15 organisationer advarer: Privat solcellemarked vil forsvinde med regeringens forslag

Dansk Byggeri går nu i rette med det forslag til en ny solcellestøtte, som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) offentliggjorde for en uge siden.

Ifølge Dansk Byggeri vil tilbagebetalingstiden for de private investeringer i solanlæg i realiteternes verden tage mindst 21 år, som udspillet er fremstillet, og ikke 10 år, som regeringen lægger op til i sit forslag.

Udmeldingen fra Dansk Byggeri bygger på et større udspil, som 15 organisationer netop nu er ved at få udarbejdet, men som endnu ikke er offentliggjort.

Kritikken går blandt andet på, at solcelleejerne ifølge regeringens forslag skal bruge 40 procent af deres egen elproduktion inden for en time, hvis solcelleanlægget skal være en god investering.

Men private har ikke brug for energien midt på dagen, og desuden er det er stærkt tvivlsomt, om det er muligt for en almindelig husstand at indrette sit forbrug efter regeringens forslag, hvilket i høj grad er erfaringen hos Ingeniørens læsere.

Læs også: Læsere om solcelleforslag: Det holder ikke til virkelighedstjek

»Forudsætningerne for en tilbagebetalingstid for solcelleinvesteringer på 10 år ikke til stede i ministerens udspil. Det vil tage mindst 21 år at tilbagebetale investeringen efter den model, der er fremlagt, og dermed er der næppe tvivl om, at det private solcellemarked vil forsvinde helt,« siger Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Dansk Byggeri fremlægger derfor sammen med 14 andre organisationer en alternativ strategi for ministeren. Formålet er at stoppe det, man kalder et 'fatalt udspil om solenergi'.

Konkret foreslår organisationerne nogle helt nødvendige tilpasninger for små private anlæg.

  • Effektgrænsen ophæves, som det er foreslået i udspillet fra ministeren.

  • Skattefradraget fjernes, så alle anlæg sidestilles afskrivningsmæssigt, hvorved der opnås et reduceret provenutab på cirka 530 millioner kroner i 2020.

  • Netselskaberne får mulighed for at opkræve betaling for at stille nettet til rådighed.

  • Den årsbaserede nettomålerordning bevares, men således at den enkelte producerede kWh pålægges en nettomålerafgift.

Ifølge organisationerne vil forslaget fjerne incitamentet til at forbruge strøm på de tidspunkter, hvor efterspørgslen på strøm er størst, og det giver staten mulighed for at få kompenseret sit provenutab helt eller delvist gennem en afgift på den producerede solstrøm.

»Afgiften justeres med prisudviklingen på solanlæggene, så tilbagebetalingstiden holdes omkring de 10 år,« siger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri foreslår videre, at staten sætter sig klare og ambitiøse mål for udbygningen med solceller, så det bliver målene, der styrer midlerne og ikke omvendt.

Tilbagemeldinger fra markedet viser, at mange borgere har fremskudt deres investeringer i solceller, fordi de tror, at rammerne for investeringerne ændres. De har med andre ord taget forskud på en del af den udbygning, der ville have fundet sted i det kommende år, fremfører Dansk Byggeri.

»Planen om at ændre nettomålerordningen med tilbagevirkende kraft er farlig i forhold til et politisk ønske om at engagere danskerne i den langsigtede strategi om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det vil simpelthen blive oplevet som løftebrud,« siger Michael H. Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne man godt tro, siden de pludseligt skal tilgodeses med betaling for at stille nettet til rådihed.

Og hvad er det for noget med at fjerne forbruget fra de tidspunkter, hvor elforbruget er størst? Det kan næppe være scenariet med indførsel af store effekter varmepumper, der tænkes på her.

  • 0
  • 0

Højspændingsnettet ejes af Energinet.dk, som er en statsejet virksomhed. http://energinet.dk/DA/OM-OS/Om-virksomhed...

Den forslåede betaling for opbevaring af "sol-strømmen" bør opkræves af Energinet.dk. De øvrige netselskaber bidrager selvfølgelig også med lavspændningsnettet, men de kan opkræve via tilslutningsafgiften, som de allerede har ret til. Denne kan differenceres således, at solcelle ejere betalere lidt ekstra.

  • 0
  • 0

nye huse, tag renoveringer skal have solfanger eller solceller indbygget, ikke ovenpå, men integreret i taget?

  • 0
  • 0

Det kunne man godt tro, siden de pludseligt skal tilgodeses med betaling for at stille nettet til rådihed.

Allerede under den nuværende nettomålerordning har elselskaberne mulighed for at opkræve et gebyr for at bruge nettet som batteri. Elselskaberne har kollektivt fravalgt dette, formentlig fordi det på nuværende tidspunkt er en fordel for elselskaberne med den begrænset mængde solceller der er installeret...

  • 0
  • 0

Stol aldrig på politikere! Politik er jo det muliges kunst! Og det er da også set mange gange, hvor ødelæggende en politik kan være. Dette er blot et af mange eksempler.

  • 0
  • 0

Nej det kan vi skam ikke have, tænk på SAMFUNDSØKONOMIEN! Folks private elforbrug og produktion må underlægges strikse samfundøkonomiske regler, som ministeren udfærdiger til vores alles bedste. Var der noget med 15milliarder til grøn VE forskning. Men gud fri os vel for at private selv implementerer noget grøn VE der virker, det er der jo slet ikke prestige i for ministeren. Særligt ikke da han er overbevist om at det er støtte, og støtte er ikke et tag selv bord, nej det skal uddeles og bevilges.

Ovenstående er nærmest min opfattelse af tragedien om nettomålerordningen.

  • 0
  • 0

Det er at mindske peak effekten af det som skal leveres ud på nettet på det tidspunkt, hvor mest forbruges og som for en del ville være produceret med fossile brændstoffer.

Solceller stabiliserer mao. nettet, hvor der er mest brug for det. For den samfundstjenstlige tjeneste skal solcelle ejerne straffes ekstremt hårdt. INGEN private skal formaste sig til at tro de ustraffet kan gøre noget godt for samfundet. INGEN.. Det er, hvad regeringen ønsker befolkningen skal opleve.

  • 0
  • 0

@Jacob Mathiasen Pas på med fremmedordene. I et stærkstrømsnet (fra 0,4 kV i din stikkontakt til 400 kV på energinet.dk's luftledninger) betyder "stabilisering / stabilitet at 1) frekvens og 2) spænding holdes indenfor definerede, snævre grænser. Frygten ved decentral elproduktion (vindmøller, solceller) er, at denne stabilitet IKKE kan opretholdes - og så bryder forsyningen sammen (fordi der vil ske udkobling / nedlukning - for at beskytte andre dele af nettet ved at opretholde stabilitet.).

Det er korrekt, at der forbruges mest effekt om dagen og at det falder sammen med bedste produktionstid for solceller. Så forudsat at det samlede net er "stærkt nok" til at forblive stabilt (som beskrevet), så er det helt fint. Men husk blot, der også skal leveres stabil effekt når det regner eller er gråt. Og DET er den tekniske udfordring, som der forskes i (lidt sent vil jeg sige, men sådan agerer monopoler jo).

Betalingen for at kunne varetage forsyningspligten med et stabilt net er omtalt ovenfor. Der er rimelighed i at forbrugerne skal betale for det. Betalingsmodellen kan være af mange slags - lige fra en kWh afgift til en fast netnærksafgift. Ligegyldigt hvad, så koster det noget.

Netto-ordningen er smuk fordi den er simpel og forståelig, men den er objektivt skæv.

  • 0
  • 0

Men husk blot, der også skal leveres stabil effekt når det regner eller er gråt. Og DET er den tekniske udfordring, som der forskes i (lidt sent vil jeg sige, men sådan agerer monopoler jo).

Ja, det er jo bare som nettet var uden solceller, og da virkede det, så den tekniske udfordring er vist ikke overvældende. Lige netop den opgave er vist et selvopfundet problem som ikke behøver en løsning.

  • 0
  • 0

Ja, det er en illusion, at der endelig skulle være mulighed for noget fornuftigt i den nuværende regerings initiativer.

  • 0
  • 0

Utroligt at eller så grønt tænkende solcelle folk ikke har gennemskuet den forlængst. Det handler om at sætte noget igang som efterfølgende kan beskattes, så der kommer flere £$£ i stats kassen. Miljø og grøn energi at altid et godt kort på den konto. Da jeg sammen nogle andre købte vindmøller 1996, var der tilskud som gjorde at vi kunne købe 1 mølle og få 3,5 mølle tilbage i solgt el og tilskud. Så forsvandt tilskuddet, og pludselig kunne vi købe en mølle, og få 1,5 mølle i solgt el. Mig bekendt faldt hverken elprisen eller min skat tilsvarende. Det blir det samme med solcellerne. Sjovt nok havde vi også rød regering dengang.

  • 0
  • 0

Når jeg siger stabilitet så taler jeg om at peak effekten bliver nedsat.

Du ved vel godt at folk tænder og slukker apparater hele tiden? Det har ikke medført nogen synderlig ustabilitet.

Du ved nok også, hvor stor den samlede Solcelle produktion er - og at der er spredt over det ganske land? Jeg skal hjælpe dig: Den er meget lille.

Du ved nok også at du er pænt arrogant og uhøflig i din måde at tiltale andre på, ikke? Hvad er dit problem?

  • 0
  • 0

nye huse, tag renoveringer skal have solfanger eller solceller indbygget, ikke ovenpå, men integreret i taget?

Ordet "skal" er ikke velvalgt.

Hvad skulle fordelen være? Hvad ønsker du at opnå?

  • 0
  • 0

Stol aldrig på politikere! Politik er jo det muliges kunst! Og det er da også set mange gange, hvor ødelæggende en politik kan være. Dette er blot et af mange eksempler.

Universielt tomt generaliserende sludder du skriver, man kan udskifte politiker med hvad man lyster...

Stol aldrig på ingeniøre! Ingeniørfaget er jo kompromisernes kunst! Og det er da også set mange gange, hvor ødelæggende ting lavet af ingeniører kan være.

  • 0
  • 0

Utroligt at eller så grønt tænkende solcelle folk ikke har gennemskuet den forlængst. Det handler om at sætte noget igang som efterfølgende kan beskattes, så der kommer flere £$£ i stats kassen.

??? Du tror den eneste drivkraft politikere har er at fylde penge i statskassen?

Da jeg sammen nogle andre købte vindmøller 1996, var der tilskud som gjorde at vi kunne købe 1 mølle og få 3,5 mølle tilbage i solgt el og tilskud. Så forsvandt tilskuddet, og pludselig kunne vi købe en mølle, og få 1,5 mølle i solgt el.

Nu er jeg helt forvirret - du skriver du har taget penge UD af statskassen? Først tog du mange penge, og senere tog du færre penge. Er det så godt eller skidt?

Mig bekendt faldt hverken elprisen eller min skat tilsvarende.

Skulle skatten ikke netop sættes op, for at kompensere for de penge du tog UD af statskassen?

Det blir det samme med solcellerne.

Hvad bliver det samme? At du først tager penge ud af statskassen, og så senere tager færre penge ud af statskassen og du så til sidst brokker dig over at du ikke også kan spare de samme penge i skat som du lige har fået i tilskud?

Sjovt nok havde vi også rød regering dengang.

Hvordan er farven på regeringen relevant i denne sammenhæng?

  • 0
  • 0

Der har ikke på noget tidspunkt været tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der er tale om at ændre på rammebetingelserne fremadrettet, som påvirker rentabiliteten af investeringer gjort tidligere. Det er to forskellige ting. Hvis man bad folk om at betale afgifter for strøm produceret i tidligere år, så kan vi tale om tilbagevirkende kraft.

Når man foretager en investering, så er der en risiko for at omgivelserne ændrer sig på områder man ikke havde forudset.

Hvis man er landmand, kan der være tørke 3 år i træk, eller hvis man lukker en europæisk fabrik og flytter den til kina, og så bliver der indført en straftold på netop den varer man skulle til at importere. Dette har intet med tilbagevirkende kraft at gøre. Det er helt almindelige ændringer i rammebetingelserne.

Dem der har investeret i solceller er blevet ramt af noget meget forudsigeligt - ændrede afgifter på en lidt for god investering. De fleste har vidst det kom, men har bare troet at man ville frede allerede opsatte anlæg. Det ser nu ud til at man ændrer på rammebetingelserne for alle anlæg, og dermed ændrer den oprindelige businesscase sig markant. Den slags ting sker med investeringer, så hvis man ikke kan tåle at tabe penge, så skal man helt lade være med at investere.

Jeg synes der er mange gode ting ved at sætte solceller op på gud og hver mands hus. Det skyldes at jeg tror nettet bliver mere robust, da disse løsninger er decentrale. Ligeledes tror jeg der er god businesscase i at blive fosil-fri før alle andre lande. De store gevinster kommer formentlig først om 10 år, når olieprisen stiger for alvor. Det bliver formentlig rigtig rigtig dyrt at fyre med olie og kul, og så vil man (samfundet) nok være glad for at have energi fra både vind og sol. Derfor synes jeg også det er fint at bruge (stats) penge på, og den gamle ordning kunne nok have virket fint til det. Men nu synes jeg også godt om sundhedsvæsenet, bibliotekerne osv. og stemningen er jo ikke til øgede skatter, så en justering er måske ikke så tosset endda. Hvad med at alle hylerne fandt ud af hvordan man istedet skulle hive pengene ind i statskassen?

  • 0
  • 0

Der har ikke på noget tidspunkt været tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der er tale om at ændre på rammebetingelserne fremadrettet, som påvirker rentabiliteten af investeringer gjort tidligere. Det er to forskellige ting. Hvis man bad folk om at betale afgifter for strøm produceret i tidligere år, så kan vi tale om tilbagevirkende kraft.

Når man foretager en investering, så er der en risiko for at omgivelserne ændrer sig på områder man ikke havde forudset.

Hvis man er landmand, kan der være tørke 3 år i træk, eller hvis man lukker en europæisk fabrik og flytter den til kina, og så bliver der indført en straftold på netop den varer man skulle til at importere. Dette har intet med tilbagevirkende kraft at gøre. Det er helt almindelige ændringer i rammebetingelserne.

Dem der har investeret i solceller er blevet ramt af noget meget forudsigeligt - ændrede afgifter på en lidt for god investering. De fleste har vidst det kom, men har bare troet at man ville frede allerede opsatte anlæg. Det ser nu ud til at man ændrer på rammebetingelserne for alle anlæg, og dermed ændrer den oprindelige businesscase sig markant. Den slags ting sker med investeringer, så hvis man ikke kan tåle at tabe penge, så skal man helt lade være med at investere.

Jeg synes der er mange gode ting ved at sætte solceller op på gud og hver mands hus. Det skyldes at jeg tror nettet bliver mere robust, da disse løsninger er decentrale. Ligeledes tror jeg der er god businesscase i at blive fosil-fri før alle andre lande. De store gevinster kommer formentlig først om 10 år, når olieprisen stiger for alvor. Det bliver formentlig rigtig rigtig dyrt at fyre med olie og kul, og så vil man (samfundet) nok være glad for at have energi fra både vind og sol. Derfor synes jeg også det er fint at bruge (stats) penge på, og den gamle ordning kunne nok have virket fint til det. Men nu synes jeg også godt om sundhedsvæsenet, bibliotekerne osv. og stemningen er jo ikke til øgede skatter, så en justering er måske ikke så tosset endda. Hvad med at alle hylerne fandt ud af hvordan man istedet skulle hive pengene ind i statskassen?

Så det at gå ud og love at man trygt kan lave investeringer i solceller velvidende at ordningen vil blive lavet om, fordi at den nye ordning ikke ville ændre på ens betingelser for den vil kun gælde for nye anlæg. syntes du ikke at den foreslåede ordning lever op til definitionen "med tilbage virkende kraft"?

skal en minister virkelig have lov til at føre folket så langt bag lyset? Han vidste jo udemærket hvad han gjorde!

Det siger sig selv at Martin gør ikke er i orden og er i strid med hans løfter!

længere er den bare ikke - lige meget hvilken parti farve man har, og man har solceller eller ej.

  1. Hvis jeg ikke betaler til staten, så kan det ikke være statens penge! Det vil svare til at du er afgift pligtig af det co2 du ikke har brugt efter du fik energi pærer og A + hvidevarer.... Skørt ikke sandt?

  2. Landmænd har ingen løfter om udbytte ramme betingelser fået - så det kan ikke sammenlignes.

  • 0
  • 0

1) Solceller er den energiform der modtager suverent den højeste feed-in tarif på den nye ordning (130 øre/kwh). På nettomålerordningen var det endnu mere ekstremt da solceller reelt fik en feed in tarif svarende til elprisen (2,1 kr/kwh).

2) Selv med den ekceptionelt høje støtte er det svært at få økonomien til at løbe rundt i anlægene.

3)Solceller producerer primært om sommeren, danmark forbruger primært om vinteren.

4) Solceller producerer primært om dagen, danmark forbruger primært om dagen.

og min personlige holdning: 5) Solceller fortrænger produktion fra andre anlæg der i stedet skal forrente deres produktion på færre lasttimer, hvilket [i]måske[/i] giver højere elpris i perioder uden solskin.

6) solceller er slet ikke egnet til elproduktion i danmark før de bliver mere kosteffektive.

7) hvis solceller var en energibesparelse og ikke et produktionsanlæg burde den nye ordning være helt fin. Så længe man ikke producerer strøm til elnettet får man jo den fulde pris f0r strømmen.

8) Solceller kan ikke sammenlignes med en køkkenhave, en kummefryser eller en økonomisk bil. Ingen af de ofte anvendte analogier producerer varer som bliver konsumeret af andre forbrugere på det frie marked.

  • 0
  • 0

1) Solceller kan i dag sælge den strøm, der ligger ud over husstandens årlige forbrug for henholdsvis 60 og 40 øre afhængig af anlæggets alder - e.g. vindmølleparken ved Anholt får 105 øre. Ellers er der tale om en virksomhedsordningen - og ja, definitionen på en virksomhed er et "anlæg", der sælger og køber. Så hold disse verdner og ordning adskilte. 130 øre er kun et lovforslag.

2) Dette er jeg helt uforstående over for - hvorfor tror du, at danskerne køber anlæg? Det er fordi der er rentabelt ifg. den aftale der er indgået.

3) Ja, og det er genialt - for her har ingen brug for varmen fra kraftværkerne, som derved på dette tidspunkt er mindst effektive. Og her er der heller ikke højsæson for vindmøller.

4) Samme som 3.

5) Forrentning hos købmanden gå også dårligere, når kunderne finder ud af at vare er billigere et andet sted - og hvis vi skal reducere CO2, så må bruge energikilder der udleder mindre CO2.

6) Der er vindmøller og kraftværker heller ikke.

7) Samme problem har du med e.g. vindmøller - hvor vi eksporterer strømmen fordi der ikke er brug for den når vinden blæser. Men, samme argumentation som du bruger her, så skulle vi klippe forbindelserne til andre lande - hvilket overordnet set vil være lige så tåbeligt.

8) Nå vi taler CO2 så er det lige meget om der er dig, der udleder eller naboen - det går ud over os begge og alle andre. Derfor skal vi indfase teknologier der samlet set giver mindst CO2. Dette gør vi e.g. også ved at bruge mindre kul om sommeren hvor der er mere sol. Tilsvarende med vind etc.

  • 0
  • 0

Så det du siger er, at det ikke er med tilbagevirkende kraft, såfremt man opkræver afgifter af fremtidige besparelser for eksempelvis 0-energihuse ?

Folks økonomi/investering er jo netop baseret på, at de sparer de 10.000 kr i el, og 6.000 kr i varme om året. Hvis man begynder at ville have halvdelen af dette = 8000/år, så kan man vælte deres økonomi.

Solcelleejerne har i vidt omfang investeret deres efterlønspenge i solceller, da staten lokkede med et godt tilbud (de 115% afskrivningsgrundlag kom jo sammen med efterlønspengene), som ville give en fornuftig forrentning. Hvis staten ikke have givet os rammebetingelser for anlægets levetid, så var alle mine 65000 kr gået lige på en pensionsopsparing, og staten havde måttet give mig halvdelen oveni i fradrag, og jeg ville have haft små 100.000 kr som jeg kunne få forrentet fornuftigt.

Nu lokkede de mig til at betale moms, skabe arbejdspladser etc, ved at tilbyde en alternativ investering, og så vil de straks de har fået pengene lave om på aftalen. En privat aktør ville ikke kunne gøre dette. Det er kun fordi energiministeren er i lommen på Dansk Energi, som frygter konkurrence (både mht til elproduktion, men også i kampen om offentlige midler).

  • 0
  • 0

Så det at gå ud og love at man trygt kan lave investeringer i solceller velvidende at ordningen vil blive lavet om, fordi at den nye ordning ikke ville ændre på ens betingelser for den vil kun gælde for nye anlæg.

syntes du ikke at den foreslåede ordning lever op til definitionen "med tilbage virkende kraft"?

Der er forskel på "lovgivning med tilbagevirkende kraft" og "løftebrud"...

Hvis en politikker lover at gøre en ting og så går ud og gør noget andet, så er det et løftebrud. Det er ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft er lovgivning hvor man ændre reglerne så de gælder før de bliver vedtaget og at folk derfor ikke kan vide om de bryder loven eller ej. (f.eks. loven ændres til at det er ulovligt at køre over for grønt i bil, pr. 1. januar 2010, og derfor får alle danske billister en bøde for at køre over for grønt, med mindre de kan bevise at de ikke har kørt bil i de sidste to år)

  • 0
  • 0

@ Povl - det vil jeg give dig 100% ret i.

Men, jeg vil også mene, at der er to sider af denne sag. Hvilket afhænger af, om man har oprette er virksomhed (afskrivning) eller om man er på privat ordningen (Skematisk).

Den skematiske ordning er efter min mening en aftale som staten har indgået med en borger, som har søgt om det - og fået ansøgning godkendt. Og ordningen siger, at anlægget er sat op udelukkende til eget forbrug - dog kan man sælge overskydende strøm (udover eget forbrug) til noget det minder om markedspris (60-40 øre, første 7000 kr er skattefri, hvilket ikke kan betale sig i forhold til investeringen). Her er der efter min mening tale om kontrakt mellem stat og borger - så kan man ikke som Hr. Lidegaard vil,kommer 3. mdr. efter (efter han selv nåede at få et anlæg op) og ændre på forudsætningerne. Hvis han mente, at ordningen ikke var god nok, så skulle han have lavet et indgreb noget før - og fremadrettet for nye aftaler.

Virksomhedsordningen er efter min mening noget andet, da man så er en virksomhed, der sælger og køber strøm, og anlægget et produktionsanlæg, der ejes af en virksomhed, hvorfra man bl.a. selv køber strøm til eget forbrug. Lovgrundlaget er her meget mere kompleks og man er omfattet af regler, ligesom andre virksomheder. Og man kan derfor blive ramt af lovændringer, som rammer virksomheder i almindelighed e.g. tanken om at en udviddet selvangivelse f.eks. skal koste 1000 kr. i gebyr. Eller kommunal vedtagelses om at alle virksomheder skal betale til genbrugspladsen etc. En virksomhed må også i realiteten afvikles på markedsvilkår, som ikke er noget fast. Så ja, her kan man komme i klemme - det er en risiko man løber, men mulighed for en større gevinst/tab end den skematiske ordning.

  • 0
  • 0

@Nicolai Rasmussen, skal ja, der er ikke mange der frit kan vælge energi forsyning, den er næsten altid givet. Men med solfanger/celler er den enkelte lidt mere frit stillet og ved indbygning bliver løsning bedre end ved add on.

  • 0
  • 0

Under den gamle ordning var det nogenlunde nemt at lave et budget på et solcelleanlæg. Man kendte sit årsforbrug og kunne så overveje hvor stor en del af dette forbrug skulle komme fra et solcelleanlæg - hvad har jeg råd til at investere.

I den nye ordning er det en hel del mere indviklet. Da solceller leverer mest om sommeren i perioden mellem kl 10 og kl 14 skal man finde frem til hvad ens forbrug er i denne denne periode. Derefter skal man overveje hvordan ligger dette forbrug fordelt på timerne, og så er de fleste nok stået af. Tænder jeg vaskemaskinen kl 11:05 bruger den nok ca 1000Watt i et kvarters tid. Da en vaskecyklus varer henved 2½ time kan jeg ikke gætte hvornår næste 1000Watt-periode kommer, men det er nok først en time senere. Et 6 KWp vil være meget for stort, da min belastning af solcellerne kun er 1 KW. Energimæssigt er det endnu værre. Anlægget vil på en god dag i den time yde i nabolaget af 5 KWh, og jeg bruger kun 0,25 KWh. Det ligger altså nede på 5-10% udnyttelse den dag, og jeg vasker ikke hver dag. Fryseren kører dog, og lidt stand-by-forbrug er der også, så budgetteringen handler her om at finde frem til hvor lille et anlæg kan jeg udnytte fornuftigt. De store forbrug om vinteren kan jeg ikke regne med at få dækket af solceller, dertil er effektiviteten slet ikke stor.

Så mon ikke jeg skal nøjes med et anlæg på 1 KWp. Så er skaden heller ikke så stor når skatteministeriet igen forringer aftalerne. P.S. Regner det nye 'timelager' i klokketimer fra kl. hel til kl. hel, eller kan der afregnes efter en vilkårlig placering af en 60 minutters periode?

  • 0
  • 0

Stem rødt til næste valg og vi vil fortsat have en regering der lyver og kommer med direkte usandheder overfor vælgerne samtidig med at de sætter skatter og afgifter op med den anden hånd....

Ufatteligt at der fortsat er personer som vil spilde deres stemme på disse amatører.

  • 0
  • 0

Kan vi ikke godt få holdt "proportionerne" helt nede i jordhøjde ?

Hvis jeg lover mine børn at jeg aldrig vil ændre på deres lommepengeordning(Martin lidegårde), så har jeg pligt til at holde hvad jeg lover(i hvert fald,rent etisk og moralsk) ellers kan vi jo ikke stole på hinanden !Og det fuldstændigt ligegyldigt om den allerede indførte "lommepengeordning" er god for mig eller ej.Den kan KUN laves om for mine eventuelt "nyfødte" børn(eller nye private solcelleanlæg)

Så undlad venligst det talknusseri her, og brug det i stedet i en generel samfundsdebat om statens budget, og brug de imponerende teoretiske regneevner der i stedet.

Den her debat drejer sig om at kunne stole på hvad "købmanden skriver af pris på varen" og at den IKKE er blevet ændret på vejen op til kassen ! Vi bør alle holde hvad vi lover og det er jeg ked af,at der er så megen uenighed omkring i denne debat.

Om det skal kunne betale sig for private at dyrke gulerødder og solenergi på sin grund,eller om der skal betales indkomstskat for den sparede mængde fosile brændstof pr. cykelede km over 24km frem og tilbage på arbejde osv. osv. Ja det kan man altid diskutere , men at det er indiskuterbart at man skal holde hvad man lover(også ministre), burde simpelthen ikke kunne være oplæg til så megen nidkærhed og proportionsforvrængelse !

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten