125-ton kæmpe tragt skal begrænse olie-ødelæggelsen

De kloge hoveder i USA er tvunget til at tænke hurtigt.

Ifølge estimater fosser 26.000 tønder olie ud i døgnet, efter boreplatformen Deepwater Horizon sank den 22. april, og efter alle forsøg på at stoppe udslippet ved at aktivere borehullets sikkerhedssystemer er mislykket, har ingeniører fra olieselskabet BP arbejdet på en midlertidig løsning.

Ingeniører er i gang med at klargøre en 125-ton kæmpe-tragt, som sænkes ned over den største lækage på bore-røret.

Tragten skal sættes ned i havbunden og omslutte lækagen på røret, hvorefter olien via rør pumpes til overfladen, hvor en tankskib behandler og opbevarer olien midlertidigt.

Der er tre læk på røret, og ifølge den amerikanske kystvagt vil tragtsystemet kunne samle 85 procent af den olie, der strømmer op fra havbunden, ved at placere tragten over den største lækage.

Men der er en række usikkerheder.

For eksempel er systemet aldrig tidligere blevet brugt på de dybder. Olieboringen er 1.500 meter under havoverfladen, og systemet er hidtil kun blevet brugt på lavt vand efter den ødelæggende orkan Katrina.

Derfor samarbejdes der med selskabet Wild Well Controls, så systemet også virker på dybt vand, hvor trykket er langt højere.

Ifølge den amerikanske kystvagt forventes systemet at kunne tages i brug om seks til otte dage, hvis vejret tillader det, men det er altså ingen endelig løsning på problemet, da det kun er en ud af i alt tre lækager, der-måske-lukkes.

En af de andre lækager forsøges, ifølge New York Times, at lukkes med en ventil, mens den sidste ligeledes forsøges lukket med en tragt, der indkapsler lækagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alt muligt helt og lykke med at stoppe lækagerne. Det er faktisk et ganske smart - og simpelt - princip. Lad os håbe, at det også virker på 1500 meters dybde.

Men der står "olieledning" flere gange i teksten og ikke borerør. Olieledninger ligger (som regel) vandret og borerør står (som regel) lodret, så hvordan og hvorledes sænkes tragten ned over en olieledning, uden at beskadige den yderligere ?. Eller er det et borerør (brønd), der er tale om her ?.

  • 0
  • 0

Deepwater Horizon var ved at færdiggøre en ny produktionsbrønd - hvilket også er årsagen til at brøndene endnu ikke havde det normale sikkerhedsudstyr der sidder på en produktionsbrønd. Så der vil ikke have været noget produktionsudstyr - og derfor heller ikke en aktiv pipeline på positionen. Så der er helt sikker tale om en brønd der skal "sættes prop i".

Havde det været en olieledning (pipeline) ville løsningen have været langt simplere; Man havde simpelthen klappet alle sikkerhedsventiler før lækagen i og udslippet ville være stoppet.

Men nu har Ing.dk også lige kaldt alle produktionsplatforme i hele nordsøen for boreplatforme tidligere idag, så man må gå ud fra at de ikke har den største ekspertise i olieudvinding alligevel...

  • 0
  • 0

løsninger når man står i noget bestemt til halsen

Ufatteligt, at man som super strateg ikke har kunne se dette scenarie opstå før eller siden.

Minder stadig om det vilde vesten og parakoksalt at det lige rammer usa.. what a joke

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten