Vi har også en sårbarhed overfor EMP. Kan bla fremkomme v kernevåben. Kan vi forebygge skaderne fra begge med samme midler?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Verdens mange og voksende elektriske netværk bliver stadigt mere sårbare over for solens skiftende temperament, de såkaldte soludbrud, som med stor kraft sender skyer af ladede partikler imod Jorden.
Det fremgår af en forskningsrapport, som netop er blevet offentliggjort i bogform hos det amerikanske forlag National Academies Press.
»Hvis ikke der gøres noget, vil samfundet blive stadig mere sårbart i fremtiden,« siger forskerne.
»Både den civile og den offentlige infrastruktur kan blive ramt med katastrofal virkning. Men virkningen kan afbødes ved at gøre offentligheden opmærksom på problemet, så den sårbare infrastruktur kan forbedres, samtidig med, at rumvejsforudsigelserne kan forbedres,« lyder det i rapporten.
Senest blev det alvor i 1989, hvor et soludbrud sendte hele den canadiske storby Quebec's elektriske system i knæ. Dette soludbrud blev målt til styrke X20, svarende til 2 mW/m2. Styrken måles af de stationære GEOS satellitter, som måler på vejrfænomener. Et tilsvarende stort udbrud ramte Jorden 2. april 2001.
»Rumvejret kan frembringe solstorme med elektromagnetiske felter, som inducerer ekstreme strømme i ledninger, afbryder kraftforbindelser og forårsager omfattende blackouts, herunder i de kabler, som bærer internettet,« siger rapporten.
Rapporten advarer om den sårbarhed, der kommer af den voksende afhængighed af computernetværk og datacentre med væsentlige samfundsmæssige funktioner, såsom kontrolcentre.
En stor, induceret strøm i elnettet kan få mange sikkerhedssystemer til at koble fra, og det kan vare timer, før systemerne kommer i drift og bliver stabile igen.
Satellitter, der bruges til kommunikation, GPS-positionering og meteorologiske udsigter kan blive ødelagt eller gå i sort i en periode, når det går hårdt til. Det påvirker al radiokommunikation på kloden, og strålingen udgør en helbredsrisiko for astronauter og piloter, der passerer de nordligste egne.
Soludbrud rammer også GEOS-satellitterne selv, så der opstår tvivl om de faktiske målinger, når styrken kommer op i X-klassen. GEOS-satelliterne var blændet i adskillige minutter under de ovennævnte X-udbrud. Derfor vurderer flere, at udbruddet i 2001 måske i virkeligheden var et X40 eller X45 udbrud.
Skalaen begynder med A, B, C, M og X. Hver klasse er en faktor 10 større end den forrige, og der tilknyttes et lineært tal efter forbogstavet.
Solstorme eller soludbrud falder sammen med forekomsten af de såkaldte solpletter, som kan ses på solens overflade med særligt udstyr. De optræder med en cyklus på cirka 11 år, og solen har nu passeret et lavpunkt i cyklussen, som har varet i to år.
Sidste toppunkt var i år 2000. Det betyder, at sandsynligheden for kraftige soludbrud nu er voksende, og i denne periode kan de opstå pludseligt og voldsomt. Næste toppunkt ventes at være i 2012.
Et soludbrud udsender først en kraftig stråling med ultraviolet og røntgenstråling, som kommer med lysets hastighed. Senere rammes Jorden af en byge af protoner, som rammer med en tredjedel af lyset hastighed. Når partiklerne rammer Jordens magnetfelt, opstår nordlys og sydlys.
Skrækscenariet er det, som forskerne kalder 100-års udbruddet. Et gigantisk, elektrisk stormvejr med en lammende virkning. Sådan et udbrud fandt sted i 1859, og det ødelagde telegrafnettene i både USA og Europa, flere steder med ildebrande.
»En nutidig gentagelse af 1859-udbruddet vil få betydeligt større og muligvis katastrofale sociale og økonomiske virkninger,« siger forskerne.
Artikel i Livescience
Artikel i Space.com
Artikel fra 2003 i Space.com
Energinets hjemmeside om vejrets indflydelse på elnettet
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner
Nasa's hjemmeside om solstorme
Solstormen i 1859
Link til bogen om samfundseffekter af voldsomt rumvejr
