13 år efter nye regler kæmper byggebranchen stadig med radon i nye huse

340 Bq radon pr. m3 i stuen. 320 Bq/m3 i soveværelset. Det var den barske besked, som Ruth Andersen fik fra Risø DTU, da hun havde bedt deres strålingseksperter om at måle radonindholdet i sit hus, der blev opført for 11 år siden i Næstved.

»Det var væsentlige overskridelser i forhold til den grænse på 200 Bq/m3, som myndighederne anbefalede, og jeg blev lidt panisk og lidt vred,« fortæller Ruth Andersen i dag.

Panisk fordi pressen også dengang gjorde opmærksom på faren ved radon, og vred fordi Ruth Andersen havde understreget over for sin rådgivende ingeniør, at der ikke skulle spares: Huset skulle fuldmures og bygges af gode, solide materialer og overholde alle regler.

Læs også: Sådan forurener radon luften i husene

»Der måtte ikke være anmærkninger,« som hun formulerer det.

Men det viste hele tre runder af radonmålinger udført af forskellige firmaer, at der var. Og den samme oplevelse har mange husejere haft, siden Erhvervs- og Byggestyrelsen i 1998 indførte krav om radonsikring i alle danske bygninger. Nu viser en ny undersøgelse fra Niras så, at byggebranchen 13 år senere stadig har problemer med at radonsikre danske boliger.

Undersøgelsen er lavet i 16 huse, der blev bygget i Midtjylland i 2006-2007. Dengang var der endnu ikke indført en grænse for det maksimale radonniveau i indeluften, som der er i dag, men bygherren, Kuben, var alligevel bekymret for, om de metoder, som de brugte til at sikre husene mod radonindtrængning, var gode nok.

»Selv om myndighederne allerede i 1998 besluttede, at huse skulle radonsikres og kom med anvisninger til, hvordan det skulle gøres, var der aldrig nogen, der havde dokumenteret, at metoderne faktisk virkede,« forklarer forretningschef Mette Neerup Jeppesen fra rådgivningsfirmaet Niras. Niras blev hyret til at følge byggeprocessen og måle radonindholdet i husene, som blev udstyret med forskellige typer radonsikring. Men resultaterne var miserable. I 8 af de 16 huse var radonindholdet således over den nuværende grænse på 100 Bq/m3.

De undersøgte metoder - forskellige membraner, der tapes i samlinger og omkring rørgennemføringer - anvendes også i mange byggerier i dag. Det fortæller formanden for Nyhusforeningen under Dansk Byggeri, administrerende direktør Svend Pedersen fra HHM A/S.

»I vores firma udfører vi husene efter den traditionelle måde med kantmembraner og armerede gulve i særlig stærk beton. Det regner vi med, er tilstrækkelig sikring.«

Han ved ikke af, at der skulle være fejl ved radonsikringen i nye huse:

»Min opfattelse er, at parcelhusbranchen laver en tæt gulvkonstruktion mod jorden. Det har ikke været fremme fra medlemmernes side, at der skulle være problemer med radonsikringen.«

Men det er der. For dårligt projekterede membranløsninger, som er umulige at udføre i virkeligheden, og uvidende eller sjuskede håndværkere, der skærer i kantmembranerne eller glemmer at tape huller og samlinger ordentligt, gennemhuller sikkerheden. Rørgennemføringerne bliver heller ikke tætnet ordentligt, og troen på, at en betonplade kan gøres helt tæt, finder ingen dækning i rapporten.

Revner er naturligt

»Det er helt naturligt, at der dannes mikrorevner i betonen. Udenlandske undersøgelser har vist, at radon kan trænge gennem en 25 cm tyk betonplade. Den trykfaste isolering kan også sætte sig, og så bliver membranen sandsynligvis revet over,« advarer Jesper Bruun Petersen fra Niras, der er medforfatter på rapporten. Han mener, at myndighederne decideret bør advare om, at de metoder, som man hidtil har anbefalet, ikke altid vil være gode nok. Men indtil videre har Statens Byggeforskningsinstitut holdt sig til at anbefale, at nye huse både laves med en tæt konstruktion mod jorden, ventileres godt og får radonsug bygget ind.

Danmarks tre største parcelhusproducenter: Lind & Risør, Eurodanhuse og HusCompagniet, som tilsammen sidder på omkring 60 procent af markedet, installerer allerede radonsug i alle deres huse, men det er langt fra alle entreprenører, der følger med.

