menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Én enkelt skrivefejl i ét bestemt gen.
Denne genetiske og molekylære misere er årsagen til mere end 3.000 arvelige sygdomme og lidelser, som over millioner af mennesker døjer med - hvis de overhovedet når at opleve en brøkdel af livet, før deres arvelige lidelse har medført en for tidlig død.
Men tænk, hvis vi kunne gøre noget og hjælpe dem, som har trukket nitten i livets genetiske lotteri. Hvis vi kunne rette op på denne enkelte lillebitte mutation i et enkelt gen med de så store skadelige konsekvenser?
Den drøm om at overføre velfungerende genetisk materiale til en patient med gendefekter har i årtier besnæret lægeverdenen. Det er, hvad vi forstår ved genterapi.
Læs også: Grønt lys for genterapi i USA
Inden for de seneste to år har genteknologien taget et kvantespring fra et være science fiction til rent faktisk at være et reelt tilbud i lægelig behandling.
Genterapi er så langt fremme, at vi her i Europa klinisk har godkendt to former for genterapi-behandlinger; den ene imod en sygdom, der fører til for få hvide blodceller – og dermed en dårligere bekæmpelse af virus og bakterier. Den anden en kur for personer, der mangler et fordøjelsesenzym, hvilket gør, at fedt fra mad ophobes i deres tyndtarm.
Oveni er myndighederne i USA ved at tage stilling til godkendelse af genterapier imod blindhed og blødersygdom.
»Teknologien er gennem årene blevet forbedret. Nu har man en lang række lovende resultater i kliniske forsøg,« siger Thomas G. Jensen, professor i medicinsk genetik og leder af Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Vi kan forklare de nuværende landvindinger for genterapi ud fra to succeshistorier; den korte og den lidt længere.
Den koncise udlægning lader vi Rasmus O. Bak indkapsle. Han er post.-doc. ved Stanford University School of Medicin med speciale i genterapi.
»Man har fået optimeret de vira, der bruges til genterapi, så de er langt mere effektive til at aflevere et raskt, altså ikke-defekt gen, og langt mere sikre at bruge end før i forhold til bivirkninger. Derudover har vi fået en bedre forståelse af flere genetiske sygdomme, som gør, at vi kan anvende genterapi på disse,« siger Rasmus O. Bak.
Hans forskning har vakt opsigt i mange af de medicinske kredse, der beskæftiger sig med genterapi eller arvelige sygdomme.
Rasmus O. Bak er førsteforfatter på et studie publiceret i Nature. Her beskriver han og de øvrige forskere, hvordan man kan tage blodstamceller fra patienter og redigere et gen, så det fungerer effektivt, hvorefter blodstamcellerne sættes tilbage i patienten.
Hans fokus har været på en kur mod seglcelleanæmi: en sygdom, som giver titusinder af mennesker en for lav blodprocent, træthed, organsvigt, smerter og en tidlig død.
Læs også: Klar til genterapi på mennesker
Rasmus O. Bak og hans kolleger er på vej med en genterapikur mod seglcelleanæmi, idet de forventer at udføre kliniske forsøg på mennesker i begyndelsen af næste år. Og her er det værd at hæfte sig ved en detalje, som om noget vidner om de syvmileskridt, som genterapi tager lige nu.
Processen fra idé til kliniske forsøg på en kur imod seglcelleanæmi har blot taget tre år. Ekstremt hurtigt ifølge en udlægning fra Rasmus O. Bak.
Den længere forklaring har grobund i, at genterapi har været sat tilbage efter flere skuffende forsøg med alvorlige bivirkninger og dødsfald op igennem 1990'erne og 00'erne. Dels i form af alvorlige immunologiske reaktioner imod det fremmede genmateriale, dels mutationer og kræft som følge af uheldig indsættelse af gener i arvemassen.
Et af de mest kendte eksempler knytter sig til den unge amerikaner, Jesse Gelsinger, som led af en sjælden genetisk stofskiftesygdom.
Hans lever kunne ikke producere enzymet ornithin transcarbamylase (OTC), som omdanner ammoniak fra leverens omsætning af proteiner til urinstof, der så kan udskilles af kroppen.
Normalt dør børn med denne mangel kort tid efter fødslen på grund af ammoniakforgiftning, men Jesse Gelsinger havde sygdommen under kontrol med medicin og en proteinfattig kost.
Alligevel deltog han i 1999 sammen med 17 andre og mere syge patienter i et eksperimentelt forsøg på Philadelphia University, hvor forskerne prøvede at øge leverens produktion af det manglende enzym ved hjælp af genterapi.
De amerikanske forskere havde indsat et gen, som koder for produktion af OTC-enzymet, i et såkaldt adenovirus, som de efterfølgende indsprøjtede i patienterne. Dette adenovirus fungerer populært sagt som en chauffør, der fører det ønskede gen ind i kroppen.
Den 18-årige Jesse Gelsinger fik sammen med en kvinde den højeste dosis i forsøget, men selv om dosen lå under sikkerhedsdoser fastsat ved dyreforsøg, døde han fire dage efter behandlingen.
Dødsfaldet affødte stor fokus på adenovirusset og alternativ udvikling af dette virus, da forskerne muligvis havde undervurderet dets effekt.
Den øgede brug af CRISPR-teknologien, men særligt denne øgede viden om adenovirusset brugt ved genterapi er vi nu ved at høste fordelene af.
»Succesen hænger sammen med bedre kontrol af stamcellerne og udviklingen af bedre vektorsystemer, altså virussen, som er en bærer af de ønskede gener,« fortæller professor Jacob Giehm Mikkelsen, som forsker i genterapi ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Især ved vi nu mere om, hvordan de forskellige vira spiller sammen med patientens immunforsvar, og hvordan man undgår, at patientens immunforsvar neutraliserer behandlingen med det fremmede virus.
En af de store motorer, som driver udviklingen lige nu, er behandlingen af blødersygdom ved at overføre virusvektorer baseret på en adeno-associeret virus (AAV) direkte til patienten. Også her har man tidligere haft problemer på grund af for lavt udtryk af terapi-genet og immunsystemets evne til at bekæmpe det fremmede virus.
Læs også: Ny genterapi retter fejl i arveanlæg
Selve vektoren og selve genet, der skal udtrykkes fra vektoren, er blevet forbedret i en sådan grad, at behandlingen nu er ganske effektiv. Derudover har det været afgørende i den sammenhæng, at man over de seneste år har opdaget nye varianter af AAV-viruset.
Det er nye varianter, der for eksempel har en forbedret evne til at trænge ind i leverceller og derfor virker bedre hos blandt andre bløderpatienter. Seneste offentliggjorte data viser faktisk, at behandlede patienter ikke har behov for deres almindelige medicin.
»Alt i alt skyldes fremgangen i feltet, og de masser af nye investeringer i genterapi, at virusvektorer er blevet studeret i flere år, og at man på flere punkter har kunnet optimere redskaberne,« pointerer professor Jacob Giehm Mikkelsen.
Men både han, Rasmus O. Bak fra Stanford University og professor Thomas G. Jensen betoner, at trods de enkelte godkendte genterapier skal vi faktisk fortsat tænke genterapi som en medicinsk teknologi i sin vorden.
»Hvor stor betydning genterapi får er stadig svært at sige. På nuværende tidspunkt er det patienter med sjældne sygdomme, hvor resultaterne er mest lovende,« siger Thomas G. Jensen.
Gennembrud: Teknisk set nu - men det overordnede perspektiv i form af kure mod tusinder af sygdomme lader stadig vente på sig
Centrale aktører: Spark Therapeutics, BioMarin, Bluebird Bio, Gensight Biologics
