I august sidste år opstod der et hul i en jernbanetunnel, som Deutsche Bahn var ved at bore under en af Europas vigtigste banegodsstrækninger. Nogle af tunnelelementerne havde forskubbet sig og vand og jord strømmede ind.
For at stabilisere tunnelen og forhindre yderligere sætninger, pumpede entreprenøren den skadede del af tunnelen – inklusiv den 134 mio. kr. dyre tunnelboremaskine – fuld af beton.
Nu er entreprenøren endelig nået frem til at fjerne den 10.500 m3 store og omkring 160 meter lange betonprop, så arbejdet i den skadede tunnel kan genoptages. Det skriver Deutsche Bahn i en pressemeddelelse.
Den 5. februar rullede en gravemaskine ind i tunnellen og begyndte at hakke løs på betonproppen. Planen er hakke videre indtil begyndelsen af maj. Derefter skal der laves en åbning i tunnelens loft, som både skal tjene som nødudgang og til at løfte materialer op og ned.
Indtil videre har entreprenøren støbt en 120 meter lang, 15 meter bred og omkring én meter tyk betonplade henover den uheldsramte tunnelsektion, så banen kunne reetableres på et stabilt underlag ovenpå den utætte tunnel. Efter syv ugers lukning åbnede banestrækningen igen den 2. oktober.
Det var tiltrængt, for indtil da måtte 30.000 passagerer hver dag skifte fra tog til bus og tilbage igen, når de skulle passere den uheldsramte strækning. Og godsoperatørerne skulle finde alternative ruter og transportmidler for de op mod 180 godstog, der plejede at køre på strækningen hver dag.
Når betonen er kørt ud, skal de tyske teknikere finde ud af, hvordan de kan komme videre. Tunnelboremaskinen, Wilhelmine, holder stadig i tunnelen, og Deutsche Bahn har tidligere givet udtryk for, at maskinen formenlig ikke står til at redde. Wilhelmine har imidlertid en søster, Sybilla-Augusta, der står i et parallelt tunnelrør. Søstermaskinen blev færdig med at bore i december, men den er endnu ikke taget op.
»Maskinen er ‘parkeret,’ indtil det er blevet klarlagt, hvordan begge tunneler kan gøres færdige under banestrækningen. Det er endnu uafklaret,« skrev avisen Süddeutsche Zeitung i november.
Tunnelen skulle være åbnet i 2022, men ifølge tyske medier, forventer Deutsche Bahn nu, at tunnelen ikke åbner før i 2024.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
"Tunnelen skulle være åbnet i 2022, men ifølge tyske medier, forventer Deutsche Bahn nu, at tunnelen ikke åbner før i 2024."
7 måneders forsinkelse bliver til 2 år?
Måske var DB heldige, da uheldet skete?
Hvordan.. hvilke 7 måneder ?
Fra august hvor man fyldte beton til maj, hvor det er fjernet igen.
Men selv når man har fjernet betonen kan man jo ikke bare sætte sig i førersædet, trykke start og fortsætte som intet var hændt.
Nu skal Wilhelmine inspiceres og formodentligt skrottes og Sybilla-Augusta skal tage hendes plads. Det tager også sin tid.
Det er det jeg mener.. Når de 7 måneder er gået, så står de med en skrot maskine der enten skal fjernes og udskiftes,, eller i bedste fald total renoveres før arbejdet kan fortsætte.. !
.. Så der er vel ikke noget mærkeligt i det hvis de regner med en total forsinkelse på 2 år, selv om proppen kun sidder der i 7 måneder.. )
Er jeg den eneste, der undrer mig over, at man ikke lige har brugt en enkelt sætning på at oplyse, hvor vi er henne af i Tyskland? Eller har jeg bare overset det?
Du har ret. Det står kun i en billedetekst. Men det er Rastatt i Baden-Württemberg på banen Karlsruhe–Basel.
Åhh, havde set Rastatt nævnt, men opfattede det vist, formentlig fordi jeg aldrig har hørt om den by før, som navnet på den lukkede tunnel.
Tak for info!