10 gode råd til lederudvikling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 gode råd til lederudvikling

Mange ledere er bedst til noget andet.

Sådan udtrykker lederkonsulent og coach Lars Hartung Honoré fra Human Upgrade sig i det seneste nummer af 'HRchefen', der udgives af Dansk HR:

»Mange ledere er blevet ledere, fordi de er gode til noget andet. Det vil i praksis sige, at man i mange virksomheder lægger ansvaret for virksomhedens største investering, nemlig lønudgiften, ud til ufaglærte.«

Den gode nyhed er, at ledelse ikke er noget, man er født til. Det skal læres. Og som i elitesport er det også i professionel ledelse sådan, at succes kommer til dem, der træner mest.

Lars Hartung Honoré har disse ti råd til lederudvikling:

1. Vær proaktiv
Dygtige ledere fokuserer på proaktivt at skabe de bedst mulige resultater ud fra de givne forudsætninger - og eventuelt at ændre disse forudsætninger. Derfor skal lederen væk fra reaktive ledelse, hvor man styrer gennem regneark og tal.

2. Træn nærvær
De fleste har udfordringer omkring følelsen af afvisning eller manglende selvværdsfølelse. Derfor skal ledere lære at være fuldt nærværende, når de kommunikere med medarbejderne.

3. Sørg for sparring
Ledere giver meget af sig selv i deres ledelse. Derfor er det vigtigt, at de har adgang til sparring og supervision for at blive bedre og mere tryg i sin ledelse.

4. Lær at lede forskellige typer
Medarbejdere - også de dygtigste - performer dårligt, hvis de ikke trives eller føler sig motiverede. Ledere skal lære hvordan man tænder ilden i hver enkelts øjne.

5. Lær at lede forandringer
Der er forandringer overalt - store og små. Det er lederens opgave at få medarbejderne støtte forandringerne og føle sig trygge ved dem.

6. Send medarbejderne til coaching
Medarbejdere presser sig på jobbet - og de presser sig privat. For mange vil for meget og skaber sig en tilværelse, de ikke kan overskue. Ledere skal ikke blande sig i medarbejdernes privatliv, og derfor bør der være mulighed for, at medarbejderne kan komme til coach uden om deres leder.

7. Skab plads til alle
Mennesker er forskellige, og som leder er det svært at elske, endsige forstå alle. Det er vigtigt at kunne arbejde respektfuldt med alle typer.

8. Fokus på udvikling af medarbejdere
Ledere finder tit styrke i at vise, at de stadig er fagligt dygtige. Men der skal være plads til at medarbejderne udvikler sig uden om lederen.

9. Giv plads
Mange mennesker motiveres ved anerkendelse, og derfor er det en vigtig lederopgave at kunne træde tilbage, hænge egoet i garderoben og give plads til andre.

10. Vis tillid
Tillid er vigtig. og derfor skal lederen lære at følge op på en måde, så medarbejderne ikke opfatter det som mistillid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten