100 tyskere skal have ny nyre efter bakterieangreb

I Tyskland advarer sundhedseksperter, at omkring 100 af de patienter, der fik hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), skal have en ny nyre eller i dialysebehandling resten af livet. Dermed får udbruddet af den særligt bidske VTEC-bakterie endnu større konsekvenser end de mindst 35 døde og mere end 3.000 syge, der allerede er kendt.

Der er også forudsigelser om, at vi vil se flere udbrud med denne særligt bidske bakterie.

Kilden til bakteriesmitten er endnu ikke kendt. Tyskerne er dog overbeviste om, at det er tyske bønnespirer fra en bestemt økologisk gård i Uelzen-distriktet, der bærer skylden for det voldsomme udbrud af maveonde, der har huseret i Nordtyskland.

Det er dog endnu ikke klart, hvordan spirerne er blevet forurenet. Spirerne er små og krøllede og derfor svære at vaske fri for bakterier.
 
Men en teori er også, at det ikke er på selve gården, de er blevet inficeret.

Måske er frøene blevet importeret fra Asien og måske er frøene allerede kommet i kontakt med bakterien der og har så båret dem til Tyskland. Der bliver derfor advaret mod spirer generelt - også hjemmedyrkede. Og spørgsmålet er så, om frøene også er kommet til andre lande - for eksempel Danmark.

Men intet er sikkert endnu.

»Vi har ventet spændt på oplysninger om frøene, for de kommer jo vidt omkring, men indtil videre har analyseresultaterne på frøene været negative, så vidt vi er informeret. Men analysearbejdet fortsætter, og jeg kan ikke spå om, hvad de finder,« siger fødevareberedskabschef, Kim Vandrup Sigsgaard, ved den danske Fødevarestyrelse til Ing.dk.

Pinligt for Tyskland

Sagen bliver desuden mere og mere pinlig for det effektive Tyskland, der ikke har kunnet koordinere indsatsen godt nok mellem de mange forskellige regioner og myndigheder, da det ikke har været klart, hvem der havde ansvaret for hvad.

I Tyskland og på EU-niveau er der skarp kritik af, at de tyske myndigheder har været for langsomme til at reagere på udbruddet, da advarselssystemerne for denne slags sager er for bureaukratiske og fragmenterede mellem regionale og centrale ministerier og styrelser.

Den tyske sundhedsminister har på den baggrund måttet love at gennemgå Tysklands systemer for den slags.

En løsning kan f.eks. blive, at læger skal rapportere ethvert VTEC-tilfælde til Tysklands nationale myndighed for sygdomme, kontrol og forebyggelse, i stedet for via lokale og regionale sundhedsmyndigheder, hvilket tager mindst en uge.

Myndighederne kritiseres også for at have kostet landbruget unødvendige tab ved at advare mod tomater, agurker og salat, når nu det har vist sig at skyldes bønnespirer. Men de tyske myndigheder afviser, at de kunne have fokuseret på bønnespirer fra starten.

Ulven kommer

EU's kommissær for sundhed og forbrugere, John Dalli, har dog også advaret Tyskland mod at udpege en synder og råbe ulven kommer for tidligt.

»Det er afgørende, at nationale myndigheder ikke skynder sig at give informationer om kilden til infektioner, når det ikke er underbygget af videnskab. Det skaber frygt og problemer for vores fødevareproducenter. Vi må være forsigtige med at lave forhastede konklusioner,« sagde han og opfordrede tyskerne til at hente hjælp og inspiration til at håndtere sager som dette i andre lande.

På den anden side ville manglende advarsler højst sandsynligt også have fået kritik, så de tyske myndigheder har været ude i en svær balancegang. Ramte patienter huskede nemlig, at de havde spist agurker, tomater og salat, og da agurker siden blev testet positive for bakterien, så sagen ud til at være løst.

EU har tilbudt at kompensere de ramte landbrug med 1,56 mia. kr. for deres tabte salg.