10 droner omgår forældede forsvarssystemer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 droner omgår forældede forsvarssystemer

Illustration: Anton_Medvedev / Bigstockphoto.com

Lørdag skabte 10 droner overskrifter verden over, da de i et koordineret angreb ramte Abqaiq, verdens største olieanlæg, og Khurai-oliefeltet i det østlige Saudi-Arabien.

De to anlæg er ejet af en af verdens største olieproducenter, statsejede Aramco, og flammerne lyste op over anlæggene i flere timer efter angrebet. Ifølge de saudiske myndigheder er brandene under kontrol.

De to angreb har, ifølge Aramco, indtil videre reduceret produktionen med 5,7 millioner tønder råolie om dagen. Det svarer til over halvdelen af landets olieproduktion, hvilket svarer til næsten 6 procent af verdens daglige olieforsyning. I Danmark er prisen på brændstof mandag steget med omkring 40 ører pr. liter, og på globalt plan er prisen på råolie steget med over 10 procent.

Indtil videre har den shiamuslimske oprørsbevægelse Houthi fra Yemen taget ansvaret for angrebet, som angiveligt skulle være et gengældelsesangreb efter et israelsk drone-angreb på en Houthi-kontrolleret flybase i Yemen i august. Det skriver mediet Middle East Eye, der også kan fortælle, at dronerne angiveligt er sendt fra en irakisk luftbase.

En irakisk efterretningsofficer har nemlig over for mediet indrømmet, at dronerne var sendt af sted fra Hashd al-Shaabi-basen i det sydlige Irak. Det giver en flydistance på mellem 500-600 kilometer, mens dronerne skulle have fløjet op til 1.300 kilometer, hvis de var afsendt fra Houthi-kontrollerede baser i Yemen.

Hvis dronerne er fløjet fra det sydlige Irak til Saudi-Arabien, har de formentlig fløjet over havet eller gennem kuwaitisk luftrum. Og netop over Kuwait er der rapporteret om en tre meter lang drone, der passerede lørdag omkring 250 meter over Dar Salwa-paladset i Kuwait City.

Læs også: Fremtidens luftrum tilhører dronesværmene

FN: Oprørsgrupper har adgang til langtrækkende droner

Krigen i Yemen bliver af mange opfattet som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran på hver sin side, hvor iranerne støtter Houthi-bevægelsen, mens Saudi-Arabien støtter den siddende regering. Og droner har efterhånden fået en central rolle i konflikten, blandt andet fordi Houthi-bevægelsen i dag har adgang til meget langtrækkende droner.

En FN-rapport fra januar i år dokumenterer, at Houthi-bevægelsen har fået adgang til droner med en rækkevidde på op til 1.500 kilometer. Dermed kan oprørsbevægelsen nå langt ind i Saudi-Arabien. Indtil august sidste år havde man kun observeret de såkaldte Qasef-1-droner, med en rækkevidde på op til 150 kilometer, hvilket kun lige akkurat er nok til nå de sydligste regioner i Saudi-Arabien.

Men for et år siden opdagede FN-panelet en ny type droner med en markant kraftigere motor. Fra september til januar 2019 har FN inspiceret fem af den type fly, som har vist sig i stand til at kunne bære 18 kilo sprængstoffer.

»I september 2018 har panelet inspiceret en ny type UAV (drone, red.), som omtales om UAV-X i rapporten og er karakteristisk med sin distinkte V-formede halefinne og en mere kraftfuld motor,« skriver FN-panelet i sin rapport.

Det skulle give dronen en tophastighed på op mod 250 km/t og give en rækkevidde på op til 1.500 kilometer.

Oprørsbevægelsen Houthi har angiveligt adgang til langtrækkende droner som denne. Billedet er fra en FN-rapport omkring borgerkrigen i Yemen. Illustration: FN

Om det er den type droner, der er brugt i lørdagens angreb, er uvist, da de saudiske myndigheder ikke har delt tekniske detaljer om dronerne med omverdenen. Tidligere har de også afvist at give FN mulighed for at inspicere styringssystemerne til droner, der tidligere er skudt ned eller har udløst sig selv over Saudi-Arabien.

I Abu Dhabi har FN-panelet dog kunnet undersøge en tysk-fremstillet motor fra virksomheden 3W-Modellmotoren Weinhold GmbH i Hanau i Tyskland, som angiveligt skulle stamme fra en drone som Houthi-bevægelsen har brugt i et droneangreb.

Læs også: Derfor kan en enkelt droneoperatør forstyrre julen for titusindvis af flypassagerer

Danske dronebekæmpere: Traditionelle forsvarssystemer er ikke effektive

De seneste år har droner været involveret i mange konflikter i luftrummet, både militært og civilt. Det har de, fordi de er forholdsvist billige at fremstille, er svære at skyde ned, og efterhånden kan forårsage stor skade, som lørdagens angreb med al tydelighed har vist. Ifølge Wim Zwijnenburg, seniorforsker ved den hollandske fredsorganisation PAX, kan en drone med samme kapacitet som weekendens 10 droner, anskaffes for omkring 100.000 kroner. Det oplyser han til New York Times.

Samtidig er forsvarssystemerne på landjorden i dag ikke gearet til droneangreb, lyder det fra danske dronebekæmpere MyDefence.

»Det understreger bare, at traditionelle luftforsvarsystemer ikke er effektive til at detektere eller afbøde den her trussel fra lave, langsomme og små droner. Oplysninger tikker ind time for time, men faktum er, at de her angreb rammer kritisk infrastruktur og skaber stor ødelæggelse,« skriver danske MyDefence i en pressemeddelelse.

Jammere kan stoppe dem

Den nordjyske virksomhed arbejder med dronebekæmpelse og har for nylig modtaget direkte økonomisk støtte fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon for at videreudvikle sin teknologi til dronebekæmpelse. MyDefences teknologi sigter på at uskadeliggøre små kommercielle droner, som er et stigende problem på grund af deres lave pris og store udbredelse.

Læs også: Nordjysk dronebekæmper imponerer amerikansk forsvar

For at stoppe de førerløse fly har MyDefence udviklet trådløse sensorer og jammere.

»De trådløse sensorer bliver brugt til at opfange videosignaler, som sendes tilbage fra dronen tilbage til piloten, kontrolsignaler, som bliver sendt til dronen fra pilotens fjernbetjening og dertil telemetrisignaler – for eksempel batteristatus og position – som dronen sender tilbage,« har Dan Hermansen tidligere forklaret til Ingeniøren

Sidste år blev flytrafikken over Gatwick-lufthavnen i London voldsomt generet af droner. Senest har klimaaktivister fra gruppen Heathrow Pause meldt ud, at de ville sende droner ind over den store engelske lufthavn for at sabotere flytrafikken. Det lykkedes dog ikke, da lufthavnen har iværksat en række jamming-metoder.

Selvom Danmark ikke direkte har oplevet drone-angreb, så bliver der alligevel diskuteret droner i den kommende tid. Mandag indledte Københavns Byret således en stor terrorsag. Sagen er kendt som dronesagen, hvor en række tiltalte sidder på anklagebænken for at have udstyret Islamisk Stat med dronedele fra 2012 til 2017.

Læs også: Spoofing forhindrer fly i at lande i israelsk lufthavn med GPS

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min 3500kr drone kan jeg programmere til at flyve en rute via waypoints. Det gør den selvom den mister forbindelsen. Den vil nok få problemer, hvis GPS signalet ryger, men mon ikke også man kan gøre ting og sager der?

  • 8
  • 0

Den vil nok få problemer, hvis GPS signalet ryger, men mon ikke også man kan gøre ting og sager der?

Hvis den skal flyve lange afstande over ørken eller og vand så bliver det svært. Så er der enten satellitbaseret navigation (fx. GPS), jordbaseret navigation (LORAN-C) eller autonom navigation (dvs. inertial navigation system). Der er normalt ingen terrain features som kan bruges til navigation.

INS er meget svært at få til at virke præcist over lang tid og afstande. Jordbaseret kræver meget høje sendemaster (ca. 200m) og virker rækker kun med jordens krumning og præcisionen falder kraftigt med afstanden. Ydermere kan det jammes nemmere end satellitbaseret kommunikation. Jeg tror mere på en meget retningsbestemt GPS modtager - dronen ved i forvejen hvor satellitterne er og kan derved dreje en eller flere extremt retningsfølsomme antenner i den retning.

  • 2
  • 0

Den kan bare flyve efter kompas, solen, månen eller stjerner.

Men når den så er fremme ved målet, så skal den ramme primært ved hjælp af billedgenkendelse.


Et stort olierafenaderi fyldt med brændbare væsker.
Selv mindre bål har en tendens til at ville brede sig meget hurtigt i sådanne miljøer.

10 droner af f.eks 18kg sprængstof behøver ikke være mere præcise end de bare skal ramme et eller andet sted indenfor perimeter hegnet for at lave lidt ravage og få tændt et bål.

  • 5
  • 1

Men når den så er fremme ved målet, så skal den ramme primært ved hjælp af billedgenkendelse. Det er militær teknologi som en oprørsgruppe formodentlig ikke råder over.

Den slags oprørsgrupper får jo angiveligt støtte fra div. lande, der fører stedfortræderkrig. Her er det angiveligt Iran. Tror ikke nødvendigvis, at de ikke har adgang til den slags.
Min lille 1000kr. mikrodrone kan fx ansigtsgenkende, så den kan sættes til at følge mit ansigt alene. Det er ikke raketvidenskab i dag at lave den slags. Men selvfølgelig skal de også jamme signalerne, så man ikke bare kan købe enhver billig fpv-drone og så bare flyve hen med en bombepakke.

Jeg tænker bare, at der nok skal lidt mere til for at være sikker og det er ikke noget der er 10 år ude i fremtiden. Det er noget de sikkert leger med allerede.

  • 0
  • 0

Muligvis men hvordan vil du træne dit neurale netværk til at genkende målet?

Du bruger kun neurale netværk når du ikke har et godt billede af hvad du sigter efter men gerne vil sige "ram noget der ligner et raffinaderi".

Hvis du har luft eller satellitfotos af det du vil ramme, bruger du ikke neutrale netværk til impact fasen, men kan muligvis godt bruge det til at nå frem til målzonen.

Billederne USA har frigivet, hvor fire trykbeholdere på række er ramt præcist ens, er nærmest vandtæt modbevis for at der er brugt neurale net i targeting fasen.

  • 5
  • 1

Tror ikke nødvendigvis, at de ikke har adgang til den slags

- dét var da ellers noget af en sætning! :)
Hvis vi lige (midlertidigt) fjerner 'nødvendigvis', står der:
"Tror ikke, at de ikke har adgang til den slags", som vel svarer til:
"Tror, at de har adgang til den slags"!?
Skal vi så have 'nødvendigvis' i spil igen, kunne vi fx. skrive:
"Tror, (at) de muligvis har adgang til den slags".
Ville det (nogenlunde) 'dække' dit budskab? ;)

  • 1
  • 3

Et stort olierafenaderi fyldt med brændbare væsker.
Selv mindre bål har en tendens til at ville brede sig meget hurtigt i sådanne miljøer.

Nej et olierafinaderi er i virkligheden overordenlig sikkert, tanke og destilationskolloner er spredt ud over et stort område så en brand ikke umidelbart kan sprede sig til nabo installationerne.
Dem der tegner olierafinadrier har normalt tænkt sig rigtigt godt om.

10 droner af f.eks 18kg sprængstof behøver ikke være mere præcise end de bare skal ramme et eller andet sted indenfor perimeter hegnet for at lave lidt ravage og få tændt et bål.

18 kg sprængstof i fri luft er ikke ret meget, en olietank eller destilationskollone skal rammes meget præcist for at sætte dem i brand.
Shellhuset blev ramt af 10 x 500 punds bomber, formentlig indeholdende omkring 125 kg sprængstof, "kastet ind gennem vinduerne", på den i forhold til et olierafinader lille bygning.

  • 2
  • 1

I artikel og flere indlæg (de fleste) blandes de forskellige typer droner sammen.
- der er de små droner, som starter med hobby og ender med militære udgaver til lokal rekognoscering. Måske håndstartede hvis fastvingede
- der er størrre / store droner, som i denne sammenhæng er militære droner. Rækkevidder vel over få kilometer til 1.000 km eller mere.

Artiklen taler primært om Qasef-1, og videreudviklede, droner; kan findes på Wikipedia.
Billedet viser et vingespand på omkring 10 m.
Den størrelse er nødvendig aht. Rækkevidde og payload (18 kg ?).

Artiklen nævner Heathrow; her var det små droner - hvilket er ubehageligt nok til det formål. Med payloads fra melposer til kanonslag kan de ydeligere være frygtindgydende terror-våben.

Detektion og bekæmpelse af disse dronetyper er forskellig, og det er givet vis ønskelig, at det sker udenfor den kritiske perimeter. Hvem vil have en drone, stor eller lille, i hovedet ?
Igen spiller “målområdet” stor betydning: en lufthavn er mest tom plads, hvilket ikke gælder for et stadion, en menneskeforsamling eller et industrianlæg.

  • 1
  • 0

I artikel og flere indlæg (de fleste) blandes de forskellige typer droner sammen.

For ikke at tale om sammenblandingen af droner og missiler.

Missiler starter et sted og havner et andet, men ikke nødvendigvis i en lige linje.

Droner er "droner rundt" og vender oftest tilbage til deres udgangspunkt.

Fremdrift og opdriftsmekanismer er derimod ikke vigtige for distinktionen.

Droner har fået deres navn fra de hankønnet i bistader, der udviser samme opførsel.

Det der ramte i Saudiarabien er helt klart missiler.

Se endvidere:

https://www.armscontrolwonk.com/archive/12...

  • 2
  • 1

Hvordan jammer man en drone som eventuelt var forbundet op som det Svenske Bofors RBS 56 BILL missil?

Ja, det er forbundet med en ledning!

The RBS 56 BILL is a Swedish manportable SACLOS wire-guided anti-tank missile developed by AB Bofors.

  • 0
  • 4

Nu da PHK har fastslået det slet ikke drejede sig om droner, men om missiler, så er henvisningen til det danske dronejammingsystem vel ikke videre relevant, selv om det da er spændende nok i sig selv. Men efter det oplyste snuser og jammer det på retur- og styresignalet mellem drone og operatør. Men SÅ lang to-vejskommunikation er der vel næppe tale om med disse ikke-droner.
Det er vel “fire and forget” og ligner mere WWIIs “flyvende bomber” - blot i noget mere avanceret udgave.

  • 0
  • 0

men der skulle dog ganske la...ange tråde til for at nå Abqaiq fra Iran(q?), Yemen eller hvor det aktuelle angreb end måtte være udgået fra! ;)

Hvem siger at dronen, hvis det var det der var tilfældet, blev styret fra Iran?
Var det da den kineske allemands drone der blev anvendt her?
Du må have gode forbindelser hvis du ligger inde med den viden.

Dette handler om at virksomheder i krise områder skal revurdere deres trusselsniveau.
Der er rigeligt med våbensystemer til at håndterer både små og store droner.

Og kreativiteten hos terrorister, statsstyret eller ej bliver nok ikke mindre ude i fremtiden.

Man kunne jo vælge Phalanx systemet, som nok skulle kunne håndterer denne type trusler.
Rent personligt så jeg gerne systemet "Metal Storm" bliver anvendt, hvor du ingen begrænsninger har og kan sende en eller flere "plader" af kugler afsted som vil flå droner fra hindanden som var de lavet af bølgepap.

  • 0
  • 0

INS er meget svært at få til at virke præcist over lang tid og afstande.


Vås!
Allerede da SAS begyndte at bruge INS på ruteflyvninger i 70’erne, kunne de danske luftkaptajner se, at russerne havde flere lufthavne omkring Moskva placeret knap en kilometer forkert på kortet. Om det så var med vilje af sikkerhedshensyn eller en fejl grundet kommunistisk slendrian, melder historien ikke noget om.

Og det var med datidens mekaniske gyroskoper, der gjorde flyselskabernes navigatører arbejdsløse. Nutidens laser- og halvleder-teknologi giver selvfølgeligt mindst lige så god præcision.

Derudover kan man jo navigere det meste af vejen på GPS, og kun bruge INS de sidste fx. 10 kilometer, eller hvor langt man nu gætter på, at GPSjammeren rækker.

  • 0
  • 0

Hvor stort et areal og hvor længe tror du Saudi kunne slippe afsted med at jamme ?

Mindst hele landet (og sikkert lidt til), indtil solen brænder ud. Det er jo en af fordelene ved et diktatur: Herskeren behøver ikke at bekymre sig så meget om andres mening.

Selvfølgeligt ville det genere flytrafikken, almindelige menneskers kørsel i bil, mobiltelefoni og meget andet, men hvis det er det, der skal til, så gør de da sikkert det.

  • 0
  • 0

Til formålet er det vel mere end rigeligt, især hvis man sørger for at sprængladningen har en fragmentationskappe egnet til målet (maskineri). Til sammenligning har en moderne artillerigranat en sprængladning på omkring 10kg, og de detoneres jo også mod mål i fri luft.


Hvis dronen kan bære en given nyttelast, må det jo være summen af sprængstof og fragmentationskappe, der er interessant.

Så hvad vejer den omtalte artillerigranat?

Næste spørgsmål er så, hvilken nyttelast dronen kan medbringe. Jeg tillader mig at gætte på, at de 18 kg, som er nævnt i artiklen, reelt er nyttelasten og ikke sprængstofvægten. Det giver simpelthen ikke mening at tale om en nyttelast, der består af en præcist defineret mængde sprængstof plus en udefineret mængde fragmentationskappe.

  • 0
  • 0

Så hvad vejer den omtalte artillerigranat?


50-60kg for at kunne modstå den anseelige tryk-, varme- og G-påvirkning affyringen giver. Det behøver en sprængladning, der trisser rundt ved max. 1,1 G, atm. tryk og stuetemp. i maven på en drone jo ikke.

Næste spørgsmål er så, hvilken nyttelast dronen kan medbringe. Jeg tillader mig at gætte på, at de 18 kg, som er nævnt i artiklen, reelt er nyttelasten og ikke sprængstofvægten. Det giver simpelthen ikke mening at tale om en nyttelast, der består af en præcist defineret mængde sprængstof plus en udefineret mængde fragmentationskappe.

Tja, hvis vi for nemheds skyld antager, at fragmentationskappens vægt svarer til en 1cm tyk jernskal udenpå en kuglerund 18kg sprængladning (volumen ~10 liter), vil jernskallen være ~2,5 liter og dermed have en vægt på ~20kg,.

En kuglerund sprængladning på 10kg vil tilsvarende have volmen på ~5½ liter, og en jernskalvægt på ~13kg.

Men afh. af hvilket materiale fuselagen er lavet af, kan den evt også fungere som fragmentationskappe.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten