Lørdag skabte 10 droner overskrifter verden over, da de i et koordineret angreb ramte Abqaiq, verdens største olieanlæg, og Khurai-oliefeltet i det østlige Saudi-Arabien.
De to anlæg er ejet af en af verdens største olieproducenter, statsejede Aramco, og flammerne lyste op over anlæggene i flere timer efter angrebet. Ifølge de saudiske myndigheder er brandene under kontrol.
De to angreb har, ifølge Aramco, indtil videre reduceret produktionen med 5,7 millioner tønder råolie om dagen. Det svarer til over halvdelen af landets olieproduktion, hvilket svarer til næsten 6 procent af verdens daglige olieforsyning. I Danmark er prisen på brændstof mandag steget med omkring 40 ører pr. liter, og på globalt plan er prisen på råolie steget med over 10 procent.
Indtil videre har den shiamuslimske oprørsbevægelse Houthi fra Yemen taget ansvaret for angrebet, som angiveligt skulle være et gengældelsesangreb efter et israelsk drone-angreb på en Houthi-kontrolleret flybase i Yemen i august. Det skriver mediet Middle East Eye, der også kan fortælle, at dronerne angiveligt er sendt fra en irakisk luftbase.
En irakisk efterretningsofficer har nemlig over for mediet indrømmet, at dronerne var sendt af sted fra Hashd al-Shaabi-basen i det sydlige Irak. Det giver en flydistance på mellem 500-600 kilometer, mens dronerne skulle have fløjet op til 1.300 kilometer, hvis de var afsendt fra Houthi-kontrollerede baser i Yemen.
Hvis dronerne er fløjet fra det sydlige Irak til Saudi-Arabien, har de formentlig fløjet over havet eller gennem kuwaitisk luftrum. Og netop over Kuwait er der rapporteret om en tre meter lang drone, der passerede lørdag omkring 250 meter over Dar Salwa-paladset i Kuwait City.
Læs også: Fremtidens luftrum tilhører dronesværmene
FN: Oprørsgrupper har adgang til langtrækkende droner
Krigen i Yemen bliver af mange opfattet som en stedfortræderkrig mellem Saudi-Arabien og Iran på hver sin side, hvor iranerne støtter Houthi-bevægelsen, mens Saudi-Arabien støtter den siddende regering. Og droner har efterhånden fået en central rolle i konflikten, blandt andet fordi Houthi-bevægelsen i dag har adgang til meget langtrækkende droner.
En FN-rapport fra januar i år dokumenterer, at Houthi-bevægelsen har fået adgang til droner med en rækkevidde på op til 1.500 kilometer. Dermed kan oprørsbevægelsen nå langt ind i Saudi-Arabien. Indtil august sidste år havde man kun observeret de såkaldte Qasef-1-droner, med en rækkevidde på op til 150 kilometer, hvilket kun lige akkurat er nok til nå de sydligste regioner i Saudi-Arabien.
Men for et år siden opdagede FN-panelet en ny type droner med en markant kraftigere motor. Fra september til januar 2019 har FN inspiceret fem af den type fly, som har vist sig i stand til at kunne bære 18 kilo sprængstoffer.
»I september 2018 har panelet inspiceret en ny type UAV (drone, red.), som omtales om UAV-X i rapporten og er karakteristisk med sin distinkte V-formede halefinne og en mere kraftfuld motor,« skriver FN-panelet i sin rapport.
Det skulle give dronen en tophastighed på op mod 250 km/t og give en rækkevidde på op til 1.500 kilometer.
Om det er den type droner, der er brugt i lørdagens angreb, er uvist, da de saudiske myndigheder ikke har delt tekniske detaljer om dronerne med omverdenen. Tidligere har de også afvist at give FN mulighed for at inspicere styringssystemerne til droner, der tidligere er skudt ned eller har udløst sig selv over Saudi-Arabien.
I Abu Dhabi har FN-panelet dog kunnet undersøge en tysk-fremstillet motor fra virksomheden 3W-Modellmotoren Weinhold GmbH i Hanau i Tyskland, som angiveligt skulle stamme fra en drone som Houthi-bevægelsen har brugt i et droneangreb.
Læs også: Derfor kan en enkelt droneoperatør forstyrre julen for titusindvis af flypassagerer
Danske dronebekæmpere: Traditionelle forsvarssystemer er ikke effektive
De seneste år har droner været involveret i mange konflikter i luftrummet, både militært og civilt. Det har de, fordi de er forholdsvist billige at fremstille, er svære at skyde ned, og efterhånden kan forårsage stor skade, som lørdagens angreb med al tydelighed har vist. Ifølge Wim Zwijnenburg, seniorforsker ved den hollandske fredsorganisation PAX, kan en drone med samme kapacitet som weekendens 10 droner, anskaffes for omkring 100.000 kroner. Det oplyser han til New York Times.
Samtidig er forsvarssystemerne på landjorden i dag ikke gearet til droneangreb, lyder det fra danske dronebekæmpere MyDefence.
»Det understreger bare, at traditionelle luftforsvarsystemer ikke er effektive til at detektere eller afbøde den her trussel fra lave, langsomme og små droner. Oplysninger tikker ind time for time, men faktum er, at de her angreb rammer kritisk infrastruktur og skaber stor ødelæggelse,« skriver danske MyDefence i en pressemeddelelse.
Jammere kan stoppe dem
Den nordjyske virksomhed arbejder med dronebekæmpelse og har for nylig modtaget direkte økonomisk støtte fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon for at videreudvikle sin teknologi til dronebekæmpelse. MyDefences teknologi sigter på at uskadeliggøre små kommercielle droner, som er et stigende problem på grund af deres lave pris og store udbredelse.
Læs også: Nordjysk dronebekæmper imponerer amerikansk forsvar
For at stoppe de førerløse fly har MyDefence udviklet trådløse sensorer og jammere.
»De trådløse sensorer bliver brugt til at opfange videosignaler, som sendes tilbage fra dronen tilbage til piloten, kontrolsignaler, som bliver sendt til dronen fra pilotens fjernbetjening og dertil telemetrisignaler – for eksempel batteristatus og position – som dronen sender tilbage,« har Dan Hermansen tidligere forklaret til Ingeniøren
Sidste år blev flytrafikken over Gatwick-lufthavnen i London voldsomt generet af droner. Senest har klimaaktivister fra gruppen Heathrow Pause meldt ud, at de ville sende droner ind over den store engelske lufthavn for at sabotere flytrafikken. Det lykkedes dog ikke, da lufthavnen har iværksat en række jamming-metoder.
Selvom Danmark ikke direkte har oplevet drone-angreb, så bliver der alligevel diskuteret droner i den kommende tid. Mandag indledte Københavns Byret således en stor terrorsag. Sagen er kendt som dronesagen, hvor en række tiltalte sidder på anklagebænken for at have udstyret Islamisk Stat med dronedele fra 2012 til 2017.
Læs også: Spoofing forhindrer fly i at lande i israelsk lufthavn med GPS
