13 ud af 65 tatovørfarver kan give kræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

13 ud af 65 tatovørfarver kan give kræft

En stor del af de farver som tatovører bruger på kunderne er farlige for helbredet.

Det skriver Politiken torsdag.

Det er Miljøstyrelsen, som har lavet en stikprøveanalyse af nogle af de mest brugte tatovørfarver herhjemme.

Stikprøven omfatter 65 forskellige farver og viser, at 13 af dem indeholder så store mængder kræftfremkaldende stoffer, at de udgør en sundhedsrisiko.

Nu vil miljøminister Ida Auken (SF) forbyde farverne.

»Jeg blev virkelig rystet over, at 13 ud af 65 farver er potentielt kræftfremkaldende. Det skal stoppes« siger hun til Politiken ifølge DR.

Stofferne er forbudte at bruge i kosmetik, men bruges alligevel af tatovørerne, fordi de ikke er underlagt særlovgivning i Danmark eller EU.

Professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er rystet.

»De stoffer er udfaset overalt, fordi vi ved, de er kræftfremkaldende. Det undrer mig, at branchen ikke for længst har fået styr på det her. Når reglerne er så utilstrækkelige, burde tatovørerne kun købe farve af producenterne, hvis de kan sikre, at de farlige stoffer ikke er i,« siger han til Politiken.

Læs mere hos DR

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten