Der er godt nyt på vej for ejere af digitalkameraer, der ikke gider skifter film. Firmaet Pretec, der kom med sit første CompactFlash-hukommelseskort i 1995, har annonceret et 12 gigabyte flashkort til levering i efteråret 2004, som typisk vil kunne indeholde mindst 5.000 billeder i høj opløsning.
Flash-kortet arbejder med en overførselshastighed på 12 Mbyte/s, og er dermed også egnet til rent elektroniske digitale videokameraer, der typisk optager med 25-50 Mbit/s. Foreløbig er det nye 12 gigabyte CompactFlash-kort prissat til 60.750 kroner, så i første omgang vil prisen nok kun være spiselig for købere af for eksempel Panasonics professionelle broadcast-videokameraer.
Prisen på de 6 gigabyte flashkort, som Pretec sendte på markedet i september sidste år, styrtdykker samtidig fra 45.500 til 21.250 kroner, og alt tyder dermed på, at hukommelseskort i gigabyte-klassen snart kan komme inden for rækkevidde også til private videooptagere.
Samtidig har Pretec netop forhøjet indsatsen med et MMC 4.0 flashkort på Computex-udstillingen i Taiwan, som kan skrive med helt op til 18 Mbyte/s og læser med 22,5 Mbyte/s. Dette kort er så hurtigt, at det i princippet vil kunne bruges til rent elektronisk optagelse af HD-fjernsyn – eller til optagelse af spillefilm som erstatning for traditionel råfilm.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard