14 pct. tungere: Større mennesker får brug for mere mad
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

14 pct. tungere: Større mennesker får brug for mere mad

Illustration: Hanne Kokkegård

Menneskekroppen er udviklingsmæssigt under forvandling. Vi bliver stadig større i højde og drøjde, og det kræver flere kilokalorier for at blive mæt. Samtidig er vores madvaner under forandring.

Det skal tages med i udregningen, når forskerne forsøger at beregne behovet for mad i 2050, hvor man forventer, at verdens befolkning runder ni milliarder – omtrent halvanden milliard flere mennesker end i dag.

Det konkluderer forskere fra Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet, NTNU i Trondheim, i et nyt studie, skriver forskning.no.

150 kilokalorier ekstra

Forskerne har kigget på befolkningsændringer i 186 lande i årene 1975 til 2014.

Læs også: Gør havvand til markvand: Fem konkrete bud på landbrugets redning

Der er naturligvis store forskelle landene imellem, men set over ét er et gennemsnitsmenneske i løbet af 40 år blevet 14 procent tungere, 1,3 procent højere, 6,2 procent ældre og har brug for 6,1 procent mere energi. Og forskerne forventer, at udviklingen vil fortsætte i de fleste lande.

Omregnet betyder det, at et gennemsnitsmenneske i 1975 forbrugte 2465 kilokalorier pr. dag mod 2615 kilokalorier i 2014, fortæller ph.d-studerende Gibran Vita fra Program for industriell økologi.

Mere mad til Tonga

Mens befolkningen er øget med 116 procent, er madforbruget over 40 år øget med 129 procent på grund af øget vægt og højde, og det svarer til at skulle mætte yderligere 286 millioner mennesker, fastslår NTNU.

Læs også: Professor: Slagt langt de fleste landbrugsdyr og spis kunstigt kød

Forskellene er tydeligt landene imellem, for vægtøgningen svinger mellem seks procent og 33 procent, og det ekstra energibehov mellem 0,9 og 16 procent. F.eks. vejer gennemsnitsmennesket i Tonga 93 kilo mod 52 kilo i Vietnam, og tonganeren har brug for 800 kilokalorier mere hver dag – omtrent fire portioner havregrød.

Forskerne konkluderer derfor, at man skal se på mere end antallet af mennesker i et område for at forstå de mekanismer, der ligger bag madforbruget, for der spiller sociale og fysiologiske faktorer også ind.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Sustainabiliy.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"har brug for"

Den gennemsnitlige tonganer er overvægtig og landet har det højeste andel af Diabetes, fedme etc. i verden. Jeg har svært ved at se at tonganere "har brug for" flere kalorier end de allerede indtager, tvært imod bør man arbejde for at nedbringe kalorieindtaget i blandt andet tonga.

  • 21
  • 2

For folkesundhedens skyld appeleres det til at vi motionerer (cykler, løber mv.) - og det giver vel også anledning til et forøget mad-indtag.

Er det så godt/skidt at motionere ....? Tja - jeg har min mening.

  • 5
  • 1

Mens befolkningen er øget med 116 procent, er madforbruget over 40 år øget med 129 procent på grund af øget vægt og højde

Måske tager jeg fejl, men skal det ikke være 16% og 29% her, der snakjes jo om en øgning...

  • 1
  • 1

Men det er tabu for ing.dk.

Gu er det ej. Det bliver nævnt i hver eneste debat der har noget med klimaforandringer at gøre og det er lige så irrelevant som det er pointeløst. "Overbefolkning" (dvs de folk der nu engang er her) er et vilkår vi må forholde os til - med mindre naturligvis at man ønsker at aflive en stor del af jordens befolkning.

  • 4
  • 9

Måske tager jeg fejl, men skal det ikke være 16% og 29% her, der snakjes jo om en øgning...


Ja procenter er svært. Måske man skulle regne mængden af mennesker i kilogram.
Og den nye trend er at regne i CO2, selvom jeg ikke ved hvordan man gør det.
På den anden side, så burde energiforbruget pr kilogram menneske/dyr falde med størrelsen, da overfladen ikke vokser så hurtigt som massen, og det er overfladen der taber effekt, da vi oftest er varmere end omgivelserne.

  • 7
  • 1

tonganerne er store mennesker med korte ben, derfor er selv de slankeste tonganer overvægtige i forhold til en tabel for eupæere.
Det kræver altså mere mere mad at arbejde hårdt fysisk i landbruget end ved at sidde ved en skærm.

  • 2
  • 1

Det virkelige problem er overbefolkning. Men det er tabu for ing.dk.

Nej, det er ikke 'tabu' på ingeniøren, og slet ikke i debatterne...

...men det er tabu i et demokrati! Kinesernes 'løsning' kan kun fungere i et diktatur.

Fis! Det er rigtigt at vi har for mange mennesker, og det er noget vi skal forholde os til.
Men det nytter ikke at disse i forvejen for mange mennesker bliver ved med at få for mange børn!
Det bedste vi kunne gøre for os selv, planeten og miljøet, var at begrænse al reproduktion til ét barn pr. par, indtil vi var nede på højst en tiendedel af den nuværende population.
Men vi ønsker jo også demokrati, og evolutionens principper sørger for, at den politiker som foreslår børnebegrænsning ikke er politiker længere efter næste valg.

  • 3
  • 1

Den gennemsnitlige tonganer er overvægtig og landet har det højeste andel af Diabetes, fedme etc. i verden. Jeg har svært ved at se at tonganere "har brug for" flere kalorier end de allerede indtager, tvært imod bør man arbejde for at nedbringe kalorieindtaget i blandt andet tonga.


Oh yes. Enjoying the slow death with fast food. For du får ikke nogen til bare at spise mindre - de skal spise anderledes.
https://www.equaltimes.org/tonga-s-obesity...
Spiser vi mindre, så taber vi os lidt, men har det skidt. Spiser vi anderledes, så taber vi os også, men får det samtidig bedre.
Det kan faktisk have samme problematik, som at være alkoholiker. Der bliver gemt slik alle mulige steder og man skal lige forbi tanken på vej hjem fra arbejde. Og den mængde øl, underberg, smøger og slik der bliver langet over disken på tankstationen, som jo efterhånden er et lille overflødighedshorn af dårlig mad og drikke - det hjælper ikke på at fortælle mig, at verden er blevet mere lykkelig og glad - men derimod mere deprimeret, stesset og afhængig - så man kan tjene penge på hhv vores svage side og fuldt ud kendte biokemiske funktioner.
Fastfood har været en glimrende måde at tjene penge på i årevis. Altså så længe man ser bort fra de oceaner af problemer, som denne kost bringer med sig.

Jeg tror ikke at der er nogen "sjov" måde at fodre verden på. Så der er nok kun hårdt arbejde og svære beslutninger tilbage og ikke noget happy meal.

  • 1
  • 0

Square–cube loven gælder også for mennesker.
Hvis vi kun var halvt så høje, ville vi veje en ottende del, og der ville være føde til otte gange så mange.
Vi ville stadig kunne bygge lige så store fly, men der ville kunne være otte gange så mange i dem.

  • 4
  • 1

Det er ikke vores kaloriebehov der er problemet. Det er vores valg af udformningen af disse, og så dem der forbliver ufordøjet på grund af overspisning og madspild.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten