100 millioner kroner til naturvidenskabelig begejstring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

100 millioner kroner til naturvidenskabelig begejstring

Naturvejlederforeningens Krible Krable-projekt, der er målrettet børn i daginstitution og indskoling, har modtaget 17,1 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden. Illustration: Martin Rivero/Naturvejlederforeningen

Det skorter ikke på ideer til, hvordan vi kan forbedre uddannelse og formidling inden for naturvidenskab. Således havde Novo Nordisk Fonden ikke mindre end 202 projektideer at vælge imellem, da de skulle uddele 100 millioner kroner. Det er første gang, at Fonden har uddelt støtte i åben konkurrencen.

De mange ansøgninger betyder, at fonden har modtaget langt flere projektideer, end der kan støttes inden for det afsatte budget.

Fra bunken med de mange projektforslag er der valgt 19 projekter, som spænder fra børnehave- til universitetsniveau.

Fælles for projekterne er, at de alle har fokus på at skabe refleksion og begejstring om naturvidenskaben og udvikle den naturfaglige undervisning, fremgår det af en pressemeddelelse.

Fra vuggestue til universitet

Støtteområdet dækker blandt andet fritidsaktiviteter for familien og naturfagsdidaktisk forskning. Det favner naturfaglig uddannelse fra vuggestue til professionsbachelor og videregående uddannelser, som formidler den nyeste forskning til børn og unge, hedder det i pressemeddelelsen.

Krible Krable og Videnskabsklub

Blandt de støttede projekter er nye ideer og videreførelser af allerede etablerede projekter. Tre projekter har til sammen modtaget godt halvdelen af de 100 millioner kroner, og bygger alle videre på et eksisterende grundlag:

Det første er Naturvejlederforeningens Krible Krable-projekt, som er målrettet børn i daginstitution og indskoling, som skal undersøge mylderet af smådyr i den nære natur, og som viser deres resultater på DRs børnekanal Ramasjang.

I det andet projekt, Den Grønne Rygrad, bliver børnene klogere på klima og bæredygtighed, som foreningerne Concito og Haver til Maver står bag.

Det tredje store projekt er Videnskabsklubben, hvor børn fra 4. til 6. klasse kan gå til science i deres fritid. Her bliver de undervist og inspireret af unge juniormentorer fra udskolingen og seniormentorer fra gymnasiet, som skaber et anderledes læringsmiljø uden voksne.

Berith Bjørnholm forklarer, at Novo Nordisk Fonden er meget opmærksom på at skabe balance mellem at understøtte de spirende ideer i de faglige miljøer, men også at støtte større, langsigtede indsatser:

»Vi ved, at det tager tid at skabe bæredygtig forandring på institutionerne. Det er vores fokus, at projekterne skal være en ressource for naturfagslærerne, og at de reelt skaber positive oplevelser med science for børnene,« siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Virtuelt observatorium

Blandt de støttede projekter er Brorfelde Observatorium og Holbæk Kommune, som har fået en donation på 5 millioner kroner til »Nordeuropas første virtuelle observatorium samt udstyr til udstilling i kuplerne«. DTU Space får 2,1 millioner kroner til en »videreudvikling af astronomiformidling på rummet.dk til grundskole og ungdomsuddannelser, mens det natur-tekniske værksted Skramloteket får 1,3 millioner kroner til at etablere besøgstilbud med fokus på teknologi i udskolingens fællesfag.

De projektmagere, der ikke havde heldet med sig i denne omgang, får mulighed senere, da det igen i år bliver muligt at søge fonden om støtte til uddannelse og formidling i naturvidenskab.

Se listen med alle modtagerne her

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten