14 jernbaneoverkørsler bliver først sikret om otte år
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

14 jernbaneoverkørsler bliver først sikret om otte år

Illustration: Banedanmark

14 af de jernbaneoverkørsler, der udgør en særlig risiko for påkørsler, bliver tidligst sikret eller nedlagt fra midten af næste årti. Det viser sig, efter at to personer i sidste uge mistede livet, da et tog ramte en bus i en såkaldt ikke sikret overkørsel, der ikke er beskyttet af bomanlæg.

Den konkrete overkørsel nær Varde skulle nedlægges i år, men afviklingen af landets usikrede jernbaneoverkørsler er forsinket.

Allerede i 2009 vedtog et bredt flertal i Folketinget at sikre eller nedlægge de farlige jernbaneoverkørsler. Ni år senere mangler 119 overkørsler stadig at blive sikret eller nedlagt.

»Ikke praktisk muligt« at fremskynde

På baggrund af sidste uges dødsulykke er den politiske forligskreds bag beslutningen nu blevet enig om, at beslutningen om at sikre eller nedlægge alle usikrede jernbaneoverkørsler skal fastholdes og gennemføres hurtigst muligt, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse. Det får imidlertid ingen effekt i praksis, eftersom det ikke muligt at fremskynde processen.

»Forligskredsen har afsøgt muligheden for at fremskynde processen, men har noteret sig, at det ikke er praktisk muligt,« skriver ministeriet i samme pressemeddelelse.

26 af de usikrede jernbaneoverkørsler når ikke at blive udskiftet inden udgangen af 2018. Det fremgår også af ministeriets pressemeddelelse, og en række medier har omtalt, at de resterende overkørsler først bliver sikret eller nedlagt i 2019.

Men 14 af de usikrede jernbaneoverkørsler får lov at blive stående i adskillige år. Det skyldes, at de først bliver nedlagt eller udskiftet i takt med, at det nye, digitale signalsystem bliver udrullet på de berørte strækninger. Signalprogrammet er ramt af store forsinkelser, og det blev sidste år besluttet at udskyde færdiggørelsen af de sidste strækninger til 2030, syv år senere end hidtil planlagt.

Læs også: Nye togsignaler til Aarhus må udskydes, så IC4 kan komme på værksted

Læs også: Signalproblemer breder sig til Nordjylland: Flere nye baner får gamle signaler

»Forsinkelserne i Signalprogrammet og den reviderede udrulningsplan, som man besluttede i november 2017, har medført, at 14 af overkørslerne først kan opgraderes eller nedlægges i forbindelse med Signalprogrammets udrulning på strækningerne,« skriver Banedanmark i en email til Ingeniøren.

Burde for længst være fortid

Banedanmark har sendt Ingeniøren en oversigt over de resterende usikrede overkørsler. Den viser, at 14 overkørsler først bliver nedlagt eller udskiftet »efter 2022«. Det drejer sig langt overvejende om overkørsler på strækningen mellem Skanderborg og Skjern, mens to af overkørslerne befinder sig på strækningen Bramming-Tønder, og én befinder sig på Esbjerg-Struer.

Alle tre strækninger er en del af signalprogrammets tredje og afsluttende fase. Det betyder, at de 14 usikrede overkørsler først bliver sikret eller nedlagt mellem 2026 og 2030.

Det forsinkede arbejde med at sikre eller nedlægge landets usikrede overkørsler bliver kritiseret af fagforbundet Dansk Jernbaneforbund, som blandt andet repræsenterer lokomotivførere. Forbundet har sendt et åbent brev til Folketingets transportudvalg.

»Ulykken er dybt tragisk – ikke mindst set i lyset af, at usikrede jernbaneoverkørsler for længst burde være fortid,« skriver Dansk Jernbaneforbund.

Læs også: 74 tilfælde af bremseproblemer med IC3 på tre år

»Nu kan vi med stor undren konstatere, at arbejdet ikke vil blive udført som politisk besluttet. Det er på alle måder en helt og aldeles utilfredsstillende situation. Dansk Jernbaneforbund har i flere sammenhænge – blandt andet på møder med Banedanmarks sikkerhedschef - spurgt grundigt ind til projektet, men vi er blevet holdt hen med snak,« skriver forbundet videre.

Ingeniøren ville gerne have talt med Banedanmark om sagen, men ingen fra styrelsen har ønsket at stille op til et interview.

Se Banedanmarks oversigt over de 26 usikrede overkørsler, der står tilbage efter 2018:
180625 - Overkørsler 2018-Efter 2022 by Ingenioeren on Scribd

»Ulykken er dybt tragisk – ikke mindst set i lyset af, at usikrede jernbaneoverkørsler for længst burde være fortid,« skriver Dansk Jernbaneforbund.

Det var en tragisk ulykke, men den skyldtes alene at chaufføren ikke overholdt bomregler og færdselstavler. Det er for let bare at sige, at hvis der var et automatisk anlæg, så var det ikke sket.

Nogle steder kan det give mening at gøre noget ekstra med skilte, chikaner, rumleriller eller lignende, men lige den overskæring der er så lidt befærdet, og alle der kører der kender den. Der er der ikke behov for yderligere automatik.

Andre gange opfinder man nye skilte, for at løse et problem. Her er det uheldskryds. Et overflødigt skilt, der kunne erstattes af rumriller eller chikane. Et fjollet skilt, der ligner noget fra en tegneserie.

  • 11
  • 1

Det burde være muligt, meget, meget hurtigere at nedlægge de i hver fald usikrede overkørsler. Ved de usikrede overkørsler er der hverken overkørselsanlæg eller sikringsanlæg at tage hensyn til - netop derfor betegnelsen 'usikrede'.

I princippet så kunne en usikret overkørsel nedlægges på mindre end en dag - 2 store betonklodes på begge side af sporet, for at forhindre passage af sporet.

Årsagen til den langsomme proces skal findes i de klager som Banedanmark med statsgaranti vil modtage, når de der bruger den usikrede overkørsel skal tage en anden - og måske længere vej. Derudover skal der måske eksproprieres jord til nye vejanlæg til erstatning for den der passerede banen.

  • 0
  • 3

Ikke et ondt ord om målsætningen, men det hører med til billedet, at hver gang man nedlægger en overkørsel, så tvinger man landbrugskøretøjer ud på landevejene. Det giver også alvorlige ulykker indimellem, og dem bekymrer Dansk Jernbaneforbund sig mindre om.

  • 14
  • 1

Nu er man altså nødt til at besinde sig.

Det drejer sig om en trafiksituation der svarer til en kryds hvor sidevejene har vigepligt. Hvis man ignorerer sin vigepligt bliver man påkørt såfremt der kommer en anden bilist i høj fart. Nogle steder må man køre 70 km/h forbi et kryds - det giver altså også en dødsulykke selvom der ikke er et tog involveret.

Skal vi så også til at fjerne "usikrede" vejkryds? (læs kryds uden trafiklys).

  • 14
  • 0

... så det kræver menneskelig dumhed at komme på tværs i utide. Det samme sker for utålmodige tohjulere og fodgængere, selv hvor der er automatisk bom. Så jeg vil umiddelbart rubricere dette behov under tilsvarende krav om at sætte kravlegårde og støttehjul på hele verden.

  • 10
  • 0

Nu er man altså nødt til at besinde sig.

... så det kræver menneskelig dumhed at komme på tværs i utide.

Lidt for nemt.... Der er ikke kun tale om at chaufføren der tager fejl er i fare...

Problemet er at hvis det går galt kan det have forfærdelige konsekvenser også for passagererne i toget etc.

I sin tid var der en video (https://ing.dk/artikel/video-lynlaas-truck...) med hvordan man bygger en tunnel under en vej "overnight" med betonbyggeklodser... så selv om det sikkert ikke er den mest elegante løsning, så må den kunne fjerne den værste risiko med det samme...

  • 1
  • 3

Enhver, der benytter en overskæring, der er sikret med manuelt betjente bomme, skal forstå alvoren i, hvad det er, det drejer sig om. Det behøver ikke nødvendigvis at være en markvej.
90% af de mennesker, der passerer disse overskæringer, er lokale, der bor på eller ved den pågældende vej.
Det er føreren af køretøjet, og kun føreren, der er ansvarlig for, at passage kan ske uden at kollidere med et tog.
Af og til sker det dog, at totalt uforstående ikke-lokale bare åbner et led og kører over banen uden at se sig for, fordi man eventuelt måtte tro, at toget vil standse, bare fordi leddet står åbent for vejtrafikken.
Uvidenhed er ofte årsag til ulykker; men det fritager ikke den person, der åbner leddet, for ansvaret.

  • 0
  • 0

Problemet er, at bommene og skiltene vender den forkerte vej. Da der kun kommer meget få tog i forhold til anden tværgående færdsel, skal der naturligvis være bomme på tværs af skinnerne, således at toget standser og først kører frem når der er fri bane.

Nå, det går Banestyrelsen vel aldrig med til, fordi tog bremser meget dårligt og accelererer lige så dårligt. Men dermed har vi også fået udstillet togenes håbløse teknologi.

Så hvad om vi fjernede jernskinnerne og lagde asfalt ovenpå den udmærkede skærveballast, og satte gummihjul på togene, eller indsatte busser på strækningen ? Så fik vi endeligt et brugeligt kollektivt trafiksystem i yderområderne.

  • 0
  • 5