14 skarpe til Miljøstyrelsen: Hvorfor tjekker I ikke drikkevandet for fluorstoffer?

Miljøstyrelsens egne fund af meget høje niveauer af sundhedsskadelige fluorstoffer i grundvandet flere steder i Danmark får ikke kontorchef Christian Vind til at blive urolig for danskernes drikkevand.

Han stoler på, at kommunerne tjekker vandet, hvis de skønner, det er nødvendigt, men han vil dog ikke garantere, at det ikke indeholder fluorstoffer.

»Vi kan ikke udstede garantier. Men vi har i Danmark et rigtig godt system til at sikre, at kommunerne får besked, når vi finder bekymrende stoffer. Derfor har både kommuner og regioner også fået vores data.«

Kommunerne har data

Du siger, systemet fungerer. Så har man iværksat en undersøgelse af drikkevandet?

»Nej. Men det er op til regionerne og kommunerne at reagere på baggrund af de nye data. Vi vil ikke pådutte dem at måle efter stofferne. Men vi forventer, de gør det, hvis de finder drikkevandsboringer i nærheden eller andre relevante forhold.«

Du siger til Radioavisen, at man selvfølgelig ikke placerer drikkevandsboringer nær forurenede områder. Hvordan kan du være sikker på det?

Se hele Ingeniørens fokus om giftige fluorstoffer

»Jeg sidder ikke med kortet over områderne og kender ikke den præcise afstand mellem boringerne og de berørte områder. Med ude i kommunerne har de kortene og vores data, og jeg stoler trygt på, at de har styr på det.«

Du siger til Radioavisen: 'Der er ikke nogen af disse fund, der er akutte eller gør, at folk skal være utrygge ved, om der måtte være de her giftstoffer i det drikkevand, der kommer ud af vandhanen.' Hvordan kan du være sikker på, at der ikke er noget problem?

»Når jeg ikke er mere urolig, så er det, fordi jeg er tryg ved den måde, de forskellige myndigheder varetager deres opgaver på. Vi er vant til at samarbejde også med regionerne om jordforureninger. Og vi er et af de lande i verden, der har bedst styr på hydrologien, og hvordan vandet bevæger sig i undergrunden. Men jeg kan ikke garantere noget med to røde streger under.«

Følger med i andre lande

I Sverige har Livsmedelsverket – den svenske pendant til miljø- og naturstyrelserne i Danmark – bedt alle vandværker om at screene for fluorstoffer, efter at man har fundet stofferne i tre tilfælde i høje koncentrationer i grundvand og drikkevand. Hvorfor ikke gøre det samme herhjemme?

»Jeg kender ikke i detaljer den svenske sag. Men vi prøver at følge med i udviklingen i andre lande. Vi har også selv en handlingsplan, som vi vedtog sidste år med en række initiativer, hvor den her screening i Danmark er en del af det. Næste skridt er så at fastsætte grænseværdier. Men det er for tidligt at sige, om vi vil udføre yderligere undersøgelser.«

Men jeg hører dig ikke sige, at I vil tjekke drikkevandet. Det er op til kommunerne, ikke?

»Ja. Det er i Danmark op til kommunerne, og den opgave vil og kan jeg ikke pådutte dem. Nu arbejder vi videre med de tal, vi har fundet.«

»Men det er vigtigt at holde for øje, at de her meget høje koncentrationer af fluorstoffer, vi har fundet i grundvandet, netop er i grundvand og ikke i drikkevand. Og det er klart, at sammenligner man værdierne med grænseværdier for, hvad man kan tåle som mennesker at indtage gennem drikkevand, så ser det selvfølgelig skidt ud. Og det ville jo også være uacceptabelt. Men vi har netop ikke fundet det i drikkevand.«

Nej, men I laver jo selv sammenligningen i jeres rapport. Her sammenligner I jo netop fundene i grundvandet med tyske grænseværdier for drikkevand.

»Ja. Selvfølgelig sammenligner vi, for det afgørende er jo ikke, hvordan det uforstyrrede grundvand har det, men den del, vi pumper op til drikkevand.«

Løbende vurdering

Alligevel lader I det være op til kommunerne at tjekke drikkevandet. Selv har I så en handlingsplan og andre undersøgelser på vej. Hvad inkluderer de andre undersøgelser så?

»Handlingsplanen er ret bred. Blandt andet, hvordan stoffet er udbredt i produkter. Og hvordan det bliver destrueret, opfører sig i forbrændingsanlæg osv. I forhold til grundvandet har vi lavet den her undersøgelse og følger så op ved at fastlægge grænseværdier. Om vi vil foretage os yderligere, må vi vurdere løbende. «

I har udvalgt 16 mulige forurenede steder. I en tidligere rapport blev der udvalgt 43 steder. Hvor mange steder i Danmark vurderer du, at der er grundvand med høje fluorværdier?

»Det væsentlige her er jo, hvad højt er. Det afhænger af grænseværdien, og det skal vi blive klogere på, så vi kan se på de koncentrationer, vi har fundet, og vurdere, om vi bør undersøge bredere, eller om vi har kigget bredt nok.«

Har man fulgt debatten omkring fluorstoffer og snakket med eksperterne på området, er der jo kun én vej, grænseværdien kan gå – og det er nedad. Vil det ikke bare styrke argumentet om at udvide undersøgelserne?

»Det tør jeg ikke gisne om. Jeg er med på, at nogle eksperter mener, værdien er for høj. Men jeg kan ikke udtale mig om, hvordan værdien vil bevæge sig.«

Man kunne få det indtryk, at I bruger argumentet om at undersøge grænseværdien først som et værn mod at foretage sig yderligere. Kan det ikke blive en stopklods på vejen mod at undersøge koncentrationerne af fluorstoffer nærmere?

»Der er jo altid to tempi ved fund af jordforureninger. Og selvom vi måske ikke har en danske grænseværdi endnu, vil regionerne selvfølgelig reagere, hvis man finder noget akut. Selvfølgelig har vi mulighed for at gribe ind, også selvom vi ikke har grænseværdier.«

Kommunen tjekker det

Så I har mulighed for at gribe ind, hvis I finder noget akut. Nu står I så med fund af fluorstoffer i grundvandet i koncentrationer over 100 gange over den tyske grænseværdi. Det er vel akut, er det ikke?

»Jo, det er det. Og det er sigende, at den største koncentration faktisk også er fundet i et område, hvor regionen er bekendt med, at der er en jordforurening, og er i gang med at undersøge den. Lodsejere arbejder også på afværgeforanstaltninger.«

Når du siger, kommunen og regionen er i gang med at udføre undersøgelser. Kan du så garantere, at der er testet for drikkevandet?

»Nej. Der er som udgangspunkt tale om en jordforurening, og det er de forskellige parter ved at håndtere. Den viden, regionerne har, deler de med kommunerne, som så vil sørge for, at der ikke bliver hentet drikkevand op fra steder med forurening.«

Men du siger, at hvis der er tale om et akut problem, så skal der handles på det. Nu har I kendskab til et specifikt sted med høje fluorniveauer. Er det ikke nu, I skal sikre jer, at der bliver målt i drikkevandet?

»Jeg er helt tryg ved, at kommunen tjekker, hvis der er drikkevandsboringer i nærheden. Det er bare vigtigt ikke at skabe panik omkring, at stofferne findes overalt i vandet. Det er helt bestemte steder, og forureningen bliver håndteret. Det kan man være tryg ved.«

Kan du sige, at man i det her konkrete tilfælde har sikret sig, at der ikke er et drikkevandsproblem?

»Nej. Jeg sidder ikke med de enkelte sager. Der må du tale med regionerne om.«

Miljøstyrelsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at offentliggøre, i hvilke kommuner der er fundet høje koncentrationer af fluorstoffer i grundvandet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nej. Men det er op til regionerne og kommunerne at reagere på baggrund af de nye data. Vi vil ikke pådutte dem at måle efter stofferne. Men vi forventer, de gør det...bla bla løgn manipulere

svindel og humbuk..staten manipulerer de ved der er forurening folk bliver syge det vil de skide på..totalt borgerne skal..... kommunerne gør,,måske noget oversat,, de vil skide på borgernes helbred de tjekker intet..sidder på deres flade røv hæver deres løn bedre de gik på bistand der ville de udrette langt mindre skade.

  • 4
  • 6

Christian Vind er i færd med at lukke Miljøstyrelsen ned ?

I hvert tilfælde argumenterer han med stor veltalenhed for, at samme styrelse er blevet helt og aldeles overflødig og har trukket sig ud af det daglige arbejde..

Flot af en embedsmand, at erkende, at hans resort er blevet uden eksistensberettigelse - det ser man bestemt ikke hver dag - og respekt for det.

De resterende opgaver kan vel så klares af en telefonsvarer, som aflyttes månedligt.

  • 7
  • 1

I 2002 opdagede Erik Arvin og Hans Jørgen Albrechtsen på DTU, at PE-vandrør under visse omstændigheder afgiver potentielt hormonforstyrrende stoffer til drikkevandet. Det var stoffer, der aldrig var undersøgt for tidligere, og det fordrede en særlig undersøgelsesmetode.

Miljøstyrelsen slog i sin pressemeddelelse herom i foråret 2003 fundet hen som "en debat" og henholdt sig til, at Danmark havde den bedste og sikreste kontrol af drikkevandsrør i hele verden. Derudover forholdt Styrelsen sig slet ikke til den nye viden - før langt senere da flere større vandforsyninger og Danva var gået ind i sagen og havde forlangt handlig.

(Senere har EA og HJA vist, at afgivelsen af de potentielt hormonforstyrrende stoffer er afhængig af vandets hastighed i rørene - jo højere hastighed, jo større afgivelse. Derimod har opholdstiden ikke det store at sige.)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten