1.100 kilometer norsk vej skal oplade elbiler på farten

25. januar 2016 kl. 14:2439
1.100 kilometer norsk vej skal oplade elbiler på farten
Illustration: Statens Vegvesen.
Den norske hovedvej E39 mellem Trondheim og Kristiansand skal have indlagt induktiv opladning i vejbanen. Det foreslår det norske vejvæsen, som håber, at vejen kan står klar i 2035.
Artiklen er ældre end 30 dage

I stedet for opladningsstationer med jævne mellemrum, hvor elbillister kan tanke kWh, foreslår det norske vejvæsen nu, at hovedvejen E39 mellem Trondheim og Kristiansand får installeret induktiv opladning i vejbanen, så elbilerne kan blive opladet, mens de kører. Det forklarer projektleder Kjersti Kvalheim Dunham til TU.no.

Den norske hovedvej E39 mellem Trondheim og Kristiansand kunne i 2035 være udstyret med induktiv opladning af elbiler. Energien skal primært komme fra vind-, sol- og bølgekraft. Illustration: Statens Vegvesen.

Læs også: Toyota tester trådløs opladning af hybridbiler

Planen er, at opladningen skal forsynes med el fra vindmøller langs vejen og solceller integreret i støjskærme. Også bølgekraft vil blive integreret i forsyningen. Det skyldes blandt andet, at vejen passerer mange fjorde. Syv af dem skal bilisterne i dag krydse med færger. Det er dog planen, at disse skal erstattes af broer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kjersti Kvalheim Dunham tror, at selv om man endnu ikke kender prisen for ombygningen, vil samfundsnytten blive væsentligt større end investeringerne.

Læs også: Toprådgiver: Norsk kæmpetilskud til elbiler bør sættes ned

Det norske vejvæsen får opbakning fra professor Michael Taiber fra USA, der arbejder for ITIC (International Transportation Innovation Center). Han håber, at der nu kan udføres forskning med induktiv opladning i det norske klima.

I Stjørdal i Nord-Trondelag er de norske myndigheder ved at opføre et testanlæg. Det er planen, at et forslag til teknisk design og omkostninger skal være klar i løbet af 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Hurtigladning til elbiler - sådan skal det gøres

Det norske Statens vegvesen er allerede i gang med at udvikle teknologier til dynamisk induktiv opladning af elbiler i projektet 'El in GO', der sidste år fik otte millioner norske kroner. Det forventes, at det skal bruges 1,5 TWh om året at 'elektrificere' E39.

39 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
39
2. februar 2016 kl. 00:45

Det virker som om der opstår et modstræbende fænomen hos nogen, så snart man bevæger sig ind på området: Ren energi og hvad der til høre . .

Nu hvor vindmøllerne har fået deres gennembrud har nogen fået nye områder at "bekæmpe" hvilket biler som ikke afgiver giftige gasser godt kan mærke.

36
26. januar 2016 kl. 23:20

Induktiv overførsel af store effekter over et luftgab på 20 cm er ikke bare ligetil

Det er ikke lige til at prøve at bebo en planet med næsten eksponentiel stigende forbrug. Men det er lige til at mindske afstanden fra 20 cm til noget mere fornuftigt.

Må undre over hvad man er villig til at bruge udviklingsudgifter på og hvad man ikke er. Prøv at se bare igennem overskrifterne her på siden hvad man udvikler på. Kunne der så ikke blive til også at afprøve dette projekt?

35
26. januar 2016 kl. 15:02

Og hvis børn og dyr i vejkanten ikke bliver grillet af strømskinnen, så skal en ladearm bagfra med 80 i timen nok sørge for at få has på dem.

33
26. januar 2016 kl. 13:49
32
26. januar 2016 kl. 11:36

Forestil dig en vej, hvor der var noget bilen kunne holde fast i. Det bilen var forbundet til skulle bevæge sig med vejens tophastighed.

Hvordan ovenstående lige bliver løst uden for stort et tab, lader jeg lige være et problem der skal løses senere.

Når bilen først har opnået max hastigheden, kan bilen forsætte på vejen, uden at bruge energi, og hvis vi taler om en elbil kan den endda oplade undervejs. Afhængigt af hvordan man holder fast, kan afstanden til bilen foran og bagved også være meget kortere, og derved opnår vi lavere luftmodstand, selv belægningen på vejen kan være med mindre friktion, da vi ikke har brug for et godt vejgreb.

Der er helt sikkert noget sjovt arbejde med at finde den bedste løsning til dette.

31
26. januar 2016 kl. 11:09

Hvad med at man som Ingeniør ser det som en mulighed, i stedet for skyde projektet i sænk?

Nu er det bare at man som ingeniør er nød til at respektere naturlovene, der begrænser lidt mere end hvad man kan smække sammen på en powerpoint.

Induktiv overførsel af store effekter over et luftgab på 20 cm er ikke bare ligetil. Og slet ikke når den modtagende spole er i bevægelse og måske forskudt horisontalt. Der vil være et stort spredningsfelt der ryger uden om spolen og (hvis der ikke skærmes for dette) inducerer hvirvelstrømme og dermed varmetab i bilens øvrige metaldele - herunder effekter og elektronik som passagerer måtte have med.

30
26. januar 2016 kl. 09:41

Hvad med at man som Ingeniør ser det som en mulighed, i stedet for skyde projektet i sænk? Lad dog DJØF'erne om det. Som Ingeniør er det vel alt andet lige sjovere at arbejde på en "umulig" opgave frem for at lave alle de almindelige kedelige samlebåndsprojekter. Nu er jeg ikke ingeniør, derfor min undren over at der ikke tages imod udfordringen med kyshånd. Lad andre om at få økonomien til at hænge sammen, og nyd udfordringerne med at få det til at virke.

Men det måske bare mig...

29
26. januar 2016 kl. 08:29

Søren de putter da varme i vejen så frost og sne ikke er et problem. :-)

28
26. januar 2016 kl. 08:08

Som prøvestrækning for sådan et eventyr. Var det noget for en norsk oliefond evt.?

27
25. januar 2016 kl. 22:39

min ZOE bruger her om vinteren 180-220 Wh/km ved 90 km/h og 150-180 Wh ved samme hastighed om sommeren så i der skal mindst kunne leveres 13,5 kW.</p>
<p>Mindre kan også gøre det hvis det blot skal fungere som range extender.

Og hvor meget ved 130 km/t??? Folk i elbiler er ofte nødt til at køre langsommere, for at bevare en fornuftig rækkevidde. Power i vejen ville kunne løse dette, men det kræver jo at der er effekt nok til alm. motorvejshastighed.

Og hvis det virkelig skal virke og ikke bare være grøn ønsketænkning, så skal der være effekt nok til både at drive bilen m 130 km/t og lade batteriet, så man forlader "lade strækningen" med fuldt opladet batteri. Hvis det er det man ønsker. Kan jo være man kun skal køre få km bagefter, og hellere vil lade på billig VE den kommende nat.

26
25. januar 2016 kl. 21:08

@Casper Steinhauer : "Hvis jeg nu blev trukket af en ekstern fremdrift, en anden bil eller en elektromagnetisk skinne, som bruges i højhastighedstog, så kunne jeg jo forsætte men at lade min bil uden at tabe hastighed, for jeg bliver jo trukket."

Så, hvis jeg har forstået det korrekt, så vil du oplade ved at en række spoler i vejen på skift og i rækkefølge magnetiseres og derved trækker din metalklump fremad, og du så "motorbremser" imens? Det bliver interessant når det bliver glat og din friktion mindskes.

Nå. altså det er Norge vi taler om her: Mon ikke hele dette kunne forsimples, og man begyndte at bygge Thoriumværker og HVDC forbindelser til andre lande, som så ville fortrænge en masse fossil brændsel der? I længden battede det nok mere. Men knap så futuristisk jo.

24
25. januar 2016 kl. 20:26

min ZOE bruger her om vinteren 180-220 Wh/km ved 90 km/h og 150-180 Wh ved samme hastighed om sommeren så i der skal mindst kunne leveres 13,5 kW.

Mindre kan også gøre det hvis det blot skal fungere som range extender.

23
25. januar 2016 kl. 20:17

eller i det hele taget bruge solceller i Norge

Generelt er jeg enig med dig, men der er faktisk et ganske stort og fornuftigt marked for solceller i Norge. Enhver nordmand med respekt for sig selv har 'en hytte oppe på fjeldet / på en ø ude i fjorden', og der er ikke ført strøm frem. Varme klares med brænde. Maden laves på gas, der også bruges til køleskabet, men lys ... Derfor er der rigtigt mange hytter med pænt store solcelle paneler på sydgavlen og et ganske betydeligt batteri 'i klædeskabet'. Der hvor jeg boede var det tre 120 Ah batterier.

22
25. januar 2016 kl. 20:07

Det var præcis derfor jeg på en anden artikel foreslog at man skulle give bilerne en arm, som kan svinge ud og lave kontakt til en intelligent 2-polet køre ledning.
Intelligent, som i at der kun skal være spænding på de sektioner, hvor der er biler som har behov for power.</p>
<p>Den gang var jeg så naiv at tro, jeg var den eneste som havde tænkt på at lade mens man kører, og tænkte det nok var derfor indlægget fik de mange thumbs down.... Ville være rart hvis bare en af de 12 gad kommentere hvorfor tumlen ned.....

Meget enkelt. Den megen snak om batteribiler er in,hip Ok eller hvad det nu hedder,selvom det er teknologi. Den skal nemlig redde vindmøllerne . Den blinde går den halte ser ,ved fælles hjælp de målet når. De her nordmænd har lugtet lunten:Der skal have vindmøller på, når man laver tegnefilm for børn og deres mødre (teletubies anyone?) Når deres thorium virker, bliver der bygget et par værker langs vejen ,der strømmer biler om dagen og varmer huse om natten. Det der induktions er også bare røgslør. Ham der er hovedmand bag HVDC arbejder for tiden med biler, der kontakter vejen støttet af Volvo. 750 V DC vist nok.

19
25. januar 2016 kl. 19:24

Det var præcis derfor jeg på en anden artikel foreslog at man skulle give bilerne en arm, som kan svinge ud og lave kontakt til en intelligent 2-polet køre ledning. Intelligent, som i at der kun skal være spænding på de sektioner, hvor der er biler som har behov for power.

Den gang var jeg så naiv at tro, jeg var den eneste som havde tænkt på at lade mens man kører, og tænkte det nok var derfor indlægget fik de mange thumbs down.... Ville være rart hvis bare en af de 12 gad kommentere hvorfor tumlen ned.....

18
25. januar 2016 kl. 19:15

Hvis vi nu antager at bilen på et fladt stykke bruger 100 Wh/km på at opretholde farten, og at man kører 90 km/t, så skal man vel bruge 100 Wh/km x 90 km/t = 9 kW (ekskl. tab). Det var dog en sjat, og 100 Wh/km er måske lidt lavt sat.

Kan ikke lade være med at spekulere på om det var bedre på en eller anden måde at accelerere bilen ligesom toget i et maglev i stedet for at putte energien i batteriet.

16
25. januar 2016 kl. 18:41

Er der nogen der har en ide om hvor stort energitabet vil være ved en sådan opladning?

Jeg går udfra at induktiv opladning af elbiler vil kræve et betydeligt elektromagnetisk signal. Vil induktiv opladning kunne det påvirke min telefon og min sundhed negativt?

15
25. januar 2016 kl. 18:37

I kommentarerne til artiklen undrer de sig over at vejvæsenet ikke vedligeholder det de har og sikrer broer og tunneler virker i stedet for at bruge energi og penge på sådan et luftigt projekt.

14
25. januar 2016 kl. 18:37

Hvad er virknings graden i induktion?? Det virker super i mit kogeplade, men det er vel noget helt andet, når afstanden er 15-20 cm???

Har set at VW har rodet med induktiv opladning (under parkering) men planlægger at få "kassen" med spolen til at køre op under bilen, for at minske afstanden.

13
25. januar 2016 kl. 17:31

Jeg synes det giver fin mening, men forklarer gerne. Når jeg slipper speederen i min elbil, laver den en let opbremsning ved at en del af bilens kinesiske energi transformeres til strøm i elmotoren. Denne proces kaldes regenerativ opbremsning, og den lader mit batteri op. Hvis jeg nu blev trukket af en ekstern fremdrift, en anden bil eller en elektromagnetisk skinne, som bruges i højhastighedstog, så kunne jeg jo forsætte men at lade min bil uden at tabe hastighed, for jeg bliver jo trukket.

11
25. januar 2016 kl. 16:54

Man snakker om at oplade, men behøver man det, og er det i såfald nødvendigt at levere mere strøm end det, der skal til for at drive bilen fremad?

9
25. januar 2016 kl. 16:12

Fint med elbiler, og at de Norske myndigheder vil stille solceller og vindmøller op ved siden af vejen. Uagtet at der jo også er et transmissions-net til Hydro, at det ikke giver mening at stille dem ved vejen, eller i det hele taget bruge solceller i Norge (men det er en anden snak).

Jeg kunne ikke være mere enig!

Vindmøller fungerer bedst hvor det blæser og solceller bedst hvor solen skinner - og det er ikke nødvendigvis langs de norske motorveje.

Man kunne ønske sig at danske ingeniører og teknik-journalister - herunder Bjørn Godske - forholdt sig en anelse mere kristiske end de norske åbenbart gør, når de hører sådan noget.

Men selvfølgelig; hvis der alligevel ligger så meget sne på vejene om vinteren, så vejspolerne ingen effekt har, så kan der jo være stærk korrelation mellem solcellestrøm og induktiv opladning langs norske motorveje. ;-)

8
25. januar 2016 kl. 16:04

typisk norsk her kan man lave meget på papiret det bliver bare ikke realiseret i år 2035 er denne fantasi glemt

7
25. januar 2016 kl. 15:42

Fint med elbiler, og at de Norske myndigheder vil stille solceller og vindmøller op ved siden af vejen. Uagtet at der jo også er et transmissions-net til Hydro, at det ikke giver mening at stille dem ved vejen, eller i det hele taget bruge solceller i Norge (men det er en anden snak).

Men hvorfor gå igang med så stort et projekt, når virkningsgrad ved overførslen, samt automotive standarder for dette overhovedet ikke er på plads.?

Pilot anlæg fint nok. På offentlig vej, også ok. Men det foreslåede eventyr er da en gang grønt drømmeri uden jordforbindelse (pun intended).

Norge skulle hellere spare op til nogel flere DC-forbindelser isteder for at bygge møller op af en vej.....

6
25. januar 2016 kl. 15:39

Så må vi sige at en kattegatbro helt og aldeles blegner i sammenligning, og vil økonomisk virke som en afrundingsfejl i sammenligning. Norsk vej er altså noget dyrere at anlægge en en landevej i DK. Ja Ja. Lad os nu se. Det er jo langt fra det eneste fantasifulde og yderst ambitiøse red-verden projekt. Keep 'en coming

4
25. januar 2016 kl. 15:09

Hvis man nu placerede en skinne, som man også bruger til fremdrift af højhastighedstog, så kunne alle biler bruge den, og hvis man så ville lade lidt under kørslen, kunne elbilerne bare lave lidt regenerativ opbremsning under kørslen og dermed oplade med 20-60KW.

3
25. januar 2016 kl. 14:59

Hvor mange watt kan man trække ud af sådan en vejbane ?

2
25. januar 2016 kl. 14:57

I fald det ikke virker, vil tabet reelt "kun" være relateret omkring det system der skal sikre den induktive opladning af bilerne.

Selve vejen kan bilerne jo stadigt køre på Broerne der opsættes som erstatning for færger er jo også ganske fornuftige. Solceller, Bølgekraft og Vindmøllestrøm er jo noget verden hungrer efter så den del er også ok at bruge penge på.

1
25. januar 2016 kl. 14:50

Jo det kunne være dejligt at kunne køre gennem Norge uden at skulle oplade bilen, men hvad med det felt man trækker sig selv i gennem? hvilken indflydelse har det på dig, eller ham med pacemaker ? Ja der skal jo nok findes en løsning, jeg håber bare de gør det før de har brugt 50mia. af deres olie penge til en vej der bliver ubrugelig.