170 seismiske målestationer holder øje med Nordkoreas atomprøvesprængninger

Illustration: @AP

Nordkorea hører sammen med bl.a. Indien og Pakistan til en lille gruppe af lande, der ikke har underskrevet Atomprøvesprængningsaftalen (Comprehensive Nuclear-Test-Ban Treaty). Men det omfattende netværk, der er etableret for at overvåge, om aftalen overholdes, har naturligvis også registreret den nye nordkoreanske atomprøvesprængning, der fandt sted 9. september kl. 00:30 (UTC).

Organisationen, der er etableret for at overvåge aftalen, CTBTO, oplyser, at man har registreret et signal, som var noget kraftigere end ved prøvesprængningen i januar i år, og man i øjeblikket er ved at analysere dette nærmere.

Tre forskellige netværk

CTBTO har etableret tre forskellige net til at registrere atomprøvesprængninger, som enten kan foregå under vand, i atmosfæren eller under jorden.

De to første er baseret på henholdsvis hydroakustiske målestationer og stationer til måling af lavfrekvent lyd (infralyd).

Men da Nordkoreas forsøg foregår ved sprængninger under jorden, som Indien og Pakistan også senest gjorde det i 1998, så er det seismiske netværk, der skal overvåge sådanne sprængninger, det vigtigste værktøj for CTBTO.

Seismiske bølger kan opstå ved jordskælv, vulkanudbrud og andre naturlige hændelser, men også ved menneskeskabte sprængninger.

Der opstår to former for bølger. Hurtige bølger, der udbreder sig gennem Jordens indre, og langsommere overfladebølger.

Når man skal vurdere om et signal stammer fra atombombesprængning, skal man sammenholde bølgerne gennem Jordens indre og overfladebølgerne.

Bølgerne gennem Jordens indre har to former. P-bølgerne er de primære, som sammenpresser og strækker Jorden i den retning, bølgerne bevæger sig, på samme måde som almindelige lydbølger udbreder sig i luften. P-bølger udbreder sig i alle materialer, hvad enten de er faste, flydende eller gasser.

De sekundære S-bølger er transversale bølger med et udsving vinkelret på udbredelsesretningen. De kan udbrede sig i faste materialer.

Da P- og S-bølger har forskellige hastighed, kan man ud fra ankomsttiden af disse bølger bestemme afstanden til stedet, hvor de opstod.

Overfladebølgerne, der opstår ved en interferens mellem P- og S-bølger, kan bl.a. bruges til at bestemme dybden og styrken af en hændelse.

Data overføres kontinuert

CTBTO driver et seismisk netværk med 50 primære målestationer, der kontinuert sender data til organisationens hovedkvarter i Wien, og 120 sekundære målestationer, hvis data senere kan indhentes, hvis det skønnes relevant af hensyn til analysen af en hændelse.

Målestationerne er uhyre følsomme, og de kan i princippet registrere bevægelser i Jorden, der svarer til afstanden mellem to atomer i en krystal

For at minimere støjkilder er de placeret i øde områder langt borte fra menneskelig aktivitet.

Denne video fra CTBTO beskriver opbygningen af det seismiske netværk.