10 syge efter arbejde på Vestas' fabrik i USA
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 syge efter arbejde på Vestas' fabrik i USA

Mindst 10 amerikanske ansatte ved Vestas fabrik i byen Windsor i Colorado er angiveligt blevet ramt af alvorlige hudlidelser som følge af, at de har arbejdet med epoxy uden virksomt beskyttelsesudstyr.

Ifølge den lokale avis Coloradoan har Vestas i adskillige tilfælde overtrådt amerikansk lovgivning på arbejdsmiljøområdet, fordi der arbejdes med farlige kemikalier, og fordi de ansatte ikke har fået ordentlig instruktion i at bruge sikkerhedsudstyr. Avisen citerer afgørelser fra den amerikanske arbejdsmiljø-myndighed OSHA (Occupational Safety and Health Administration)..

I flere tilfælde er sygdomsramte ansatte blevet fyret, efter at de har udviklet dermatitis, altså allergiske udslet med rødme, kløe og opsvulmede områder på huden, oplyser flere tidligere ansatte til avisen.

En af de tidligere ansatte, den 29-årige Rusty Estes, forklarer, at han i tidligere jobs har arbejdet med epoxy uden problemer. Men efter en måned i en Vestas-afdeling, hvor møllevingernes forreste og bageste halvdele samles til én vingeprofil, udviklede han et voldsomt udslæt på underarmene, som i løbet af et år bredte sig over hele kroppen. Da det ikke lykkedes at finde anden beskæftigelse til ham, blev han fyret. Og på grund af hudlidelsen kan han ikke få arbejde andre steder.

Han siger videre, at Vestas udleverer beskyttelsespåklædning og åndedrætsværn, og at folkene får tilstrækkelig træning i at benytte udstyret. Men udstyret virker efter hans mening ikke.

OSHA kritiserer Vestas

Men ifølge en OSHA-rapport, som Colorado-avisen er i besiddelse af, har Vestas ikke været tilstrækkeligt omhyggelige med at udpege og vurdere farerne for åndedrættet på arbejdspladsen.

I en afgørelse fra 29. april, skriver OSHA, at "Vestas sørgede ikke for medicinsk vurdering af de ansattes mulighed for at bruge åndedrætsværn, inden de fik afprøvet, om udstyret var korrekt justeret, eller inden det blev krævet, at de brugte udstyret," skriver avisen.

OSHA erklærer særskilt, at Vestas ikke har givet de ansatte tilstrækkelig information og træning i at omgås farlige kemikalier. I to omgange er Vestas blevet noteret for otte overtrædelser af reglerne, og Vestas har fået en bøde på 1.500 dollars. Problemerne er dog siden løst, og sagen er nu lukket hos OSHA.

Forsikringsselskabet Pinnacol Assurance, som har udbetalt erstatninger til de fyrede ansatte, vil ikke oplyse til avisen, hvor mange lignende sager, de har behandlet i forbindelse med Vestas vingefabrikation i Colorado.

Vestas afviser

Vestas kommunikationschef, Michael Holm, siger til Ingeniøren, at firmaet ikke ønsker at udtale sig om enkelte ansattes forhold.

Han henviser til, at Vestas har en OHSAS 18001 certificering, som betyder, at firmaet lever op til og i flere tilfælde overgår myndighedskravene.

»Det er rigtigt, at vi har betalt en bøde på 1.500 dollars, men det vedrørte nogle vinger, der ikke var afdækket korrekt. Det har ingen sammenhæng med de ovennævnte sager. De pågældende ansatte har ikke været i nærheden,« siger han.

Han tilføjer, at firmaet har stor erfaring i at bruge kemikalier, og når det sker, at folk ikke kan tåle arbejdet, forsøger man altid at finde anden beskæftigelse til dem. Men det lykkes ikke altid.

Han understreger, at hvis de ansatte følger den instruktion og undervisning, de får, så er der en meget lav risiko for, at de udvikler dermatitis. Han vil heller ikke oplyse, hvor mange sager af lignende karakter, der har været.

Dokumentation

Artikel i the Coloradoan

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nu er der så også adskillige af mine ex kolleger som har arbejdet med epoxy som i dag har problemer,men det er ikke vestas man skal slås mod med da de gør alt for at slippe for erstatninger.

  • 0
  • 0

"Retfærdigvis må man stoppe den slags produktion på alle fabrikker i hele verden! Man kan ikke lade storkapitalen spille hazard med arbejdernes helbred".
De ældre af jer vil kunne huske, at det var den metode, der blev brugt fra atomkraftmodstandernes side i tidernes morgen. Som bekendt vandt de første omgang! .

  • 0
  • 0

Den køber jeg ikke. De har ikke brugt sikrhedsudstyer som de har fået. Det er lige med at man skriver en fyre sedel selv vis ikke man bruger det udstyr man får til delt for at udføre et styke arbejde.Og så er den ikke længer.

  • 0
  • 0

Herhjemme har vi en lovpligtig "todages" sikkerhedskursus for at have tilladelse til at arbejde med epoxider. Bliver man overfølsom kan man ikke mere arbejde med stoffet.
For mig virker det som om folk i epoxyproduktion hos Vestas ikke er blevet tilstrækkeligt advaret/undervist og derfor må det være Vestas ansvar.

Med venlig hilsen
Katarina Liljander

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten