

Allerværst var stormen i 1872 på Falster, hvor vinden rasede med hastigheder på 32-33 m/s i mere end ni timer. Den østlige del af Sydfalster var dengang en landtange kaldet Bøtø, hvor 26 ud af ca. 120 beboere druknede. Tegningen her blev bragt i Illustreret Tidende 1. december 1872 med teksten: »Stormfloden er paa sit højeste. De ødelagte Bygninger ser ud som Øer i det vilde Hav ... Overalt Ødelæggelser og intet andet.«
METEOROLOGI Usædvanlig vejrsituation fik katastrofale følger
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Bingo - der kan (sagtens) være så store niveauforskelle i Østersøen ved de "rigtige" vind og trykforhold - uden at mængden af vand i Østersøen er unormal. I den givne sammenhæng var sund og bælter at betragte som en meget stor hydraulisk modstand.Orkanen var fra nordøst (meget usædvanligt og ikke set siden, skriver forfatterne), der var ikke usædvanligt meget vand i Østersøen.
Fænomenet hedder vindstuvning - og det er ganske enkelt friktionen mellem den bevægende luftmasse og vandoverfladen, der "trækker" vandet med sig i vindens retning.
Orkanen var fra nordøst (meget usædvanligt og ikke set siden, skriver forfatterne), der var ikke usædvanligt meget vand i Østersøen.
Øh, Nordsøen og Atlanterhavet?</p>
<p>Vandet blev trykket ind i Østersøen af kraftig vind og når så vinden vender skal det ud igen.</p>
<p>Som jeg forstod teksten så var orkanen stationær over Østersøen og vandet kom netop ikke fra Nordsøen.
Hvis den stationære orkan over Østersøen presser vand ind i Østersøen vil det blive lavvandet vest for orkanen. Dette lavvande bliver løbende fyldt op af vand fra Nordsøen så der bliver netto fyldt mere vand i Østersøen.
Når så vinden vender er der en hel masse vand der skal ud af Østersøen og det kan kun ske gennem de danske bælter.
Som jeg forstod teksten så var orkanen stationær over Østersøen og vandet kom netop ikke fra Nordsøen.
Korrekt, og derfor forstod jeg heller ikke din første kommentar #1.
Jeg er sikker på, at man vil få det optimale ud af den bog på Søren Hansens mere sande hjemmeside, hvor den selektive opmærksomhed om muligt er endnu mere udviklet, end i bogen og her på ing.dks billige langside.
Det interessante er dog alle steder det, at man for egen regning vælger at fokusere på IPCCs forældede estimater over generel havvandstigning i kombination med de små forskelle i lokale landhævninger, frem for de mere relevante sammenhænge mellem landhævninger og opdaterede prognoser for daglig havvandshøjde.
Hvad Søren betyder en halv meter fra eller til, når vi så hele 3 af slagsen 8 år efter, at vi mistede vores selvværd i krigen med Bismarks prøjsere! Og for 1000 år siden, fortælles det i folkemunde, var det endnu værre! Der så vi oversvømmelser!
IPPCs 1,1 meter plus de 3 fra 1872 til 2100 taler vi ikke om. Det er ren alarmisme. Og selv om det så ikke er, så har det været meget værre, iflg. de viderebragte fortællinger.
Alt er ved det gamle.
Som jeg forstod teksten så var orkanen stationær over Østersøen og vandet kom netop ikke fra Nordsøen.Øh, Nordsøen og Atlanterhavet?</p>
<p>Vandet blev trykket ind i Østersøen af kraftig vind og når så vinden vender skal det ud igen.
højere end hvornår? 1872?De regner med 0,5m højere middelvandstand, men gælder det også for Køge?
Ved Køge ser landhævningen ud til at være ca.1,1 mm/år, svarende til 16 - 17 cm siden 1872.
(I det sydfynske øhav - som også blev hårdt ramt i 1872 - er hævningen ca. 0,4 mm/år).
Er Femern bælt tunnelen forberet på dette?
De regner med 0,5m højere middelvandstand, men gælder det også for Køge?
Så vidt jeg kan se på SDFI's kort, bliver situationen allerede problematisk i Køge ved omkring +2m vand.
Ved +2.9m vand er der vand i de fleste af Køges gader.
Kan man med stor fordel bruge SDFI's (styrelsen tidligere kendt som GeoDataStyrelsen) kortviser:
"Som eksempel anfører forfatterne, at hvor stormfloden i 1872 var 2,9 meter i forhold til det nuværende nulniveau (DVR90), så vil en tilsvarende orkan i 2100 give en vandstand på 3,4 meter over det nuværende nulniveau.
Det vil i så fald oversvømme store dele af det nuværende Køge by og opland, hvis der ikke er etableret en effektiv kystsikring,« skriver forfatterne."
De regner med 0,5m højere middelvandstand, men gælder det også for Køge?
...må vandet komme et eller andet sted fra - regn alene kan vel ikke gøre det ?
Som jeg forstår 1872-kortet må de røde linjer markere vindretning(vind fra nordøst) angivet med vindstyrker. Dvs at Østersøens vand bliver blæst ned i det syd-østlige hjørne af Danmark (Lolland/Falster) og fanget dér med kun muligheden for at stuve op. Der har været en tilsvarende tømning af den nordlige Østersø, men det er jo ufarligt ..
Der er ingen idé i at lukke Skagerak over Danmark/Norge.
Det nævte højvande pga først vind og så tilbageløb får mig til at tænke på Lynetteholmen:
Et politisk argument imod den er (lidt komisk), at der sker en lillebitte indsnævring af Øresund, så vandstrømmen reduceres!!! - Jamen artiklen her viser jo, at der lige præcis er brug for en (langt større) indsnævring, så vandtilstrømningen i vestenvind reduceres.
En sluse som den i Themsen ved London ville være supereffektiv. Den lukkes ved storm og åbnes, når vandet skal ud igen! - Der presses jo også vand ned gennem Store- og Lillebælt.
Til en oversvømmelse…
...må vandet komme et eller andet sted fra - regn alene kan vel ikke gøre det ?
Øh, Nordsøen og Atlanterhavet?
Vandet blev trykket ind i Østersøen af kraftig vind og når så vinden vender skal det ud igen.
Ligeså kan lufttryk. Ca. 1cm/mBar.Vind kan flytte vand.
Vind kan flytte vand.
...må vandet komme et eller andet sted fra - regn alene kan vel ikke gøre det ?
Desuden, hvis man skal tænke i 300 års hændelser, så må vi nok overveje at lukke af mellem Jylland og Norge - så kan vi holde styr på 85% af de danske kyster og få fast forbindelse til Norge... Skibene må bare sejle gennem Kielerkanalen.