10 cm sand skal redde miljøet i Odense Fjord
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

10 cm sand skal redde miljøet i Odense Fjord

Sådan ser det ud, når sandet ved hjælp af bl.a. GPS, en pram og en gravko bliver fordelt i snorlige rækker ud over Odense Fjord i det forsøg, som Mogens Flindt fra Biologisk Institut på SDU sammen med bl.a. de to ph.d.-studerende Troels Lange og Nele Wendländer er i gang med. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

De seneste uger har biologer slået alarm i Ingeniøren, fordi vandmiljøet i Danmark har det værre, end man har antaget gennem flere år.

Der er behov for politisk indgreb, men også videnskabelig udvikling af bæredygtige marine virkemidler, der kan bistå til at genoprette den gode miljøtilstand, så Danmark kan opfylde EU’s vandrammedirektiv.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Sådan et nyt værktøj er Syddansk Universitet, SDU, sammen med Odenses havnemyndighed, Lindø Port of Odense A/S og DHI netop gået i gang med at teste i stor skala i Odense Fjord. Metoden kaldes sand-capping og er udviklet af biolog og lektor Mogens Flindt fra Biologisk Institut ved SDU og hans team.

Det går ud på at lægge 10 cm ’overskudssand’ fra en tilsandet sejlrende på den havbund, der i dag er dækket af et tykt lag livløst mudder. Metoden skal forbedre lysgennemtrængning i vandet og gøre det muligt for ålegræs at gro, samtidig med at havnens CO2-udledning falder, fordi sandet ikke skal sejles langt væk.

Problemet: Blæretang belastet med epifytter skaber en mudret bund, hvor ålegræs ikke kan vokse. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Mogens Flindt fik ideen til sand-capping for 6-7 år siden, da havnemyndigheder gav udtryk for, at sandvandringerne blev stadigt værre, efter at ålegræsset havde tabt slaget ude på kysten.

Det betød, at store mængder sand blev skyllet ned i sejlrenderne, der ofte skulle restaureres, og sandet sejles ud af fjorden og deponeres på klappladser. De oplysninger koblede Mogens Flindt til udvikling af sand-capping.

Problemet er, at efter mange års næringsstofbelastning fra især landbruget og omfattende algevækst, er bunden i Odense Fjord mange steder dækket af et metertykt lag mudder. Dette sediment er meget let og har et højt vandindhold. Det betyder, at der kun skal lidt bølger til, før mudderet bliver ophvirvlet.

Ingen kompakt bund

»Det ene sted, hvor vi tester sand-capping, er der op til 8-10 procent organisk indhold. Hvis man f.eks. dykker, har man ingen vægt, men alligevel kan man trykke armen ned gennem sedimentet uden at mærke væsentlig modstand,« forklarer Mogens Flindt.

Derfor kan rødderne fra det eftertragtede ålegræs, der effektivt kan binde næringsstoffer som kvælstof og dermed forbedre vandmiljøet, ikke få fat og gro, ligesom der heller ikke er lys nok, hvis bunden hele tiden hvirvles op.

I dag er mudderindholdet på bunden af cirka 40 procent af fjorden for højt, til at ålegræsset kan vokse.

»Så jeg fik ideen til at drysse sandet over mudderbunden, så der kommer tyngde på, så ålegræsset kan få fat og genvinde terræn,« siger Mogens Flindt.

Biologen har sammen med sine kolleger lavet eksperimenter i laboratoriet for at se, om teorien også holdt stik i virkeligheden, og forsøgene virkede overbevisende.

På baggrund af de lovende forskningsresultater støtter Miljø- og Fødevareministeriet forsøget i Odense Fjord, hvor man som det første sted i verden forsøger med sand-capping i et storskala-forsøg.

Løsningen: Sand-capping får sandet til at fordele sig jævnt over bunden i et lag på 10 cm oven på mudderet. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Inden de forsøg havde SDU dog lavet forsøg for at se, om naturen selv ville kunne nedbryde det organiske materiale gennem mikrobielle processer. Men det ville tage måske 100 år, fordi der kun er ganske lidt ilt i muddersedimentet.

SDU har sammen med DHI kortlagt 130 lokaliteter i Odense Fjord og valgt to steder i Natura-2000-­område nummer 110 ud på henholdsvis én og to hektar havbund på 1,5-4,5 meters vanddybde. Man begyndte med sand-capping 22. maj, og de første prøver viser, at sandet har lagt sig meget fint og jævnt oven på mudderet.

5 cm sand ville være nok

I laboratoriet havde SDU testet metoden ved variable strømhastigheder og set, hvor meget bunden blev ophvirvlet, og hvordan iltforholdene endte. Konklusionen var, at et lag på bare 5 centimeter var fint.

»Men rent praktisk vil entreprenøren gå med livrem og seler, så det bliver 10 centimeter i stedet. Hvis det så ender med kun at være 7-8 cm nogle steder, vil der være en buffer. Det er jo noget andet maskineri, end når vi står og nusser med det i laboratoriet,« siger Mogens Flindt.

Selve sandlaget på 10 centimeters tykkelse bliver fordelt på fjordens bund, ved at en gravemaskine på en pram strøer sandet ud over overfladen i bånd af 8 x 100 meter.

