12 år og en fiasko klogere: Nu er Rockwool klar med byggesystem til lavenergihuse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

12 år og en fiasko klogere: Nu er Rockwool klar med byggesystem til lavenergihuse

Illustration: Rockwool

Det er sjældent, at et helt nyt byggemateriale for alvor gør sit indtog i byggeriet, hvor velkendte og gennemprøvede materialer som træ og beton dominerer og hvor nye innovationer som MGO-plader kan blive dyre bekendtskaber.

Ikke desto mindre har Rockwool siden 2006 forsøgt sig med en helt ny udformning af stenuld. Tyndere ydermure, let beregning, lav varmeregning og enkel montage er blandt fordelene i de nye system – men fleksibiliteten og prisen er stadig en udfordring, siger entreprenørerne, der har prøvet det.

Den første af flere lanceringer af konceptet fandt sted i 2011:

»Rockshell er et unikt og innovativt modulsystem, der opfylder fremtidens krav om minimalt energitab, indeklimafordele samt miljørigtige og bæredygtige letvægtskonstruktioner.«

Sådan lød det i 2011, da arkitekt Simon Bullinger fra Rockwool præsenterede virksomhedens nye byggesystem. Siden 2006 havde isoleringsproducenten arbejdet på at kunne levere et system til at bygge bærende vægge, hvor isoleringen var en del af det bærende system.

Læs også: Ny "Lego"-isolering banker prisen på lavenergihuse i bund

Systemet betod af 250 mm tykke komprimerede stenuldspaneler, der blev klemt fast mellem stålsøjler i I-profil, der samtidig fungerede som bærende konstruktion. I isoleringen var der udfræset slidser, der passede præcist omkring stålsøjlerne, så der altid ville være mindst ti cm isolering mellem søjlen og den udvendige side af isoleringen.

Alle elementer til Rockshell-systemet blev leveret til byggepladsen i eksakte mål og tilskæringer. Det skulle minimere arbejdstiden på pladsen og spildet, så det blev en ren montageopgave at bygge facader med systemet. Men den tid håndværkerne sparede på tilskæring, endte de i stedet med at bruge på at lede efter de enkelte isoleringselementerpå de mange paller, som systemet blev leveret på. Illustration: Rockwool

Læs også: Modulopbygget lavenergihus med Rockshell

Indvendigt skruede man OSB-plader op. Samlingerne mellem pladerne blev limet og tapet, så konstruktionen blev lufttæt. Udvendigt monteredes laminerede træregler. Derefter var der frit valg mellem yderbeklædning lige fra træ til mursten.

Rockwool-koncernen var medprojekterende og leverede montageplaner, statikvejledning og support bl.a. gennem et Autocad-baseret tegne- og beregningsprogram.

Kom ikke ud af skallen

I 2011 var Rockwool altså klar. Der var bygget et testhus i Flensborg og to danske byggerier var undervejs. I 2012 stod seks handicapvenlige almene boliger klar i Taastrup.

Samme år indstillede Rockwool Rockshell til Ingeniørens Produktpris.

Læs også: Nyt byggesystem af isoleringsplader indstillet til Produktprisen

Men efterspørgslen på produktet var ikke overvældende. Til dato er der således kun bygget 6.600 m2 med produktet.

For bøvlet og for dyrt

Ifølge Marina Mazin Nielsen, der er chef for koncernens udviklingspipeline, viste det sig, at Rockwool havde lavet to fejl:

»Der var logistiske udfordringer omkring Rockshell-konceptet, både på byggepladsen og i forbindelse med transporten.«

Læs også: Fremtidens lavenergihus bygges som samlesæt med slanke mure

På byggepladsen var problemet, at Rockwool havde valgt at producere alle isoleringselementerne på mål. Det skulle gøre monteringen hurtigere, fordi håndværkerne ikke skulle tilskære isoleringen på pladsen, men det fik samtidig den konsekvens, at håndværkerne i stedet brugte lang tid på at finde det helt rigtige isoleringselement. I visse tilfælde skulle de tømme en hel palle, før de fandt det rigtige element. Det andet problem var, at isoleringsprodukterne kun blev fremstillet på Rockwools fabrik i Holland, og transporten gjorde produktet for dyrt.

Tilbage til tegnebrættet

Derfor måtte udviklingsafdelingen i gang med at forbedre Rockshell, der i den nye version går under navnet Rockzero.

»Selvfølgelig giver vi ikke op, når vi ikke lykkes første gang,« siger Marina Mazin Nielsen.

Læs også: Tyndere og mere robust isolering på vej

»Vi har lært meget af Rockshell-systemet ved at lytte til vores kunder, så nu bliver isoleringsprodukter til Rockzero produceret lokalt og i standardmål. Fordi systemet er modulopbygget og isoleringens dimensioner passer til modulet, er der nu minimal tilskæring. Det har både forbedret logistikken i transporten og på byggepladsen.«

Nyt system isolerer endnu bedre

Samtidig forbedrede koncernen systemets isoleringsevne.

»U-værdien i Rockshell-systemet var nede omkring 0,14 W/m2K. Men det var ikke nok til at leve op til de krav, vi indtil for få år siden, troede ville komme til at gælde fra 2020. Derfor gik vi i gang med at arbejde videre med systemet, så vi i dag kan bygge med mure, der har en u-værdi helt ned til 0,10 W/m2K.«

Den lave u-værdi er opnået ved at ændre de bærende stålsøjler. I Rockshell-systemet var der tale om I-bjælker af stål, der blev pakket ind i isolering mod både inder- og ydersiden. Men i Rockzero-systemet er der kommet et ekstra lag isolering ind i selve søjlen, så der ikke er nogen kuldebroer.

I Rockzero-systemet er der kommet isolering ind i søjlerne. Så nu er systemet helt uden kuldebroer. Det gør det lettere at lave ændringer i designfasen, fordi energirammeberegningen ikke bliver ændret af et flyttet vindue eller en ekstra dør. Derudover har Rockwool ændret systemet, så isoleringselementerne leveres i moduler. De kan let tilskæres på pladsen, som håndværkerne er vant til. Det gør byggeprocesen hurtigere. Illustration: Rockwool

»Omkring 20 procent af varmetabet i moderne bygninger sker gennem kuldebroer i facaden. Så det er ret meget, man kan spare ved at fjerne alle kuldebroer. Desuden betyder det, at ingeniører ikke behøver at tage hensyn til kuldebroer i deres energiberegninger, men bare kan skrive 0,10 i u-værdi for hele væggen. Det gør det lettere og hurtigere at regne på.«

Klarer 2020-krav uden solceller

Ifølge Rockwool isolerer systemet så godt, at huse opført med systemet vil bruge 25-30 procent mindre energi end et hus opført efter det gældende bygningsreglement. Så ligesom med Rockshell-systemet er det ikke nødvendigt med solceller eller andre energiproducerende anlæg for at leve op til bygningsreglementet.

Læs også: Ministerium erkender: 2020-energikrav til nye bygninger er langt fra rentable

Desuden får beboerne mere areal at boltre sig på end i normale huse, hvor væggene nogle gange bliver op til 50 cm tykke for at kunne rumme nok isolering. Med Rockzero-systemet kan væggene være omkring halvt så tykke.

Den første entreprenør, der fik lov at bruge systemet kommercielt var Huscompagniet, som siden 2015 har bygget 11 huse med Rockzero-systemet.

Lige så hurtigt som normalt

Hos Huscompagniet er erfaringen, at byggeriet går omtrent lige så hurtigt med Rockzero som med alternative metoder, fortæller Martin Ravn Nielsen, der er administrerende direktør for virksomhedens danske afdeling.

Læs også: Tryktester taget i taltrylleri

»I starten tog det lidt længere tid end vi normalt bruger på denne del af husene. Men efter vi har prøvet det nogle gange, er der stort set ingen forskel på tidsforbruget. Og vi forventer, at det vil gå endnu hurtigere, jo mere trænede vi bliver i at bygge med det.«

Gør husene 150.000 kr dyrere

Huscompagniets egne folk projekterer selv med byggesystemet, men får tegningerne verificeret af Rockwool, før delene bliver produceret og leveret på byggepladsen.

Et typisk hus opført med Rockzero vil ifølge Martin Ravn-Nielsen være 100.000-150.000 kr. dyrere end et hus, der lever op til dagens standard. Til gengæld vil det leve op til kravene til bygningsreglementets frivillige lavenergiklasse 2020, og man kan man spare omkring 30 procent af varmeforbruget, få tyndere vægge og undgå solceller, selvom huset måske ikke ligger helt perfekt orienteret efter lysindfaldet på grunden.

»Det er en af fordelene ved systemet: I dag er vi nogle steder nødt til at sætte solceller på et hus for at få det til at leve op til energikravene i bygningsreglementet. Men Rockzero-husene er så godt isolerede, at det ikke er nødvendigt, selvom det ikke ligger optimalt. Ud over at nogen synes bedre om æstetikken i et hus uden solceller, har det også den fordel, at der ikke er noget teknisk anlæg, der skal serviceres og udskiftes på et tidspunkt. Isoleringen holder i hele husets levetid.«

Bedre akustik end med betonvægge

Da varmeregningen i moderne huse i forvejen er lav, betyder det imidlertid ikke så meget, at der bliver skåret cirka en tredjedel af den. Derfor fremhæver Martin Ravn-Nielsen også, at systemet giver bedre akustik end i huse med betonvægge.

»Den indvendige vægbeklædning er Fermacell-plader, som dæmper lyden bedre end betonvægge, så selv om du har stor loftshøjde eller skrålofter, bliver akustikken ikke et problem.«

Huscompagniet bygger årligt omkring 1.400 huse i Danmark. Men Martin Ravn-Nielsen kan ikke sige, hvor mange han regner med vil blive bygget med det nye byggesystem.

»Det er for tidligt at sige. Det afhænger også af, hvordan prisen udvikler sig. Lige nu koster det os 865 kr mere per m2 end alternativerne.«

Langsomt at bygge i højden

Udover parcelhuse er Rockzero-systemet også blevet brugt på et etagebyggeri i Roskilde. I området kaldet Tunet har boligadministrationsselskabet KAB opført en afdeling med huse i 2,5 etage for boligselskabet Roskilde Nord med Rockzero som bærende system.

Hos Adserballe & Knudsen, der var entreprenører på KABs byggeprojekt, roser byggeleder Ammar Ali systemet for at være let at håndtere.

I Roskilde har Adserballe & Knudsen opført 62 almene boliger for boligselskabet Roskilde Nord. Det var var første gang Rockzero-systemet blev brugt til etageboliger. Ifølge entreprenøren er systemet let at bygge med, men knap så hurtigt som letbeton-elementer. Bygherren ser heller ikke de store gevinster for anlægsøkonomien, men forventer at varmeregningerne bliver lavere end i standardbyggeri. De første beboere flyttede ind 1. november i år, så der er endnu ikke målt på forbruget. Illustration: Adserballe & Knudsen

»Systemet er meget simpelt at montere. Nærmest som når man sætter en gipsvæg op på stålreglar. Og der er ingen dele, der er tungere end de grænser som Arbejdsmiljøloven har sat for, hvor meget, du må løfte.«

Desuden imponerer isoleringsgraden.

»De første beboere er lige flyttet ind derude. Og nogle af dem har skruet helt ned for varmeanlægget, for den varme de selv genererer er nok til at holde temperaturen oppe. Skulle du opnå det samme med en betonvæg eller et CLT-element, skulle muren være dobbelt så tyk.«

Til gengæld gik montagen ikke nær så hurtigt, som entreprenørfirmaet havde håbet.

»Med elementer af beton, træ eller CLT ville man kunne rejse sådan en blok på en uge. Men med Rockzero tog det tre uger, fordi du er nødt til at rejse hele stueetagen og skrue OSB-plader på, før det er stabilt nok til, at du kan lægge et etagedæk på og rykke videre til næste etage. Vi havde regnet med at kunne gøre det på omtrent den halve tid.«

Læs også: Kronik: Kun industrialisering af byggeriet kan give os billige boliger

Gør ikke byggeriet billigere

Målet med byggeriet i Roskilde var at kunne bygge meget billigt, fordi boligerne er målrettet studerende og flygtninge. Men som systemet er konstrueret og prissat opnår man ikke en væsentligt lavere anlægsomkostning med Rockzero, påpeger Jesper Birn Lindebjerg fra bygherren KAB. I stedet kan man hente besparelser i driften, mener han.

»Måske kan man rejse bygningerne lidt hurtigere, når man har prøvet det flere gange, men vores erfaring er nok, at byggeriet ikke bliver meget billigere med Rockzero. Varmeregningen må forventes at blive mindre,« siger han.

Rockwool: Man skal tage alle effekter med

Marina Mazin Nielsen mener imidlertid ikke, at Rockzero bør sammenlignes med prefabrikerede betonelementer.

»Selvfølgelig ser en entreprenør kun på den del af processen, der foregår på byggepladsen, og det er korrekt, at man er langt hurtigere med elementer. Men der ligger meget arbejde i at producere elementerne. Desuden er isoleringsevne betydelig bedre for en Rockzero væg sammenlignet med en letbetonvæg med samme tykkelse. Vores sammenligningsgrundlag må være andre lette konstruktioner,« siger hun.

Derfor er det i hendes øjne for tidligt at sige, om Rockzero samlet set er billigere eller dyrere end alternativerne.

»Det går hurtigere, end hvis du bygger en traditionel let trækonstruktion, fordi montagen er hurtigere og fordi der skal tilrettes minimalt på pladsen. Det betyder også, at der er meget lidt spild og dermed begrænsede mængder affald, der skal køres væk. Det giver også nogle besparelser, som det ikke lyder som om, man har regnet med,« siger hun.

Hun mener, at der skal flere byggerier til, før man kan fælde dom over systemets anlægspris.

»Der vil være en gentagelseseffekt, som først opstår, når man har prøvet systemet flere gange. Derudover skal man indregne, at man får en markant lavere varmeregning og bedre akustik og indeklima.«

Venter spændt på 1-års-gennemgang

Umiddelbart er KAB positive overfor at bruge systemet igen, men Jesper Birn Lindebjerg vil gerne se resultatet af et-års-gennemgangen på byggeriet, før KAB bygger med systemet igen.

»De første beboere er jo kun lige akkurat flyttet ind, så vi venter spændt på et se om byggesystemet lever op til vores positive forventninger.«

Bør leveres som vægelement

Rockwool er ifølge Marina Mazin Nielsen i dialog med flere typehusproducenter, der overvejer at bruge Rockzero-systemet. Desuden arbejder koncernen videre på at udvikle systemet til brug i etagebyggeri.

Det giver god mening, mener Ammar Ali.

»Systemet er godt til byggeri i et plan, og det kan udvikles til at fungere i flere plan – eksempelvis ved at man leverer et slags element, så man ikke selv skal montere hver eneste søjle på pladsen. Så kan det konkurrere tidsmæssigt med beton- og træelementer. Men om det vil være billigere, det ved jeg ikke.«

De ideer vil Marina Mazin Nielsen gerne arbejde videre med.

»Lige nu forsøger vi at få systemet op at flyve til brug på byggepladsen. Men det er en interessant tanke at levere hele vægelementer. Det er en god mulighed for den fremtidige udvikling.«

Derudover arbejder Rockwool også på at tilpasse systemet, så det kan bruges i bygninger med ensidig taghældning og andre steder, hvor man vil have højere til loftet, end systemet for nuværende tillader.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lige nu koster det os 865 kr mere per m2 end alternativerne.

Hvis der er tale om ydre mål når de angiver dette tal lyder det umiddelbart som en ret god forretning for køberne i forhold til kvor mange kvm de i praksis får at boltre sig på.

Som eksempel og med anvendelse af de i artiklen angivne murtykkelser på hhv 50cm for beton (som nok er lidt overdrevne i forhold til, hvad de fleste vil vælge, men lad nu det ligge) og 25cm for Rockzero kan vi tage en lille rektangulær bolig på 70kvm med ydre mål på 7m x 10m.

Med 50cm beton-vægge bliver det indre areal 57kvm mens det med 25cm Rockzero bliver 7.75kvm (svarende til et pænt lille værelse) større på 61,75kvm.

En hurtig beregning giver en effektiv kvadratmeter-pris for den ekstra plads til 865kr x 70/7,75 = 7813kr/kvm, hvilket vist er ret billigt. sluppet.

Selv hvis vi antager at betonmuren kun er 40cm er de ekstra 4,7 kvadratmeter stadig relativt billige på 12856 kr per kvm

  • 2
  • 0

Det ville være rart med en artikel som kiggede på det endelige hus, og hvordan det fungerer med alt iberegnet.

Een ting er varmeforbruget, men hvad med "indeklimaet" - er det så blevet for varmt eller for tæt eller ......

Det ville være rart at høre om vinduer, størrelser, solafskærmning, tvangsventilation, og ....... - kort sagt alt det som skal til for at gøre huset beboeligt.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis fint med en moderne løsning for nye huse - det skal naturligvis til.

Men hvad med løsninger for eksisterende boliger ?

  1. Der eksisterer løsninger for udvendig efterisolering, og de fungerer vist fint.
    De forudsætter at det er muligt i forhold til blandt andet regler for udseende.

  2. Er der gode, mulige, løsninger når indvendig isolering er eneste mulighed ?
    Det er ikke ideel at miste nogle m2, men ......
    Og er der partielle løsninger ?

Jeg bor i et typisk A-hus med første sal og kælder.
- så uden nyt tag, ingen ekstra isolation på første sal (vil også kræve taget løftes 30 cm - men det er prøvet på lignende hus)
- men hvad med stueplan ? Kan jeg "bare" efterisolere vægge - og hvordan ?

De løsninger jeg har set er meget indgribende - og dermed ikke aktuelle.

Der er vist basis for et nyt forsøgsprojekt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten