Beredskab 14 år efter fyrværkerikatastrofe
Trods flere forsøg findes der stadig ingen løsning, som kan give det geografiske overblik over, hvilke enheder der deltager i store danske beredskabsindsatser ved for eksempel oversvømmelser, terrorangreb og brande i klitplantager.
Fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i 2004 gjorde det ellers klart, at der manglede værktøjer til at koordinere den slags indsatser på tværs af beredskaber. Indsatslederne måtte med en håndfuld radiosystemer forsøge at dirigere tropperne, og intet værktøj gav dem et visuelt overblik.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
SINE kan allerede idag sende gps-koordinator, og vagtcentralen kan slå det til og fra. De kan derfor se hvor enhederne er henne, hvis de vil. De kan også sende koordinater ud via SINE, så køretøjerne kan se hvor de skal køre hen. Problemet er båndbredde. Hvis alle enheder udsender deres position hele tiden, vil det lægge Tetra-nettet ned, og der er ikke "plads" til talekommunikation. GMS-baseret positionering er no-go, da mobilnettet ikke er et sikkert net. Det vil kunne hackes, og terrorister vil kunne følge med i hvor alle styrker er. Desuden vil sabotage af mobilmaster være ret simpelt, da deres placeringer er offentligt kendte. Det er masterne i Tetra-netværket ikke. Endelig er det ikke nødvendigvis positionen af køretøjer man er interesseret i. Da SINE-radioerne (håndterminalerne) er båret af personer, er det ret ligegyldigt med en GPS-tracker i køretøjet.
Hvor svært kan det være? For ukompliceret? Et hver taxaselskab ved hvor deres biler er….
Jeg kan godt se at artiklen leder tankerne hen på at det er håbløst og at mange projekter har fejlet. Geoconfenrence, SINE- services, Terma kontrolrum o.m.a. er kommet og gået uden at slå rod I beredskabet.
Men lad os starte med at skille tingene lidt ad og præcisere. Selvfølgelig ved de enkelte sektorer (politi, præhospital og brand) hvor deres enheder er, hvilken status de har og hvordan matchet mellem den næste opgave og de operative ressourcer løses optimalt. Dette er essentielt for at drive vores beredskaber med den effektivitet vi gør idag.[1],[2].
De enkelte sektorer ved også hvor de forhold der er væsentligt for at drive deres forretning er. Som et eksempel for brandvæsnet kan nævnes: Brandhaner, stigerør, brandventillation, adgangsveje, nøglebokse, brandfarligt oplag etc.
De enkelte har også overblik over relevant ekstern data som fx adressepunkter og strandnummerering. Eksempler for ekstern relevant geodata relevant for brandvæsnet kan nævnes vand, el og gas-ledninger.
Slutteligt i denne dataopremsning har flertallet også systemer på plads til håndterer indsatsorienteret geodata. Dette kan være data som fareområde, indre og ydre afspærring mv.. “Kort”-sagt alt der beskrives i REFILEN [3]
Men hvad er det så der mangler?
Det som mangler er noget så simpelt som datadeling og i bedste fald fælles data redigering. Der mangler det led som binder de eksisterende løsninger sammen.
For den enkelte bindes det hele sammen ved at styrer relationerne mellem opgave(r), ressource(r), fælles data og ikke mindst egne data.
Hvorfor er det ikke lykkes endnu?
Personligt tror jeg de foregående løsninger har manglet tre essentielle ting:
For det første har bindingen til egne data manglet. Hvis ikke det er muligt at præsenterer de data som er nødvendige for den enkelte sektors opgaveløsning parallelt med de data der er relevant for fællesskabet bliver systemet ikke relevant at anvende for den enkelte. Dette er nok også den største hemsko for at konstruere et altfagende system. Det er, ganske enkelt, prohibitivt komplekst (dyrt) at lave en udtømmende analyse og løsning for tværs af alle sektorer.
For det andet har de tidligere løsninger fokuseret på at lave en end-to-end løsning der indeholder alt fra centrale services til applikationer hos slutbrugeren. Denne tilgang har fjernet mulighederne for den enkelte sektor til at vægte det som er vigtigt for dem, samt drænet muligheden for innovation da systemerne har været lukket for andre softwareudviklere end den primære leverandør.
For det tredje åbner den nuværende meget lineære alarm-signalering (mellem alarmcentralerne (112) -> vagtcentralerne (den enkelte sektor) -> sektorens ressourcer) ikke mulighed for at opgave knytte og kommunikerer de nødvendige data om f.eks. ressourcetildeling.
Hvordan skaber vi det produkt som mangler?
Der er behov for at arbejde på to områder:
Det første område er deling af de intersektorielle relevante geodata på en måde der er inkluderende for det frie software marked. Dette kan gøres ved at skabe en relevant datamodel og anvende kendte protokoller til deling heraf. En central service for dette vil kunne lette integrationsprocessen og mængden af systemer der skal forbindes. Arbejdet er allerede igang mellem Rigspolitiet, Danske Beredskaber og mange andre. Som en analog hertil kan nævnes Danske Beredskabers Grunddatamodel [4]. Ved blot at definerer hvad behovet for registrering af data er de første produkter der understøtter denne allerede på markedet uden store offentlige udbudsprocesser. En anden positiv historie er at der forsøgsvis udveksles REFIL [3] data mellem Rigspolitiet og Beredskab Øst på en åben protokol hvilket har været muligt med relativt lille indsats da begge arbejder med standard GIS løsninger.
Det andet område er alarmhåndteringen i Danmark. Som et alternativ til den nuværende lineære alarmfordeling er der behov for en centralservice som kan modtage og udstille de igangværende opgaver (alarmer) og deres relationer til de enkelte sektorers ressourcer og de fælles data fra pkt 1.
[1] https://danskeberedskaber.dk/udvidelse-styrker-danmarks-stoerste-vagtcentral/[2] https://danskeberedskaber.dk/gis-i-beredskabet/[3] https://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Retningslinjer%20for%20indsatsledelse%202018.pdf[4] https://danskeberedskaber.dk/arbejdsdokumenter/
Lokaliteten sendes også ud på GSM - trackers der bruger det kaldes LBS trackers. Mange trackers har både GPS og LBS. LBS er ikke nær så præcis som GPS, så hvis der ikke er indbygget GPS i Sine telefonerne, kan det måske være et problem. Nøjagtigheden på LBS er i størrelsesorden 200 meter, mens den på GPS er 5-10 meter.Ifølge artiklen registrerer og udsender radioterminalerne allerede deres geografiske position på Sine-netværket. Så burde det være en forholdsvis simpel programmeringsopgave at videreforabejde informationen, så den kan bruges til at vise lokaliteten af enhederne - data er der jo allerede.
Det er et politisk/ledelses problem. Københavns politi har allerede et system klar til resten af landets politikredse - HS2. det har været klar til udrulelse i flere år, serverkapaciteten er på plads.
Det største problem, er det er mac-baseret, og det vil man bare ikke have!?
Ligeledes er systemet så godt, at det er det man bencmarker imod med et nyt system. Det er bare så godt, at intet system siden ibrugtagning kan matche det. Der er dog så småt kommet matchene programme.
Det er dog en joke man ikke udrullede det i hele DK, da det kom frem og siden viderudviklede det.
Så kunne man kunne have solgt det til andre lande (nogle var interesseret, men turde ikke, da det ikke kørte nationalt). Istedet betaler man stadig i dyre domme for et hav af licenser til dårligere windowsbaserede programmer i andre kredse.
Vagtoperatører fra andre politikredse kigger stadig misundeligt mod Københavns Politi ift. systemfunktion og brugervenlighed.
Ethvert anstændigt taxa-selskab har da fuldstændig overblik over samtlige vognes position og status: ledig, optaget, ude af service, samt overblik over forskellighederne ved vognene: stationcar, tager hunde med, chaufførens børneattest m.m. Desuden er der ofte direkte videoforbindelse fra vognen.
Hvor svært kan det være ??
Ifølge artiklen registrerer og udsender radioterminalerne allerede deres geografiske position på Sine-netværket. Så burde det være en forholdsvis simpel programmeringsopgave at videreforabejde informationen, så den kan bruges til at vise lokaliteten af enhederne - data er der jo allerede.
Disse plug-and-play løsninger kaster jo ikke mødediæter, udvalgsposter og udvalgsrejser af sig, så forslaget har ikke gang på jord.
Tilsvarende jernbaneverdenen, der under ingen omstændigheder vil bruge velafprøvet teknologi fra procesindustrien, hvor fejl ellers også både kan kræve menneskeliv og koste enorme summer i ødelæggelser og produktionstab.
Når nogen siger "Det kan slet ikke sammenlignes" skyldes det som regel at de er fastlåst i deres egen verden, og ikke kan se over randen af deres dybe tallerken.
Jens Madsen rammer sømmer på hovedet. Der findes utallige løsninger på markedet, som let og billigt kan installeres i morgen, og sættes i drift på mandag.
Det er faktisk ikke sværer end atsætte en GPS-tracker på OBDII stikket.
For billigt
- og for ukompliceret ;-)
Serveren jeg bruger håndterer i øvrigt redundante GPS trackers, dvs. at der kan sættes flere i vognen, med forskellige SIM-kort udbydere, således der anvendes forskelligt netværk for GPS-trackerne. Positionen vises derved stadigt, selvom en udbyders netværk er nede, eller udbyderen ikke har servere indenfor området. Det er en god idé, for at opnå god dækning. Og, skulle GPS senderen blive fundet, er stor sandsynlighed for, at ikke alle opdages.
Hvis ønsket bare er at se alle køretøjer - kan de så ikke forsynes med en billig GPS tracker? Jeg købte en stak til 80 kr. på nettet, og kan se alle køretøjer samlet uden det koster noget. Den server som jeg bruger, kan man også downloade og have til at køre lokalt, hvis man ønsker at selv have styr på den. Den har også opdeling i grupper, så man f.eks. kan opdele trackers i biltyper.
Måske er svært at købe en GPS løsning som en samlet løsning, sammen med radiokommunikation. Men, den kan fås med et telefonabonnoment.
Jeg har fået et gratis abonnoment, så det koster heller ikke noget i mobil abonnoment. Jeg har ingen årlige udgifter. Er dog ikke sikker på, at det kan fås til erhverv.