110 naboer har klaget: Københavns nye metro larmer og ryster
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

110 naboer har klaget: Københavns nye metro larmer og ryster

Illustration: Søren Rask Petersen

110 naboer havde klaget over larm og vibrationer fra den nye Metrocityring, allerede inden den åbnede i søndags. Det oplyser Metroselskabet til Ingeniøren.

Allerede under testkørslerne kunne naboerne høre og mærke, når togene kørte forbi i tunnelerne under deres boliger.

Metroselskabet forklarer støjen med, at det ikke lykkedes at slibe de nye skinner inden åbningen. Det falder igen tilbage på de forsinkelser med installationsarbejderne, som gjorde, at Cityringen kun lige nåede at gennemføre de nødvendige testkørsler op til åbningen.

Læs også: Søndag åbner Københavns 25 mia. kr. dyre metroring: Se hele dens omtumlede historie

Selskabet skriver i en stribe skriftlige svar, at det ikke er muligt at slibe de nye skinner til, inden de bliver lagt i tunnelerne.

»Skinnerne slibes til en præcision på mindre end en millimeter, og det er ikke muligt at opnå en sådan præcision på anden måde end ved at slibe dem in situ. De nye skinner skal slibes for at fjerne den 'glødeskal', som opstår i forbindelse med nedkølingen af det glødende metal ved produktionen,« lyder forklaringen.

Skinnerne bliver først slebet omkring årsskiftet

Metroselskabet er overbevist om, at når først skinnerne er slebet, så vil Cityringens tog overholde grænseværdierne. Hvor meget slibningen dæmper støjen, har selskabet dog ingen tal for.

»Men vores erfaringer fra den nuværende metro er, at skinneslibning er effektivt til at fjerne støj og vibrationer,« skriver selskabet.

Imidlertid når Metroselskabet først omkring årsskiftet frem til at slibe skinnerne. Og indtil da vil togene altså blive ved med at støje og vibrere

Desuden har Metroselskabet endnu ikke målt, om selskabet overholder grænseværdierne for støj inde i lejlighederne med de uslebne skinner. Selskabet oplyser, at grænserne lyder på 75 dB(a) for komfortvibrationer og 20 dB(a) for strukturlyd.

Læs også: Forskere ryster på hovedet: Metroens nye pristillæg skræmmer millioner af passagerer væk

Derimod er der foretaget, hvad Metroselskabet betegner som »en række målinger rundt i hele Cityringen for at verificere« de modelberegninger, der ligger til grund for forudsigelserne af støjniveauet.

Naboer vil mærke metroen, selv om alle grænseværdier er overholdt

Det står ikke klart ud fra de skriftlige svar, som Ingeniøren har modtaget, om modelberegningerne viser, at grænseværdierne bliver overholdt med de uslebne skinner.

Metroselskabet henviser til, at VVM-redegørelsen for Cityringen, som er helt tilbage fra 2008 og udgør miljøgodkendelsen, beskriver, at »et antal husstande« forventes at kunne høre metroen. Det skyldes, at grænseværdien er højere, end hvad mennesker kan føle.

»Grænseværdien er fastsat ud fra myndighedernes vurdering af, hvad der er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabelt, og ikke ud fra, at man ikke skal kunne høre noget,« understreger selskabet.

Se hele Ingeniørens fokus om Metrocityringen

»Vi har optimeret metroens design og nedbragt disse gener, og vi havde håbet, at vi kunne nå skinneslibning inden åbningen, så generne kunne blive yderligere minimeret. Det har vi desværre ikke nået.«

BT gav i sidste uge spalteplads til flere af naboerne til metroen, de fleste af dem fra området ved Skjolds Plads Station på Nørrebro. De klagede over ikke at være blevet informeret om risikoen for støj i stuerne, foruden over den kraftige larm.

»Det lyder, som om der kører et tog gennem min stue. Det larmer helt vildt meget, og jeg får et chok, hver gang det sker,« fortalte eksempelvis Louise Brask Sørensen fra Haraldsgade.

Slibning af skinner er almindeligt på alle jernbaner, også den eksisterende metro. Ifølge Metroselskabets beskrivelse glatter slibningen skinnerne og giver dem den optimale profil.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min erfaring med metro i udlandet er at iselv om man er på 5 sal 100m væk fra en metro så vil man i mange tilfælde kunne fornemme/høre at nu kommer der et metro tog gæt 20m nede i undergrunden.

Lyden/vibrationer forplanter sig simpelthen op igennem jordlagene og det bærende fundament på f.eks højhuse.
Det skal siges her er tale om en ældre metro og ældre bygninger.

Nu må vi se hvor slemt det bliver for folk, for metroer jo helt nye og moderne men hvis det går som andre metro og letbaner så vil det være en rungende lyd i folks boliger så jeg tror vi kommer til at høre mere til støj gener i fremtiden.
Og så er der det med hylende bremser ( pive lyde ) nogen gange.

Men der er ihvertfald sket meget med støj/teknologi og der er stor forskel på ældre baner og moderne.
eks prøv at se den her video med en masse forskellige letbaner for at illustere støj nye/ældre baner og tog.
https://www.youtube.com/watch?v=7DxSCO1ccuw

  • 2
  • 0

"»Det lyder, som om der kører et tog gennem min stue. Det larmer helt vildt meget, og jeg får et chok, hver gang det sker,« fortalte eksempelvis Louise Brask Sørensen fra Haraldsgade."

Jeg bor skråt overfor en ny metrostation på Østerbro, og det har været en prøvelse med støv og støj. Men i larmen af biler, råbende mennesker, cykelklokker, tomgangskørsel, knallerter, ambulancer, studenterbusser, motorcykler, rystelser fra lastbiler, partybusser, politibiler, brandbiler og alt andet godt som jeg har valgt at bo midt i, er der ikke en kinamands chance for jeg skal kunne høre den metro som nu kører 15-20 meter under min bygning.

Jeg kender udenmærket Haraldsgade. Den er på ingen måde forskånet for udrykninger og alt andet ovenstående. Man vænner sig til det hele. Eller flytter på landet. Når jeg i dag besøger mine forældrer som bor på landet, lægger jeg mærke til stilheden og navnligt mørket om natten. Mørke har vi aldrig rigtigt os der bor i byen, men det har vi jo selv valgt.

Til gengæld har jeg nu metro lige ved døren, og det er fan-galeme lækkert :-)
Kan næsten ikke vente på den næste bytur hvor jeg IKKE skal stå på gaden og kæmpe om de få taxaer. Og så de 2 gange 7 minutter jeg sparer til arbejde hver dag :-)

  • 23
  • 6

Man vænner sig til det hele. Eller flytter på landet.

Mjaa. Der er store forskelle i befolkningens høresans, op til 15 db på tværs af køn og op til 70 db på tværs af alder https://journals.plos.org/plosone/article/.... Derudover er der nok stor spredning blandt individerne i en bestemt gruppe. Forskelle i oplevede gener kan være derefter.

Kan man gå ud fra, at det i lydregulering er lidt som i lugtregulering?. At grænseværdierne er fastsat som middelværdien i en normalfordeling af en hel befolknings tærskler. ½-delen af befolkningens tærskel ligger under. Det betyder, at man i praksis tager mest hensyn til den mest tunghøre del af befolkningen. Resten kan flytte på landet?

Nu er udfordringen på landet fx, at lugtgrænsen for tilladt udledning (fx fra svinefarme) typisk sættes højere end i byen. Og så er der de andre udfordringer: brønde med nitrat og pesticid, ringe infrastruktur, langt til skoler og læger, usælgelige boliger osv. Og så flytter man ind i byen igen.

Måske er der plads til forbedringer i reguleringen?

  • 8
  • 2

....en gang været på vandrehjemmet i Slagelse for 58 år siden og jeg har ikke intensioner om at komme der igen. Vandrehjemmet husker jeg som udmærket ...sådan lidt a'propo :)

  • 8
  • 2

Kun når der er en ungdomsfest fredag aften og nat inden for hørevidde, hvor det væsentlige er fuldt drøn på bashøjtalerne.
Idag skyldes det givet at jeg har hørenedsættelse og bruger høreapparater, men i min barndom boede jeg tæt på Husum S togs station, toglarmen generede ikke. Mens jeg var under uddannelse boede jeg på hjørnet af Tagensvej og Heimdalsgade. Tagensvejs øgenavn er "Livets vej" på grund af, at den forbinder tre hospitaler og har mange ambulance udrykninger.
Mine gæster konstaterede at der var en udbredt larm fra de mange ambulancer, jeg hørte dem ikke

  • 1
  • 2

Det er jeg for såvidt enig i. (Jeg bor selv i Paris.) Men tog på gummihjul er en dårlig idé, hvis der køres i fri luft med risiko for sne, våde blade osv. Dette er jo tilfældet med M1/2 (og en smule M4 i Nordhavn), og jeg ville gå ud fra, at man har valgt at holde sig til een prototype på et så lille metronet som det københavnske.

  • 0
  • 1

RO: vandrehjem (el. vandrerhjem) ;-) (Siden 1955)


Det her er vildt på så mange niveauer:

A. Peter Kyllesbeck kommer til undsætning, da en anden bliver beskyldt for fejlstavning!
Det er en total ombytning af vanlige roller her på ing.dk.

B. "Vandrehjem" har været en tilladt stavemåde i hele mit liv!
Jeg husker tydeligt, hvor stort et nummer, mine lærere gjorde ud af at forklare, hvorfor "vandrehjem" var forkert. Og jeg bare troet blindt på det (selv om jeg i min skoletid ret ofte havde Retskrivningsordbogen fra 1955 på bordet, når mine lærere troede, at de stavede bedre, end jeg gjorde).

C. Ordet eksisterer slet ikke i Retskrivningsordbogen før 1955.
Jeg troede, det var meget ældre.

Undskyld for off-topic. Jeg skal prøve at komme tilbage på sporet i næste indlæg.

  • 7
  • 0

er der ikke en kinamands chance for jeg skal kunne høre den metro som nu kører 15-20 meter under min bygning.


Jeg tror, man skal være meget varsom med at overføre sine egne oplevelser fra een bygning til andres oplevelser i en anden bygning, når vi taler om overførsel af lavfrekvent støj.

Jeg har oplevet nogle meget underlige fænomener, f.eks. hvor en lavfrekvent lyd var helt uhørlig når man opholdt sig eet sted i en bygning, tæt på kilden, mens den samme lyd fik hele rummet til at ryste, når man opholdt sig et andet sted i samme bygning, fjernt fra kilden.

Det har nok rigtig meget med resonansfrekvenser at gøre. Og derfor kan jeg også undre mig over, om man overhovedet kan lave pålidelige beregningsmodeller for udbredelse af lavfrekvente vibrationer/støj til bygninger i nærheden af et metrobyggerie (eller en vindmølle, for den sags skyld - her har emnet jo også været oppe).

  • 10
  • 0

Bare et spørgsmål. Hvorfor har vi ikke hørt om lignende klager fra de ældre metrolinjer? Ja de har naturligvis slepet skinnerne men alligevel må der være nogen, der også her kan høre metrotogene.

  • 3
  • 0

Det behøver ikke kun være lavfrekvent, mange ting kan høres og være generende, trods målinger viser at det er lavere end gennemsnittet af omgivende støj.


Min kommentar drejede sig om udbredelsen af støj, ikke om oplevelsen af støj.

Altså med andre ord:
Kommentaren drejedes sig ikke om, hvorvidt en bestemt frekvens ved f.eks. 30 dB føles lige generende alle steder.

Kommentaren drejede sig om, hvorvidt en en bestemt frekvens kan måles til f.eks. 30 dB i een bygning og samtidigt måles til f.eks. 50 dB i en anden bygning, selv om begge bygninger ifølge støjudbredelsesmodellerne burde være lige udsat.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten