10 MW offshore-vindmølle på vej fra tysk producent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 MW offshore-vindmølle på vej fra tysk producent

Flere af de store vindmøllefabrikanter arbejder med planer for at bygge en 10 MW vindmølle. Men nu har tyske Senvion (tidligere Repower) lovet, at man vil afsløre detaljer omkring det konkrete projekt i forbindelse med en offshore-messe i London i juni.

Ifølge netmediet Windpower Monthly har kommunikationsdirektøren, Immo von Fallois, fortalt, at Senvion planlægger at afsløre den endnu ikke navngivne turbine i London, men ville ellers ikke give flere detaljer:

Læs også: Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del I

»Den er ikke klar endnu, men vi ved, hvornår vi vil levere, og vi har alle fakta og tal,« sagde han ifølge Windpower Monthly og tilføjede.

»Vi kommer med en meget stor vindmølle!«.

Senvion ser dermed ud til at blive den første store vindmøllefabrikant, der bekræfter sine planer om at bygge en vindmølle på 10MW eller derover.

Læs også: Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del II

MHI Vestas sælger i dag den største kendte vindmølle på 8 MW og tilbyder også en 9 MW version med samme vingefang, nemlig 164 meter.

Siemens er også på vej med kæmpe vindmølle

Den ledende virksomhed indenfor offshorevindkraft, nemlig Siemens, tilbyder en 8MW , men annonceret ved en event i Manchester sidste sommer, at man sysler med en plus 10MW vindmølle.

Læs også: Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del III

Ellers tilbyder Siemens' datterselskab Adwen også en 8 MW maskine med en verdensledende rotordiameter på 180 meter.

Senvions største vindmølle - indtil videre - er en 6,2 MW vindmølle med en 152 meter rotor.

Den blev første gang bestilt i september 2016 til et tysk vindmølleprojekt på 203 MW, skriver Windpower Monthly.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har længe undret mig, at der er økonomiske fordele ved at bygge større og større møller, som her 10 MWp.
Vingespidsernes hastighed må jo ikke nærme sig lydhastighed, så omløbstallet aftager med voksende vingelængde.
Ergo vil der være et meget stort areal (flere hundrede m2) omkring akslen, hvor ydelsen bliver lille eller nul, fordi vingens hastighed er lille. Og effekten er som bekendt kraft gange hastighed (eller moment gange vinkelhastighed).
Men tyskerne (eller måske Stiesdal i Danmark) har naturligvis regnet på det, og "tabet" i midten opvejes åbenbart af gevinsten længere ude, hvor momentarmen jo er meget stor.
Og både ved midten og længere ude reduceres effekten også, fordi vinkelhastigheden bliver mindre for større møller.
Derfor undrer det mig !!!!

  • 2
  • 1

Tak Peter! - Jeg ser ikke umiddelbart svar på min undren, men konstaterer, at konklusionen faktisk er, at det næppe kan betale sig at gå videre til 10 MW-møller, men måske OK ved visse betingelser.
Blokkens argumenter går mest på overordnede overvejelser (vægt, effekt, pris), mens min undren skyldes min fysiske viden.

  • 2
  • 1

@Holger
Du skal ikke se i absolut areal, men i forholdet mellem overstrøget areal og effektivt areal. Så længe det forhold ikke falder, då er det i orden.

  • 1
  • 1

Korrekt Chris
Tidligere bekymrede man sig ikke om den inderste trediedel af vingen, men på en vinge på 81 meter er en trediedel 27 meter den længde tvindmøllens vinger har. Derfor interesserer man sig da sandeligt for at få noget fornuftigt ud af det område også.
For ved 2 omløb per minut er hastigheden ved de 27 meter 5,4 m/sek

  • 0
  • 3

Tidligere bekymrede man sig ikke om den inderste trediedel af vingen

Som du kan læse i den ovenfor citerede blog, så anlægger man ved et mølledesign en helhedsbetragtning, hvor (den inderste tredjedel af) det linært voksende vingefang har
mindre betydning end energiproduktionen, der vokser med kvadratet på vingefanget.

Derudover kommer vindmøllerne ikke til at vokse ind i himlen, da deres vægt vokser superkvadratisk med vingefanget.

Det åbne spørgsmål er så hvor optimum ligger, for det er åbenbart endnu ikke nået.

PS. Ja, jeg drister mig til at prøve at forklare Stiesdal's materiale - det er jo som bekendt den bedste måde selv at lære det på...

  • 2
  • 0

Tidligere bekymrede man sig ikke om den inderste trediedel af vingen, men på en vinge på 81 meter er en trediedel 27 meter den længde tvindmøllens vinger har. Derfor interesserer man sig da sandeligt for at få noget fornuftigt ud af det område også.
For ved 2 omløb per minut er hastigheden ved de 27 meter 5,4 m/sek

Jeg synes at du overdriver problemet, Bjarke! Man skal passe på med at sammenligne med turbineskovle for turbiner som arbejder i fx vand. Det betyder ikke så meget at den inderste del af en vindturbine ikke har en helt perfekt aerodynamisk profil. At vindens hastighed dér ikke bremses optimalt (mht. kraftoptagelsen) betyder ikke at effekten tabes helt. Effekten i en vindturbine kommer ikke udelukkende fra det areal som bremses af rotoren. Hvis det var sådan, kunne man jo placere vindmøllerne lige op ad hinanden. Lige som den vind uden for det bestrøgne areal medvirker til møllens effekt, gør den inderste del af rotorarealet det også, faktisk selv om den aller inderste del af rotoren har en cirkelrund tværsnitsprofil helt uden postiv aerodynamisk profil.

John Larsson

  • 0
  • 1

Ingen har påstået, at den inderste del af vingerne slet ikke leverer, men de leverer forholdsvis lidt, og slet intet tæt ved vingeroden!
Johns sidste bemærkning gav mig et ide: Man kunne jo udfylde de inderste 10-20-25 meter med en cirkulær skive. Det ville formodentlig øge trykket på forsiden af hele møllen og derved bidrage mere til effekten end den smule, der nu kommer. Tårnet skulle forstærkes lidt, tror jeg!
Dette blot til eftertanke. Det vil vistnok se forfærdeligt ud, men give anledning til dekorative tiltag, f.eks. bemaling med spiraler med forskellig farve. Festligt!!!

  • 0
  • 1

Man kunne også lave en spinner som på fly propeller der dækkede den inderste trediedel. Enercon møllerne har et sådan ægformet generatorhus Den ville give mindre modstand og accellerere luften til glæde for de yderste to trediedele, men den forøgede effekt skulle nu også kræve en forstærkning af tårnet...... Men Holger, en plade med "dekorative" spiraler, ville nu nok ikke glæde ret mange der har møllen inden for synsvidde :)

  • 0
  • 1

Vind er heldigvis så gratis, hvad møllen ikke er, men kunne man for de samme kroner, få en lidt mere effektiv mølle, ville afskrivningen måske ske hurtigere :)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten