107 meter: Verdens længste vindmøllevinge forlader fabrikken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

107 meter: Verdens længste vindmøllevinge forlader fabrikken

Illustration: LM Wind Power

Den største vindmøllevinge på over 100 meter er nu færdigstøbt og klar til at blive monteret på, hvad der bliver verdens hidtil største vindmølle, GE's Haliade-X på 12 MW beregnet til at stå på havet.

Den gigantiske vinge er støbt hos danske LM Wind Power i Frankrig og siden stresstestet for at sikre, at den er modstandsdygtig over for hård vind i op til 20 år.

Vingen blev for et par uger siden for første gang blev rullet ud fra LM Wind Powers fabrik på havnen i Cherbourg, der ligger lige ud til den engelske kanal. Herfra skal den transporteres videre for at blive monteret GE's kæmpemølle, som får en rotordiameter på 220 meter.

Læs også: GE udvikler verdens største havvindmølle på 12 MW

Med 107 meter er LM's vinger 25 meter længere end dagens længste møllevinger på en kommerciel havmølle, nemlig Siemens Gamesas 81,5 meter lange vinge til virksomhedens opgraderede 8 MW-havmølleplatform.

»LM 107.0 P er et af de største enkeltkomponenter, som nogensinde er bygget. Det er en enorm bedrift, ikke bare for LM Wind Power og GE Renewable Energy, men for hele vindindustrien,« siger projektdirektør Lukasz Cejrowski fra LM Wind Power i en pressemeddelelse.

GE Renewable Energys store havvindmølle bliver næsten lige så høj som Eiffeltårnet. Illustration: GE Renewable Energy,

Læs også: Vattenfall udfordrer dansk vindmølledominans med gigantmøller fra USA

Én mølle giver strøm til 16.700 husstande

GE forventer, at deres 12 MW Halade-X vil kunne producere 45 procent mere strøm end den største kommercielt tilgængelige havmølle på en typisk placering i Nordsøen. I alt vil møllen her kunne producere 67 GWh årligt, hvilket er nok til 16.750 danske husstandes almindelige elforbrug.

Vindmøllen er en direct-drive-type (uden gearkasse), og en eksisterende 6 MW-udgave af den producerer allerede strøm i den første, meget beskedne amerikanske offshore-havmøllepark på 30 MW. Ambitionen er, at 12 MW Halade-X-møllen er klar til kommerciel produktion i 2021.

Det er ikke tilfældigt, at LM Wind Power har fået ordren på at bygge de nye store vinger til GE. Selv om LM Wind Power stadig har hovedkvarter i Kolding, og udviklingsafdelingen er placeret tæt på i Lunderskov, så blev selskabet solgt til netop amerikanske GE i 2016.

Læs også: Kunstig energiø i Nordsøen er teknisk mulig: Skal stå klar om 12 år

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For mig at se er det eneste imponerende ved sådan en konstruktion at, eller om det kan være rentabelt at placere en 12 MW generator i den.

Ved store investeringer, da er det intemittensfaktoren, altså maskinens produktive timer per år, som afgør rentabiliteten.

Da jeg for godt 10 år siden henvendte mig til Vestas med en patentansøgning angående gearløse vindmølle, var deres svar at de var fuldt optagne af at forbedre vindmøllerne til det stærkt korrosive miljø på havet.

-Altså selvom mange og lange uproduktive perioder ikke giver mekanisk slid på havmøller, så reducerer korrosion deres styrke og driftsikkerhed.

  • 2
  • 26

Utrolig bedrift........

Lidt nörded bonus info: Den anvendte epoxy krydsbinder, således at det hele matrixen ender med at bliver ét stort molekyle. Dette gør mere eller mindre matrixen i den støbte vingstruktur til det største molekyle i det kendte univers.

Tillykke LM - godt gået.......

  • 12
  • 0

Én mølle giver strøm til 16.700 husstande?
Det er en dårlig målestok.
Vindmøller leverer strøm i takt med blæsten, medens en husstands elforbrug svinger meget i døgnets løb.
Der er ingen korrelation mellem en husstands elforbrug og vindmøllers produktion.

  • 2
  • 13

Der er ingen korrelation mellem en husstands elforbrug og vindmøllers produktion.


Det er kun hydro og olie/gas generatorer der kan levere en sådan korrelation.

Alt andet er ret udfordret med den opgave og skal have støtte systemer til at klare opgaven.

Kraftvarmeværker kan godt nok bypasse noget damp for at flytte elproduktion til varmeprodution og dermed korrelere på elproduktionenen, men der er så lidt omkring korrelationen på varmeforbruget, ikke det store problem i dette andet end lidt for højt brændselsforbrug i perioder.

Akraft, sol, vind skal alle have støtte systemer og backup, skal disse ting hver især klare backup og lastfølge for sig selv? Så bliver det ret dyr strøm der kommer ud af stikkontakterne !

  • 0
  • 3

Du har naturligvis ret i, at hydro- og gasdrevne generatorer kan levere præcis den el-effekt, der er brug for. Men ikke til samme pris. Enhver motordrevet generator har et optimalt input/output forhold - det gælder også til en vis grad hydro, da turbinen har optimal virkningsgrad ved et bestemt omdrejningstal. Hvis der skal leveres mere eller mindre el, falder virkningsgraden.
Det kompenserer man så til en vis grad ved at have mange enheder på nettet, så alle kører tæt omkring optimum - og det er ikke ret meget anderledes end at forbinde vindmøller og solceller over store afstande. Sol og vind supplerer hinanden ved at producere mest hhv. sommer og vinter. Udfordringen ved Sol-el er, at den ikke leverer om natten - og selv et kontinent er mørkt på en gang.

  • 1
  • 1

Udfordringen ved Sol-el er, at den ikke leverer om natten - og selv et kontinent er mørkt på en gang.


Udfordringen ved Vind-el, er, at man ikke kan producere lokalt, hvor der er brug for strømmen; men må ty til lange og meget dyre kabler, på kryds og tværs af kontinenter - ja selv langt ude på havet, og alligevel kan man ikke garantere nogen form for produktion af strøm.

Undskyld, men jeg finder det tendentiøst at nævne udfordringer for kun en type af produktion.

  • 2
  • 6

Undskyld - men når jeg nævner solcellerne er det netop, fordi de har en forudsigelig o-produktion om natten. Det er ikke et problem - blot kan solkraft selvfølgelig ikke stå alene.
Vindfelterne her i vestenvindsbæltet er på 500 - 1000 km i udstrækning, så du har da ret i, at vind-el skal kunne flyttes 1000 km, hvis man vil forsynes hovedsagelig med det.
Og ja, der skal være en overkapacitet, for at klare spidslast og vindsvage perioder - men vi glemmer ofte, at vi altid har haft en stor overkapacitet af elproduktionskapacitet - og at kraftværkerne i de store byer er meget effektive om vinteren, hvor den ringe virkningsgrad bliver til "billig" fjernvarme - men om sommeren (og under sydlige himmelstrøg) er input/output forholdet ved fossilkraft ikke noget at prale af.
Noget andet er, at kloden drejer mod vest. Derfor ville det være formålstjenligt, at kunne udveksle el øst-vest. Dels flytter morgen spidsen sig knap 1000 km i timen på vores breddegrad. Og vindfelterne flytter den anden vej. Så det vil være smart at få forbindelse til britterne og blive gode venner med russerne - men det er jo politik.

  • 4
  • 1