1,5 millioner år gammelt menneskefodspor opdaget i Afrika

En størrelse 42 med fem ligeud pegende tæer. Sådan så en menneskefod ud for 1,5 millioner år siden. Det konkluderer engelske forskere fra Bournemouth University i England efter at have fundet et 1,5 millioner år gammelt fodspor i Kenya.

Det betyder, at disse forhistoriske mennesker gik oprejst lige som os, skriver det videnskabelige magasin Science.

Forskerne ved ud fra knogleanalyser, at mennesket allerede for seks millioner år siden gik oprejst, men det har længe været debatteret, hvornår vi begyndte at gå oprejst på en mere moderne måde. Catwalk i stedet for chimpansewalk.

De hidtil ældste fodspor er fra Tanzania og er 3,75 millioner år gamle. Fødderne, der har sat disse spor i den smattede afrikanske jord, havde fire ligeud pegende tæer og en, som pegede til siden.

Det menneske, som har sat sit fodspor i Kenyas røde jord for 1,5 millioner år siden, tilhørte arten Homo Erectus, der i sin tid satte det lange ben foran og udvandrede fra Afrika for at indtage verden.

Emner : Evolution
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fniser- catwalk og tåringe.

Nå men så hr. Erectus har mistet pelsen (på busten på billedet), hvornår skete dét så?

Eller smeltede den fortsat væk et sted fra træerne til savannen?

Mvh Tine

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten