12 år gammel klimarapport: I 2020 begynder massive skovbrande i Australien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

12 år gammel klimarapport: I 2020 begynder massive skovbrande i Australien

Illustration: mhcollection / Bigstock

»Sæsonen med brande vil starte tidligere, slutte senere, og brandene vil være mere intense. Disse effekter vil vokse over tid, men være tydelige i 2020.«

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en rapport fra 2008, som blev bestilt af den australske regering, der ønskede en vurdering af effekterne af den globale opvarmning på landet.

I dag er situationen, at Australien står i flammer, præcis som forudsagt. Nogle indbyggere i Sydney går rundt med masker på, og i byen Canberra er luftkvaliteten i øjeblikket den værste noget sted på kloden – værre end notorisk forurenede Delhi.

Uddrag af Garnaut Climate Change Review fra 2008 bliver delt af australiere på Twitter med opfordring til, at regeringen tager klimaforandringer mere alvorligt. Illustration: Garnaut Climate Change Review

Et område på mere end 10 millioner hektar er brændt. Til sammenligning er hele det danske landareal kun på 4,2 millioner hektar. Det danske skovareal er på 621.000 hektar.

Australien har også set 1.700 huse gå op i røg, mens 26 mennesker har mistet livet samt omkring en milliard dyr.

Advaret i 2008, 2009, 2017, 2018 og 2019

Den australske regering var fuldt ud advaret om situationen i dag. Både i rapporten fra 2008 og i efterfølgende rapporter såsom en såkaldt CSIRO-rapport fra 2009 fra landets nationale forskningscenter.

Her advarede forskerne om, at et særlig brandfarligt meteorologisk fænomen ville være op til fire gange mere sandsynligt i en fremtid med global opvarmning – og lignende advarsler blev gentaget i rapporter i 2017, 2018 og 2019, skriver Slate.com.

Læs også: To mio. californiske elkunder får afbrudt strømmen for at forhindre skovbrand

I dag er økonomen Ross Garnaut, der stod i spidsen for rapporten i 2008, ikke glad for, at han havde ret i sine forudsigelser. Som en kommentar til den nuværende situation siger han til SBS News:

»Jeg er mest ked af det, fordi jeg ikke kunne trænge igennem. Jeg havde fået muligheden for at fortælle australierne om emnet, og jeg var ikke god nok til at overbevise australierne om, at det var i vores nationale interesse at være medspillere i den globale kamp for at stoppe effekterne af klimaforandringer.«

CO2-kvoter og CO2-skat blev aldrig indført

Garnaut-rapporten anbefalede direkte indførelsen af CO2-kvoter, men de blev aldrig gennemført, ligesom en CO2-skat også var et forslag, der aldrig blev vedtaget af politikerne.

Den nuværende regering, og især premierminister Scott Morrison, har fået kritik for at afvise en kobling mellem global opvarmning og skovbrande, men har de seneste uger gentaget samme budskab i flere australske og internationale medier, nemlig at klimaforandringer er »en ud af mange faktorer«.

Ifølge premierministeren selv har han »altid anerkendt, at der er en forbindelse mellem disse vejrfænomener og disse mere omfattende skovbrande og effekterne af globale klimaforandringer,« lyder det blandt andre til Bloomberg.

Varmest og tørrest år nogensinde målt

I Australien startede brandene i september, en måned tidligere end normalt.

Og de har nu ødelagt et større område end brandene i Amazonas sidste år og brandene i Californien forrige år tilsammen, herunder regnskove i New South Wales og det sydlige Queensland, der historisk set aldrig brænder, fordi der er for vådt.

Læs også: Amazonas brænder: Er Jordens lunge kollapset?

Den 18. december blev målt til den varmeste dag nogensinde i Australien med en maksimum-temperatur på 41,9 grader celsius. Og den 8. januar kunne landets mereteologiske institut fortælle, at 2019 både var det varmeste og tørreste år, der nogensinde var blevet målt.

To større vejrfænomener er blandt forklaringerne på brandene.

En stærk indisk Niño, også kaldet Det Indiske Ocean Dipol, skubber varmt vand væk fra Australien og mod Afrika, mens den antarktiske oscillation (SAM) har drevet varme tørre vinde fra Australiens ørkener i landets midte mod østkysten.

De to fænomener skaber tilsammen et giftigt vejrmiks, som er set før i historien, men aldrig i så lang tid.

Og i dag er de krydret med en global temperaturstigning på 1 grad celsius sammenlignet med 1910.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den gode Garnaut kunne måske også fortælle hvordan en CO2 skat i Australien kunne indvirke på de nuværende skovbrande.

  • 16
  • 60

Der er gode forklaringer på, hvorfor "det oplyste menneske" ikke reagerer i tide på den viden, som findes kvalificeret internt i det videnskabelige system omkring de utilsigtede konsekvenser af vor indflydelse livsbetingelserne her på planeten.

Mennesket handler nemlig i overenssemmelse med de lovmæssigheder, der gælder isoleret inden for økonomi, politik, etik, videnskab, jura, religion, m.fl. hver for sig, og på måder, der ikke nødvendigvis går op i en højere enhed af mening og fornuft. Deri også forklaringen på vor epoke, som domineret af fake news.

Det store problem er, at menneskets indflydelse på sine livsbetingelser ikke kan reduceres til de detailaspekter, eller de former for snæver rationalitet, som determinerer det morderne samfunds måde at realisere sig selv på.

I det hele taget mangler vi en semantik, dvs. et meningsunivers, der kan bære en overordnet og mere forpligtende rationalitet, end de delrationaliteter, der styrer udviklingen nu.

Rapporten, som har vist sig at ramme plet omkring den ulykkelige udvikling, vi ser nu i Australien, er formuleret inden for en ramme, der ikke har opsættende virkning inden for politik og økonomi.

Hvis det ikke giver politisk magt at agere på et problem, så er det umuligt i politisk forstand.

Hvis der ikke er økonomi i at reagere på det samme problem, så tænker det økonomiske menneske, at der ikke er råd til det.

At det i sidste ende ikke giver mening at kære sig om at bevare sin politiske magt og økonomiske råderum, i en verden hvor livsbetingelserne forsvinder som følge af de former for rationalitet, der bygger op om at opnå succes økonomisk og politisk, det falder uden for det, som det oplyste menneske kan indoptage i sit orienteringsmønster/handlingsmønster.

Det samme gælder selve den tekniske rationalitet, der er bygget op om funktion i snæver forstand.

Alle de konsekvenser. som den menneskeskabte globale opvarmning har for meningen med at stræbe efter succes i snæver social forstand, falder inden for det domæne, som mennesket ikke har funktionelt begreb for. Det domæne har vor detailviden om teknik, politik, økonomi osv. effektivt lukket af for.

Derfor er vor succes som art og livsstil paradoksalt. Vi underminerer livets betingelser med vor iver for at realisere livet.

Vi må lære at forstå teknikken i bredere forstand og sætte vor naturbeherskelse ind i en bredere semantsik ramme. Det handler om nye iagttagelsesformer, distinktioner:

https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNS...

  • 42
  • 9

En CO2-skat virker kun, hvis den baseres på varen eller er universal. Det hjælper ikke Danmark indfører CO2-skat overfor sine virksomheder, som så bare flytter til Kina, forurener alt det de vil, og sejler deres varer med dieselskib til Danmark.

Det nytter hvis alle lande indfører afgifter på CO2. Ja faktisk er det den eneste løsning som garanteret virker, hvis frihandlen samtidigt skal opretholdes. Men da regningen for CO2-udslip betales af alle lande, er lande som Saudi-Arabien, Kuwait og Qatar da ligeglade (de lande som udleder mest CO2 pr. indbygger).

Alternativt kan EU indføre told på importerede varer i forhold til den forurening som blev skabt i deres produktion og til transport til EU. Men EU snork sover.

  • 30
  • 5

Alternativt kan EU indføre told på importerede varer i forhold til den forurening som blev skabt i deres produktion og til transport til EU. Men EU snork sover.

Det lyder jo som den rigtige idé, men vil stensikkert give uvenner såvel i Kina som i Trumpistan. Derudover åbner det for et uoverskueligt bureaukrati og uanede muligheder for svindel. Det bliver en kæmpe byrde for små producenter at redegøre for dette.

Så kunne man forestille sig en simpel metode, hvor man vejer mængden af materiale inden for et antal kategorier (metal, plastik, elektroniske komponenter, o.a.). Men så afskærer man sig fra muligheden for at præmiere materialer, der er lavet f.eks. udelukkende baseret på VE, og derfor ikke har en associeret CO2 udledning.

Eller man kan sætte straftold på varer fra lande, der ikke har beskatning af CO2-udledning. Igen meget unuanceret, og binder sig til én bestemt metode at "løse" problemerne på.

Hele ovenstående diskussion tydeliggør Steens pointe med, at vi har slet ikke værktøjerne til at håndtere problemstillinger, der rækker ud over snævre interessesfærer. Det eneste jeg kan komme på er sikkerhedspolitik, der vægtes højere end andre faktorer, såsom økonomi. Men i sikkerhedspolitiske hensyn er "fjenden" typisk også tydeligere defineret, og kan tænkes at slå ned inden for en mere håndgribelig tidshorison.

  • 14
  • 3

Kan nogle af TMs fagfolk eventuelt kommentere på om atmosfæren kan aflede den mængde varme, der årligt afsættes af biofuels, fossiler, kernekraft og elektrisitet til det kolde rum omkring os?

Bare så læserne kan få et simpelt første grads udtryk, for den overskudsvarme, der årligt tilføres systemet. Ellers må vi tage fat på det bagvedliggernde problem: "storhedsvanvid".

F.eks.:

I - U = b

I: indstråling fra solen + lokale varmekilder (bio, fossil, kernekraft og el)
U: Udstråling til rummet.
b: forskellen I og U

Eller er der brug for nye og mindre griske fagfolk?

/Nis

  • 1
  • 33

Rapporten, som har vist sig at ramme plet omkring den ulykkelige udvikling, vi ser nu i Australien, er...

i så fald må der være tale om en megastor 'plet':

We have had an horrific start to the bushfire season, and much is being said about the more than 17 lives lost already, and that smoke has blown as far as New Zealand. Unprecedented, has been the claim. But just 10 years ago, on 9 February 2009, 173 lives were lost in the Black Saturday inferno. On 13th January 1939 (Black Friday), 2 million hectares burnt with ash reportedly falling on New Zealand. That was probably the worst bushfire catastrophe in Australia’s modern recorded history in terms of area burnt and it was 80 years ago: January 13, 1939.

According to the Report of the Royal Commission that followed, it was avoidable.
In terms of total area burnt: figures of over 5 million hectares are often quoted for 1851.

The areas now burnt in New South Wales and Victoria are approaching this...

https://jennifermarohasy.com/2020/01/it-ha...

("more than 17 lives lost already" - artiklen er fra 4. januar).

  • 4
  • 25

Som de har erfaret i Kalifornien kræves der 3 faktorer til skovbrand/naturbrand.
Den første er brændsel, den næste er tørke og den sidste og mindst væsentlige er temperaturen. Efter et eller flere år med rimelig nedbør vil der være meget brændsel til rådighed, som så kan futte af når tørken sætter ind.
Det kunne være interessant om Australien har haft et par år med god/normal nedbør?

  • 12
  • 24

Det kunne være interessant om Australien har haft et par år med god/normal nedbør?

De har faktisk haft 50 år med mere nedbør end de tidligere 50 år.
Så ja. Men det er SPRÆNGFARLIG information at omdele i disse ekkokamre.


To be clear, that's the IPCC you would be discounting. I wouldn't, they've proven very wise over time. The peer review process for these reports is intense, if you care about science.
I klartekst:
I kan komme med nok så mange tal og fakta, de er uvæsentlige i det store billede.
Men det er da interessant at selv en videnskabelig forudsigelse som er 12 år gammel og korrekt skal diskuteres af jer.

  • 23
  • 4

Forudser vi mennmesker et fremtidigt problem, der burde handles på, så tænker langt de fleste 1:"Vil det gå ud over min levestandard? 2:Kan handling betale sig(i min levetid)? Hvis ja til nr. 1 og nej til nr. 2, så gør mener jeg ikke vi skal gøre noget!
vh mogens

  • 6
  • 0

Måske var det en idé at fortrænge noget af brændslet på bl.a. de stadig kulfyrede australske kraftværker med biomasse fra ikke mindst brandteknisk velvalgte områder. Dette for således fortsat at kunne levere noget back up til vindmøller og solceller, der således bedre kunne fortrænge resten af kullene og idet Tesla m.fl. så bedre kunne følge med til at levere Li-ion batterier til alle de mange elbiler, der bliver brug for.

Og/eller en hel masse fældningsmoden biomasse kunne anvendes til produktion af kulstofdeponerende og samtidig jordforbedrende biokoks, så jorden bedre kan holde på fugten i lange perioder uden nedbør.

På begge måder kan man samtidig reducere emissionen af CH4 fra rådnende organisk materiale i aldrende skovområder, hvor netto kulstofoptaget alligevel er gået i nær nul og således burde reaktiveres, ved udtynding/genplantning, idet der samtidig kan deponeres en hel masse kulstof i opnået gavntræ.

Men ret skal være ret. I denne ing.dk-artikel skrives der for en gangs skyld om biomasse uden, at det handler om snyderi, rovdrift og tilsvarende overgreb på biodiversiteten. Måske er der tale om den nye redaktionelle linje, jeg længe har efterlyst?

  • 6
  • 0

Koret af klimabenægtere må tage en stor del af skylden for tingenes tilstand. Der er spildt oceaner af tid, kræfter mv., på at argumentere mod deres uansvarlige påstande.
Jeg glæder mig over, at vi her til lands fik lukket munden på Lomborg, om end han med den "kulturradikale" avis Politikens solide bistand fik lov til at husere alt for længe.
Og fint, at både LA og Frikadellepartiet fik en vælgerlussing ved sidste valg, bl.a. pga. deres afvisning af at vi står midt i en klimakrise.

  • 25
  • 12

Men hun er tilsyneladende kun blevet imødegået om præcis hvilke årstal der har været de varmeste.


Nej, også for at kun referere til en enkelt geografisk lokation (Rutherglen, hvor det så er) og ikke et større repræsentativt område, og for at begrænse sit datasæt til før 1998, og ikke mindst for at se bort fra ændrede målemetoder indenfor tidsperioden.

Det er patetisk at se hvordan benægterkulturen, eller hvad man kan kalde den, må ty til stadig tyndere "argumenter".

  • 16
  • 2

Det er så ikke rigtigt, Kim.
Det centrale og østlige Au har nedadgående trend for nedbør i de seneste 50 år.

Det er jo så en lidt sjov statistik du der viser (jeg har set den tidligere).
Prøv at vise den selv samme statistik startende fra 1900.
Den matcher nogenlunde med de områder som der har været naturbrande i på den sydlige og østlige del af Australien.
Så, hvis statistikken misbruges, som jeg mener du gør, så kan det lige så godt være underskud fra årene fra før 1970 der er årsagen.

Denne statistik, som jeg mener er mere informativ viser regnfaldet i sommer perioden (april - okt) for de seneste 20 år:
https://www.csiro.au/~/media/OnA/Images/SO...

Den viser ganske rigtigt at i sommer perioden så har der været tørre i den periode end normalen i dele af den sydlige, sydvestlige og sydøstlige dele af Aus.

Ser man så på vinter halvåret for de seneste 20 år:

https://www.csiro.au/~/media/OnA/Images/SO...

Så vil man se at 3/4 af Aus har fået mere eller markant mere nedbør end normalen siden de seneste 20 år.

Korreler ovenstående info med MyFireWatch hotspot detektor:
https://myfirewatch.landgate.wa.gov.au/map...
Og lige pludselig matcher hotspot nu kun måske 40% med områderne hvor der generelt kan siges at have været tørke gennem længere tid.

Australierne forklarer iøvrigt selv, at det vel egentlig er logik for burhøns... Hvis der er tørke gennem mange år, så er der mindre vegetation. Mindre vegetation = mindre brænde, mindre brænde = mindre risiko for stor brand uanset at den enkelte tørre busk har en større chance for at futte af. Een af årsagerne til at der er forbavsende få brande i Sahara, hvor der jo ellers historisk har været grønt (en god del år før min tid)

  • 4
  • 17

helt kort: Nej - på ingen måde. Og det er der meget få herinde, der er - at dømme efter tomlerne.

Ja det undrer mig ikke at du har den holdning. Og jeg er efterhånden blevet immun overfor tomlerne, som efter min mening siger meget mere om dem der afgiver dem, end om selve indlægget. Derfor jeg yderst sjældent selv giver thumbs down til nogen.

"- og du diskuterer ikke, du fremturer med faktaresistent tom retorik."

Interessant.... jeg forsøger faktisk at diskutere. Jeg inddrager links til fakta. Diskuter dem.
Hvis du mener de kilder jeg refererer til er tom retorik, så feel free, men så forklar hvorfor. Tomme tønder buldrer mest.

mvh
Kim

  • 9
  • 20

Hvis du mener de kilder jeg refererer til er tom retorik, så feel free, men så forklar hvorfor.

Det er tom retorik at pille enkeltelementer ud og bruge dem som sandhedsvidne, uden at vurdere oprigtigt på det større billede.

Hvis du har en kilde som de fleste af os vil opfatte som troværdig og som faktisk oprigtigt vurderer på det større billede, så tror jeg gerne folk vil kigge på den og diskutere den.

Det er muligt du i den her tråd slet ikke argumenterer for noget større billede - men så vil jeg nok fraråde at du starter dit første indlæg med at kalde dette for et ekkokammer, for så kan dit ærinde nemt misforstås.

  • 14
  • 3

Det er tom retorik at pille enkeltelementer ud og bruge dem som sandhedsvidne, uden at vurdere oprigtigt på det større billede.

Jeg svarede på spørgsmålet om hvordan udviklingen af brænde (ved) har været de sidste år. Den senere udvikling i tråden indikerer efter al tydelighed, at der må være behov for at fakta afdække dette. Så jeg refererer derefter til faktuelle statistikker.

Hvis man IKKE mener at statistikken skal/kan læses som jeg gør, eller man IKKE mener at statistikkerne repræsenterer fakta, så SKRIV DET DOG.

I stedet for argumentation så er det fuldstændigt som små bullies i en skolegård, at skrive et indlæg her.
Enten er du med os ellers er du mod os, og så skal du kanøfles.

Hvis du har en kilde som de fleste af os vil opfatte som troværdig og som faktisk oprigtigt vurderer på det større billede, så tror jeg gerne folk vil kigge på den og diskutere den.

Det statistiske materiale som jeg refererer til, er det ukorrekt? er min aflæsning af det ukorrekt? er min fortolkning af sammenhænge mellem dem ukorrekte?

Hvis de er, så vil det gavne informations indholdet i tråden, at der argumenteres derfor.

Det er muligt du i den her tråd slet ikke argumenterer for noget større billede - men så vil jeg nok fraråde at du starter dit første indlæg med at kalde dette for et ekkokammer, for så kan dit ærinde nemt misforstås.

Et ekkokammer er et sted hvor kun de rigtige meninger må ytres. Forskellige mennesker har forskellige vidensniveauer, forskellige tilgangsvinkler og forskellig religion vedr. alle områder af livet og videnskaben.

Her i disse klima fora, så er det helt tydeligt hvilke meninger der er de rigtige og hvilke der er de forkerte.

Jeg ville dog ønske at hovedparten af aktørerene enten accepterer at de ikke er altvidende, og at dem som faktisk ved noget kommer på banen med argumentation i lægmands sprog, så vi alle kan få noget ud af det.

Hvorfor er der overhovedet et debat fora på ing? Hvorfor er der ikke bare en thumbs up på artiklerne. Det er ALT der er nødvendigt, med nuværende (under lavmålet) diskussions metode på specielt klima emnet, men også atomkraft og mange andre emner jeg har set debateret med underlødige fuldstændige tomme og indholdsløse poster, som kun har til formål at latterliggøre, nedgøre, dem/os, og IKKE har til hensigt faktisk at bringe viden ind.

I en anden tråd, svarede jeg en person som var direkte uenig med mig, men som gad bruge lidt tid på at forklare hvorfor, at denne fortjente mange thumbs up pga. dette. Gæt på hvad jeg fik fra resten af hylekoret, formentlig fordi mit navn står på svaret til ham :)

Anyway.... Im out for now.

  • 5
  • 11

Ja, det er trist nok, men i bushfires i 1974-1975 brændte over 100 mio ha land. Det er man mig bekendt ikke nået op på endnu. Og bushfires har der været rigtig mange af i tidens løb, så det er næppe kommet bag på nogen. Derfor må det undre, at man med lovgiving forhindrer forebyggende arbejde mod bushfires.

  • 6
  • 5

Ingen har endnu kommenteret, at jeg afsluttende skrev:

”””Men ret skal være ret. I denne ing.dk-artikel skrives der for en gangs skyld om biomasse uden, at det handler om snyderi, rovdrift og tilsvarende overgreb på biodiversiteten. Måske er der tale om den nye redaktionelle linje, jeg længe har efterlyst?”””

Derfor må jeg lige sikre mig, at I alle er med på, at denne afslutning på mit tidligere indlæg var meget sarkastisk ment. Jeg ser bestemt ingen tegn på, at Ingeniøren vil droppe sit irrationelle (men abonnement- og annoncesælgende?) felttog imod selv de bedste former for biobrændsler/bioenergi. Selv ikke varigt forekommende forurenende organiske restprodukter og ligeledes CH4-emitterende aldrende skove, der er i risiko for at blive fortæret af voldsomt kulstoffrigivende, forurenende og biodiversitetsudslettende naturbrande, må nyttiggøres som VE-kilde. – Fordi sådan back-up –ydende elproduktion væsentligt vil reducere salgspotentialet for - marginalt set – meget dårligt udnyttelige vindmøller?

Vi får her en artikel om, at nu er der sørme ”faldet endnu flere børn i brønden” og om, at nogen havde forudset ulykken. Men der står intet om, hvordan man – og endda under opnåelse af andre store fordele - formentlig kunne reducere risikoen fremadrettet ved løbende at fjerne og nyttiggøre fortrinsvis den ældste del af biomassen fra fortrinsvis - brandteknisk set – strategiske områder. Dette evt. kombineret med (udgravede?) branddamme og/eller store vandtanke? og/eller med (overvejende solcelledrevet?) kunstvanding af fødevareproducerende landbrugsarealer i passende brede brand- og flugtkorridorer for både dyr og mennesker, og hvor vejene (og måske endda nogle nye el-baserede jernbaner?) bl.a. giver mulighed for transport af gavntræ og træaffald til kraftværkerne?

Lad os gerne se en mere "pro-aktiv" artikel om, hvilke (andre/lignende?) natur-brandtekniske forholdsregler, der allerede måtte være taget/planlagt/overvejet/afvist. Der måtte således gerne være større forskel på indholdet på Ing.dk og fra de mere nyheds-, sensations- og skandaleformidlende medier, hvor det ikke kommer sig så nøje, hvad der – teknisk set - er ”op og ned”, når blot det sælger aviser/abonnementer.

I dette tilfælde er det - som nævnt - ikke værre end, at mulighedere i bioenergi ignoreres (selvom i det mindste bare en sætning eller to synes oplagt), men i mange andre Ing.dk- (og jeg frygter også Ing\GridTech-) artikler bliver der ivrigt ”lagt gift ud” imod bioenergi. Bioenergi- (og især kraftvarme-) -fri VE synes at være en væsentlig del af redaktionens ”fokus”. - For ellers er en hurtig overgang til 100 % VE og CO2-neutralitet ikke en tilstrækkelig udfordring?

Hverken herhjemme eller i Australien, bliver det nok anderledes, før beslutningstagerne har kunnet læse sig til en bedre forståelse af biomassens/bioenergiens VE- og klimapotentiale i sensationspressen, og/eller før vi alle ser nogle stærkt generende el-black outs og/eller hyppigt ekstreme elpriser, - eller bare ekstra-regningerne for den fornødne nye ekstra "infrastruktur" mv. som følge af den store udestående forskydning imod fluktuerende elproduktion.

Men til den tid vil Ing.dks redaktion nok for længst have set det komme, og måske vil det endda blive udlagt som en skandale, at det - efter mange års økonomisk udsultning af den til verdensrekord høj effektivitet og brædselsfleksibilitet udviklede danske kraftvarmeteknologi – lykkedes vindmøllelobbyisterne af overtale politikerne til mere endegyldigt at trække tæppet væk under en ellers oplagt ombygning/fornyelse og videreudvikling af især de bedst placerede centrale kraftvarmeværker.

Og sådan vil "VE- og klimaforståelsen" nok også fortsat ændre sig urimeligt langsomt i Australien, selvom både vindmøller, solceller og evt. resterende kraftværkers (typisk nær hvide!) røgfaner hyppigt indhyldes i mørk røg.

(Måske skal der "trækkes lidt fra", for helt uvildig er jeg ikke).

  • 7
  • 3

Og sådan vil "VE- og klimaforståelsen" nok også fortsat ændre sig urimeligt langsomt i Australien

mon ikke den er begyndt (så småt) at ændre sig?:

Warning: Money on fire in Vic and SA electricity prices at $14,000 per MWh
Prices are “off the chart” in Vic and SA right now and likely for the next few hours. Factories will be closing. Diesel generators will be running, but only in South Australia and Victoria. At these kinds of prices tens of millions of dollars could be going up in smoke every hour. By the end of today the bill could come to more than a hundred million dollars.
In QLD and NSW where there are old or evil coal fired plants the wholesale electricity costs are only $105/MWh

http://joannenova.com.au/2019/01/warning-m...

  • 1
  • 8

Jeg har læst at flere af brandene er påsat,

Det er vel ligesom omkring i vores ghettoer der bryder affaldscontainerne også alt for ofte i brand.
Ghettoerne er og så plaget af alt for mange bilbrande.

Jeg ved godt det er ikke politisk korrekt at tale om.
Men, jeg har selv været immigrant i Australien

  • 5
  • 5

Politiet i delstaten New South Wales har siden november anholdt 24 personer for at påsætte naturbrande.

24 australiere er siden begyndelsen af november blevet anholdt for forsætligt at påsætte brande i den australske delstat New South Wales.

Det oplyser politiet i delstaten ifølge det amerikanske medie ABC News.

  • 3
  • 1

Ud gik Kim Madsen og ind kom
Ulrik Friis ...

Farvel til Kim M og velkommen til Ulrik F ;-)
(Synger I i samme kor ?)

Jeg fornemmer en nedladende tone, hvilket ikke gavner noget som helst. Hvis du mener "mine" fakta er forkerte, så skriv det. Men "mine" fakta passer måske ikke ind i det billede du har i dit hovede, hvilket jeg godt kan forstå må være irriterende.

  • 5
  • 8

https://en.wikipedia.org/wiki/Bushfires_in...

For indeværende sæson 2019-2020 finder man 10,7 millioner hektar afbrændt areal i:
New South Wales
Queensland
South Australia
Tasmania
Victoria
Western Australia

I 2002-2003 sæsonen, 15 millioner hektar afbrændt areal - alene i Northern Territory!

I 1974-1975 sæsonen, arealer i hektar, i alt 14,3 millioner hektar - med følgende delopgørelser:

New South Wales bushfires New South Wales 4,500,000
Northern Territory bushfires Northern Territory 4,500,000
Queensland bushfires Queensland 750,000
South Australia bushfires South Australia 1,700,000
Western Australia bushfires Western Australia 2,900,000

Hvad er det nye i dette års afbrændte areal? Det er jo mindre end tidligere års kan man se.

Iøvrigt er tallene meget værre for Juni 1974- Maj 1975 hvor 100 millioner hektar brændte - se http://www.drroyspencer.com/2020/01/are-au....

Al spekulation i om det er klimaforandringer der er skyld i miseren er jo overflødig, når man ikke kan gøre rede for hvor meget de naturlige klimasvingninger betyder. Ingeniøren nævner to, Den Indiske Dipol og den Antarktiske Oscillation. Der står at de aldrig har varet så længe samtidigt.
Jamen så har vi jo en naturlig forklaring på det hele! Disse naturlige svingninger i klimaet har man set i mange tusinde år - og da det er naturlige svingninger har de inetet at gøre med eksterne påvirkninger, det man kalder radiative forcing.
Iøvrigt er vejret netop nu meget koldt og vådt i tilstødende områder,Indien og Indonesien - hvor nævner man det? Det kan da ikke være global opvarmning der er skyld idet...Ser frem til enartikel i Ingeniøren der skriver ldit om de skovbrande som udeblev i år fra disse områder, hvor man jo tidligere altid hørte om smog i hele Sydøstasien.

I referencen jeg gav ovenfor gennemgår videnskabsmanden statistik fra Australiens Meteorologiske Institut (BOM). Det kan entydigt vises at de største skovbrande forekommer når det ikke er specielt tørt eller varmt....Faktisk er Australien blevet vådere gennem de sidste mange decennier..
Her er konklusionerne baseret på input som dette eller dette.

"1) Global wildfire activity has decreased in recent decades, making any localized increase (or decrease) in wildfire activity difficult to attribute to ‘global climate change’.

2) Like California, Australia is prone to bushfires every year during the dry season. Ample fuel and dry weather exists for devastating fires each year, even without excessive heat or drought, as illustrated by the record number of hectares burned (over 100 million) during 1974-75 when above-average precipitation and below-average temperatures existed.

3) Australian average temperatures in 2019 were well above what global warming theory can explain, illustrating the importance of natural year-to-year variability in weather patterns (e.g. drought and excessively high temperatures).

4) Australia precipitation was at a record low in 2019, but climate models predict no long-term trend in Australia precipitation, while the observed trend has been upward, not downward. This again highlights the importance of natural climate variability to fire weather conditions, as opposed to human-induced climate change.

5) While reductions in prescribed burning have probably contributed to the irregular increase in the number of years with large bush fires, a five-fold increase in population in the last 100 years has greatly increased potential ignition sources, both accidental and purposeful.

Ingeniørens artikel er ensidig og citerer meget tvivlsomme personager, der jo slet ikke harmonerer med officielle statistikker - endnu en falsk alarm, som alle andre dystre forudsigelser om "klimaet"..

  • 4
  • 13

Al spekulation i om det er klimaforandringer der er skyld i miseren er jo overflødig, når man ikke kan gøre rede for hvor meget de naturlige klimasvingninger betyder

Spørgsmål 1. Så at naturlige og kendte klime mønstre ændre sig, eller svinger ud i ekstremer, er ikke menneske skabt?

Spørgsmål 2. Ved tidligere stor brande (eksempelvis 74/75). Kan der have været tale om mere øde områder så påvirkningen på mennesker har været mindre?

  • 9
  • 1

NVJ: Dine vedholdende links til fossilindustriens marionetdukker er både ret ynkelige og egentlig også ret så kedelige.

Forventer du virkelig, at nogle teknisk uddannede mennesker (målgruppen for dette site) hopper på den så let gennemskuelige limpind?

Hvad er din interesse i at promovere dette uvidenskabelige sludder? - for du tror da ikke selv på det - vel?

😂

  • 8
  • 4

Ved tidligere stor brande (eksempelvis 74/75). Kan der have været tale om mere øde områder så påvirkningen på mennesker har været mindre?

utvivlsomt. Men nu omhandler artiklen jo en rapport, der sammenkæder 'global opvarmning' med (australske) naturbrande:

Her advarede forskerne om, at et særlig brandfarligt meteorologisk fænomen ville være op til fire gange mere sandsynligt i en fremtid med global opvarmning

Der har dog også forekommet brande med langt større 'påvirkninger på mennesker', end vi har oplevet i indeværende 'sæson' (til nu - brandene kulminerer tilsyneladende ofte i begyndelsen af februar):

The report by the Environment and Natural Resources Committee of the Victorian Parliament Inquiry into the Impact of Public Land Management Practices on Bushfires in Victoria, July 2008, lists twenty-three bushfires from 1965 until 2008, resulting in the deaths of 102 people. On February 7, 2009, Black Saturday, 173 people died

https://jennifermarohasy.com/2009/07/defin...

  • 1
  • 12

i benægterindustrien vælger HHH selvfølgelig de tvivlsomme kilder, der er financieret af fossilindustrien:

https://www.desmogblog.com/jennifer-marohasy

Vi er ikke så dumme HHH, er du?

Mon du (og andre), når I fremhæver tidligere dødsfald i forbindelse med bushfires, har overvejet, hvor meget bedre infrastrukturen er i dag - både mht bekæmpelse af brande og mht evakuering af truede personer?

  • 13
  • 5

"Premier Scott Morrison sagte am Sonntag, er sehe nun ein, dass der Klimawandel Auswirkungen habe und für längere, heißere und trockenere Sommer verantwortlich sei." https://www.spiegel.de/panorama/australien...

Ca. en milliard dyr er døde og sårede i brandene, der har ramt et areal på 10 000 000 hektar.
Der har været 200 000 brandfolk inde i kampen mod ilden, som også har kostet menneskeliv tusindvis af afbrændte huse.

Selv om Scott nu indrømmer, at brandene og den globale opvarmning er en realitet, nægter han fortsat at indføre skat på CO2 eller begrænse landets kulproduktion (største i verden). Dvs. han handler ikke på problemet, selv om retorikken er ændret.

Han indskriver sig i en anden kategori af ignoranter, dvs. de oplyste, der forstår problemet, men som eksplicit nægter at handle på det, modsat fx Bolsonaro og Trump, der iflg. eget intellekt er for oplyst til at tro på videnskabens forklaringer om menneskets rolle i relation til den globale opvarmning.

Mette Frederiksen tilhører en tredje kategori, dvs. dem, der påstår at de har forstået problemet og at de vil handle på det, selv om de hverken forstår eller handler på det.

De største forbrydere er i min optik den tredje kategori, fordi denne slags politikere lyver i dobbelt forstand. De siger, at de har forstået, men det har de ikke, de siger at de vil handle på det, men gør det ikke.

Trump og Bolsonaro lyver kun på den måde, at man benægter videnskabelig sandhed af let gennemskuelige grunde.
Scott Morrison er sponsoreret af den australske kulindustri.
Mette Frederiksen er i lommen på magteliten. Læs venligst bogen: "Magteliten"
Trump og Bolsonaro kører sit helt eget løb. Derfor er hele den vestlige magtelite efter dem også.

  • 8
  • 5

Kære Svend Ferdinandsen,

Det er et faktum, at vi oplever globale klimaforandringer som resultat af menneskets afbrænding af fossile brændsler og udledning af CO2 og andre klimagasser.

Det er naturligvis umuligt at kæde den enkelte brand eller orkan sammen med en global udvikling, men summen af begivenheder tegner et tydeligt billede, som man skal være meget snæversynet for at benægte.

Vi har alle - indivivider, organisationer, virksomheder og nationer - et ansvar for at bidrage til reduktion af udledningen af klimagasser.

Årsagen til at Australien (og Danmark) skal indføre en CO2 skat er:
- Det vil føre til adfærdsændringer og investeringer, der giver CO2 reduktion i Australien og dermed globalt, som vil bidrage til at bremse udviklingen
- Investeringerne vil skabe beskæftigelse, innovation, eksport, etc.
- Eksemplets magt skal ikke undervurderes, når andre skal finde inspiration til, hvordan CO2 udledningen kan reduceres og energiforsyningen omstilles
- Ved at reducere CO2 udledningen har man "fejet for egen dør" og kan med langt større styrke lægge pres på andre (f.eks. Kina og USA) for at gøre det samme
- Som en sidegevinst vil udfasning af fossile brændsler også give en bedre luftkvalitet lokalt med alle de sundhedsmæssige fordele, det fører med sig

Summa summarium:
Det ville være skønt, men måske også et navit håb, hvis dine indlæg fremover kunne være konstruktive fremfor at stille dumme spørgsmål som for eksempel: "Den gode Garnaut kunne måske også fortælle hvordan en CO2 skat i Australien kunne indvirke på de nuværende skovbrande."

  • 13
  • 4

Vi kan jo se der er mange flere voldsomme vejrbegivenheder i dag, hvor nyhedsbureauerne støvsuger kloden. Nu har dagens vejr altid en dagens vejrkatastrofe som bonus. For 10 år siden kunne man godt skelne mellem vejr og klima, men det var dengang.

Hvis man går ind og checker de historiske data over voldsomme vejrbegivenheder, er der ikke rigtigt noget at skrive hjem om, men det gør de, for det er jo det i vil ha'.

De ortodokse faktaresistentes rundhyl er efterhånden temmelig pinligt med alle deres små krænkede, snavsede og nedadvendte tomler.

  • 8
  • 13

Man synes næsten at det er rimeligt at verdens største kul eksportør rammes af verdens største skov brænde.
De australske miliardærerne som ejer kulminerne sidder for det meste i New Zealand og hygger sig så de er da i sikkerhed.
Problemet er at det er også kul industrien som hjælper til at finansiere se sociale ydelser som australienserne modtager og den billige transport.
Australien er utrolig dårlige til at udnytte de enorme naturlige resurser de har og opbygge en industri og en teknologisk udvikling. Selv det at bygge solpaneler og vindturbiner de rigtige steder kunne de ikke finde ud af.
Der er lang vej ud af CO2 afhængigheden.

  • 11
  • 1

Hvis man går ind og checker de historiske data over voldsomme vejrbegivenheder, er der ikke rigtigt noget at skrive hjem om, men det gør de, for det er jo det i vil ha'.
De ortodokse faktaresistentes rundhyl er efterhånden temmelig pinligt med alle deres små krænkede, snavsede og nedadvendte tomler.

Husk at det er en hel særlig form for videnskab vi har med at gøre her - en videnskabsgren der imødekommer længslen efter katastrofen:
Den er sikkert ældgammel, men i vor tid har vi oplevet flere bølger,
- først bogen "Grænser for vækst" der for 50 år siden spåede at jordens ressourcer snart ville være opbrugt.
- Så fulgte frygten for svovludslip, skovdød og istid i 80erne.
Og i 90erne hørte man en masse om "peak oil" verdens forekomster af fossil energi var snart opbrugt.
De sidste 20 år har det så været klimaet og den globale opvarmning som denne videnskab flokkedes om, som sædvanlig uden at det bliver særlig konkret hvad katastrofen er eller hvad vi kan gøre.
Skal vi gætte på at de kommende årtier byder på et temperaturfald som igen får videnskaben til at fremmane frygten for en ny istid?

Det forekommer mig bare at størstedelen af verden har vigtigere ting at tage sig af, mens Danmark er særlig hårdt ramt af disse hysteriske bølger. "Grænser for vækst" fik jo en dansk pendant "Oprør fra midten" som måske rummer den forklaring at når radikale ekstremister så sig selv som midten, så kan det være forklaringen på udskejelserne her i landet, sådan som vi senest har set det med en hovedløs klimalov!

  • 5
  • 12

Selv det at bygge solpaneler og vindturbiner de rigtige steder kunne de ikke finde ud af.
Der er lang vej ud af CO2 afhængigheden.

Jens Ole Stilling

Ikke mindst behovene for: 1) at fjerne noget brandfarligt og CH4-emitterende biomasse fra naturen, 2) at fortrænge anvendelsen af kul på kraftværkerne, og 3) at opnå en bedre behovstilpasset elproduktion (og mindre ekstreme elpriser) - taget i betragtning, vil jeg mene, at det er mindst ligeså oplagt at etablere noget kontrollerbar bioenergi.

  • 6
  • 0

Den gode Garnaut kunne måske også fortælle hvordan en CO2 skat i Australien kunne indvirke på de nuværende skovbrande.

Det er nok Carnot du tænker på og ja det er utroligt hvad Australien betaler for at have en fossil industri kørende.

I 2017 da skatte indtægter og royalties for kulerhvervet peakede, så tjente den Australske regering 24 milliarder kroner på kul skatter og royalties, så lidt over 1300kroner per borgere. 47.000 mennesker var beskæftiget, så selvom Australiens kuleksport nominelt var 1300 milliarder i 2019, så er den reelt uden positiv økonomisk betydning for landet.

Kulkraft i Australien og kul minedrift kan kun fortsætte med stigende subsidier og med flere restruktureringer i fremtiden.

Globalt er markedsværdien faldt værdien af aktier i fossil energiselskaber med 70% i sidste årti og med 90% for kul sektoren.

  • 6
  • 1

Man synes næsten at det er rimeligt at verdens største kul eksportør rammes af verdens største skov brænde.


At rette smed for bager eller lignende.
Hvad importørerne gør med kullet er deres sag, det skal ikke lastes Australien. Ellers er Norge måske slet ikke så grøn trods al deres vandkraft. Det er en glidebane, at det er producenterne der skal holde den moralske fane højt, men egentlig ret typisk. Det er skam ikke forbrugerens skyld, nej det er olieselskaber og kulminer der med vold og magt prakker deres produkter på os uskyldige forbrugere, som aldrig har hørt om at det kunne have skadevirkninger at bruge deres produkter.
Måske til trøst, har Australien vist ingen A-kraft, selvom der vist er en opblødning på vej, og Australen har rigeligt uran.

  • 2
  • 6


En fiks illustration af de myter som udbredes om CO2, der antages at være "årsagen" .. til skovbrande, havstigninger mm.
Nogle relevante henvisninger til statistikker som viser noget andet end det Ingeniørens artikel om emnet findes her der suppleres fint af den reference jeg gav i et indlæg ovenfor. Det er håbløst naivt og alarmistisk at korrelere skovbrande med den globale gennemsnitlige temperaturstigning. Jvnfr. min erefrencer der gennemgåtr korrelationer, statistikker og australske videnskabelige udredninger af skovbrande mm.

En kommentar fra en australsk indbygger i lokalområdet i NSW er meget sigende iøvrigt. Det fremgår at man totalt har forsømt at rydde skov for brændbart materiale de sidste tyve år!

"Vi som bor i Bowral Australia var meget nær evakuering på Lørdag, da brannen sør for oss lagde sitt eget stormsystem og kom 30 km nærmere oss i løpet av 45 minutter. Vi har selv sett mengden av brennstoff som ligger i skogen. Over 20 år med mangel på preventivt vedlikehold og foreskrevet brenning av skog i vinterhalvåret er den egentlige årsaken til omfanget. Det er estimert over 40 tonn/acre. Det at skogsveier er avlåst og branngater er overgrodd hjelper heller ikke på situasjonen. Tørken vi har hatt siste året og som på ingen måte er unormal er også med på å gjøre skogen eksplosiv. De som ser på historien vil fort oppdage at både store branner har skjedd her før, sannsynligvis av samme årsak. Både brannene i 1851 og på midten av 70-tallet var katastrofale. Det har veldig lite med menneskeskapte klimaendringer å gjøre."

  • 5
  • 12

Nej det mener jeg ikke, a-kraft er formodentlig absolut nødvendig. Men dog er det langt at foretrække de nye atom kraft værker under udvikling som har en bedre forbrænding og forbedret sikkerhed ( ikke at de nuværende er specielt usikre, hvis man da følger rimelige sikkerheds regler) fx. Flydende salt reaktorer som udvikles i USA og Kina.
Som meget andet er det jo politisk vanskeligt i nogle lande som fx Danmark hvor DR fører en hets mod atomkraft uden at ville diskutere det på nogen måde. Der er meget andet som er politisk umuligt og jeg har ingen særlig tiltro til at det vil lykkes at forhindre voldsomme ændringer i klimaet.

  • 1
  • 6

””””
Warning: Money on fire in Vic and SA electricity prices at $14,000 per MWh
Prices are “off the chart” in Vic and SA right now and likely for the next few hours. Factories will be closing. Diesel generators will be running, but only in South Australia and Victoria. At these kinds of prices tens of millions of dollars could be going up in smoke every hour. By the end of today the bill could come to more than a hundred million dollars.
In QLD and NSW where there are old or evil coal fired plants the wholesale electricity costs are only $105/MWh
””””

@ Hans Henrik Hansen

Men ser du nogen tale om kul-substituerende elproduktion på "natur-brand- og klima-strategisk" høstet australsk biomasse?

Her på Ing.dk, har der - så vidt jeg husker - primært (/kun?) været omtale af australske vindmøller og solceller med tilknyttet li-ion-batterikapacitet til noget i retning af en fuldlast-time. Sådanne kombinerede VE-anlæg kan levere store og rigtig udmærkede bidrag til elproduktionen, men hverken på kort eller mellemlang sigt gør de noget for at hindre naturbrande, klima-fordelen er begrænset til den opnåede fossile fortrængning og "min kæde hopper helt af", når Ing.dk og andre ligeså "VE-énøjede" gerne præsenter det som et fuldgyldigt alternativ til (samtlige) brændselsbaserede kraftværker.

Jeg ser fremtidens biomassefyrede kraft-/kraftvarmeværker som både effektivt back-up -ydende og næringsstofoprensende og biokoks-producerende modtagestationer for især lokalområdernes ellers miljøbelastende (inkl. lugtende, CH4 emitterende, næringsstofholdige men forurenede og evt. brandfarlige) organiske restproduktstrømme. Og - nej - det er bestemt ikke kun på kort sigt, for restproduktstrømme som skov-/træaffald, halm, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam og en lang række andre kommunale og industrielle restproduktstrømme er jo ikke kun er midlertidige, ligesom især (alternativ) langtids el-til-el-lagring også fremadrettet vil være dyr og/eller tabsbehæftet.

Heldigvis er der i mange tilfælde tale om relativt billige (og endda også pt. negativt prissatte) bio-brændsler og hvis værkerne så også blev belønnet efter fortjeneste for levering af både back-up/forsyningssikkerhed og andre vigtige fordele, ville samfundsøkonomien formentlig være helt i orden/top(?), selvom driftstiden begrænses til måske kun halvdelen af årets (elprismæssigt dyreste) timer. Også derfor er det en stor fejl, når selv velplacerede danske centrale kraftvarmeværker nu besluttes nedlagt, selvom vist næsten alle kan blive enige om bl.a. at: a) der skal "elektrificeres", b) el-forsyningssikkerheden skal bevares, c) behovet for nye dyre og landskabsskæmmende el-transmissionslinjer bør minimeres, d) skovarealet fortsat skal udvides, e) risikoen for alvorlige naturbrande skal søges minimeret, f) markerne ikke skal benyttes som losseplads for bl.a. hormonlignede stoffer, medicinrester, mikroplast og tungmetaller, g) både vandmiljøet og drikkevandet skal forbedres/beskyttes, h) der skal tages bedre hånd om den livsvigtige men ressourcebegrænsede fosfor, i) emissioner af især stærke klimagasser skal minimeres, og at j) en stor mængde kulstof effektivt og gerne både nyttigt og økonomisk skal deponeres.

Det er (som allerede indrømmet) ikke helt uegennyttigt, men i mine øjne er exergetisk effektiv energiudnyttelse af bæredygtigt opnåeligt biomasse "det første", der bør gøres, hvorefter resten af energibehovet, - der i lande som DK stadig vil være hovedparten - så langt bedre kan baseres på - ligeledes nødvendig og udmærket(!) - brændselsfri men fluktuerende VE.

  • 4
  • 0

Men ser du nogen tale om kul-substituerende elproduktion på "natur-brand- og klima-strategisk" høstet australsk biomasse?

næh; artiklen, jeg henviste til, omtaler:

In QLD and NSW where there are old or evil coal fired plants[...]In SA the diesel jet engines have been switched on for the first time as emergency reserve. We didn’t used to need to buy expensive machinery so it could sit around for 18 months before it

, men den ser ud til at være skrevet, inden 'Tesla batteriet' kom i drift (ved ikke, hvor stort et område, dét kan 'redde'(?))

Her på Ing.dk, har der - så vidt jeg husker - primært (/kun?) været omtale af australske vindmøller og solceller med tilknyttet li-ion-batterikapacitet til noget i retning af en fuldlast-time. Sådanne kombinerede VE-anlæg kan levere store og rigtig udmærkede bidrag til elproduktionen, men hverken på kort eller mellemlang sigt gør de noget for at hindre naturbrande, klima-fordelen er begrænset til den opnåede fossile fortrængning og "min kæde hopper helt af", når Ing.dk og andre ligeså "VE-énøjede" gerne præsenter det som et fuldgyldigt alternativ til (samtlige) brændselsbaserede kraftværker

jeg savner et overblik over den danske elforsyning som helhed, men er der ikke en udvikling i gang mod 'biomassebaseret energiproduktion', således som du gør dig til talsmand for (Avedøreværket, eksempelvis)?

  • 0
  • 7

ifølge Australiens Frivillige Brandvæsen, fordi de modsætter sig præventiv afbrænding i vinterhalvåret. Brandvæsenet skrev i 2013:

The Volunteer Firefighters Association (VFFA), the body representing the Voice of Volunteer Rural Firefighters in NSW refutes the claim by green alarmists that climate change is the cause of the recent bushfires in New South Wales.

It’s ridiculous to blame climate change when we know there has been far worse bushfires stretching back to the earliest days of European settlement in Australia including the Black Saturday Victoria 2009, NSW Bushfires 1994, Ash Wednesday Victoria 1983, Blue Mountains NSW 1968, Black Tuesday Hobart 1967 and Black Friday Victoria 1939, said Peter Cannon, President of the VFFA.

The VFFA is angered by comments from the green lobby groups that tackling climate change was more important than prescribed burning of forest fuels to reduce bushfire risk. The real blame rests with the greens and their ideology as they continue to oppose and undermine our efforts to conduct hazard reduction in the cooler months and to prevent private landowners from clearing their lands to reduce bushfire risk.

Her er resten af historien

Det samme er ”2009 Victorian Bushfires Royal Commision” inde på i deres rapport fra 2010, som kan hentes her som pdf-fil.

  • 6
  • 2

”””jeg savner et overblik over den danske elforsyning som helhed, men er der ikke en udvikling i gang mod 'biomassebaseret energiproduktion', således som du gør dig til talsmand for (Avedøreværket, eksempelvis)?”””

Hans Henrik Hansen

Mit bedste bud på opnåelse af brændselsfleksibilitet på både eksisterende og nye kraft- og kraftvarmeanlæg med (i det mindste god gammeldags) høj el-virkningsgrad er stadig forkoblet lavtemperaturforgasning, der også giver mulighed for recirkulering af effektivt termisk oprensede næringsstoffer og biokoks.

Det der – pt. i DK - ”smager” lidt af mit forslag er, at man - efter ombygning til træpiller - har genoptaget samfyringen med (vist nok op til 10 %) halm på Studstrupværket. Ligesom såvel Hofors nye ”Bio4” og Asnæsværkets nye Blok 6 – begge baseret på fluid bed teknologi - viser veje udenom behovet for de dyre og primært importerede træpiller. Men desværre er der i begge de to sidst nævnte tilfælde (og især på ASV) tale om overvejende varmeproducerende anlæg.

Pga. af dårligt oplyste/misledte politikeres udsultende rammebetingelser for elproduktionen på de større centrale kraftvarmeværker er udviklingen forud - kun i bedste fald - gået imod midlertidige og derfor capex-lette ombygninger til fyring med dyre træpiller og en forskydning imod (mere eller mindre direkte) produktion af lavværdig varme til fjernvarmekunder, der har haft travlt med at blive grønne, men som nu (med rette) protesterer imod at skulle betale for også resten af landets el-forsyningssikkerhed, - dvs. opretholdelsen af kraftvarmeværkernes ellers underskudsgivende elproduktionskapacitet.

Især efter politikernes VE-tankeløse beslutning om, at kontrollerbar brændselsbaseret elproduktion – fremadrettet - kun skal støttes i samme grad som (langt mindre ”systembærende”) fluktuerende elproduktion, skal det nu blive spændende at erfare, hvem man har tænkt sig skal betale for alternativ opnåelse af forsyningssikkerheden, dvs.: a) ekstra - marginalt set dårligt udnyttelig (hyppigt stoppet eller blot direkte til varme producerende) fluktuerende kapacitet, b) el-til-el –lagring, hvor især langtidslagring er dyr og tabsbehæftet, c) ekstra (inkl. capex + opex + landskabsskæmmende) el-transmission, og d) mindre økonomisk el-udveksling med udlandet. Dertil kommer store regninger for det, der så i stedet skal stilles op med lokalområdernes næringsstofholdige og pt. miljø-belastende (inkl. CH4-emitterende) organiske restprodukter, ligesom det ikke er fornuftigt, at mange restproduktafsættende aktører i bl.a. de økonomiske yderområder fortsat vil stå med bortskaffelsesomkostninger i stedet for indtægter for levering til nærmeste kraftvarmeværk.

Politikerne vil nok - langt hen ad vejen - kunne forklare deres ovennævnte kollektive dårskab med, at de har skullet blive enige med hinanden, men hvordan vil f.eks. medlemmer af klimarådet, TV2 og Ing.dk´s redaktion mon forklare deres hetz imod - også de mest hensigtsmæssige former for - biomasse/-energi?

De nævnte aktører har bl.a. ”søsat” og/eller ivrigt/ukritisk videregivet påstande om, at bioenergi - skævvridende – er støttet- og/eller afgiftsmæssigt begunstiget, hvilket (når måske bortset fra opgraderet biogas) er helt forkert. Det, der primært tænkes på, er formentlig, at elafgifter begrænser anvendelsen af el til varmepumper og direkte el-opvarmning, men det glemmes så behændigt, at der jo er samme afgift på el produceret på biomasse, og at man jo ”bare” kan ændre elafgiften, i stedet for at kompensere med en endnu mere klart skævvridende afgift på biomasse anvendt til effektive og back-up –ydende kraftvarmeværker. For der er jo heller ikke afgift på hverken vind- og solindfald eller optaget varme til varmepumper og geotermi.

Og hvis man er ærligt bekymret for rovdrift på skovene, hvorfor så f.eks. ikke vise bare lidt interesse for de frivillige certificerings-ordninger, der sikkert kunne forbedres med øget kontrol, opstrammede internationale aftaler, eller øget skelen mellem f.eks. CO2e -positive/-neutrale/-negative biobrændsler. – Hvor jeg vil tro at langt hovedparten er CO2e-negative, såfremt utidig fældning af skove (/ rovdrift) effektivt undgås og undgået emission af CH4 fra alternativ udrådning i det fri huskes medregnet.

Det, jeg (ikke uvildigt) taler mest for, er brændselsfleksible og alligevel (exergetisk) effektivt brændselsudnyttende og back-up-ydende centrale kraftvarmeværker, hvor en økonomisk rationel - men i forhold til tidligere moderat - blokstørrelse på nok 200 - 300 MW el (+ restvarme) giver "råd til" bl.a. brændselsfleksibiliteten, en effektiv dampkreds og effektiv røgrensning, - og uden at der nødvendigvis skal importeres biomasse i gode ”halm-år” eller køres for langt efter skovaffald, halm o.a. lokale organiske restprodukter.

I de større fjernvarmebyer kan sådanne anlæg suppleres med mere eller mindre centrale varmepumper, der bl.a. gør det muligt - brændselsbesparende - at stoppe kraftvarmeværket, når der ikke er brug for elproduktionen men kun varmepumpens moderate varmeproduktion. Varmepumpernes varmekilder kan bl.a. være havvand, køleanlæg, termisk solvarme, geotermisk varme, nærtliggende datacentre o.a. virksomheder, der producerer - ellers for "lunkne" - varmestrømme. I tidsrum med stort behov for el men ikke varme kan kraftvarmeværket køre i kondensdrift og/eller 5-10 % overlast (- med surrede sikkerhedsventiler, når elpriserne er ekstreme? :-)).

Og det kan blive endnu mere VE-produktivt og el-net stabiliserende, hvis noget af den hyppigt rigelige fluktuerende el benyttes til energiøkonomisk (f.eks. varmepumpebaseret) tørring af - ellers for fugtige og derfor ikke lagerfaste – biobrændsler som f.eks. mekanisk afvandede biogasrestfibre og spildevandsslam -, hvori brændværdien pt. i høj grad går tabt. Med det sidstnævnte udgangspunkt(!) er det på kraftvarmeværket muligt at ”genvinde” den til tørringen anvendte ellers overskydende el med en ”virkningsgrad” på omkring 200 %, hvilket kan sammenlignes med de 25-50 %, der højest kan opnås vha. de mest omtalte indenlandske typer langtids el-til-el –lagring (ud over få døgn).

Måske kan sådan tørring og derefter nær lugt- og tabsfri oplagring af lagerfast biomasse foretages under anvendelse af - også decentralt - fjernvarmeproducerende varmepumper, der således opnår en (økonomisk vigtig) udvidet driftstid, idet der så også vil kunne afsættes noget ellers overskydende el til sådanne varmepumper i tidsrum, hvor fjernvarmeanlæggenes varmelagre ellers ”flyder over”.

Lignende effektivt el-til-el –”lagrende” tørring, oplagring og indfyring af bl.a. biogasrestfibre og spildevandsslam kunne formentlig også etableres i Australien, selvom der ikke er helt så meget brug for fjernvarme, ligesom det nok er en endnu bedre ide at starte med at producere el på den billigst tilgængelige del af den mest natur-brandfarlige biomasse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten