11 boligblokke i Aarhus ødelagt efter renovering med MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

11 boligblokke i Aarhus ødelagt efter renovering med MgO-plader

Illustration: Al2bolig

Da boligforeningen Al2bolig i maj 2014 tog fat på en af danmarkshistoriens største renoveringer af et almennyttigt byggeri, Langkærparken i Tilst ved Aarhus, havde man ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvor alvorlige konsekvenser det ville få, at foreningens entreprenør anvendte de CE-godkendte vindspærreplader af typen MgO.

I februar 2015, små ni måneder inde i renoveringen til i alt en halv milliard af 35 boligblokke med i alt 825 lejligheder i Langkærparken, får Al2bolig et opkald fra en bekymret nabo i Aarhus, bebyggelsen Kjærslund. Hos Kjærslund, som hører under den almennyttige boligforening Alboa, havde man netop opdaget, at deres nyrenoverede boliger sugede fugt. Problemet skyldtes vindspærreplader af typen MgO.

I Alboa vidste man, at Al2bolig benyttede samme entreprenør ved renoveringen af Langkærparken, som blev brugt ved renoveringen hos Kjærslund, og man var derfor bekymrede for, om der blev anvendt samme MgO-vindspærreplader her. Og det blev der.

Destruktive undersøgelser i Langkærparken afslørede, at MgO-pladerne var anvendt i samtlige af de 11 blokke, som entreprenøren havde nået at facaderenovere. Hvad værre var, viste det sig, at MgO-pladerne allerede havde suget fugt, og at der var begyndende nedbrydning af blokkenes øvrige konstruktion.

Læs også: VEJLEDNING: Sådan opklarer du, om der er ødelæggende MgO-plader i dit hus

Hos Al2bolig stoppede man straks med at anvende MgO-pladerne i renoveringen og indgik et forlig med entreprenøren EPA-Byg om, at selskabet afholdt omkostningerne, indtil sagen var belyst af myndighederne. Et af de store spørgsmål er nu, om fejlen med MgO-pladerne bliver klassificeret som en udviklingsskade eller ej. En afgørelse, der har stor betydning for, hvor ansvaret for fejlen med MgO-pladerne skal placeres.

Ingen information

Det er Byggeskadefonden, der har til opgave at kortlægge problemets omfang. Hos Byggeskadefonden har man derfor iværksat en række tiltag, der skal afdække årsagerne til, at problemerne med MgO-pladerne er opstået.

På et møde mellem Byggeskadefonden og de almennyttige byggechefer har Byggeskadefonden givet udtryk for, at problemet ikke er så alvorligt som først frygtet, fortæller Peter Brix Westergaard fra Al2bolig. En udmelding, der dog undrer Peter Brix Westergaard, da han, via sit samarbejde med de øvrige byggechefer, har kendskab til, at problemet eksisterer i en række boligforeninger alene i Midtjylland.

En rundringning foretaget af Ingeniøren blandt landets største almennyttige boligforeninger bekræfter Peter Brix Westergaards antagelser.

Indtil videre ingen hjælp

»Vi har selvfølgelig kontaktet Landsbyggefonden for at høre, om vi kunne forvente hjælp herfra, hvis det blev nødvendigt,« siger Peter Brix Westergaard.

Men tilbagemeldingen er ifølge Peter Brix Westergaard indtil videre klar. Boligforeningerne skal ikke forvente støtte fra Landsbyggefondens side.

I mellemtiden holder man vejret hos Al2bolig og håber på en snarlig løsning, inden fugten fra MgO-pladerne når at gøre uoprettelig skade på de 11 boligblokke i Langkærparken ved Aarhus.

»Vi må jo ikke begrænse skaden,« siger Peter Brix Westergaard, og fortsætter: »så fjerner vi jo beviset.«

I Langkærparken udfører Peter Brix Westergaard og hans kolleger i stedet systematisk destruktive indgreb for at følge udviklingen med henblik på senere dokumentation i et evt. retslig opgør.

Læs også: Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

Ender det med at boligforeningen selv skal betale gildet, kommer det til at betyde markante huslejestigninger og en alvorlig nedskrivning af foreningens egenkapital, den såkaldte dispositionsfond, oplyser Peter Brix Westergaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"CE-godkendt"....??
Hvilken godkendelse ligger der bag at man blot klistrer et CE mærke på?

  • 9
  • 0

»Vi må jo ikke begrænse skaden,« siger Peter Brix Westergaard, »så fjerner vi jo beviset.«
Hvis de ønsker bevis kunne de lade en enkelt blok stå med de originale plader, i stedet for at alle de fejlbehæftede blokke skal blive ødelagt inden sagen er afgjort.
Minder om multihallen i Hvidovre der stadig efter 6 år står som efter stormen.

  • 9
  • 1

CE mærkningen omfatter kun givne egenskaber i henhold til specifikke normer, den er ikke i almindelighed en mærkning for "god" kvalitet.

  • 3
  • 0

Øhhee har entreprenøren EPA-Byg ikke en forsikring der skal dække sådanne sager ? Så må det være op til deres forsikringsselskab om de kan og vil videreføre erstatningssagen til producenten . Det bør da kun være en forsikringsspørgsmål!! Og det kan da kun gå for langsom ....

  • 3
  • 0

Hvis de ønsker bevis kunne de lade en enkelt blok stå med de originale plader, i stedet for at alle de fejlbehæftede blokke skal blive ødelagt inden sagen er afgjort.

@ Svend Ferdinandsen

Enig. Men det er jo ikke blot et spørgsmål om at rive pladerne af igen. Pladerne skal fjernes, følgeskader udbedres og så skal der nye plader på.

Altså et projekt der er større end det oprindelige som var det største i danmarkshistorien.

Det er spørgsmålet om man overhoved vil ofre så mange penge på blokkene igen - eller man vil hive buldoserne frem og bygge noget moderne i stedet for. Man kan derfor få den tanke nogen håber blokkene bliver ødelagt, så man kan få bygget nogle nye.

  • 2
  • 0

Fabrikanten af de omtalte plader har vel en ansvarsforsikring, der dækker skader, der er en følge af et fejlbehæftet produkt.
Boligforeningerne skal da reagere meget stærkere: Få pladerne rykket af hurtigst muligt.
Det vil da være total galimatias bare at lade stå til, og lade bygningernes beskadigelse videreudvikle sig til total destruktion.

  • 0
  • 1

Før hetzen tager overhånd, skal man lige tænke på, at det pågældende produkt er dokumentere på alle måder, men det er blot ikke velegnet til den aktuelle anvendelse I vores klima. Det nordiske klima kan være særdeles barsk for mange forskellige byggeprodukter, som ellers klarer sig godt under andre forhold.
Økonomien spiller altid en stor rolle I byggeriet, og her er der nok tale om den billigst mulige vindspærreplade. Det har sikkert været afgørende for valget. Om man så kunne have forudset det, der nu er sket, er en anden sag.

  • 0
  • 0

Tak for dit input Thomas. Jeg har rettet artiklen og tilføjet lidt mere info vedr. omfanget af renovationen. Vh René Kornum

  • 1
  • 0