Byggebranchens tøven over for anbefalingerne om radonsug kan betyde, at parcel- og rækkehusejere, der har fået bygget huse siden 1. januar 2011, hvor radongrænsen kom ind i bygningsreglementet, ikke kan regne med, at deres huse er radontætte.

Til gengæld har de i modsætning til Ruth Andersen mulighed for at få deres entreprenører til at betale for at rette op på fejlene. Det nye bygningsreglement slår nemlig fast, at det er bygherrens ansvar, at huset overholder radongrænsen på 100 Bq/m3.

Ruth Andersen har i dag installeret radonsug - for egen regning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For at få et indtryk af den nødvendige tæthed, ville jeg gerne have et tal på hvor mange ppm radon der giver 100bq/m3. Radon henfalder jo (derfor er det aktivt), så hvor meget ny radon skal tilføres for at opretholde strålingen.

  • 0
  • 0

Th = Halveringstiden for Rn(222) = 3,8 dage = 3,82460*60 sek. = 3,28E5 sek. Avogados tal = 6,022E23

100 Bq/m3 = 100 henfald pr. sek. pr. m3 => 100xTh/ln(2) = 4,74E7 atomer pr. m3 => 4,74E7x222/6,022E23 = 1,75E-14 gram pr. m3 Normalluft vejer 1200 gram pr. m3 => radon konc efter vægt = 1,46E-11 ppm.

Svaret på sidste spørgsmål er enkelt: Da der henfalder 100 atomer pr. sekund, skal der tilføres det samme antal. => 100x222/6,022E23 = 3,7E-20 gram pr. m3 pr. sek.

  • 0
  • 0

Vores nybyggede hus har varmegenvinding i loftet, hvilket rigtig mange nybyggerier har i dag. Hvis Radon siger til vejrs bliver det jo suget ud af varmegenvindingen, eller hvad?

  • 0
  • 0

Inden der opstår panik, bør man hæfte sig ved følgende:

Med 300 kræfttilfælde pr år er sandsynligheden = 0,0054 %

Sundhedsstyrelsen skriver: for rygere er sandsynligheden for radon-aktiveret kræft 25 gange større end for ikke-rygere.

Hvis vi antager, at 20% af befolkningen ryger, vil de 300 kræfttilfælde fordele sig med 259 på rygere og 41 på ikke-rygere.

Hvis artriklens Ruth Andersen er ikke-ryger er hendes risiko for kræft = 0,00074%.

Ved at nedsætte baggrundsstrålingen fra de målte 340 Bq/m3 til 200 Bq/m3 nedsættes risikoen til = 0,00043% pr. år.

Sandsynligheden er så lav, at det giver langt større mening, hvis artiklens Ruth Andersen havde købt et par skridsikre sko !

Glem dette cirkus !

  • 0
  • 0

Glem dette cirkus !

Radon udgør den største livsrisiko i dit indeklima. RISØ vurderer at såfremt du opholder dig i et indeklima med >200 Bq/m3 vil du have en risiko for at dø af lungekræft på >1%. Du har glemt at gange dine udregninger med 100 (for %). Dette er generelt for hele befolkningen, hvorfor rygere selvfølgelig også er med i den betragtning, men dette er risikoen forårsaget af radon. Lad være med at sige at det er et cirkus - det er der mange andre ting der er. Radon udgør, relativt set, en stor risiko for kræftsdannelse, men er simpelt og let at gøre noget ved.

  • 0
  • 0

Ifølge Erhverv og byggestyrelsen er radon skyld i ca. 240 nye lungekræft tilfælde. Ud af de ca. 240 skønnes de ca. 210 at være rygere, som i forvejen er i en forhøjet risiko for lungekræft. dvs. at der hvert år er ca. 30 raske danskere som får lungekræft direkte pga. radon. Det er jo en meget lille promille af befolkningen som bliver ramt af radon. Jeg enig i at radon ikke skal være i vores bygninger, Radon er nemt at fjerne, men hvad med de stoffer som er i vores mad, tøj, luft etc. Inden vi alle går helt bananas over radon, er der en masse andre stoffer som vi har rundt om os hver dag som har højere kræftrisiko.

Link til EBST hvor jeg har fundet mine tal. http://www.ebst.dk/file/7663/radon_i_enfam...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten