10 Gbit/s over kabel-tv lurer lige om hjørnet

Det norske Teknisk Ukeblad har gennemgået kabel-tv'ets historie med særlig vægt på internet via antennekabler. Her kommer der om ikke så længe igen høj hastighed på linjen.

Det sker med næste version af Docsis-standarden - data over cable service interface specification.

Docsis 3.1 forventes vedtaget i løbet af efteråret, og standarden kommer til at indeholde en masse tekniske forbedringer, som vil kunne tidoble den kapacitet, det i dag er muligt at hive ud af et kabelmodem. Det vil ifølge Tekniske Ukeblad sige op til 10 Gbit i sekundet eller 1.280 megabyte i sekundet.

I første omgang, når standarden bliver taget i brug om ca. to år, vil hastigheden dog 'kun' blive forbedret med en faktor fire, altså 4 Gbit/s.

Med Docsis 3.1 bliver der også gjort op med den tidligere sondring mellem amerikanske og europæiske standarder – som hænger sammen med den måde, hvorpå en analog tv-kanal er defineret. I USA har det været 6 MHz pr. kanal og i Europa 8 MHz.

Den kommende standard kommer til at rumme 192 MHz brede kanaler. Bærebølgerne vil blive moduleret via OFDM – Orthogonal Frequency Division Multiplexing. Det er samme modulationsform, som bruges i forbindelse med LTE/4G.

Blandt øvrige forbedringer i den nye standard er bedre korrigering af fejl. Det lader sig gøre på grund af kraftigere hardware, som giver større regnekraft i de modemmer, der skal håndtere datatrafikken.

De op til 10 Gbit/s er ifølge Wikipedia for download, mens upload vil være op til 1 Gbit/s.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min erfaring med Docsis som almindelig forbruger er at latenstiden ikke er så god som på fibernet forbindelser. Skyldes det basalt set at det er et multi-peer system og at der derfor kan forekomme kollisioner og deraf følgende gensendelser?

Vil den kommende docsis standard forbedre latenstiderne i nettet? docsys 1.1 var håbløs at køre IP-telefoni hen over. Den går for det meste fint med docsys 2.0, så vil der ske er spring igen med nyeste docsys teknologi?

  • 4
  • 0

Tror det handler om at pakkestørrelsen (MTU) på et sådan net er kæmpe stor og når så man kommer med en masse små SIP pakker gir det problemer. Af samme årsag er Wifi elendigt til SIP.

  • 1
  • 0

Imens går fiber videre til 40 Gbps med NG-PON2: http://dark-fiber.tmcnet.com/topics/dark-f...

Det er naturligvis allerede muligt at køre 100 Gbps eller 45x 10 Gbps på point to point fiberforbindelser med almindeligt tilgængeligt udstyr. PON-teknologi er et alternativ hvor flere brugere deler en switch port, så at der er tale om delt medie i stil med DOCSIS.

PON teknologi idag:

GEPON: 1 Gbps downstream, 1 Gbps upstream, 64 brugere GPON: 2,5 Gbps downstream, 1,25 Gbps upstream, 64 brugere XG-PON: 10 Gbps downstream, 2,5 Gbps upstream, 128 brugere XG-PON2: 10 Gbps downstream, 10 Gbps upstream, 128 brugere NG-PON2: 40 Gbps downstream, 10 Gbps upstream, 128 brugere

Lige nu er de fleste ved GEPON eller GPON og der er enkelte der har XG-PON i forsøg. XG-PON2 er standardiseret men NG-PON2 er først klar om 2 år.

  • 2
  • 1

En speedtest/ping-test for latency giver ikke nødvendigvis samme resultat som en VoIP forbindelse over en linie der er bygget med QoS understøttet og udnyttet. VoIP er i øvrigt mere afhængig af en ensartet forløbende pakke leverance end den absolut mindste forsinkelse (når denne ikke er voldsom stor). Men det er dog helt hen i vejret at anbefale Fiber med høj hastighed/kapacit på evnen til VoIP trafik. Det er vist de færreste der taler i telefon, med en router/switch i den anden end af ens tilslutnings-fiber. Lirum larum - katten gør æg.

Der er heller ingen grund til at tale om DOCSIS under version 3.0 - disse versioner er udenfor enhver fremtid. Version 3.1 ændre jo helt den fysiske modulation og frekvensanvendelse , men anvender (efter det oplyste) mange af version 3.0's teknologier i protokollerne over den fysiske transport.

Jeg kan i øvrigt henvise til den norske artikel. Den norske journalists forståelse for COFDM, QAM og forskellen på den nuværende og den foreslåede modulation lader dog (mere end) meget tilbage at ønske. http://www.tu.no/it/2013/08/12/snart-far-v...

Lars :)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten