10 ud af 12 tilbud om grøn el bliver dømt tvivlsomme

Hvis man gerne vil gøre noget ekstra for miljøet gennem sit elkøb, er der kun to produkter på elmarkedet, som helt sikkert øger udbygningen med vedvarende energi-kapacitet. Det fremgår af interesseorganisationen Det Økologiske Råds nye guide til grønt elkøb, som netop er udkommet, og som inddeler elpristavlens 12 grønne produkter i A, B, C og D klasser.

De to A-klasse-produkter er SeasNVE's ’Global Energi’ og ’Ren Energi plus’ fra Natur-energi. De udmærker sig ved, at ekstraprisen på henholdsvis 12 og 14 øre lægges til side i en fond eller en pulje og investeres i ny kapacitet, der sikrer ny grøn strøm, der mindst svarer til, hvad kunden har forbrugt.

Energimedarbejder i Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen forklarer, at man er udgivet guiden, fordi vejledningen på elpristavlen er misvisende og uklar, når det kommer til de grønne elprodukter:

»Hvis folk gerne vil gøre en ekstra indsats for miljøet, så har de krav på at vide om det produkt, de køber, nu også gør en forskel og giver mere end en grøn samvittighed,« siger han.

Anledningen er, at 1,7 millioner kunder inden 1. maj skal vælge, hvor de vil købe deres el i fremtiden, og dermed skal ind på elpristavlen.

Læs også: Udbud sænker danskernes el- og gaspriser

De ti sidste produkter - fordelt på klasserne B, C og D - beskriver rådet som velegnede, hvis du ’kun ønsker at sende et signal om, at du støtter den politiske indsats for den danske omstilling til vedvarende energi’.

B-klassen giver den største sandsynlighed for, at valget har en god positiv effekt for klima og mere vedvarende energi. C giver mindre og D mindst. Produkterne i klasse B og D sælger for eksempel blot strøm fra eksisterende vindmøller, som elforbrugerne allerede har betalt for at opføre én gang.

CO2-neutral el dømmer Det økologisk Råd helt ude, fordi det flyder med kvoter på det europæiske markedet, og fordi destruktion af kvoter derfor ikke har nogen effekt på markedet.

Men hvorfor beskæftige sig med resten af elprodukterne, hvis de ikke giver noget reel effekt?

»Fordi vi ikke helt kan afvise, at de kan skabe øget efterspørgsel efter vindstrøm og dermed opmuntre nogen til at bygge flere vindmøller. De omtalte produkter sælges med oprindelsesgarantier – altså beviser på, at vindstrømmen er produceret et bestemt sted. Derfor kan det godt være, at mangel på disse oprindelsesgarantier på et tidspunkt kan føre til, at der bliver bygget flere nye vindmøller,« siger han og tilføjer, at oprindelsesgarantier i sig selv blot betyder, at køberen sikrer sig den grønne andel af strømmen, mens resten af kunderne får en mere ’sort’ strøm.

Vi betaler allerede for en vis vindmølleudbygning over PSO- posten på vores elregning. Hvorfor skal men så vælge at betale mere over elprisen?

»Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man vil yde noget ekstra. Vi synes, det er vigtigt at give noget ordentlig information til de mange velmenende, som vi ved gerne vil gøre noget ekstra,« siger han.

Få overblik over de grønne elkøb her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det Økologiske Råds konklusion er: Kun nye møller er gode nok... indtil de går i produktion... så er de ikke så gode mere... !? Set gennem investorbriller forekommer det lidt uheldigt, og fremmer ikke investeringsbeslutningen.

Det svarer til, at økologisk mælk ikke er godt nok, hvis gården/omlægningen ikke er helt ny.

OK, forskellen er jo, at økologi helt hviler på forbrugernes vilje til at købe økologisk, mens vindmøller hviler på garanterede elpriser (finansieret gennem PSO'en). Men alligevel! Ville det ikke være smart at lade al vindmøllestrøm være lige "grønt", og lade "markedet" afgøre, hvad merprisen bør være? En måske lidt luftig følgetanke kunne være at bruge denne merpris/indtægt til at reducere PSO-afgiften for de virksomheder, der beslutter at købe certificeret vindstrøm der er produceret i DK/nærmere end 150 KM fra aftagestedet.

(Det er naturligvis mere kompliceret end som så, men pointen er vel enkel!?)

  • 2
  • 0

hvis alle danskere nu valgte et produkt med vindstrøm, ja så er ideen god nok... men ønsker man at sikre at det man betaler ekstra decideret går til nye møller, koster det mere end bare et par øre.

  • 0
  • 0

Jeg køber selv tre-for vindstrøm. Jeg ser det nærmere som, at jeg nu ved min strøm udelukkende er fra vindmøller. Mens alle der ikke bevidst tager det valg, må regne med at en andel af deres kommer fra kul.

Er der så nok der vælger vindstrøm, bliver man nødt at sætte nye møller op.

  • 0
  • 3

Hvis analogien skulle passe bedre, skulle det svare til at du tager en kæmpe tank, fylder den op med 20% økologisk mælk og resten konventionel og så tilbyder folk at når de tapper, så kan mod et mertillæg får lov at bestemme at deres penge kun udgør en del af betalingen til de økologiske landmænd og ikke de konventionelle.

  • 1
  • 0

Du er desværre ude i et selvbedrag, når du tror din strøm udelukkende kommer fra vindmøller. Hvorfra tror du din strøm kommer når det ikke blæser? Som Trefor kunde får du også en del af din strøm fra kul og atomkraftværker, ligesom alle andre. Det Trefor skriver, er at "har du garanti for, at den mængde strøm, du bruger på et år, bliver reserveret og produceret på nyere vindmøller", de skriver ikke at de elektroner der løber i dine ledninger kommer fra vindmøller. Tilsvarende har jeg siden starten i 2001 været medejer af Middelgrundens Vindmøllelaug, og min andel af vindmøllerne har hvert år produceret mere el end jeg forbruger. Men den strøm jeg får er nøjagtig den samme som min nabos. Og en del af den kommer fra kul og de svenske atomkraftværker.

  • 3
  • 0

Der er naturligvis forskel på mælk i kartoner og el. Men der er faktisk masser af økologisk mælk i "alm." mælkekartoner. Hvis der var garanteret mindstepris til de økologiske landmænd (på samme måde som med vindmøller), så kan det jo godt være, at færre danskere ville købe ren økologisk mælk. Tilbage til "grøn" strøm virker det bare ulogisk, at man ikke kan få reduceret PSO'en hvis man frivilligt betaler for 100% vindstrøm.

  • 1
  • 0

Er der kontrol med at salget af grøn strøm ikke overstiger produktionen af grøn strøm?

Nu er mælk/fødevarer måske ikke det bedste sammenligningsgrundlag med strøm, da der ud over produktionsformen kan være andre (smagsmæssige) grunde til at vælge økologiske fødevarer :-)

Men mælketanken kan godt bruges alligevel som illustration:

Hvis jeg vil betale for at få vind-/vand-/sol-strøm, må det være ud fra tanken "jeg er ligeglad med om det er grøn eller sort strøm jeg får, blot jeg er sikker på at jeg er med til at sikre en vis andel af grøn strøm".

Sammenholdt med mælketanken må det betyde hvis kun 15% vil betale for økologisk mælk er der et tab for sælgeren af mælken (hvis den økologiske mælk koster mere at producere/skaffe), og hvis jeg som forbruger foretrækker økologisk produktion, kan jeg køre med som "gratist" på de 5% der ikke er solgt til en merpris.

Men hvis 30% af kunderne betaler en merpris for at få økologisk mælk/produktion i tanken, kunne det jo være at bestyreren af mælketanken siger "Fint - jeg fortsætter med at putte 20% økologisk mælk i tanken, og så skummer jeg fløden på de 10 procent forbrugere det også betaler for økologi".

Tillid er godt - men tilliden bliver større når den kombineres med noget kontrol :-)

  • 1
  • 0

Der er dels energinet.dk's opgørelse og dels en revisionskontrol på certifikaterne. Jeg er ikke klar over om der er overordnede regler for hvor meget produktion man må sælge eller om det er op til certifikatudstederen at fastlægge retningslinjerne, som derefter kontrolleres af eksterne revisorer (Retningslinjerne er f.eks. 100% af forventet produktion fra en given møllepark eller maks. 90% osv.)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten