10 cm sand skal redde miljøet i Odense Fjord
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 cm sand skal redde miljøet i Odense Fjord

Sådan ser det ud, når sandet ved hjælp af bl.a. GPS, en pram og en gravko bliver fordelt i snorlige rækker ud over Odense Fjord i det forsøg, som Mogens Flindt fra Biologisk Institut på SDU sammen med bl.a. de to ph.d.-studerende Troels Lange og Nele Wendländer er i gang med. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

De seneste uger har biologer slået alarm i Ingeniøren, fordi vandmiljøet i Danmark har det værre, end man har antaget gennem flere år.

Der er behov for politisk indgreb, men også videnskabelig udvikling af bæredygtige marine virkemidler, der kan bistå til at genoprette den gode miljøtilstand, så Danmark kan opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Sådan et nyt værktøj er Syddansk Universitet, SDU, sammen med Odenses havnemyndighed, Lindø Port of Odense A/S og DHI netop gået i gang med at teste i stor skala i Odense Fjord. Metoden kaldes sand-capping og er udviklet af biolog og lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut ved SDU og hans team.

Det går ud på at lægge 10 cm ’overskudssand’ fra en tilsandet sejlrende på den havbund, der i dag er dækket af et tykt lag livløst mudder. Metoden skal forbedre lysgennemtrængning i vandet og gøre det muligt for ålegræs at gro, samtidig med at havnens CO2-udledning falder, fordi sandet ikke skal sejles langt væk.

Problemet: Blæretang belastet med epifytter skaber en mudret bund, hvor ålegræs ikke kan vokse. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Mogens Flindt fik ideen til sand-capping for 6-7 år siden, da havnemyndigheder gav udtryk for, at sandvandringerne blev stadigt værre, efter at ålegræsset havde tabt slaget ude på kysten.

Det betød, at store mængder sand blev skyllet ned i sejlrenderne, der ofte skulle restaureres, og sandet sejles ud af fjorden og deponeres på klappladser. De oplysninger koblede Mogens Flindt til udvikling af sand-capping.

Problemet er, at efter mange års næringsstofbelastning fra især landbruget og omfattende algevækst, er bunden i Odense Fjord mange steder dækket af et metertykt lag mudder. Dette sediment er meget let og har et højt vandindhold. Det betyder, at der kun skal lidt bølger til, før mudderet bliver ophvirvlet.

Ingen kompakt bund

»Det ene sted, hvor vi tester sand-capping, er der op til 8-10 procent organisk indhold. Hvis man f.eks. dykker, har man ingen vægt, men alligevel kan man trykke armen ned gennem sedimentet uden at mærke væsentlig modstand,« forklarer Mogens Flindt.

Derfor kan rødderne fra det eftertragtede ålegræs, der effektivt kan binde næringsstoffer som kvælstof og dermed forbedre vandmiljøet, ikke få fat og gro, ligesom der heller ikke er lys nok, hvis bunden hele tiden hvirvles op.

I dag er mudderindholdet på bunden af cirka 40 procent af fjorden for højt, til at ålegræsset kan vokse.

»Så jeg fik ideen til at drysse sandet over mudderbunden, så der kommer tyngde på, så ålegræsset kan få fat og genvinde terræn,« siger Mogens Flindt.

Biologen har sammen med sine kolleger lavet eksperimenter i laboratoriet for at se, om teorien også holdt stik i virkeligheden, og forsøgene virkede overbevisende.

På baggrund af de lovende forskningsresultater støtter Miljø- og Fødevareministeriet forsøget i Odense Fjord, hvor man som det første sted i verden forsøger med sand-capping i et storskala-forsøg.

Løsningen: Sand-capping får sandet til at fordele sig jævnt over bunden i et lag på 10 cm oven på mudderet. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Inden de forsøg havde SDU dog lavet forsøg for at se, om naturen selv ville kunne nedbryde det organiske materiale gennem mikrobielle processer. Men det ville tage måske 100 år, fordi der kun er ganske lidt ilt i muddersedimentet.

SDU har sammen med DHI kortlagt 130 lokaliteter i Odense Fjord og valgt to steder i Natura-2000-­område nummer 110 ud på henholdsvis én og to hektar havbund på 1,5-4,5 meters vanddybde. Man begyndte med sand-capping 22. maj, og de første prøver viser, at sandet har lagt sig meget fint og jævnt oven på mudderet.

5 cm sand ville være nok

I laboratoriet havde SDU testet metoden ved variable strømhastigheder og set, hvor meget bunden blev ophvirvlet, og hvordan iltforholdene endte. Konklusionen var, at et lag på bare 5 centimeter var fint.

»Men rent praktisk vil entreprenøren gå med livrem og seler, så det bliver 10 centimeter i stedet. Hvis det så ender med kun at være 7-8 cm nogle steder, vil der være en buffer. Det er jo noget andet maskineri, end når vi står og nusser med det i laboratoriet,« siger Mogens Flindt.

Selve sandlaget på 10 centimeters tykkelse bliver fordelt på fjordens bund, ved at en gravemaskine på en pram strøer sandet ud over overfladen i bånd af 8 x 100 meter.

Entreprenøren styrer placeringen ved hjælp af GPS og ved, hvor meget sand skovlen indeholder, kender skovlens bredde og maskinens rækkevidde samt sandvolumen og arealet, de lægger det ud over. Så der er fuldstændig styr på det.

Efter udlægningen spreder sandet sig på vej ned gennem vand­søjlen og giver ifølge forskerne en overras­kende homogen ny sandoverflade.

Resultatet – forhåbentlig: Forskerne håber, at de to behandlede lokaliteter i Odense Fjord kommer til at se ud som på dette foto fra en anden lokalitet af fisk over et sundt område med ålegræs. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Senere i juni går forskerne i gang med ålegræstransplantation på de to områder, der er blevet sand-capped. Ålegræssets rodzone er ikke ret dyb, så man monterer enten ålegræsskud på nogle rammer, man forsigtigt trykker ned i sedimentet, eller også planter man skuddene som individuelle planter. Hvis rodstænglerne fastholdes i sandet, begynder ålegræsset at udvikle nye skud med nye rødder, og så er ålegræsset i gang.

Projektet løber over tre år, og undervejs holder man øje med udviklingen i biodiversiteten af dyr og planter, for der er stort set ikke noget liv på mudderfladerne i dag. Man måler også næringsstof-fluxe; det vil sige, hvor meget næring der siver ud af sedimentet, og hvor meget ålegræsset kan opsamle.

En triple-win-situation

Forhåbningerne er store på vandmiljøets vegne:

»Hvis vi kan dokumentere, at det her virker, bliver det en triple-win­situation. Lindø Port of Odense skal ikke bruge masser af kræfter på at sejle sandet væk, men kan drysse det af inde i fjorden, tæt på hvor de renser det op. Og så bliver det brugt til noget fornuftigt, for det er fint råstofsand,« siger Mogens Flindt.

»Og så får vi i hvert fald en forbedring af miljøforholdene i fjorden gennem bedre lysforhold. Og det er håbet, at ålegræsset får nyt territorium. Funktionelt har det været et habitat-tab, at vi har fået så udstrakte områder, hvor der er dårlige lysforhold og mudderbund,« siger han.

Det er målet, at sand-capping kan blive implementeret som metode i næste vandplansperiode, der starter i 2021, og der er stor international interesse for metoden. Således var SDU inviteret til Portugal i sidste uge og skal til Singapore i næste uge for at fortælle om metoden.

...hvis vil skal genetablere et sundt artsrigt havmiljø med stor biomasse i Danmark.

  • Stop for alla udledninger.
  • Stop for skadeligt fiskeri. Primært alt travlfiskeri.
  • Genetablering af stenrev.
  • Udlæggelse af stor områder som no-take, hvor alt fiskeri er forbudt.

Og hvad så med fiskerne og fiskeriet? Well, vi har efterhånden langt mindre skadelige måder at skaffe protein på end på jæger-samler maner! Så nedlæg lortet.

  • 12
  • 7

Bliver sandet gravet op fra en grusgrav og smidt i vandet, eller fjernes sandet fra en anden havbund i forbindelse med stenfiskeri? For klapning med bundsediment tilfører blot en del uønskede stoffer, udover at det er utilstrækkelig.
Variation i topologien i fjorden kan også ske med forhøjninger funderet med sten. Forudsat det er langsigtede løsninger der tilstræbes.

  • 1
  • 11