Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

Illustration: Simon Väth

Predatory publishers, fuptidsskrifter eller scam journals. Sådan betegnes en række tidsskrifter, der publicerer forskning ved at slække på eller helt mangle den kvalitetssikrende peer review-proces, som ellers er en fast del af god forskningsskik og et fundament for den videnskabelige verden.

Nu viser en kortlægning foretaget af Ingeniøren, at over 100 forskere fra danske universiteter siden 2009 har publiceret i sådanne pseudo­videnskabelige tidsskrifter og deltaget på ditto konferencer. Forskerne tæller alle niveauer lige fra ph.d.-studerende og professorer til eliteforskere og institutdirektører.

Skader videnskaben

Det skader ikke alene forskernes eget ry og rygte – også selve videnskaben står på spil, når danske forskere på den måde er med til at holde liv i fuptidsskrifter, hvor man ikke kan stole på, at der er hold i de publicerede forskningsresultater, mener Lars Bjørnshauge.

Han har tidligere haft ledende stillinger ved forskningsbiblioteket på DTU og været bibliotekschef ved Lunds Universitet – i dag er han direktør for Directory of Open Access Journals (DOAJ).

»Min erfaring er, at mange forskere er under pres for at få noget på deres cv. Artiklerne skal bare ud, og de skal videre med at søge bevillinger. Men ved at publicere de forkerte steder underminerer de deres eget renommé og sår tvivl om deres forskning, som jo ellers kan være tiptop. Frem for alt eroderer de tiltroen til videnskaben,« siger han.

Ingeniørens kortlægning har fokus på to af de største blandt de pseudovidenskabelige udgivere, OMICS International og World Academy of Science, Engineering and Technology (WASET).

Begge er såkaldt Open Access-­udgivere, men er ikke på hvidlisten hos DOAJ, da de ikke lever op til foreningens kriterier for transparente peer review-processer og god forskningsskik.

Falske redaktører

OMICS og WASET tjener penge på, at forskere betaler for at få offentliggjort forskningsartikler eller konferencepapirer. De foregiver at have en yderst grundig peer review- procedure for godkendelse af forskning, men adskillige undersøgelser har siden 2013 vist, at fagfælle­bedømmelsen i deres tidsskrifter er af tvivlsom kvalitet – hvis den overhovedet forekommer.

Ingeniørens undersøgelse viser desuden, at OMICS’ editorial boards i adskillige tilfælde rummer navne på ansete forskere, som slet ikke ønsker at have noget med tidsskrifterne at gøre, eller som intetanende misbruges som reklamesøjler.

Læs også: Forlag nasser på forskeres troværdighed

Det gælder for eksempel professor i anvendt marin økologi og modellering Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet:

»Det er irriterende, at de benytter ens navn til at give deres fake tidsskrifter en form for blåstempling. I mit tilfælde som redaktør for to tidsskrifter. Af de autogenererede e-mails kan jeg se, at inden for ganske kort tid bliver manuskriptet modtaget, tildelt mig som editor, og så er reviews færdige – ofte samme dag! Det kan kun være fake science,« siger han.

Volapyk går lige igennem

At der ikke foretages peer review tyder også en del af indholdet på. Således kan man finde fuldstændig meningsløs volapyk i tidsskrifterne eller præsenteret – og ligefrem præmieret – ved deres konferencer.

For at efterprøve peer review-­processen i denne type tidsskrifter indsendte Harvard-biologen John Bohannon i 2013 et åbenlyst falsk kemistudie forfattet af en fiktiv forsker fra et fiktivt universitet. Lav på træer indeholder et kemikalie, der kan bremse kræft, konkluderede studiet, der blev optaget i WASET-­tidsskriftet Journal of Natural Pharmaceuticals.

Bivoks er mere effektivt end kemo­terapi, lød det i en anden falsk artikel accepteret i WASET-tidsskriftet Journal of Integrative Oncology i sommer. Artiklen var forfattet af Chris Summer fra foreningen Online Privacy Foundation og den tyske journalist Svea Eckert.

De indsendte også en vrøvletekst skabt via SCIgen – en algoritme, som en gruppe MIT-studerende står bag, og som sammenskriver online-­publiceret forskning til grammatisk korrekt vrøvl og volapyk.

Forskning fra julemandens værksted

Forfatterne til vrøvlestudiet blev angivet som Dr. Cindy Poppins og Dr. Edgar Munchhausen fra et fiktivt universitet i en tysk landsby mest kendt for at huse julemandens værksted. WASET roste ikke desto mindre nonsens-studiet og inviterede Poppins og Munch­hausen til – mod betaling – at deltage i en konference. De to ‘forfattere’ mødte op og modtog tilmed en præmie for bedste forskningspræstation.

For OMICS er der masser af lignende sager. Lektor i telekommunikation ved New Zealands University of Canterbury Christoph Bartneck har fået et konferencepapir optaget på tre timer af OMICS. Teksten var forfattet med autocomplete på hans iPhone med følgende indledning:

»Atomics Physics and I shall not have the same problem with a separate section for at very long long way«.

Træt af OMICS’ mange markedsføringsmails har lektor i kunstig intelligens og neurale netværk ved Federation University Australia Peter Vamplew sendt en ti sider lang forskningsartikel til publicering i tidsskriftet The International Journal of Advanced Computer Technology.

Artiklen bestod af én eneste sætning gentaget over 800 gange: »Get me off your f---ing mailing list.«

OMICS takkede ja til offentliggørelse, hvis Peter Vamplew betalte 970 kroner i publiceringsgebyr.

Sagsanlæg i USA

USA’s Federal Trade Commission lagde i 2016 sag an mod OMICS for bedrageri. En midlertidig retsafgørelse ved en føderal ret i USA har udstedt flere forbud til OMICS, bl.a. mod at hævde at udføre peer review. I udlandet fraråder flere forskningsinstitutioner såsom University of Toronto, Spaniens nationale forskningsråd, California Institute of Technology og Max Planck Society al kontakt med OMICS og WASET.

Alligevel har forskere fra fakulteter inden for teknik, sundhed og naturvidenskab på bl.a. DTU, Aarhus Universitet, SDU og Aalborg Universitet betalt penge for at levere indhold til tidsskrifter eller holde foredrag ved konferencer drevet af enten OMICS eller WASET.

Nogle af de forskere, Ingeniøren har talt med, har anvendt de tvivlsomme tidsskrifter med åbne øjne. Andre har ikke undersøgt lødigheden af tidsskrifterne, inden de har publiceret – og er blandt andet blevet forblændet af de redaktører, tidsskrifterne har vildledt med.

Læs også: Forskere holder fup-forlag i live

Det gælder blandt andre adjungeret lektor Ib Johannsen ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Han har betalt OMICS for at fremlægge forskningsresultater på en videnskabelig konference og efterfølgende bidraget med et forskningsresumé.

»Konferencen virkede fagligt relevant, men viste sig at være noget nær en farce og nærmest svindel. Det er den eneste gang i min 25-30-­årige karriere, sådan noget er sket. Vi skal ikke bruge skattemidler på noget, der er irrelevant, og det er mit ansvar. Nu er jeg blevet så meget klogere,« siger Ib Johannsen.

DTU-rektor undersøger omfanget

Ingeniørens kortlægning har indtil videre fundet, at et tocifret antal DTU-forskere har udgivet artikler og konferencepapirer hos tidsskrifter under WASET eller OMICS. Rektor Anders Bjarklev er ikke selv bekendt med nogen tilfælde. Men han har for nylig bedt om at få en redegørelse fra sit eget universitet:

»Jeg prøver at få afdækket, hvor stort omfanget er, og jeg vil gerne have gang i en diskussion om det,« siger Anders Bjarklev, der også er formand for Rektorkolle­giet, de danske universiteters interesseorganisation.

Han mener, ligesom Lars Bjørnshauge, at problemet handler om mere end den enkelte forsker:

»Predatory journals undergraver forskningens kvalitet,« siger han.

Af samme grund tror han ikke på, at seriøse forskere sætter deres rygte på spil med fuldt overlæg:

»Der kan godt komme et forlag, som ser ud til at have de rigtige beskrivelser og de rigtige mennesker tilknyttet, men som viser sig at være fup. Jeg har dog svært ved at tro, at forskere fortsætter med at benytte dem, når de finder ud af, at det er noget møg. Hvis de gør, så er det formentlig folk, som alligevel står til at miste deres job. Når det indhenter dem, er de jo færdige,« siger han.

OMICS og WASET har ikke reageret på Ingeniørens henvendelser om at få et interview eller på e-mails med spørgsmål om bl.a. forlagenes peer review-proces.

Hør journalist Mads Nyvold fortælle mere om sagen i ugens Transformator:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogle af de forskere, Ingeniøren har talt med, har anvendt de tvivlsomme tidsskrifter med åbne øjne.

Jeg gad godt vide hvorfor de har gjort det. Hvad de tænker, de får ud af det, "journalernes" kvalitet taget i betragtning. Er det bare fordi man tænker, det ser bedre ud med flere udgivne artikler, og så satser på at ikke alle undersøger det..?

  • 3
  • 1

Jeg gad godt vide hvorfor de har gjort det. Hvad de tænker, de får ud af det, "journalernes" kvalitet taget i betragtning. Er det bare fordi man tænker, det ser bedre ud med flere udgivne artikler, og så satser på at ikke alle undersøger det..?

Der er tidsskrifter på listen over predatory journals hvis placering der er omdiskuteret. Det eksempel jeg kender bedst er Frontiers familien. Det er absolut solide tidsskrifter med en god og gennemsigtig review process. Men de er havnet på listen på grund af deres forretningsmodel. Jeg kunne forestille mig at de forskere der siger at de har publiceret i et listet tidsskrift "med åbne øjne" for eksempel har publiceret her. Frontirs er, i øvrigt, vist taget af listen igen.
/Hans

  • 5
  • 0

Jeg gad godt vide hvorfor de har gjort det. Hvad de tænker, de får ud af det, "journalernes" kvalitet taget i betragtning. Er det bare fordi man tænker, det ser bedre ud med flere udgivne artikler, og så satser på at ikke alle undersøger det..?

Hvis en forsker har fået offentliggjort mange artikler, så må vedkommende jo være dygtig og flittig, som så gør det lettere at tiltrække kapital til andre projekter. Så skidt med indholdet i det de har offentliggjort, for hvor mange læser lige sådan en hel rapport igennem og tjekker at der er lavet et ordentligt per review?

  • 2
  • 0

Hej Hans Røy
Mht. "Der er tidsskrifter på listen over predatory journals hvis placering der er omdiskuteret."
Der findes efterhånden en række lister, som forsøger at kategorisere, hvad de opfatter som værende tidsskrifter oprettet og drevet af predatory publihers.
Jeg antager dog, at du med listen mener Beall's List of Predatory Journals and Publishers. Den har i flere år været den dominerende og mest refererede.
Og ganske korrekt , som du skriver, så har Beall udnævnt en række tidsskrifter til at være predatorys selvom, der næppe var dækning for den påstand.(Beall virker heller ikke til at være synderligt henrykt generelt for Open Access-udgivere)
Vores kortlægning har indtil videre kun fokuseret på tidsskrifter udgivet af WASET og OMICS Int.
Mvh Mads

  • 9
  • 0

mange artikler, så må vedkommende jo være dygtig og flittig, som så gør det lettere at tiltrække kapital til andre projekter. Så skidt med indholdet i det de har offentliggjort, for hvor mange læser lige sådan en hel rapport ig

Nej, sådan fungerer det ikke. Forskning får først værdi når det bliver brugt, læst og citeret. Det giver nul kredit at publicere i et underlødigt tidsskrift der aldrig bliver citeret og det ville være dybt pinligt at have sit navn på noget i et fuptidskrift. Hver gang jeg får en mail fra en nigeriansk svindler der vil have mig til at hjælpe ham med at flytte 100.000.000$ så får jeg skønsmæssigt mindst 100 opfordringer til at publicere i et fuptidskrift, til at deltage i en fupkonferance og til at blive edditor. Vi taler om flere mails dagligt. Det er rent svindel som jeg intet vil få ud af, men der er åbenbart nogen der falder i. Lige som der er nogen der falder for nigerianerne.
/HR

  • 3
  • 0

Hej Anne Jensen
Vi har forsøgt og forsøger at få så mange forskere som muligt i tale. Det har dog vist sig at være forbundet med udfordringer i tilfældet med de, som vælger at reagere på vores henvendelser. Nogen betinger sig med anonymitet for at fortælle, hvorfor de har publiceret via WASET eller OMICS. For andre kniber det med hukommelsen. Nogle forklarer at de slet ikke var inde over valg af tidsskrift.
Heldigvis er der også de, som godt vil belyse deres grunde til at publicere og dermed gøre os alle klogere. Du kan læse om nogle af dem her:
https://ing.dk/artikel/forskere-holder-fup...
Mvh Mads

  • 4
  • 0

Glædeligt resultat. Kun 100 danske forskere er faldet i den fælde at publicere i et vrøvle tidsskrift over næsten 10 år. Det er da et flot resultat. Viser tydeligt at danske forskere er helt klar over problemet og styrer udenom. Sjovt nok kan jeg huske at ingeniøren førte an i hypen omkring open access og kampen mod de "onde" store forlag. Som forsker får man ingen credit for at publicere i disse predatory journals, og det er typisk Søren Ventegodt og forskning om twin towers blev bombet af CIA der ender sådanne steder. Det giver jo så et helt klart billede af forskeren. Alle seriøse forskere ved udemærket hvad der er ordentlige tidsskrifter og hvad der er predatory idag.

I virkeligheden er det et større problem fra den tredje verden som dominerer forfatterlisten i disse tvivlsomme tidsskrifter.

Nu kunne det jo også være interessant at se udviklingen over tid, idet man må antage at danske artikler er faldet gennem tid i takt med man er blevet mere aware om problemet.

PS. Tilstår gerne at jeg har en enkelt artikel (ud af 153) i et predatory tidsskrift. En samarbejdspartners udenlandske PhD stude student der i fortvivlelse over et mindre stærkt arbejde blev rejiceret og selv hev pengene op af lommen og betalte uden om vejlederne. Ikke noget vi er stolt af, og absolut ikke noget der gavner vejlederne. Viser blot at det kan ske

  • 4
  • 1