13 års tavshed om designfejl: Siemens-selskab kunne have forhindret vindmøllekollaps

Flere mindre vindmøllelaug fik ikke at vide, at designet af tårntoppen på deres møller var fejlramt. Andre Siemens-kunder fik forstærket tårnet. ’Stærkt belastende’, mener vindmølleforening. Siemens vil ikke udtale sig.

Vindmølleproducenten Bonus – i dag ejet af Siemens – vidste allerede i 2003, at der var problemer med tårndesignet på vindmøllerne i havmølleparken Paludans Flak ved Samsø, men undlod at oplyse ejerne om det.

Med den viden kunne totalhavariet af mølle 7 i parken sidste år sandsynligvis være undgået.

Selskabet har i al stilfærdighed forstærket tårnflangen på flere andre danske Bonus-vindmøller på 2,3 MW fra perioden 2000-2003. Heriblandt var 72 vindmøller på Dong Energys Nysted Havmøllepark, som blev forstærket i foråret 2003 – et års tid før Siemens overtog selskabet ultimo 2004.

Læs også: GRAFIK: Skrøbeligt tårndesign fældede Samsø-mølle

Også forgængeren på 2,0 MW – der blandt andet snurrer ud for København i Middelgrundens Havmøllepark – har fået udført disse forstærkninger. Ifølge Energistyrelsens register er der syv tilsvarende møller i Danmark, og i Norge har Statkraft i 2011 fundet revner på én af sine 20 styk 2,0 MW-møller fra Bonus og efterfølgende forstærket dem alle i samarbejde med Siemens.

Allersenest viser det sig, at der på 1,3 MW Bonus-møller fra samme periode – af hvilke der er 33 i Danmark – begynder at vise sig revner omkring svejsningen af tårntoppen. Det er sket på to møller i Jylland.

Strange Skriver, der er teknisk konsulent i mølleejernes forening, Danmarks Vindmølleforening, mener, at det er ‘stærkt belastende’ for Siemens, at man har undladt at orientere alle mølleejere om risikoen ved konstruktionen:

»Man burde klart have tilbudt Samsø Havvind og Rønland Havmøllepark at få forstærket tårnflangerne på deres vindmøller, når man har gjort det på den store Nysted Havmøllepark,« siger han.

Hos driftsselskabet Samsø Havvind er man dybt skuffede over, at man ikke har fået besked om det skrøbelige design:

»Så kunne havariet måske have været undgået,« siger direktør Erik Grenaa, der nu har spurgt Siemens, hvorfor man ikke fik besked dengang. Svaret er endnu ikke kommet.

Energistyrelsen: 'Ikke betryggende'

Energistyrelsens Godkendelses­sekretariat for Vindmøller er myndighed omkring havarier og sikkerhed, og her blev sekretariatsleder Peggy Friis meget overrasket over, at tårnet på visse 2,3 MW-vindmøller fra Bonus blev forstærket alle­rede tilbage i 2003:

»Det er bestemt ikke betryggende, at selskabet ikke har orienteret alle mølleejere med de berørte mølle­typer,« siger hun.

Efter nye møder med Siemens er hun dog fortrøstningsfuld med hensyn til, at Siemens nu tager fat på problemet:

»Vi har aftalt, at Siemens kontrollerer samtlige 1,3 MW-, 2,0 MW- og 2,3 MW-vindmøller og aflægger statusrapport til mig en gang om ugen,« siger hun og tilføjer, at resultatet af denne screening vil vise, om der er behov for yderligere tiltag.

Postdoc Claus Strue Frederiksen, der forsker i Corporate Social Responsibility (CSR) ved Københavns Universitet, mener, at der er tale om et alvorligt brud på almene virksomhedsetiske regler, hvis Siemens har vidst, at Bonus-mølledesignet var skrøbeligt – og ikke har fortalt det til visse kunder:

»Hvis ikke, er der under alle omstændigheder tale om, at vindmøllerne nu er Siemens’ ansvar, og så bør de kompensere de berørte møllelaug med den samme forstærkning, som de andre kunder har fået,« siger han.

Ingeniøren har siden i fredags forsøgt at få en kommentar fra Siemens og har sendt skriftlige spørgsmål, bl.a. om, hvorfor Samsø-møllerne ikke er blevet forstærket, og hvad virksomheden gør for at sikre, at det skrøbelige tårndesign ikke sidder på endnu flere vindmøller. Siemens har indtil videre afvist at svare på spørgsmålene.

Kommentarer (7)

Efter snit-tegningen at dømme, har man altså monteret to stålringe under den påsvejste topflange, monteret i de eksisterende gevindhuller i krøjekransen, med længere bolte.

(De længere bolte er uden tvivl en fordel, da de bør kunne holde en mere konstant forspænding - men det var jo ikke problemet her)

Som det ses, er den øverste af de to ringe lidt mindre i yder-diameter end den nederste, så den øverste efterlader et spillerum ud mod tårnet, mens den nederste tilsyneladende ligger direkte an mod tårnet.

På fotografiet ser vi endda at den nederste ring er slidset op, nærmest som en stor stempelring, vel netop for at kunne ligge direkte an mod indersiden af tårnet.

Mit gæt er at denne konstruktion kan to ting:

  • Afstive selve krøjekransen, for at undgå at denne, sammen med topflangen, vrider over ringprofilet, hvilket ellers vil kunne føre til udmattelse af svejsningen.
  • Afstive/støtte tårnet lige under svejsningen, igen for at undgå træthed ved svejsningen.

Kan vi - udover mine ydmyge gætterier - få en kyndig forklaring på hvordan disse ringe er tiltænkt at virke?

  • 2
  • 0

Jeg ville umiddelbart gætte på, at den nederste, nye ring er svejset til tårnet.
Det ville udgøre en styrkelse af den øverste ende af tårnet, men selvfølgelig introducere en ny svejsning, med tilhørende problemer.
Hvis de nye ringe ikke er forbundet direkte til tårnet, er virkningen noget mere spidsfindig - måske noget med at øge stivheden af krøjekransen, og dermed fordele belastningen bedre?

  • 0
  • 0