117 planteforskere appellerer til nye EU-politikere: Stop hetzen mod Crispr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

117 planteforskere appellerer til nye EU-politikere: Stop hetzen mod Crispr

Illustration: Bigstock/axelbueckert

Skal vi have flere klimatolerante og miljøvenlige planter på bordet, så er vi nødt til at pille ved generne, så forædlingen kan gå en del stærkere. Alt andet er direkte uansvarligt.

Det understregede Det Etiske Råd i Danmark så sent som i april, og nu er 117 europæiske forskere gået sammen om en åben erklæring til de nyvalgte politikere i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet for at få dem til at revurdere forgængernes beslutning, når det kommer til planteforædling.

Anledningen er den tolkning af GMO-loven, som EU-Domstolen foretog for et år siden, da det blev afgjort, at planter, som er modificeret med værktøjer som den kendte gensaks Crispr/Cas9, skal reguleres på lige fod med gensplejsede planter.

Kun planter, der er genmodificeret ved at få flået gener ud ved hjælp af kemikalier eller stråler slipper udenom, da det blev vurderet sikkert, da loven blev vedtaget i 2001 – længe før der var noget, der hed Crispr.

»Vi er nødt til at få moderniseret den lov, så vi håber, at vi kan råbe de nye politikere op, inden hele sagen går helt i glemmebogen,« siger professor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Læs også: Dansk ekspert: »Doven GMO-modstand forhindrer grøn omstilling«

»Fjollet situation«

Sagen, som Henrik Brinch-Pedersen taler om, er den, der tog sin begyndelse i 2016, da en række grønne franske organisationer krævede, at den franske stat slog bremsen i over for de nye forædlingsteknikker.

Og efter at den franske stat havde sendt bolden videre til EU-Domstolen, blev meldingen, at alle planter, der har fået pillet ved generne, ifølge gældende lov er at betragte som GMO’er.

Det betyder store godkendelsesprocedurer, der kan løbe op i trecifrede millionbeløb, som kun de helt store spillere kan være med på, lyder kritikken blandt andet.

»Selvfølgelig kunne de ikke tolke loven anderledes, end de har gjort, men det er jo en fjollet situation, at vi sådan er blevet låst i 2001-teknologier,« siger Henrik Brinch-Pedersen.

Han mener, som Det Etiske Råd og andre Crispr-fortalere, at der – ligesom i 2001-lovgivningen – bør skelnes mellem, hvornår man bare slår gener ud (mutagenese), og hvornår man indsætter gener fra fremmede organismer for at opnå en bestemt effekt (transgenese).

Læs også: Fødevarerne bliver ikke 'grønne' i laboratoriet: »Hvis du vil redde verden, skal du arbejde med landbrug«

Håber på opmærksomhed fra det nye hold

Men loven bør altså ikke være så præcis, at den taler om konkrete 2001-teknologier, når vi nu står med nye værktøjer, der i princippet kan det samme, blot hurtigere.

Og frygten blandt kritikerne ofor, at det også kan gå for hurtigt, køber han heller ikke.

»Man kan jo også forædle langt hurtigere i dag med kemikalier, fordi vi nu kan sekventere og kender planterne så godt, at vi ved, hvad vi skal gå efter, og hvornår vi har fået ram på det rigtige. Men Crispr ødelægger ikke alt muligt andet også, som kemikalierne jo gør,« siger han.

Forskerne prøvede også at sende et opråb til politikerne sidste år, men foreløbig er der ikke nyt om GMO-loven. Henrik Brinch-Pedersen satser på, at det skyldes parlamentsvalg, Brexit og andre store begivenheder, men han håber, at der er ro på nu til at tage snakken med det nye hold.

»Afgørelsen sidste år fik folk til at samle sig om problematikken, så nu håber vi, at vi kan vinde de nye parlamentarikeres blik,« lyder det håbefuldt fra Henrik Brinch-Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskerne puster i deres varmluftsballon - vi kan redde verden, hvis I bare ville give os lov - men komme med en ordentlig risikorvurdering der omhandler de kritiske forhold, det bekymrer man sig ikke om. Nogle af de kritiske forhold er omtalt i denne artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.100... og i denne
https://www.biorxiv.org/content/10.1101/58...
Jeg synes det er forbavsende at forskere der burde stå på videnskabeligt grundlag kan forholde sig så skødesløst til risikovurdering. Venlig hilsen Klaus

  • 6
  • 14

Kære Klaus,

Det lader ikke til, at du kender så meget til området. Måske en analogi til et andet område vil hjælpe. Hvordan ville du forholde dig til, at det i krigsførelse var ulovligt at bruge præcisionsvåben, men kun tilladt at bruge klyngebomber?

I dag er det tilladt at bruge klyngebomber til planteforædling (mutagenese vha. kemikalier og stråling), mens præcisionsvåben (CRISPR) ikke er tilladt.

Er det klogt...?

Mvh. Tore

  • 10
  • 2

Kære Tore
Der er flere problemer med din sammenligning, det fagligt største problem er vel at du kalder et rimeligt udefineret redskab som CRISPR for et præcisons redskab. Jeg mindes en artikel som proklamerede at de med den nye forbedrede udgave af CRISPR metoden kunne gøre den 400 gange mere præcis. Og senest er der kommet en ny forbedring som gør metoden 50-200 gange mindre upræcis: https://www.nature.com/articles/s41587-019...
Hvis metoden er så fantastisk hvorfor laver forskerne så ikke blot den saglige risikovurdering som bør foreligge.
Analogier er ikke videnskab men bare historiefortælling og de tenderer til manipulation.
Venlig hilsen, Klaus

  • 3
  • 6

Det er jo fair nok, hvis man mener, at planteforædling skal forbydes. Ved ikke, om det er det, du mener?
Men vi kan vel godt blive enige om, at CRISPR er langt mere præcist end kemisk og strålingsmutagenese, som er tilladt...?

  • 7
  • 1

Det er dig der bringer emnet om at forbyde planteforædling ind i denne debat. Personligt går jeg meget ind for planteforædling.
Det der er min pointe er, at CRISPR ikke er én metode men ganske mange metoder, og det er veldokumenteret at de laver ravage på flere niveauer i cellernes expression.
De fleste undersøgelser man har over hvilken ravage CRISPR laver har vi fra CRISPR manipulation af dyre- og menneskeceller: https://www.nature.com/articles/s41586-019...
De manglende undersøgelser inden for planter bruger forskerne til at sætte kikkerten for det blinde øje og prætendere at CRISPR er en præcis metode.
Venlig hilsen
Klaus

  • 2
  • 5

Ja, det kunne være fint at vide - det kunne jo være en del af en risikovurdering - gerne opdelt på forskellige parametre.
CRISPR tilhængere får det til at fremstå som om himlen falder ned over hovedet på os, hvis de ikke får lov til at udføre deres manipulation og bruger det som et argument som en del af en manipulation af offentligheden.
GMO-industrien har i 40 år brugt den samme taktik. De forskere der har leveret tørkeresistente og salttolerante sorter af f.eks. ris, majs og durum hvede har anvendt Genomisk Selektion GS og Marker Assisted Selection MAS og en del andre avancerede molekylærbiologiske metoder. Ikke så meget varm luft men i stedet praktiske resultater: https://www.nature.com/news/cross-bred-cro...
Jeg vil bare gerne se en seriøs risikovurdering af CRISPR.
Og så ville det naturligvis være dejligt med færre analogier og flere fakta fra fortalere for CRISPR, og færre beskyldninger mod - og færre forsøg på karaktermord på - mennesker der er skeptiske over for CRISPR.
Venlig hilsen
Klaus

  • 4
  • 4

Som du nok allerede kunne læse mellem linjerne på mit sidste spørgsmål, så er svaret meget simpelt og entydigt: CRISPR er langt mere præcist end traditionel mutagenese. Betyder det, at CRISPR er perfekt? Nej, det gør det ikke, men når nu CRISPR er langt bedre end nuværende tilladte metoder, så er det eneste logiske selvfølgelig at enten godkende CRISPR eller forbyde traditionel mutagenese :-).
Mvh. Tore

  • 5
  • 2

Præcision er kun én parameter ud af mange parametre ved en risikovurdering.
Der er tydelige tegn på at man med CRISPR på systematisk vis introducerer nye risici. Mutation med CRISPR forudsætter at cellernes system for genetisk integritet tillader at bakteriel DNA "operer" inde i cellen.
Man kunne tro at den lave mutationsrate man kan opnå med CRISPR på under 1% (når det går godt) skyldes, at celler med et velfungerende system til genetisk integritet enten sikrer at cellen afgår ved programmeret celledød, nekrose eller blot ikke kan dele sig. Hos dyr er P53 genet dirrigent for disse processer: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...
Inden for planter har man kig på SOG1 genet, men de nyeste videnskabelige artikler om emnet slår gang på gang fast at vi ved meget lidt om planters system til sikring af genisk integritet: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30541889
Det kan tyde på at de celler man lykkes med at mutere ved hjælp af CRISPR er de celler der har et dårligt fungerende system for genetisk integritet, og det er så disse celler CRISPR-forskerne har tænkt sig at basere det fremtidige avalsarbejde på !
Blandt andet derfor er svaret på dit spørgsmål overhovedet ikke hverken "meget simpelt eller entydigt".
Det kan sagtens være at en metode med lav præcision, men som ikke introducerer nye systematiske risici er bedre end CRISPR.
Venlig hilsen, Klaus

  • 3
  • 3

Igen: Planteforædling er, for dem, et ukendt begreb! Genetik inden for planter er heller ikke det der trykker.
Almindelig planteforædling er, som Tore skriver, meget upræcis.
Der skabes et hav af resultater, hvor måske højst 1 lykkes. Der skal meget selektion til, og mange generationer(år) til for måske at stå med en ny sort. Med CRISPR sammen med kendskab til kortlægningen af planternes gener, målrettes indgreb og meget af selektionen kan spares. Dermed bliver fokus mere på stabilitet og mindre korrektioner, og for lægfolk: Der spares tid (år).

Det nytter ikke at lade som om vi ikke kender noget til planternes genetik, for det er meget godt kortlagt idag.

  • 4
  • 1

Mange måder at spare tid på
Der er mange måder at spare tid på.
Her først omtale af et større projekt der sætter nye ambitiøse mål, uden at forædlingen gennemføres ved hjælp af CRISPR: http://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-...
Her omtale af et andet projekt http://mbg.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-...
Udviklingen står ikke stille selvom planteforædlere kun kan anvende CRISPR til at teste geners funktion i planter i laboratoriet.
Satsning på Genomisk Selektion har stort potientiale og kan give mere robuste og højtydende planter uden at introducere nye risici.
Venlig hilsen, Klaus

  • 2
  • 1

Ved traditionel forædling flytter man gener sammen med det genetiske miljø de fungerer i. Derved sikre man bedre at genet aktiveres i de rette dele af planten og evt. på rette tidspunkt.
Når man yderligere forstærker traditionel forædling med en masse -omics, testning af gener mv. og kombinerer med molekylær Marker Assisted Selection MAS og Genomisk Selektion GS, bliver det til en super effektiv metode.
De gode australske resultater med at styrke salttolerance i durum hvede er et godt eksempel på dette. Her har man med hjælp fra Marker Assisted Selektion på forholdsvis kort tid indkrydset gener fra vilde slægtninge: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22407351 og https://www.sciencedaily.com/releases/2010...
Her er omtale af en en ny sort bønner udviklet med hjælp af MAS der giver en fordobling af produktion : https://www.nature.com/news/the-race-to-cr...
Der er intet der tyder på at vi er afhængige af CRISPR for at øge verdens fødevareproduktion med 50% frem mod år 2050.
Venlig hilsen, Klaus

  • 2
  • 4

Klaus, du er godt med på, at man gerne må bruge CRISPR, hvis bare ens produkt bliver mærket med GMO?
Det slagsmålet handler om er hvorvidt man må lave planteforædling med CRISPR og så ikke skulle skrive GMO på produktet (ligesom hvis produktet var lavet med traditionel mutagenese, hvor man heller ikke skal skrive GMO)

  • 2
  • 0

Det er efterhånden tydeligt, at du foretrækker, at ikke-GMO planteforædling udelukkende skal foregå ved krydsninger og det er et helt fair synspunkt.
Mange af de ting du nævner er CRISPR dog helt parallel til, blot hurtigere og mere præcist. Og nemmere at finde evt. fejl fordi off-target effekter kan identificeres baseret på guide-RNA sekvensen.
Husk, at der ikke er nogen, der prøver at slippe CRISPR løs til at gøre hvad som helst. Det er blot logiske argumenter for at tilføje et nyt værktøj til værktøjskassen, så arbejdet kan gøres hurtigere. Det er trods alt sjovere at bruge en skruemaskine end en skruetrækker, og man får noget mere fra hånden :-)

  • 1
  • 1

Ja, når det er en GMO skal den selvfølgelig mærkes. Fortalere for CRISPR har ikke nogen generel riskovurdering for CRISPR anvendt på planter og ønsker også undgå at lave risikovurdering for den enkelte mutation. Ved at fastholde CRISPR inden for GMO regelsættet tvinges producenten i det mindste til at lave en riskovurdering på den konkrete mutation.
Venlig hilsen, Klaus

  • 1
  • 1

Det lyder interessant. Så du mener ikke at CRISPR skal bruges til "hvad som helst" ! Fortalere for CRISPR nævner normalt CRISPR som én metode selvom det i virkeligheden er mange forskellige metoder og læner sig også op af præcisions-argumentet i en grad så det fremstår som om CRISPR er sikker at anvende til alt. Det glæder mig hvis du i det mindste ikke mener at den kan og skal anvendes til alle formål. Det kunne være interessant at høre hvor du vil sætte grænser og hvilken dokumentation du baserer disse grænser på.
Venlig hilsen, Klaus

  • 1
  • 1

Ved at fastholde CRISPR inden for GMO regelsættet tvinges producenten i det mindste til at lave en riskovurdering på den konkrete mutation.


Almindelig planteforædling, bygger i den grad på mutation. I forhold til anden genmanipulation, kan CRISPR tænde og slukke plantens egne gener.
Normal mutationsforædling, benytter mutagener, hvor udfald ved krydsning bliver meget stort og lægger beslag på et meget stort afprøvningsapparat. Dette kun for at bestemme hvilke egenskaber der er lykkedes at udvikle.
CRISPR kan det samme, dog uden af skulle fravælge over 95% af de udfald ved mutagenese-forædling.
Det er kun ved introduktion af gener fra anden art (mere forskellig end f.eks. krydsningen af triticum og secale), at vi bør tale om GMO.
At føre denne tænd/sluk over i GMO-administration er idioti, for så er det udviklingen flytter til lande udenfor DK (og EU). Netop med de klima-ændringer vi står med, kunne en hurtig tilpasning af dyrkningsegenskaber med CRISPR være en fordel.
F.eks. gen for rodudvikling og stomata er ved at være mere kendt, så tollerance ved udsving i årets klima, bedre kan sikre afgrøderne.

  • 0
  • 2

Tak for det stikord. Lige netop tolerance for tørke er et godt eksempel på en egenskab som afhænger af ganske mange gener og komplekse feed back mekanismer, som derfor i hovedsagen er uegnet til GMO/CRISPR - hvilket du ville vide hvis du faktisk havde undersøgt det og ikke blot syntes det var et godt argument, som du kan pynte dig med for at fremme gensplejsning.
Det siger jeg ikke blot fordi det teoretisk set er indlysende, men fordi det har vist sig i praksis:
Her et eksempel fra et stort projekt med udvikling af tørkeresistent majs hvor konventionel forædling på kort tid er kommet langt foran: https://www.nature.com/news/cross-bred-cro...
Her er et citat som summerer situationen inden for hvede (2019):
Although transgenic plants have a potential to transform agriculture, limited progress has been achieved, particularly for wheat where no drought-tolerant transgenic wheat has been approved for commercialization. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31288392
En tilsvarende situation kan man finde for udvikling af tørkeresistent ris og kassava.
Inden for alle de afgrøder jeg har undersøgt er der en meget stor genetisk variation i f.eks. tørkeresistens, som ligger fuldstændig åbn for at blive anvendt i konventionel forædling - og denne variation er vi knap nok begyndt at anvende.
Når vi anvender konventionel forædling bringer vi hele det genetiske miljø fra moderplanterne med over i afkommet, hvorved vi sikrer at de feed-back mekanismer er til stede, der skal til for succesfuld ekspression af generne i cellen/organet/planten/marken/miljøet.
Jeg synes det er fint at teste gener i laboratoriet ved hjælp af CRISPR.
Men for at skabe tørkeresistente planter som er vigtige for at producere mad nok og ikke mindst mad nok til verdens fattige bønder, men også stabil fødevareforsyning i en tid med klimaforandringer har vi brug for traditionel forædling som er forstærket af alle de informationer der i dag kan hentes med de avancerede molekylærbiologiske metoder.
Venlig hilsen, Klaus

  • 2
  • 0

Når vi anvender konventionel forædling bringer vi hele det genetiske miljø fra moderplanterne med over i afkommet,


Det er noget vås! i almindelig forædling selekteres der jo netop meget kraftigt.

Desuden er det springende punkt jo netop om det er transgenic eller ej. Ikke om der er brugt CRISPR eller ej.
Hvis der med "avancerede molekulærbiologiske metoder" også menes "værktøjet" CRISPR, er vi ikke uenige. CRISPR bør være et værktøj i traditionel forædling.
At det også kan bruges til GMO, er nok det der forvirrer politikere.

  • 3
  • 3