Menneskekroppen er udviklingsmæssigt under forvandling. Vi bliver stadig større i højde og drøjde, og det kræver flere kilokalorier for at blive mæt. Samtidig er vores madvaner under forandring.
Det skal tages med i udregningen, når forskerne forsøger at beregne behovet for mad i 2050, hvor man forventer, at verdens befolkning runder ni milliarder – omtrent halvanden milliard flere mennesker end i dag.
Det konkluderer forskere fra Norges tekniske og naturvidenskabelige universitet, NTNU i Trondheim, i et nyt studie, skriver forskning.no.
Forskerne har kigget på befolkningsændringer i 186 lande i årene 1975 til 2014.
Der er naturligvis store forskelle landene imellem, men set over ét er et gennemsnitsmenneske i løbet af 40 år blevet 14 procent tungere, 1,3 procent højere, 6,2 procent ældre og har brug for 6,1 procent mere energi. Og forskerne forventer, at udviklingen vil fortsætte i de fleste lande.
Omregnet betyder det, at et gennemsnitsmenneske i 1975 forbrugte 2465 kilokalorier pr. dag mod 2615 kilokalorier i 2014, fortæller ph.d-studerende Gibran Vita fra Program for industriell økologi.
Mens befolkningen er øget med 116 procent, er madforbruget over 40 år øget med 129 procent på grund af øget vægt og højde, og det svarer til at skulle mætte yderligere 286 millioner mennesker, fastslår NTNU.
Forskellene er tydeligt landene imellem, for vægtøgningen svinger mellem seks procent og 33 procent, og det ekstra energibehov mellem 0,9 og 16 procent. F.eks. vejer gennemsnitsmennesket i Tonga 93 kilo mod 52 kilo i Vietnam, og tonganeren har brug for 800 kilokalorier mere hver dag – omtrent fire portioner havregrød.
Forskerne konkluderer derfor, at man skal se på mere end antallet af mennesker i et område for at forstå de mekanismer, der ligger bag madforbruget, for der spiller sociale og fysiologiske faktorer også ind.
Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Sustainabiliy.
