Når IPPC's baserer sine dystre forudsigelser om op til én meters vandstandsstigninger omkring Danmark på satellit-teknologi og vandstandsmålinger i 1800- og 1900-tallet, er det alt for kortsigtet.
Det mener statsgeolog ved Geus Jens Morten Hansen og kystmorfologerne Troels Aagaard og Merete Binderup, og derfor er de nu gået 1.000 år tilbage i tiden. På grundlag af de mange velbevarede strandlinjer, der findes fra omkring år 1100 og til nu på Læsø og øens vidtstrakte strandenge, har de rekonstrueret en havniveau-kurve. Herudfra har de udarbejdet et detaljeret kort over, hvor meget landet stiger, og en kurve over havniveauets stigning gennem de seneste 900 år og i nutiden.
»Det er mig bekendt ikke lykkedes andre steder i verden at rekonstruere en havniveaukurve for de seneste knap 1.000 år på grundlag af så mange punkter,« siger han.
Ved hjælp af først og fremmest en ny dateringsteknik på niveau med kulstof 14-metoden, der kan datere sandkorns aflejring, og en meget præcis højdebestemmelse ved hjælp af flybåren laserscanning af hele landets overflade lykkedes det ikke bare forskerne at bestemme terrænhøjderne ned til 1 centimeters præcision, men også digitalt at fjerne vegetationen og dermed få et meget præcist billede af terrænets detaljerede form.
Og det giver et - set med danske øjne - et noget mere optimistisk bud på fremtiden.
Faldende vandstand i Danmark
Med havniveaukurven som udgangspunkt kan man regne den anden vej og se på landhævningen de steder, hvor havspejlets højde er målt igennem en længere årrække.
»Ved Falsterbo, kan man se, stiger landet på 100 år omkring 25 cm. I Danmark, på en linje fra omkring Hanstholm over Grenå til Helsingør, vil vandstanden falde. Ved Vadehavet stiger vandstanden, fordi der her sker en indsynkning, men vi regner ikke med, at den overstiger 20 cm plus/minus 10 cm inden 2100,« siger Jens Morten Hansen.
»I lighed med bl.a. britiske undersøgelser fra de seneste fem år, har vi fundet, at Atlanten og dermed Nordsøen og Østersøen, har naturlige cykliske variationer af vandstanden med en periodelængde på cirka 70 år,« siger Jens Morten Hansen, der er sikker på, at den aktuelle havstigning især afspejler dette naturlige mønster.
Istiden spiller stadig ind
Endnu en grund til, at Jens Morten Hansens beregninger adskiller sig fra IPCC's, er oceanernes enorme, dybtliggende vandmasser, som stadigvæk er påvirket af de meget lave temperaturer under den sidste istid. Selve istiden varede hen imod 100.000 år, og kulden fra dengang mærkes endnu i oceanernes dybere dele. Kun en del af havenes kolde bundvand kan forklares med, at koldt, saltberiget og derfor tungt overfladevand i Grønlandshavet synker ned. Så varmeudvidelsen af de dybtliggende vandmasser er stadigvæk aktiv, og havet stiger stadig - alene som følge af istidens ophør, mener forskerne.
På det grundlag fastslår Jens Morten Hansen:
»Når IPCC korrigerer de målte havniveaustigninger for denne varmeudvidelse, er det med værdier, der undervurderer den naturlige stigning.«
Hvorfor er det et problem?
»Fordi det naturligt fører til, at man overvurderer nutidens menneskeskabte havniveaustigning.«
