107 meter: Verdens længste vindmøllevinge forlader fabrikken

For mig at se er det eneste imponerende ved sådan en konstruktion at, eller om det kan være rentabelt at placere en 12 MW generator i den.

Ved store investeringer, da er det intemittensfaktoren, altså maskinens produktive timer per år, som afgør rentabiliteten.

Da jeg for godt 10 år siden henvendte mig til Vestas med en patentansøgning angående gearløse vindmølle, var deres svar at de var fuldt optagne af at forbedre vindmøllerne til det stærkt korrosive miljø på havet.

-Altså selvom mange og lange uproduktive perioder ikke giver mekanisk slid på havmøller, så reducerer korrosion deres styrke og driftsikkerhed.

Utrolig bedrift........

Lidt nörded bonus info: Den anvendte epoxy krydsbinder, således at det hele matrixen ender med at bliver ét stort molekyle. Dette gør mere eller mindre matrixen i den støbte vingstruktur til det største molekyle i det kendte univers.

Tillykke LM - godt gået.......

Ved store investeringer, da er det intemittensfaktoren, altså maskinens produktive timer per år, som afgør rentabiliteten.

Det er forsimplet - hvad er f.eks. rentabiliteten af en lynafleder.

Er der nogen der kan beskrive hvordan disse composit-vinger recirkuleres?

Er der nogen der kan beskrive hvordan disse composit-vinger recirkuleres?

De drejer rundt og rundt om akslen i 20-30 år når vinden blæser og prisen på el er positiv.

Derefter bliver de knust og brændt og asken brugt eksempelvis til cementproduktion. Ikke ulig skæbnen for bleer, cykelsadler eller mælkekartoner.

Én mølle giver strøm til 16.700 husstande? Det er en dårlig målestok. Vindmøller leverer strøm i takt med blæsten, medens en husstands elforbrug svinger meget i døgnets løb. Der er ingen korrelation mellem en husstands elforbrug og vindmøllers produktion.

Set over en lang nok periode, og et stort nok antal møller og husstande, kan man sagtens finde et realistisk gennemsnit for begge.

Der er ingen korrelation mellem en husstands elforbrug og vindmøllers produktion.

Det er kun hydro og olie/gas generatorer der kan levere en sådan korrelation.

Alt andet er ret udfordret med den opgave og skal have støtte systemer til at klare opgaven.

Kraftvarmeværker kan godt nok bypasse noget damp for at flytte elproduktion til varmeprodution og dermed korrelere på elproduktionenen, men der er så lidt omkring korrelationen på varmeforbruget, ikke det store problem i dette andet end lidt for højt brændselsforbrug i perioder.

Akraft, sol, vind skal alle have støtte systemer og backup, skal disse ting hver især klare backup og lastfølge for sig selv? Så bliver det ret dyr strøm der kommer ud af stikkontakterne !

Du har naturligvis ret i, at hydro- og gasdrevne generatorer kan levere præcis den el-effekt, der er brug for. Men ikke til samme pris. Enhver motordrevet generator har et optimalt input/output forhold - det gælder også til en vis grad hydro, da turbinen har optimal virkningsgrad ved et bestemt omdrejningstal. Hvis der skal leveres mere eller mindre el, falder virkningsgraden. Det kompenserer man så til en vis grad ved at have mange enheder på nettet, så alle kører tæt omkring optimum - og det er ikke ret meget anderledes end at forbinde vindmøller og solceller over store afstande. Sol og vind supplerer hinanden ved at producere mest hhv. sommer og vinter. Udfordringen ved Sol-el er, at den ikke leverer om natten - og selv et kontinent er mørkt på en gang.

Udfordringen ved Sol-el er, at den ikke leverer om natten - og selv et kontinent er mørkt på en gang.

Udfordringen ved Vind-el, er, at man ikke kan producere lokalt, hvor der er brug for strømmen; men må ty til lange og meget dyre kabler, på kryds og tværs af kontinenter - ja selv langt ude på havet, og alligevel kan man ikke garantere nogen form for produktion af strøm.

Undskyld, men jeg finder det tendentiøst at nævne udfordringer for kun en type af produktion.

Undskyld - men når jeg nævner solcellerne er det netop, fordi de har en forudsigelig o-produktion om natten. Det er ikke et problem - blot kan solkraft selvfølgelig ikke stå alene. Vindfelterne her i vestenvindsbæltet er på 500 - 1000 km i udstrækning, så du har da ret i, at vind-el skal kunne flyttes 1000 km, hvis man vil forsynes hovedsagelig med det. Og ja, der skal være en overkapacitet, for at klare spidslast og vindsvage perioder - men vi glemmer ofte, at vi altid har haft en stor overkapacitet af elproduktionskapacitet - og at kraftværkerne i de store byer er meget effektive om vinteren, hvor den ringe virkningsgrad bliver til "billig" fjernvarme - men om sommeren (og under sydlige himmelstrøg) er input/output forholdet ved fossilkraft ikke noget at prale af. Noget andet er, at kloden drejer mod vest. Derfor ville det være formålstjenligt, at kunne udveksle el øst-vest. Dels flytter morgen spidsen sig knap 1000 km i timen på vores breddegrad. Og vindfelterne flytter den anden vej. Så det vil være smart at få forbindelse til britterne og blive gode venner med russerne - men det er jo politik.

Peter Madsen. Kloden drejer altså mod ØST!

Derefter bliver de knust og brændt og asken brugt eksempelvis til cementproduktion. Ikke ulig skæbnen for bleer, cykelsadler eller mælkekartoner.

Det lader til at det ikke er så ligetil som du beskriver https://www.jv.dk/nordtyskland/Udtjente-vi...

Undskyld, Thomas - mente selvfølgelig at solskinnet flytter sig mod vest - set fra jorden, mens lavtrykkene sædvanligvis driver fra vest mod øst.