140 brandmænd skal stoppe nedsmeltning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

140 brandmænd skal stoppe nedsmeltning

Situationen på det japanske atomkraftværk Fukushima minder lige nu mest af alt om en kamp for at forhindre et havareret skib i at synke, før det når sin havn. Og de seneste meldinger om vandniveauet og temperaturen i bassinerne for brugt atombrændsel giver stadig grund til at frygte, at skibet ikke når sikkert i havn.

I bassinerne for brugt brændsel stiger temperaturen stadig, og både i bassin 3 og 4 er vandniveauet stadig lavt trods gårsdagens forsøg på at kaste vand over bassinerne med helikoptere og overøse bassinerne med politiets vandkanoner og specialpumper fra forsvaret, viser den seneste statusmelding fra værkets operatør Tepco.

Både helikoptere og vandkanoner bliver nu erstattet af 140 brandmænd med 30 brandbiler fra Tokyos brandvæsens særenhed. Ifølge landets ledende kabinetssekretær Yukio Edano, skal brandfolkene især overøse de kritiske bassiner ved reaktor 3 og 4, hvor røg er set stige op ad flere omgange. Men også bassinet ved reaktor 1 skal overøsers med vand, oplyser Yukio Edano til Kyodo News.

Tokyos specialenhed for bekæmpelse af brande under store katastrofer bliver nu sat ind med 140 mand og 30 brandbiler for at holde temperaturen i lagrene med brugt brændsel i bund. (Foto: Jiyugaoka, Tokyo) Illustration: Jiyugaoka, Tokyo

Fukushima har i alt 11.125 brugte brændselsstave i bassiner. Det er omkring fire gange flere reaktorstave, end der findes i værkets reaktorer. En af forklaringerne på, at bassinet på toppen af reaktor 4 er særligt varmt, kan være, at 548 af bassinets 1.479 brændselsstave er fjernet fra reaktoren så sent som i november og december og dermed er så nye, at de udsender langt mere varme end ældre brændselsstave.

Strålingsniveau svinger vest for værket

Det seneste døgn har strålingsniveauet svinget voldsomt op og ned, men niveauet har været faldende i løbet af fredagen. Det kan dog ikke tolkes som en trend, mener Tepco.

Klokken 11.00 japansk tid blev strålingen en kilometer vest for værket målt til 265 mikrosievert i timen. Målingen klokken 12.30 torsdag blev målt til 351 mikrosievert i timen, mens målingen klokken 20.40 blev målt til 292 mikrosievert i timen.

Værket mangler stadig strøm

I øjeblikket arbejder Tepco stadig på at få trukket en ledning frem til værket, så værkets egen pumper kan blive forsøgt genopstartet, men trods flere meldinger fra nyhedsbureauer om at strømmen er genetableret, så afviser Tepco fortsat dette.

I deres seneste statusrapport skriver de, at der stadig arbejdes på at få strøm frem til reaktor 2.

Små tegn på mindre kritiske reaktorer

Situationen i værkets reaktorer ser dog ud til at være lidt bedre. I både reaktor 1, 2 og 3 er nødudluftningen af reaktorindeslutningen midlertidigt stoppet. Det betyder, at der ikke lukkes radioaktiv damp ud foreløbig. Det hænger formentlig sammen med, at trykket i reaktorindeslutningen er faldet til et lavt niveau for både reaktor 2 og 3, mens trykket endnu er ukendt i reaktor 1.

I alle tre reaktorer er brændselsstavene dog ikke dækket af vand, fremgår det af den seneste statusrapport fra Tepco, der kom klokken 08.00 dansk tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Værket mangler stadig strøm

Jeg forstår stadig ikke, hvordan man kan forlede sig på nødgeneratorer og/eller elnettet, når man istedet kunne have ultimativ backup i form af direkte dampturbinedrevne pumper - rent mekanisk regulerede. I værste fald kunne de være drevet af damp fra containment - godt nok med et mindre radioaktivt udslip til følge - men dog begrænset i forhold til de katastrofer, som vi ser i dag.

Ethvert større kulbaseret kraftværk har nødfødepumper, som er direkte drevet af dampturbiner. Hvis strømmen går, så kan man stadig nødcirkulere kedlen, så den ikke smelter ned pga. den ophobede varme i udmuring og fortsat forbrænding/forgasning fra det indfyrede kul.

  • 0
  • 0

Her et klip fra en email jeg fik fra en god ven i Tokyo for 1 time siden:
"We are fine,
Things are slowly getting crazier.
We have scheduled power cuts at the moment and tonight they say that there is a chance of a mass blackout. "

"I am sure that you have heard but the government have raised the legal acceptable radiation exposure count for the nuclear plant workers. Apparently they have 800 workers on rotation. After they have been exposed to the legal limit they can't use them in a radiation contaminated area for several years. I think that with the number of workers that they have at their "disposal", and the radiation level at the plant, they realised that there is no way that they can get the job done with 800 people. The government raised the figure from 100mSv to 250mSv. They don't exactly have people lining up to take their places."

  • 0
  • 0

Hvorfor placerer man brugt brændsel i vandfyldte køle bassiner på toppen af reaktorbygningen. Hvis pølen revner kan vandet jo frit løbe ud og dermed skabe en katastrofe. Det er let at være bagklog men jeg begriber ikke at de køle bassiner ikke ligger i den allernederste kælder så en eventuel revne i bassinets bund ikke får al vandet til at løbe hurtigt ud men i stedet kun kan fordampe væk hvilket skulle give mere tid til at løse en situation. Atomkraftværket er nok konstrueret som det er for at spare penge da der ikke er lige så lang vej for reaktorbrændsel fra reaktor til køle bassin hvis bassinet er på toppen af reaktoren.

Placeringen af bassinet på toppen af bygningen gør vel også problemet med stråling fra et vandtømt bassin mere akut end hvis bassinet lå langt under jorden i en kælder. De har konstrueret et potentielt strålingsfyrtårn ved at ligge bassinet på toppen.

Herudover, hvorfor har man placeret de seks reaktorer så tæt på hinanden at stråling fra en uheldsramt reaktor kan gøre det umuligt at arbejde videre på de andre reaktorer.

Endelig kan jeg ikke begribe at det er tilladt at bygge Atomkraftværker der ikke kan holde til alle tænkelige jordskælv og tsunamier. Denne tsunamien var 10 meter høj men den er lille i sammenligning med dem der er blevet dokumenteret i historien. Kan man overhoved bygge et A-kraftværk så det kan modstå en Tsunami på 30 meter og som naturligvis vil komme på et eller andet tidspunkt?

  • 0
  • 0

They don't exactly have people lining up to take their places.

Fordi, blandt andet, at det kræver fysisk styrke at bære en dragt der beskytter blot en anelse. En gennemsnitlig mand, hentet fra en kontorstol, er næppe brugbar overhovedet. Hvem er stærk nok? Det er reelt kun brandfolk, vante til at bære og anvende tungt udstyr i omgivelser der er livsfarlige, og tænke sig grundig om. Deri et problem, at hele vor klode kun har ganske få ledige brandfolk, i forhold til den indsats som man behøver nær ulykken.

Hvis vi for eksempel antager at hver mand i løbet af hele sit liv kun kan tåle at arbejde nær ulykken i en time, da behøver vi dernæst at kigge på, hvor mange mandetimer en manuel "redningsindsats" vil kræve. I Japans tilfælde kan det meget let kræve nogle hundreder af tusinder af mandetimer. Et spørgsmål: Over hvor langt et tidsrum i kalenderen, kan man tillade sig at udstrække indsatsen? I Japans tilfælde er behovet, at ulykken for længst burde være standset, fordi hver eneste time hvor en sådan katastrofe hersker, koster dyrt, på mange måder, og fordi ulykken risikerer at vokse i omfang.

Dermed er overskriften korrekt: "Manpower er et problem."

Vi kan tilføje: Hvad med intelligensen? Det er det rene vanvid at have atomkraftværker i drift med et design der ikke kan standse sig selv. Fordi: Skalaen er for stor, hvis en ulykke hænder, i forhold til hvad små myrer kan gøre, som mennesker er i en sådan sammenhæng. Gammeldags værker som de japanske burde for længe siden være blevet destrueret. Filosofien ligner: " Jo, vi ved jo godt at disse værker er livsfarlige, men nu er de jo bygget, og de var meget dyre, og de har endnu ikke betalt investeringen hjem, og næppe vil der ske noget, ulykker er jo meget sjældne ..." Deri en logik, at fordi man mener at risikoen reelt er nul, behøver man ikke at have noget beredskab til at kunne standse en atomulykke. Desuden, fordi risikoen er nul, kan man anbringe værkerne tæt på en storby. "Denne logik er rigtigst, fordi den jo er billigst." Sådan tænker bureaukrater, og hvis verdens fakta strider imod, da forfalsker bureaukrater beviserne, fordi det er meget let at ændre på nogle tal i en rapport. I Japan var statsministeren hurtig til at sige: "Jeg har ikke modtaget nogen rapporter om strålingsfare." - Altså er der ingen stråling, var hvad han mente. Da lærte vi, om hvem han er, eller ligner at være, altså en bureaukrat, den slags mennesker der har en kontorstol limet fast på rumpen, selv når de står op.

  • 0
  • 0

Indslag med mønstring og appel for de frivillige brandmænd lignede foruroligende meget mønstringen af Kamikaze-piloterne i slutnigen af 2nd. verdenskrig - der manglede blot pandebånd og lunken saké.

  • 0
  • 0

Offervilje på et ganske andet plan, vil jeg sige.

Kamikazepiloternes eneste opgave var at tage så mange mennesker med sig i døden, som de kunne.

Brandfolkenes mission er den stik modsatte - nemlig at redde en faretruende situation (og måske menneskeliv) for deres land. Stor respekt for dem!

  • 0
  • 0

Atomkraftværket er nok konstrueret som det er for at spare penge da der ikke er lige så lang vej for reaktorbrændsel fra reaktor til køle bassin hvis bassinet er på toppen af reaktoren.

Sådan gør de på nogle kogendevandsreaktorer (BWR), men det er altså ikke sådan man gør på de langt mere udbredte trykvandsreaktorer (PWR).

Ved PWR er der langt større adskillelse på tingene. Her er værket det op i en nuckleardel og en ikke-nukleardel. På en BWR er både turbinehal og den kombinerede reaktor-brændselsbassin potentielt radioaktive fordi dampen fra reaktoren sendes direkte i turbinen, det må gøre et redningsarbejde væsentlig vanskeligere. Specielt på Fukushima, hvor der er sammenbyggede turbinehaller for hver anden reaktor.

Ved en PWR er turbinehallen adskilt fra reaktoren med steam generators, og det brugte brændsel er placeret i en selvstændig bygning nærmere jordhøjde.

På verdensplan er PWR er langt mere udbredt end BWR. Japan er nok dem der bruger BWR mest. Dog skal det siges at nye BWR-designs som ESBWR er designet med sikkerhedsbarrier der gør det umuligt at have det brugte brændsel på topppen, der er simpelthen ikke plads fordi der er et vandreservoir der kan køle reaktoren ved esternal hazards der både giver black outs og fjerner operatørene.

Endelig kan jeg ikke begribe at det er tilladt at bygge Atomkraftværker der ikke kan holde til alle tænkelige jordskælv og tsunamier. Denne tsunamien var 10 meter høj men den er lille i sammenligning med dem der er blevet dokumenteret i historien. Kan man overhoved bygge et A-kraftværk så det kan modstå en Tsunami på 30 meter og som naturligvis vil komme på et eller andet tidspunkt?

Reaktordesigns er altså ikke noget der laves individuelt til forskellige sites. Det ville sætte sikkerheden over styr. Det er sitet der skal sikre det er godt nok til reaktoren. Ikke omvendt. Selvfølgelig skal sitet forberedes så det ligger i rette højde og har en underlag der er ikke forværrer et jordskælv. Fukushima I kan ikke laves om, men de nyere værker er heldigvis ikke lavet sådan at de fik samme tur.

Så kan vi stille spørgsmål ved hele ideen om at bo Japans østkyst. Men det bliver lidt skingert at et lille selvfedt men frygtsomt land skal spille belærende. Vi tillader os jo trods alt dø før japanerne, selvom naturen er os nådig. Vores død bliver ikke en moderne "ærefuld vikingedød" med Tsunami, jordskælv eller stråling, det bliver som Bamse Jørgensen med en tilstoppet kranspulsåre, cancer eller en alkoholrelateret ulykke.

Kulturmæssigt kan vi ikke få en større forskel, men vi kræver stadig at få det hele serveret forståeligt og faktuelt hver gang vi trykker F5 i browseren og afkræver japanerne en forklaring på TEPCOs hjemmeside.

  • 0
  • 0

.... Kan man overhoved bygge et A-kraftværk så det kan modstå en Tsunami på 30 meter og som naturligvis vil komme på et eller andet tidspunkt?

Ja, det kan man da! Hele området bygges blot nedsunket i jorden, således at toppen af bygningerne lige passer med jordoverfladen. Så skal bygningerne blot holde til den statiske belastning af 30m vand. Altså ingen problemer med den voldsomme strømning. Løsningen er utrolig enkel, og ganske billig at implementere.
Som bonus, er der masser af kølevand ovenpå... Ikke om jeg fatter hvorfor a-kraftværker står frit ovenpå jorden!

-Thomas

  • 0
  • 0

Genialt og så skal bygningen konstrueres til at kunne fungere, hvis den vælter som følge af jordskælv. Hvis undergrunden sætter sig et par meter under bygningen skal den holde til trykket i den nye stilling. Det vil også gøre det lettere at fylde beton over i værste fald.
Der er nok en årsag til at man bygger værkerne over jorden alligevel.

  • 0
  • 0

"I am sure that you have heard but the government have raised the legal acceptable radiation exposure count for the nuclear plant workers. Apparently they have 800 workers on rotation. After they have been exposed to the legal limit they can't use them in a radiation contaminated area for several years. I think that with the number of workers that they have at their "disposal", and the radiation level at the plant, they realised that there is no way that they can get the job done with 800 people. The government raised the figure from 100mSv to 250mSv. They don't exactly have people lining up to take their places."

NHK Live TV oplyser at det er første gang at man er i en sådan situation og at nogle arbejdere har været udsat for mere end 100mSv, og at man i denne specifikke situation på dette konkrete værk har hævet grænseværdigen til ("kun") 150mSv, altså ikke 250mSv. Dette har jeg dobbelt hørt for at være sikker på rigtigheden.

Der blev ikke oplyst yderligere på den engelsksprogede TV kanal. Men så måtte jeg grave informationen frem i dette link
http://www3.nhk.or.jp/daily/english/19_07....
Så det er 250mSv for dem der arbejder ude i den friske luft - det er godt at man kan løse problemet på den måde - det er det letteste - for den der retter på tal.

De 150 mSv er power company tal.

NHK Live TV oplyser i øvrigt at niveauet pt tæt på reaktor 1 er 10 mSv, reaktor 2 er 15 mSv. Her ventede jeg spændt på niveauet på reaktor 3 fordi det er denne reaktor som de arbejder hårdt på at køle, på dette specifikke tidspunkt. Men det viste sig at være naivt. Denne oplysning kom ikke ...

I det samme indslag flere minutter efter oplyste de i øvrigt at det maksimale en arbejder kan udsættes for er 100mSv uden i øvrigt at de sammensætter det med de tidligere oplyste 250mSv. Her skal man selv regne ud at det er hvis man ikke arbejder ude i solen og at det i øvrigt er generalle tal.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten