103 km lang finsk-estisk tunnel kan blive til virkelighed bag om ryggen på offentligt projekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

103 km lang finsk-estisk tunnel kan blive til virkelighed bag om ryggen på offentligt projekt

Illustration: FinEst Bay Area Development

I 2016 blev estiske og finske myndigheder enige om at påbegynde forarbejdet til en 103 km lang tunnelforbindelse under navnet FinEst Link, der skal gå mellem de to landes hovedstæder.

Men nu kan det være, at det private konsortium FinEst Bay Area Development når at overhale FinEst Link indenom. Ifølge Reuters har det private initiativ nemlig fået en investering på 15 milliarder euro fra kinesiske Touchpoint Capital Partners til etableringen af en tunnelforbindelse magen til.

Dermed har manden bag FinEst Bay Area Development, Peter Vesterbacka, erklæret sig klar til at gå i gang med at bygge tunnelforbindelsen mellem Helsinki i Finland og Tallinn i Estland.

De 15 milliarder euro som den kinesiske investorer er klar til at kaste i projektet, svarer til godt 112 milliarder danske kroner. Én tredjedel af pengene er en investering, mens de resterende to tredjedele er et lån, der skal betales tilbage, når togdriften begynder i tunnelen.

Vil bygge tunnel på 5 år

Både i Estland og Finland har der længe været drømme om en forbindelse mellem de to hovedstæder. Hvert år rejser 9 millioner mennesker mellem byerne, men rejsen med færge tager omkring 2 timer, og det begrænser borgernes mulighed for at pendle. Håbet er derfor, at en tunnel med højhastighedstog skaber en mere sammenhængende region, hvor arbejdskraft viden og penge lettere kan rejse mellem byerne.

Ifølge FinEst Bay vil de etablere en forbindelse med højhastighed, der kan føre passagererne fra den ene side af den finske golf til den anden på 20 minutter, og denne tunnel skal ligge helt ned til 200 meter under vandet.

Samtidig planlægger FinEst Bay Area Development, at der skal bygges en stor kunstig ø med plads til 50.000 indbyggere i golfen mellem de to lande. Alt det vil Peter Vesterbacka have klar i 2024, skriver den finske avis HBL.

Det står i skarp kontrast til planerne for det offentlige projekt. Ifølge HBL vil de finske og estiske myndigheder også bygge en tunnelforbindelse med højhastighedstog, der kan fragte borgerne til nabolandet på en halv times tid. Men deres tidsplan er noget mere konservativ: De forventer en færdigbygget tunnel i 2040, og er på nuværende tidspunkt stadig i gang med forundersøgelserne.

Dette projekt er et såkaldt Offentligt/Privat Partnerskab, hvor 40 procent af finansieringen forventes at komme fra EU, mens resten bliver fra private investorer, og ifølge de officielle beregninger forventes anlægsprojektet at koste mellem 13 og 20 milliarder euro.

»Lige nu findes der kun ét projekt, og det er det vi laver. Det andet er bare en undersøgelse af udgifter og en masse tidsplaner,« siger Vesterbacka til HBL.

Illustration: FinEst Bay Area Development
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis en 103 km lang finsk-estisk tunnel kan lade sig gøre, så kunne en Jylland - Læsø-Sverige forbindelse vel også, tænk hvad sådan en forbindelse kunne betyde for det Nordjyske eller Jylland!!!

For min skyld må kineserne gerne finasiere sådan et projekt hvis de vil.

  • 6
  • 7

6 år fra ide til 103km tunnel - det er tankevækkende hvor langsomt tingene går her i Danmark. Hillerødmotorvejen der kun går til Allerød har man brugt 45 år på at diskutere forlængelsen - der samfundsmæssigt var en god idé i 1970, og siden hen kun er blevet bedre. Nu så det endeligt ud til at der skete noget, og så kommer vores fantastiske regering og bundter projektet sammen med en masse mere eller mindre dødssyge projekter til i alt 100 milliarder, inkl en privat sporvong til Tulle så han kan komme på ferie fra Billund, så det bliver helt urealistisk, og sikkert aldrig bliver til noget.

  • 11
  • 1

Måske engang, når der er elbiler nok, kunne man forestille sig at der kommer længere tunneller, der er forbeholdt køretøjer, der ikke i sig selv udfordrer luftmiljøet i tunnellen?

Det vil tage ca 6 - 7 år til at etablere tunnelen, så der ville være tid til at bytte bilparken ud til elbiler.

At slippe for at skulle sidde som fange på grund af sparsom færge afgange til og fra Bornholm, ville være et stærkt incitament til at skifte fossil øsen ud med el.

  • 1
  • 1

Lidt hurtig Google-søgning viser, at der samlet bor ca. 2 millioner mennesker i Helsinki, Tallinn og omegn. Det gør der ikke helt på Bornholm og i Ystads Kommun ... ;-)

Det kan ikke gå hurtigt nok med at etablere tunnel, øboernes antal er støt faldende fra 1965. https://en.wikipedia.org/wiki/Bornholm

Hvis man ikke har intentionen om at aftofte udkantsområderne, så er det tvingende nødvendigt at man ser på infrastrukturen og skaber forudsætninger for øboerne, så de ikke sidder med en følelse af at være fanger i eget hjem.

  • 2
  • 4

Hilsen fra Helsinki!

Hvis 103 km på seks år lyder lidt for godt for at være virkelighed, er det netop fordi det er det. Hverken finske eller etniske ingeniørsforretninger er involverede fordi alle kan se at det her projekt mangler all teknisk og økonomisk realisme og nødvendig politisk opbakning. Det eneste projektet har er smukke illustrationer og en kend talemand.

Jeg har ikke endnu besluttet hvis det er spørgsmål om storhedsvanvid og inkompetance eller et rent bedrægeri i stil med Theranos, men et er sikert: nogen tunnel blir det ikke.

  • 8
  • 0

Det kan ikke gå hurtigt nok med at etablere tunnel, øboernes antal er støt faldende fra 1965. https://en.wikipedia.org/wiki/Bornholm

Hvis man ikke har intentionen om at aftofte udkantsområderne, så er det tvingende nødvendigt at man ser på infrastrukturen og skaber forudsætninger for øboerne, så de ikke sidder med en følelse af at være fanger i eget hjem


103 km tunnel for 115 mia kroner er godt 1 mia/km (og så ser vi bort fra, at landanlæg osv. jo gør, at den første km er langt den dyreste).
40 km tunnel a' 1 mia pr. km er ca. 40 mia kr. Med under 40.000 indbyggere på Bornholm, er det over 1 mio kr. pr. bornholmer.

Hvordan skal det nogensinde kunne betale sig selv hjem?

  • 5
  • 1

@ Per T Hansen
@ Grækenland, Italien

Der er al mulig grund til at være forsigtig i forhold til at tage del i kinesiske projekter, betalt ved lån fra Kina. Når de først ligger der og Kina viser muskler, så sidder vi i saksen.

Det gælder om det er lån til en ny "silkevej" til Middelhavet eller en tunnel mellem Finland og Estland.

  • 4
  • 0

Jeg bor i Estland

Journalisten har glemt, at det også er den del af Rail Baltica projektet, med en togforbindelse til Europa - lige nu er der meget færgetrafik, og man taler stadig om Rail Baltyica, jernbanen fre Tallinn til Warsawa og Berlin, som man gerne vil have over på den anden side af finskebugten.
Det er en del af EU's ønsker om at samle EU og give forbindelse til "fastlandet"

Der nævnes biltog - det er noget mange ønsker her, især i feriesæsongen - der er meget trafik via E67 (som er Via Baltica), og det kan tage lang tid pga megen og især den tunge trafik.
Til eksempel var turen Tallinn-Pärnu (120 km) mulig på 2 timer, men idag er der 3-4 - det tager mere tid at komme ud af Tallinn, samt der er mange polske lastbiler, der konskvent kører 70 - og man kan ikke komme udenom. Tidligere overhalede folk som sindsyge, men idag er der så meget trafik, at man praktisk ikke kan overhale.
(Polske lastbiler - der har været flere ulykker hvor kun polske biler har være indvolveret, så meget polsk trafik er der)

Der er politisik ønske om en bedre forbindelse, og den har været der i mange år, men der er det er stadig kun en debat og man undersøger stadig.

Desværre er jernbaneforbindelsen ikke god mellem landede, og den politiske vilje for internationale tog er også lille.
Tog mellem fx Tallinn og Riga skal via Tartu-Valga, en omvej på ca 4 timer. Dermed tager det dobbelt så lang tid med tog, og busserne har markedet (læs: endnu mere trafik).
Godset går samme vej, selv om der er ét ugentligt godstog mellem de baltiske lande.

Biltog - og godstog - ønskes af mange, bl.a. de rejsende som sommeren, men igen den poltiske vilje mangler, og jernbaneselskaberne kan se flere penge i russiske olietog.
Der er mange finske biler igennem de baltiske lande hver sommer, og ønsker biltog.

Der kommer et tog gennem de baltiske lande fra ca august, der vil køre hver 4 dag. Spørgmålet er hvad man kan bruge det til.

Fra Finland er der færger direkte til Tyskland, og de tager noget, men langt fra alt. Der er også færger fra Letland, men endnu ikke fra Estland, selv om det også er et ønske.
Den estiske trafik går fortsat via vejen eller via Sverige

Jeg er selv aktiv i debatten, som bla. medlem af campingklubben her, og kan sige at jeg er skuffet. Alle forslag og breve til relevante myndigeher er aldrig besvaret.
Kun de litauiske jernbaner har haft en lille interesse i autotog i det baltiske, og det blev ikke til noget.

Svaret skal nok findes i en gammel vittighed her: "to politikere mødtes i et tog"

  • 6
  • 0

103 km tunnel for 115 mia kroner er godt 1 mia/km (og så ser vi bort fra, at landanlæg osv. jo gør, at den første km er langt den dyreste).
40 km tunnel a' 1 mia pr. km er ca. 40 mia kr. Med under 40.000 indbyggere på Bornholm, er det over 1 mio kr. pr. bornholmer.

Hvordan skal det nogensinde kunne betale sig selv hjem?

Bare der er noget der færdes på skinner indover, så bliver alt eksorbitant dyrt.

Denne tunnel til biler koster ca 100 millioner / km : https://www.youtube.com/watch?v=9jopMLDhijk

Da talen er om 40 km, så opstår sandsynligvis krav om parallelt liggende tunnler ( sikkerheds krav ) så et godt bud på samlet pris kunne være ca 170 millioner/ km.

De to allerede etablerede tunnler, der bliver nævnt i indslag, er forlængst betalt af brugerbetaling og har medført befolkningsvækst i udkantsområderne der er berørt.

  • 0
  • 3

Hvis man kan bygge billige tunneller på Færørerne. kan man også andre steder.
Læs mere på http://bornholmtunnel.dk/

Det er jo ikke afgørende om der findes tog på Bornholm om forbindelsen kan blive en tog-tunnel .

Alternativet til en bornholmertunnel kender vi:
En færgeforbindelse som koster den danske stat 1 million kr om dagen.
Aflysninger og søsyge.
Højt energiforbrug - af den "sorte" slags.
Begrænset antal daglie forbindelser (f.eks. ingen afgange, i dag, mellem kl 18:30 og 06:30).

  • 2
  • 0

Denne tunnel til biler koster ca 100 millioner / km : https://www.youtube.com/watch?v=9jopMLDhijk

Og i det spil er det så imponerende, hvis vi vender tilbage til udvidelsen af Hillerødlandevejen, at det at udvide en vej, hvor broer mv. allerede er forberedt, skal koste omkring en milliard, for sølle 13 km - altså omkring 76 millioner per km.

Dvs. her i landet skal man bruge næsten det samme pr. km på at rulle en et par baner mørklagt asfalt ud på et allerede klargjort stræk, som man på Færøerne skal bruge på at sprænge sig gennem undergrunden ned i næsten 200 meters dybde, etablere vejbaner, etablere nødudgange, anlægge rundkørsel, samt belyse hele molevitten mv - og så tager det ovenikøbet længere tid hernede.

Hvad er det lige der går galt her i landet?

  • 3
  • 1

Denne tunnel til biler koster ca 100 millioner / km : https://www.youtube.com/watch?v=9jopMLDhijk

Da talen er om 40 km, så opstår sandsynligvis krav om parallelt liggende tunnler ( sikkerheds krav ) så et godt bud på samlet pris kunne være ca 170 millioner/ km.


Færøerne består af massiv klippe, så at lave tunneller deroppe er dybest set bare et spørgsmål om at sprænge et hul gennem grundfjeldet og så lægge asfalt på. Det lader sig ikke rigtigt gøre i vores undergrund...

  • 3
  • 1

Og i det spil er det så imponerende, hvis vi vender tilbage til udvidelsen af Hillerødlandevejen, at det at udvide en vej, hvor broer mv. allerede er forberedt, skal koste omkring en milliard, for sølle 13 km - altså omkring 76 millioner per km.

Hillerødmotorvejen blev påbegyndt i de glade 60'er. hvor man virklig skulle optinere forbruget af cement og armering, så broerne er formentlig i så ringe stand, at en del skal udskiftes. Den oprindelige vej er heller ikke funderet efter nutidig standart til 10 tons akseltryk. Da man anlage 3. spor ved Vejle og Middelfart, betød det reelt en total fornyelse af vejekassen, rør, dræn m.m.
Holstedbromotorvejen har kostet ~100 millioner pr. km, men der er dyrt at arbejde med en motorvej hvor der er samtidigt skal afvikles normalt trafik i hele byggeperioden.

  • 4
  • 1

Hillerødmotorvejen blev påbegyndt i de glade 60'er. hvor man virklig skulle optinere forbruget af cement og armering, så broerne er formentlig i så ringe stand, at en del skal udskiftes.

Hvorimod de åbenbart godt kan blive stående, hvis man ikke anlægger en udvidelse - er det ikke lidt af en selvmodsigelse?

Bemærk at hovedparten af broerne går over vejen!

Den oprindelige vej er heller ikke funderet efter nutidig standart til 10 tons akseltryk. Da man anlage 3. spor ved Vejle og Middelfart, betød det reelt en total fornyelse af vejekassen, rør, dræn m.m.

Samme argumantation som før - for hvis det er tilfældet, så skal vejen jo under alle omstændigheder alligevel renoveres.

Holstedbromotorvejen har kostet ~100 millioner pr. km, men der er dyrt at arbejde med en motorvej hvor der er samtidigt skal afvikles normalt trafik i hele byggeperioden.

Der er meget friplads ved Hillerødlandevejen, i og med der stort set kan arbejdes parallelt på hele strækket.

Stadig forekommer det mig mærkeligt at det skal være så dyrt at etablere veje på landjord herhjemme, sammenlignet med man kan lave tuneller billigere 200 meter under havet på Færøerne (og ja undergrunden er god til tunneller, men alligevel).

  • 3
  • 1

Færøerne består af massiv klippe, så at lave tunneller deroppe er dybest set bare et spørgsmål om at sprænge et hul gennem grundfjeldet og så lægge asfalt på. Det lader sig ikke rigtigt gøre i vores undergrund...

Arbejdet med undersøiske tunneller heroppe bliver udfordret af masser af revner, som har forsinket arbejdet en hel del og har kostet 1000 vis af tons cement.

At løbe ind i større revner nede i 100 - 200m dybde er udfordrende, men problemet kan sagtens løses og bliver løst, det tager bare sin tid.

  • 1
  • 1

Hvorimod de åbenbart godt kan blive stående, hvis man ikke anlægger en udvidelse - er det ikke lidt af en selvmodsigelse?

Nu kender jeg ikke det eksakte Hillerød motorvej projekt, men jeg konstaterede at omkring Lillebælt benyttede man lejligheden til en total renovering. De to motorveje er anlagt omtrent samtidigt, men de to strækninger omkring Lillebælt har meget mere tung trafik end Hillerødmotorvejen. Jeg har nok en mistanke om at Vejdirektoratet benytter muligheden for at flytte arbejde fra vedligeholdskontoen over til anlægskontoen.
Ved Skanderborg har man nu etableret 3. spor ved at anlæægge en ny vejkasse i den brede midtterrabat, ud over et nyt slidlag, som endnu udestår, er resten uberørt.

  • 0
  • 1

Tunnel mellem Bornholm og Sverige er en dødsyg ide. Af økonomiske og geologiske årsager bliver den da heldigvis heller aldrig til noget. Vi skal bare have en ordentlig færgeforbindelse, så er alt godt. Før havde vi en god færge men for høje priser. Nu har vi fået lave priser, men en håbløs pram at sejle i. Håber at Molbolinien anskaffer et noget bedre fartøj, når leasingaftalen om det nuværende snart udløber.
Bornholmeren

  • 5
  • 1

Biler i lange rør er ikke smart fordi der ikke er plads til manøvrer. I de tuneller er i artiklen er der tale om borede rør med en begrænset diameter. D.v.s. Ingen muligheder for a vende og ingen muligheder for at have 2 spor. Lærdals tunnellen er sprængt ud hvorfor der er mere plads.

  • 0
  • 0

Tunnel mellem Bornholm og Sverige er en dødsyg ide. Af økonomiske og geologiske årsager bliver den da heldigvis heller aldrig til noget. Vi skal bare have en ordentlig færgeforbindelse, så er alt godt. Før havde vi en god færge men for høje priser. Nu har vi fået lave priser, men en håbløs pram at sejle i.

Sortseere og modstandere af undersøiske tunneller havde vi en hel del af heroppe, da den første tunnel skulle etableres. Gudskelov tabte de kampen og de to første undersøiske tunneller er etableret og brugerbetaling har allerede betalt investeringen.

At man kan færdes rundt mellem øerne, lige når man har lyst, uden at være hæmmet af vejr og ruteplaner for færger, og turen med færger kan blive blive en skræmmende oplevelse især for børn. https://www.youtube.com/watch?v=Tf6XR_mcZWQ
Tunneller har betydet et mægtigt løft for udkantsområderne som nu oplever befolkningsvækst, faktisk oplever vi befolkningsvækst i hele landet, takket være at infrastrukturen bliver bedre. https://www.youtube.com/watch?v=5qinWJqgGMw

Med Bornholms hastigt voksende fald i befolkningsmasse og hvis trenden fortsætter: https://en.wikipedia.org/wiki/Bornholm
så er det kun et spørgsmål om årtier, så kan de sidste der forlader øen slukke og lukke.

  • 3
  • 1

Sortseere og modstandere af undersøiske tunneller havde vi en hel del af heroppe, da den første tunnel skulle etableres. Gudskelov tabte de kampen og de to første undersøiske tunneller er etableret og brugerbetaling har allerede betalt investeringen.


Ca. en tredjedel af Københavns befolkning var oprindelig tysksproget. Deraf kommer, tror jeg, 'den danske model', dvs at overenskomster forhandles mellem arbejdstagerne og arbejdsgivere uden indblanding fra regeringen, mao. de tyske håndværkere forhandler med det tyske hof uden indblanding fra de dumme danske bønder. Deraf også indstillingen at ikke gøre mere for fællesskabet end man var direkte tvunget til.

  • 1
  • 1