Vind og sol er endnu mere sårbart end kernekraft, det vi så i sommer med Frankrig var en kombination af manglende vedligehold, og for dårlige køleforhold. Altså samtidig med at Tyskland havde valgt at nedlukke atomkraft.

Hvad gør at vi kan regne med at mange af de nye serieproduceret SMR ikke svigter samtidig om 10, 20, 30 eller måske 40 år? Når nu så mange 30-40 årige reaktorere, af forskellig design og fabrikat, svigter samtidig i forskellige lande?

VE er ikke sårbar, tvært imod... Alle ved at der er periode med tørke, vindstille eller uden sol. Systemet er (skal være) designet til at håndterer det. Sol og vind er nok det mest stabile på årsbasis. Vandkraft er nok det mest fleksible og det samme gælder biogas, der oven i købet er billigt i kapacitet og primært koster når de skal producerer... Hvordan kan man påstå at VE er sårbart???

VE er ekstremt politisk, det er startet på tilskud, og der er politisk netop rigtig meget fokus på netop dette, den politiske agenda omkring de nuværende VE muligheder er tilsvarende med til at forhale at man kan tale om og udvikle andre muligheder, om det så er kernekraft, geotermi, eller noget helt andet.

Hvem betaler for hele naturgasinfrastruktueren og indvidningen, når den kun skal bruges 10 dage om året ?

Hele den del, der ligger i Nordsøen, behøver vi heller ikke længere, når al gas i fremtiden kommer fra decentrale biogasanlæg.

(At andre lande stadig behøver det, såfremt de ønsker at importere naturgas via det danske gasnet, men det vedrører jo ikke omkostningerne til biogas som el-backup i Danmark)

Resten af gasinfrastrukturen, inklusiv gaslagrene, kan vi med fordel beholde.

Drift, vedligehold og afskrivninger af gas-transmissionsnettet er iflg Dansk Energi i omegnen 350-450 mio kr/år.

Gaslagrene i Lille Torup og Stenløse er kommercielle selskaber, som finansierer deres driftsomkostninger (2-cifrede millionbeløb) via udsving i gasprisen.

Selv hvis vi udelukkende adresserer omkostningerne til de 6 TWh el som biogassen vil kunne generere i 2030, såfremt det hele bruges til el-backup, er det kun 6-7 øre/kWh.

Delt ud på folks og firmaers energiregninger, som med al anden energi-infrastruktur, vil det udgøre 1 øre/kWh for den backupkrævende del af elforbruget, og en hel del mindre, når udgiften også fordeles på det forbrug, der ikke genererer el.

Så ja, det har nogle omkostninger at vedligeholde disse faciliteter, men de er bittesmå sammenlignet med noget som helst andet langtids-energilager, der kan rumme 3-4 TWh elektrisk grøn energi, så det ville være tudedumt ikke at vedligeholde gas-transmissionsnettet og gaslagrene.

Se, Niels Peter. Tråden er genoplivet og en ny AJT'er træder til med de samme fortærskede argumenter igen igen igen. Så kan faktabrigaden træde til og forklare og dokumentere at han tager fejl for n+1'ende gang. Hvem har dog noget ud af det, hvis ikke det er fordi, man hygger sig med det over en gang fredagsslik?

å i dag er en af de 10 dage? Det samme med i går, og i morgen, og det meste af august?</p>
<p>Sol og vind har hele dagen i dag ligget på 10-15% af forbruget i Danmark: <a href="https://energinet.dk/energisystem_fullscreen">https://energinet.dk/ener…;

Nu er det det overskrevne rotorareal, som bestemmer hvor meget der leveres ved lav vind. Sæt en større andel af møllerne ud på havet og gør møllerne større (mere vind) og gang det overskrevne rotorareal med 5, og så er der effekt nok sådan nogle dage som i dag.

Hvem betaler for hele naturgasinfrastruktueren og indvidningen, når den kun skal bruges 10 dage om året ?</p>
<p>

Sol og vind har hele dagen i dag ligget på 10-15% af forbruget i Danmark: https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

Selvfølgelig kan vi tilføje meget mere vindkraft, men hvis vi har lige knap 7.000 MW nu, og det leverer omkring 600 MW, skal vi så have 45.000-70.000 MW vindenergi installeret for at dække dagen i dag?

Vi kan selvfølgelig dele med andre lande, men det er en voldsom kapacitet der skal til på vindstille dage som i dag.

Jeg går ud fra vi stadig sigter efter at kul og olie mv. skal udfases totalt?

Det er nok ikke særligt sandsynligt, at geotermi i Danmark ville kunne levere energi til elproduktion. Det er desværre kun fjernvarme som der er potientale til.

https://news.mit.edu/2022/quaise-energy-geothermal-0628

https://www.quaise.energy/

Der er uden tvivl en række teknologiske udfordringer - men det lyder også meget spændende

Til dem som vil nørde geotermifjernvarme.

Energistyrelsen fik i 2015 fået udarbejdet en række dokumenter/rapporter om muligheden for geotermi til fjernvarme:

Den overordnet rapport:https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Geotermi/landsdaekkende_screening_af_geotermi_i_28_fjernvarmeomraader.pdf

Rapporterne fra de 28 områder kan hentes her: (under afsnittet Rapporter om potentialet for geotermi )https://ens.dk/ansvarsomraader/geotermi/rapporter-om-geotermi.

Det er nok ikke særligt sandsynligt, at geotermi i Danmark ville kunne levere energi til elproduktion. Det er desværre kun fjernvarme som der er potientale til.

Hvem betaler for hele naturgasinfrastruktueren og indvidningen, når den kun skal bruges 10 dage om året ?

Hej Brian Dalby

</p>
<p>Min pointe er at VE netop IKKE er stabilt, hverken med eller uden Putin og andre.

VE er ekstremt politisk, det er startet på tilskud, og der er politisk netop rigtig meget fokus på netop dette, den politiske agenda omkring de nuværende VE muligheder er tilsvarende med til at forhale at man kan tale om og udvikle andre muligheder, om det så er kernekraft, geotermi, eller noget helt andet

og byg naturgaskraftværker som kan være standby når sol og vind ikke leverer.

Hvem betaler for hele naturgasinfrastruktueren og indvidningen, når den kun skal bruges 10 dage om året ?

Så hvad skal der ske, hvordan skal vi løse det? Er det kernekraft med SMR? Eller er det noget helt andet?

Så der er ingen grund til energiøer, 150 GW havvind og lignende vildfarelser, hvis vi har vindmøller nok så må industrien eksportere ligesom alle andre, regeringen kunne vel heller ikke finde på at tvinge os til at æde 5 kg gris hver om dagen hvis landbruget fik problemer med eksporten! (og oprigtig talt tror jeg mere at p2x bliver hypet for at redde vindmøllerne fra sig selv og deres overproduktion hvis vi får bygget for mange, end et egentligt muligt industrieventyr)

Kernekraft med SMR er oplagt i fremtiden, men ikke de første 20 år, derimod på sigt når de nuværende vindmøller er udtjente, vi skal ikke gøre den samme fejl som da vi kasserede de kraftværker vi havde længe før de var udtjent fordi det partout skulle være vindmøller. Men i takt med at vi udfaser kul i vor produktion, dvs. henter noget af den tilbage fra Kina, så vil kernekraft med SMR være det oplagte valg til den tid!

VE fungerer stabilt uafhængig af Putin mfl, der er flere der har regnet på hvorledes energiforsyning baseret på VE og uden fossil kan etableres hurtigt og forholdsvis billigt.

Min pointe er at VE netop IKKE er stabilt, hverken med eller uden Putin og andre.

Hvilket sikkert er rigtigt, nu har klimabenægtere desværre forsinket udrulning af VE i mange år. Og senest er atomkrafttilhængere begyndt at argumentere for at vi lige skal vente på den nye X-gen reaktor, der løser alle vore problemer. Den mindst politiske løsning er VE.

VE er ekstremt politisk, det er startet på tilskud, og der er politisk netop rigtig meget fokus på netop dette, den politiske agenda omkring de nuværende VE muligheder er tilsvarende med til at forhale at man kan tale om og udvikle andre muligheder, om det så er kernekraft, geotermi, eller noget helt andet.

Jeg mener ikke man som tilhænger af vind eller sol har noget at lade andre høre for i forhold til at være politisk, måske endda tværtimod.

Hej Brian Dalby

Det jeg forsøger at komme frem til er at vi ikke skal fokusere ensidigt på en enkelt teknologi, men fortsat forsøge at gøre det endnu bedre. VE er for mig at se meget ustabilt, også når det virker som det skal.

VE fungerer stabilt uafhængig af Putin mfl, der er flere der har regnet på hvorledes energiforsyning baseret på VE og uden fossil kan etableres hurtigt og forholdsvis billigt. Meget billigere end atomkraft.

Måske problemerne i virkeligheden er mere politiske end tekniske?

Hvad er bevist i sommers? Og hvordan kan PtX produktionen bevise noget når hverken PtX-anlæggene eller de sol- og vindparker der er nødvendige for at drive dem, er opført endnu?</p>
<p>Det vi fandt ud af i sommers, er at der endnu ikke er opført tilstrækkeligt med VE til at vi kunne udfase naturgas endnu, men det var så heller ikke noget som nogen havde forventet at vi kunne... Der ud over, så erfarede vi også at hvis vi ikke har naturgas og atomkraften svigter totalt, så blvier det meget værre...</p>
<p>Så ja, vi erfarede da at de gamle atomkraftværker, ikke er stabile... At de er afhængige af kul, olie og naturgas hvis der er flere af dem der bliver fejlramt samtidig... Er der noget der indikerer at det samme ikke gælder for nyere atomkraftteknologier? Er de nyere serieproduceret SMR særligt sikret imod at de alle sammen fejler næsten samtidigt om 10, 20 eller 30 år?

Det jeg forsøger at komme frem til er at vi ikke skal fokusere ensidigt på en enkelt teknologi, men fortsat forsøge at gøre det endnu bedre. VE er for mig at se meget ustabilt, også når det virker som det skal.

Ser vi på den installerede kapacitet af VE, så har vi allerede i Danmark mere end spidsbelastningen, det er bare ikke nok når det ikke blæser. Lige nu bruger vi omkring 4.600 MW, hvor 673 MW kommer fra vind, og 56 MW kommer fra sol, der er ikke nogen problemer lige nu, VE leverer bare ikke.https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

Hvis vi virkelig skal erfare noget ud fra et enkelt specielt år. Så er det at sol og vind har leveret som forventet. Vandkraft er mere sårbar over fortørke (klimaforandringer). Atomkraft er sårbart over for tørke (klimaforandringer) og gamle teknologier/anlæg. Gaskraft ikke skal baseres på lande vi ikke har kontrol over (så vi kan godt fortsætte med biogas).

Vind og sol er endnu mere sårbart end kernekraft, det vi så i sommer med Frankrig var en kombination af manglende vedligehold, og for dårlige køleforhold. Altså samtidig med at Tyskland havde valgt at nedlukke atomkraft.

Måske problemerne i virkeligheden er mere politiske end tekniske?

Olie ikke skal baseres på lande vi ikke har kontrol over (så vi kan godt selv producerer PtX) og at kul er uønsket, men at gamle kulkraftværker let kan aktiveres og producerer igen, hvis andre svigter...

Man kan også bare vælge en teknokogi som vi har allerede- biogas.</p>
<p>Energiselskaberne skal "bare" lære at gemme den til de dage uden sol og vind, i stedet for at bruge den løbende til at lave strøm af.</p>
<p>Der er ingen grund til at (genopfinde) den dybe tallerken.

Det kræver først og fremmest at infrastrukturen bliver opgraderet til rent faktisk at kunne håndtere denne biogas:https://klimamonitor.dk/nyheder/art8975621/Staten-m%C3%A5-bede-biogasanl%C3%A6g-skrue-ned-for-produktionen

Heller ikke for biogas gror træerne ind i himlen:https://avisendanmark.dk/artikel/biogas-m%C3%A5-ikke-ses-som-et-energi-alternativ-siger-flere-eksperter-det-kan-g%C3%A5-galt-og-vil-skabe-st%C3%B8rre-problemer-2022-4-26

https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/kritik-myndigheder-lukker-ojnene-for-biogasproblem

Biogas skal bruges for at mindske udledningen andre steder, så det er et "biprodukt" af en produktion, og ikke det primære formål at løse energi problemer.

Alternativt, så skal der gøres noget mere i andre teknologier, da det efterhånden må være bevist både i sommer og i disse dage at vind og sol langt fra er tilstrækkeligt. Samt PtX der kan klare flere måneder med lav produktion af vind og sol pt. er lige så urealistisk som

Det vi fandt ud af i sommers, er at der endnu ikke er opført tilstrækkeligt med VE til at vi kunne udfase naturgas endnu, men det var så heller ikke noget som nogen havde forventet at vi kunne... Der ud over, så erfarede vi også at hvis vi ikke har naturgas og atomkraften svigter totalt, så blvier det meget værre...

Så ja, vi erfarede da at de gamle atomkraftværker, ikke er stabile... At de er afhængige af kul, olie og naturgas hvis der er flere af dem der bliver fejlramt samtidig... Er der noget der indikerer at det samme ikke gælder for nyere atomkraftteknologier? Er de nyere serieproduceret SMR særligt sikret imod at de alle sammen fejler næsten samtidigt om 10, 20 eller 30 år?

Hvis vi virkelig skal erfare noget ud fra et enkelt specielt år. Så er det at sol og vind har leveret som forventet. Vandkraft er mere sårbar over fortørke (klimaforandringer). Atomkraft er sårbart over for tørke (klimaforandringer) og gamle teknologier/anlæg. Gaskraft ikke skal baseres på lande vi ikke har kontrol over (så vi kan godt fortsætte med biogas). Olie ikke skal baseres på lande vi ikke har kontrol over (så vi kan godt selv producerer PtX) og at kul er uønsket, men at gamle kulkraftværker let kan aktiveres og producerer igen, hvis andre svigter...

Alternativt, så skal der gøres noget mere i andre teknologier, da det efterhånden må være bevist både i sommer og i disse dage at vind og sol langt fra er tilstrækkeligt. Samt PtX der kan klare flere måneder med lav produktion af vind og sol pt. er lige så urealistisk som

Man kan også bare vælge en teknokogi som vi har allerede- biogas.

Energiselskaberne skal "bare" lære at gemme den til de dage uden sol og vind, i stedet for at bruge den løbende til at lave strøm af.

Der er ingen grund til at (genopfinde) den dybe tallerken.

Emnet er efter min mening uddebatteret. Der er ingen, som mener at vi skal have akraft i Danmark med den nuværende tilgængelige teknologi, pånær nogle få ildsjæle, som til gengæld fylder helt urimeligt meget. Ingen grund til at røre mere i den gryde end højest nødvendigt.</p>
<p>Men klart skal deres udokumenterede, forkerte påstande imødegås med fakta og data.

Spørgsmålet er måske så om vi skal have kernekraft i Danmark med fremtidig teknologi, hvis det er tilfældet, så skal vi i gang, og ikke vente til alle andre har fået det.

Så tværtimod, så vil det være relevant netop at holde gang i debatten, selvom der er nogle der måske virker urimelige (hvilket der er i begge lejre)

Alternativt, så skal der gøres noget mere i andre teknologier, da det efterhånden må være bevist både i sommer og i disse dage at vind og sol langt fra er tilstrækkeligt. Samt PtX der kan klare flere måneder med lav produktion af vind og sol pt. er lige så urealistisk som

Så hvad skal der ske, hvordan skal vi løse det? Er det kernekraft med SMR? Eller er det noget helt andet?

Atomlisten

Jeg mener sådan set at du har ret i hvad du skriver. Men jeg mener bare at din genoplivning af en to måneder gammel tråd er med til at holde deres gryde i kog.

Emnet er efter min mening uddebatteret. Der er ingen, som mener at vi skal have akraft i Danmark med den nuværende tilgængelige teknologi, pånær nogle få ildsjæle, som til gengæld fylder helt urimeligt meget. Ingen grund til at røre mere i den gryde end højest nødvendigt.

Men klart skal deres udokumenterede, forkerte påstande imødegås med fakta og data.

Hej Mogens Kjær

Er der grund til at åbne den op igen?

Ingen medier skriver om det, på nær ing.dk og et par læserbreve fra AJT medlemmer.

Atomlisten og tilhørende klakører har hi jacket IDA og udører en ret massiv lobbeyvirksomhed. Man promoter udenlandsk teknologi for angiveligt at skabe en løsning på klimaproblemet, som for mange klimebenægtere dermed vældig handy vil ligge 25 år ude i fremtiden, dette er et angreb på både dansk erhvervsliv og klimakampen vi ikke må undervurdere.

Er der grund til at åbne den op igen?</p>
<p>Valgkampen er slut. Der er ingen med indflydelse, som interesserer sig for akraft de næste 3½ år. Ingen medier skriver om det, på nær ing.dk og et par læserbreve fra AJT medlemmer. Vi kunne fint lade det ligge også.

Så er der da endnu mere grund til at åbne op igen?

Men din antagelse forudsætter selvfølgelig at du mener den kommende regering holder i minimum 3½ år 😂

Er der grund til at åbne den op igen?

Valgkampen er slut. Der er ingen med indflydelse, som interesserer sig for akraft de næste 3½ år. Ingen medier skriver om det, på nær ing.dk og et par læserbreve fra AJT medlemmer. Vi kunne fint lade det ligge også.

Det er interessant at de 16 forskere ikke starter med at svine andre til, men holder fokus på sagen.

Med samme kaliber offentlige ansatte risikerer vi med KK at lave en ny naturpark og et bundløst gælds-hul.

Vel kun hvis det er de " offentlige ansatte " der skal stå for det - de dygtige menesker med deres store kundskaber der findes på facebook's AJT gruppen gør det naturligvis til det næste store danske eventyr når de starter byggeriet for deres egne penge og vi andre sidder tilbage grønne af misundelse på det enorme afkast de får.

Ironi kan forekomme.

I modsætning til tom atomsnak er salg af private solcelleanlæg eksploderet i Danmark. "“...I januar 2020 solgte vi 20 solcelleanlæg, i 2021 hed det tal 60, indtil videre i 2022 har vi rundet godt over 150 anlæg." siger Tobias Nielsen fra Viasol A/S. Almindelige mennesker køber solceller af et almindelig firma, ingen statstilskud, kun friværdi og snusfornuft.

Som Adam Klingest siger: "hvorfor er det så overhovedet noget vi diskuterer?"

Får det dig også til at tænke på at når ingen private investorer i de forløbne år har benyttet sig af muligheden, for at etablere atomkraft, så siger det alt om investorers forventninger til økonomien i atomkraft på dansk jord.

Som potentiel investor vil jeg være mere bekymret for den offentlige uduelighed, som vælter ud af skabene med futtog,It,sygehusbyggeri og ect fortsæt selv. Med samme kaliber offentlige ansatte risikerer vi med KK at lave en ny naturpark og et bundløst gælds-hul.

Den backup, rapporten nævner som en nødvendighed, antages at kunne bestå af afbrænding af biogas, affald og "biomasse" - i praksis lig med importeret træ.

Affald er for nedadgående som brændbar ressource:

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/teknik...

Biogas - det er heller ikke CO2 frit, for nu at sige det mildt - hvilket også gælder for importeret træ. Backup'en er kort sagt ret "sort" - det er da et ret væsentligt kritikpunkt, synes jeg.

"Stadig" er kodeordet. Den eneste grund til at Danmark stadig kan køre ø-drift er fordi vi har backup i form af konventionelle kraftværker, som starter op når vinden ikke blæser. Det klart at der stadig vil være brug for disse kraftværker, så længe vi baserer vores energi på vind og sol. På Bornholm har man eksperimenteret med en meget højere andel af vind energi, og derfor kan øen ikke klare at køre i ø-drift når vinden ikke blæser.

Ingen forestiller sig at sol og vind alene skal klare forsyningen. I fremtiden bliver der også brug for kraftværkskapacitet, den skal bare ikke anvende kul, olie og naturgas. Det samme gælder en atomkraftløsning, der skal vi også have backup for atomkraftværkerne så man kan klare at de er ude af drift i kortere eller længere tid. Det kommer også til at være VE der leverer den backup i de lande der satser på atomkraft, da de jo også går væk fra fossile brændstoffer og ingen i verden kunne drømme om at lade atomkraft stå som backup.

Ja "stadig" er kodeordet, men ikke af tekniske årsager, kun af økonomiske... Hvis der kommer perioder med energimangel, så vil det naturligvis medføre krav om forandring... Som vi senest så da 6 ud af 7 atomkraftværker i Belgien var ude af drift og de derfor måtte lukke ned for store industrikunder for at kunne klare belastningen. Efter det valgte Beægien helt at udfase deres atomkraft... Jeg håber at Frankrig klare sig igennem denne vinter uden at de også skal kræve nedlukning af forbrugere, ellers kan det se sort ud for deres atomkraftsdrømme...

De er styret af deres frygt, og nægter at forstå noget.

Jeg er ikke styret af frygt og forstår ganske udmærket dit svar.

Desværre var dit svar - som alle dine andre svar - et ikke-svar.

Det er meget lidt konkret at kalde højradioaktivt affald for en ressource - og da jeg har sat mig en anelse ind i erfaringerne omkring oparbejdningsanlæg ved jeg allerede at de er kendetegnet ved at være:

a) historisk overrepræsenteret på super-site listerne

b) økonomiske katastofer

c) dybest set drevet af interesse for plutonium

Derudover har du præciseret at du er enig med politikerne i at det er et problem vi ikke skal tage stilling til foreløbig - det er sådan set også et ikke-svar.

Men jeg havde sådan set heller ikke forventet noget som helst konkret fra din side.

Slutdeponi har været under udvikling i årtier - men er stadig kendetegnet ved at det ind imellem løber ind i uforudsete problemer

Hvad med at du sender dine spørgsmål til Bent Lauritzen, sektionsleder i Fysik, DTU. Han arbejder med det til hverdag.

Han er fysiker, ikke atomkraftsdirektør eller teknisk leder på et atomkraftværk. Bent synes bare det kunne være sjovt med et nyt legetøj i Danmark. Som fysiker kunne jeg da godt unde ham nyt udstyr, men hvordan får vi danskerne til at betale de +2 milliader ekstra om året i 45 år?

Næ, når du ikke svarer første gang ville det være mærkeligt at forvente et svar anden gang.

SUK! Så du forstod ikke teksten #338 ?

Syntes eller jeg havde skåret det ud i pap. Det er derfor det er op ad bakke at forklare noget til atomkraft modstandere. De er styret af deres frygt, og nægter at forstå noget.

Nu stiller du mig sikkert spørgsmålet igen? ;)

Næ, når du ikke svarer første gang ville det være mærkeligt at forvente et svar anden gang.

Man begyndte med FACTS allerede i 1980'erne, d.v.s., lige så snart der fandtes noget effektelektronik til at bygge det med. Fordi man vidste at roterende jernting er noget bøvl og skrammel!</p>
<p>Det er et løst problem. Siemens, ABB, Hitachi, og så videre, sælger og leverer.

jeg forstår godt at du gerne vil være klogere på området. Det bliver du nok ikke her på ing.dk.

Jeg har skam lært rigtig meget på ing.dk. Der er nemlig en hel række meget saglige, vidende og velformulerede debattører.

Ud over det har debatten her fået mig til at søge mange eksterne kilder. Det kan man blive rigtig meget klogere af.

Så er der også hele AJT gruppen.

Dem bliver man desværre ikke klogere af at lytte til.

Jeg har aldrig bragt Tjernobyl frem ovenfor.</p>
<p>Derimod synes jeg da det er en meget relevant spørgsmål hvad vi skal gøre med affaldet.</p>
<p>Folketingets løsning indtil nu har været at sylte det i 50+ år.</p>
<p>Har du nogle ideer om hvad vi skal gøre?</p>
<p>Fortsætte med at sylte spørgsmålet - eller måske grave det ned i Kærgård Klitplantage?

Der er mange der har svaret på det før mig. Men det meste af det højaktive brugte brændsel er naturligvis ikke affald, men en ressource. Det kan fint stå i sikre beholdere på kraftværket i mange år, og genanvendes når man får brug for det. Derudover er det også beskedne mængder i forhold til det affald der produceres ved andre energikilder. Hvis man ikke vil genanvende det kan man grave det ned eller eksportere det. Der findes masser af steder hvor dette fint kan gøres. Hvis ikke i Danmark, så i udlandet. Det brugte brændsel er desuden ikke en flydende grøn masse, som per definition siver ud og forurener miljøet, som man ser det på tegnefilm. Det lavaktive affald er en anden historie, men det håndterer man fint allerede, også i Danmark, hvor der dagligt bliver produceret mindre mængder lavaktiv radioaktivt affald.

Nu stiller du mig sikkert spørgsmålet igen? ;)

Jeg er meget interesseret i dit estimat.

Det skal naturligvis undersøges nærmere hvis det skal blive mere end et tankeeksperiment, og det vil selvfølgelig til en start kræve at vi får en ny regering for Dan Jørgensen og Vestas synes nok ikke det er en god ide!

Mangel på inerti er jo lige præcis problemet når vi får for meget vindkraft.

Elnettet i Europa, Kina og USA, er reguleret og stabilseret med FACTS (Flexible AC Transmission Systems) teknologi. Man begyndte med FACTS allerede i 1980'erne, d.v.s., lige så snart der fandtes noget effektelektronik til at bygge det med. Fordi man vidste at roterende jernting er noget bøvl og skrammel!

Det er et løst problem. Siemens, ABB, Hitachi, og så videre, sælger og leverer.

man bliver ved med at svare på spørgsmål om affald og tjernobyl

Jeg har aldrig bragt Tjernobyl frem ovenfor.

Derimod synes jeg da det er en meget relevant spørgsmål hvad vi skal gøre med affaldet.

Folketingets løsning indtil nu har været at sylte det i 50+ år.

Har du nogle ideer om hvad vi skal gøre?

Fortsætte med at sylte spørgsmålet - eller måske grave det ned i Kærgård Klitplantage?

På Bornholm har man eksperimenteret med en meget højere andel af vind energi, og derfor kan øen ikke klare at køre i ø-drift når vinden ikke blæser.

Det er vist ikke helt i overensstemmelse med sandheden

Er der noget som helst i mine bemærkninger ovenfor der nævner frygt?</p>
<p>Det er åbenbart den stråmand AJT har valgt. Det er også lettere at argumentere imod end alle de hårde realiteter.

Nej, men det må man nødvendigvis udlede når man bliver ved med at svare på spørgsmål om affald og tjernobyl, og man sekundtet efter får det samme spørgsmål igen. Det er ikke nødvendigvis dig jeg hentyder til, men en generel irritation over det segment du tilsyneladende tilhører. Man bliver lidt træt, men jeg har også været i gamet i et stykke tid nu.

</p>
<p>Der leverer de andre VE-kapaciteter...</p>
<p>

Det har IDA og Energistyrelsen sikkert en plan til hvordan.

Tak og og giv os højere kontingent og skatter

Frygten har overtaget

Er der noget som helst i mine bemærkninger ovenfor der nævner frygt?

Det er åbenbart den stråmand AJT har valgt. Det er også lettere at argumentere imod end alle de hårde realiteter.

Nej, det meste Danmark kan stadig køre i Ødrift... Men i fremtiden planlægger vi at gøre os afhængige af at der er et minimum af udlandsforbindelser der er i drift... Det er en politisk beslutning (økonomisk?) da det gør hele systemet billigere, ikke en teknisk nødvendighed...

"Stadig" er kodeordet. Den eneste grund til at Danmark stadig kan køre ø-drift er fordi vi har backup i form af konventionelle kraftværker, som starter op når vinden ikke blæser. Det klart at der stadig vil være brug for disse kraftværker, så længe vi baserer vores energi på vind og sol. På Bornholm har man eksperimenteret med en meget højere andel af vind energi, og derfor kan øen ikke klare at køre i ø-drift når vinden ikke blæser. Udenlandsforbindelserne er en teknisk nødvendighed, hvis man vil have et lavere forbrug på de konventionelle kraftværker. Men det flytter jo bare produktionen til, nu, tyske kulkraftværker. Det er rigtig nok en politisk beslutning at vi vil gøre os afhængige af udlandet, men ikke så smart, når udlandet også oplever problemer med forsyningen. Det giver høje el-priser.

Der er rigtig nok nogle dage om året hvor vindkraft i DK producerer mere end 100%. Typisk om vinteren. Hvad med de andre dage?

Hvis de fejler så får vi den situation som vi så på Bornholm for lidt siden, hvor udlandsforbindelsen røg, og alle roterende reserver stoppede. Hvis udlandet ikke producerer nok til at de kan eksportere, så er udlandsforbindelsen værdiløs.

Okay, hvorfor har vi så stadig konventionelle kraftværker i Danmark?

Men efter planen så bliver der slukket for de sidste kulkraftværker i 2028, Oliekraft er der vist slukket helt for (jeg ved ikke om nogle få står i reserve) og naturgassen er snart udfaset til fordel for biogas...

Hvis man vil høre AJT piver over rapporten og vride hænder overfor Ozlem Ceki i radioen.</p>
<p>AJT argumentere med statskundskab som uddanelse, og beklikker fagpersoner med energiplanlægningsbaggrund ???</p>
<p>Poul Madsen og Özlem Cekic i den uafhænge radio-udsendelse (der bliver sagt ret meget vrøvl....):</p>
<p><a href="https://www.facebook.com/denuafhaengige.dk..">https://www.facebook.com/…;.

Tak. Det er lyttet. OK interessant.

Vist også et godt program i det hele taget, som alternativ til bare at tænde P1 eller R4dio.

Første del kommer lige efter, at de har sagt godmorgen osv. Og anden del starter 34:26 minutter inde.

<a href="https://www.folketingstidende.dk/samling/1..">https://www.folketingstid…;.

Sådan, Flemming.

Der er nogle som finder facts og data frem og præsenterer i debatten, og så er der andre, som ikke gør.

Så du ved ikke hvor mange værker der er nødvendige.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor store de skal være.</p>
<p>Du ved heller ikke hvem der skal bygge dem.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor de skal ligge.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor lang tid det tager at bygge dem.</p>
<p>Du ved heller ikke hvad de kommer til at koste.</p>
<p>Du ved heller ikke hvad deres kapacitetsfaktor bliver.</p>
<p>Du ved heller ikke hvad der bliver nødvendigt mht. transmissionskapacitet.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor store og hvor mange udlandsforbindelser vi skal have.</p>
<p>Du ved heller ikke at vi kan opretholde inertien i nettet uden roterende jern.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor brændslet skal komme fra.</p>
<p>Du ved heller ikke hvad vi skal gøre med affaldet.</p>
<p>Du ved heller ikke hvordan sikkerhedsprofilen ser ud.</p>
<p>Du ved heller ikke hvor de uddannede medarbejdere skal komme fra.</p>
<p>Du ved heller ikke ved betydningen for Danmarks betalingsbalance bliver.</p>
<p>Men du ved helt sikkert - at Danmarks fremtid ligger i sats på kernekraft.

Arbejdet med at projektere det er ikke begyndt. Der findes masser af forslag til de ting du nævner, og det handler ikke om mig det her. Det handler om atomkraft i DK. Jeg kunne godt prøve at komme med svar på noget af det, men hvad hjælper det? Andre har forsøgt at svare på de ting der tusind gange før mig, alligevel får man de samme spørgsmål kastet i hovede igen og igen. Frygten har overtaget, og folk nægter at lytte. Det er desuden ikke mig der afgør det endelige design alligevel. Så jeg gider ikke spilde min tid.

Du er nok ikke ingeniør, men jeg forstår godt at du gerne vil være klogere på området. Det bliver du nok ikke her på ing.dk. Har givet dig forslag til hvor du kan stille dine spørgsmål, men det gider du ikke. Så jeg har et andet forslag. Hvad med at du sender dine spørgsmål til Bent Lauritzen, sektionsleder i Fysik, DTU. Han arbejder med det til hverdag.

De skal være lige præcis så store at det ikke bliver et problem, og der skal også være nok af dem til at det ikke bliver et problem.

Så du ved ikke hvor mange værker der er nødvendige.

Du ved heller ikke hvor store de skal være.

Du ved heller ikke hvem der skal bygge dem.

Du ved heller ikke hvor de skal ligge.

Du ved heller ikke hvor lang tid det tager at bygge dem.

Du ved heller ikke hvad de kommer til at koste.

Du ved heller ikke hvad deres kapacitetsfaktor bliver.

Du ved heller ikke hvad der bliver nødvendigt mht. transmissionskapacitet.

Du ved heller ikke hvor store og hvor mange udlandsforbindelser vi skal have.

Du ved heller ikke at vi kan opretholde inertien i nettet uden roterende jern.

Du ved heller ikke hvor brændslet skal komme fra.

Du ved heller ikke hvad vi skal gøre med affaldet.

Du ved heller ikke hvordan sikkerhedsprofilen ser ud.

Du ved heller ikke hvor de uddannede medarbejdere skal komme fra.

Du ved heller ikke ved betydningen for Danmarks betalingsbalance bliver.

Men du ved helt sikkert - at Danmarks fremtid ligger i sats på kernekraft.

Det er mange år siden at Energinet har vist at vi kan drive hele Danmark uden at et eneste kraftværk producerer og kun med et par enkelte i reserve hvis testen fejlede... Der er intet der forhindre at hele Danmark er forsynet via sol, vind og de mest nødvendige udlandsforbindelser. Også selv om der er tale om DC forbindlser... Det var faktisk derfor at Energinet indkøbte nogle synkronkompensatorere, da de er meget billigere i D&V end at et helt kraftværk skal holdes i drift...</p>
<p>Så nej, ang. mangel på inerti er ikke et problem, der har man også fundet en billigere løsning end store kraftværksblokke...

Okay, hvorfor har vi så stadig konventionelle kraftværker i Danmark? Vi er dybt er afhængige af de mest nødvendige udlandsforbindelser. Hvis de fejler så får vi den situation som vi så på Bornholm for lidt siden, hvor udlandsforbindelsen røg, og alle roterende reserver stoppede. Hvis udlandet ikke producerer nok til at de kan eksportere, så er udlandsforbindelsen værdiløs.

Der er rigtig nok nogle dage om året hvor vindkraft i DK producerer mere end 100%. Typisk om vinteren. Hvad med de andre dage?

Okay, men hvem siger vi lige præcis skal have en enkel producent på 3.2GW? Der skal selvfølgelig være nok inerti i systemet til at det ikke lukker ned. Vi kører allerede med nok inerti i systemet til at vi kan klare at en generator udkobler. Man kan bygge sig ud af det. Fysikken forhindrer ikke noget.</p>
<p>Mangel på inerti er jo lige præcis problemet når vi får for meget vindkraft. Vi risikerer at store producenter lukker ned på en gang, og så skal der være nok hurtig startende produktion til at opretholde driften. Ellers får vi blackout.

Så nej, ang. mangel på inerti er ikke et problem, der har man også fundet en billigere løsning end store kraftværksblokke...

https://www.folketingstidende.dk/samling/19841/beslutningsforslag/B43/19841_B43_som_fremsat.pdf

Man kunne som et tankeeksperimet fordele et antal af de 300 og 470 MW SMR enheder som er på vej ind på markedet nu[1] på de eksisterende helt eller delvis nedlagte sjællandske kraftværkspladser,

Kan du ikke lige opfriske min hukommelse med hvad den gennemsnitlige kapacitetsfaktor for benævnte tidligere kraftværker var gennem deres levetid?

Og når du så har fundet tallet frem, fortælle mig hvilke rammer det sætter for prisen for elektriciteten produceret på de nye kernekraftværker?

[1] Altså endnu ikke eksisterende. Har du nogen ide om hvor lang tid der vil gå fra ide fase til prototype? Og derfra til standardiseret serieproduktion? Jeg er meget interesseret i dit estimat.

Der er imho lige rigeligt med vist nok'er i dit indlæg. Kan du ikke selv undersøge fakta og så vende tilbage?

se evt. #271

Der er/blevet undersøgt og udpeget 3/4 optimale placeringer for Kernekraft - vist nok i 80’erne. Områderne blev vist også ‘Ressveret’. I lokalplanerne i de respektive kommuner. Så helt umuligt er det vel ikke…

Saa 16 andre forskere ville komme frem til et andet resultat, er det din konklusion?

En enkelt kan gøre det.

https://ing.dk/artikel/forsker-angriber-notat-a-kraft-danmark-7-loese-paastande-faktuelle-fejl-262267

Det er ikke engang blevet undersøgt om det er konkurrence dygtigt. Det skal selvfølgelig undersøges af uvildige, og ikke en flok parti soldater

Saa 16 andre forskere ville komme frem til et andet resultat, er det din konklusion?