Entreprenøren styrer placeringen ved hjælp af GPS og ved, hvor meget sand skovlen indeholder, kender skovlens bredde og maskinens rækkevidde samt sandvolumen og arealet, de lægger det ud over. Så der er fuldstændig styr på det.

Efter udlægningen spreder sandet sig på vej ned gennem vand­søjlen og giver ifølge forskerne en overras­kende homogen ny sandoverflade.

Resultatet – forhåbentlig: Forskerne håber, at de to behandlede lokaliteter i Odense Fjord kommer til at se ud som på dette foto fra en anden lokalitet af fisk over et sundt område med ålegræs. Illustration: Troels Lange og Nele Wendländer

Senere i juni går forskerne i gang med ålegræstransplantation på de to områder, der er blevet sand-capped. Ålegræssets rodzone er ikke ret dyb, så man monterer enten ålegræsskud på nogle rammer, man forsigtigt trykker ned i sedimentet, eller også planter man skuddene som individuelle planter. Hvis rodstænglerne fastholdes i sandet, begynder ålegræsset at udvikle nye skud med nye rødder, og så er ålegræsset i gang.

Projektet løber over tre år, og undervejs holder man øje med udviklingen i biodiversiteten af dyr og planter, for der er stort set ikke noget liv på mudderfladerne i dag. Man måler også næringsstof-fluxe; det vil sige, hvor meget næring der siver ud af sedimentet, og hvor meget ålegræsset kan opsamle.

En triple-win-situation

Forhåbningerne er store på vandmiljøets vegne:

»Hvis vi kan dokumentere, at det her virker, bliver det en triple-win­situation. Lindø Port of Odense skal ikke bruge masser af kræfter på at sejle sandet væk, men kan drysse det af inde i fjorden, tæt på hvor de renser det op. Og så bliver det brugt til noget fornuftigt, for det er fint råstofsand,« siger Mogens Flindt.

»Og så får vi i hvert fald en forbedring af miljøforholdene i fjorden gennem bedre lysforhold. Og det er håbet, at ålegræsset får nyt territorium. Funktionelt har det været et habitat-tab, at vi har fået så udstrakte områder, hvor der er dårlige lysforhold og mudderbund,« siger han.

Det er målet, at sand-capping kan blive implementeret som metode i næste vandplansperiode, der starter i 2021, og der er stor international interesse for metoden. Således var SDU inviteret til Portugal i sidste uge og skal til Singapore i næste uge for at fortælle om metoden.

...hvis vil skal genetablere et sundt artsrigt havmiljø med stor biomasse i Danmark.

  • Stop for alla udledninger.
  • Stop for skadeligt fiskeri. Primært alt travlfiskeri.
  • Genetablering af stenrev.
  • Udlæggelse af stor områder som no-take, hvor alt fiskeri er forbudt.

Og hvad så med fiskerne og fiskeriet? Well, vi har efterhånden langt mindre skadelige måder at skaffe protein på end på jæger-samler maner! Så nedlæg lortet.

  • 13
  • 7

Bliver sandet gravet op fra en grusgrav og smidt i vandet, eller fjernes sandet fra en anden havbund i forbindelse med stenfiskeri? For klapning med bundsediment tilfører blot en del uønskede stoffer, udover at det er utilstrækkelig.
Variation i topologien i fjorden kan også ske med forhøjninger funderet med sten. Forudsat det er langsigtede løsninger der tilstræbes.

  • 1
  • 11

Det var fravær af mængdeangivelse, jeg studsede over, samtidig ville en analyse af dette materiale give et bedre indtryk af om det er egnet til formålet.
Kemisk analyse samt undersøgelse af partikelstørrelsesfordeling.
Mange projekter overvurderer mængderne der er sedimenteret i sejlrenderne, særligt det at en stor del er meget mobil efter placeringen. Hvor meget silt og finsand er der?
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordpartikel
https://da.wikipedia.org/wiki/Silt
https://da.wikipedia.org/wiki/Sand

  • 0
  • 6

Sandpartiklerne er tungere end det organiske mudder, efter et par år har fraktionerne byttet plads, og så er problemet dobbelt så stort.

Mudderet kan pumpes ind på land fra sugehoveder der er tunge nok. Når det har lagt et par måneder, er det tørt nok til videretransport og salg som organisk gødning.

Men skal det gøres ordentligt, så er opskriften her: Omkring 1950 blev Haderslev fjord tørlagt for at uddybe sejlrenden, derved udtørrede mudderbankerne, som folk så hentede og anvendte som naturlig havegødning.

På kort sigt koster ordentligt arbejde lidt mere, men det er mere nødvendigt end byernes grænseløse udvidelser.

  • 5
  • 3

Det er jo nok noget overdrevent at man har haft fjorden tømt for vand, men meget havbund er dog synligt når det er ekstremt ebbe.

Det er ingen overdrivelse: Haderslev fjord er forholdsvis smal, derfor har det ikke været nogen særlig stor midlertidig dæmning, som holdt havvandet ude så havnen og den fornødne del af fjorden kunne tørlægges med pumper. Den slags anlæg har været meget brugt her i landet. Eksempelvis Lammefjord holdes endnu tør og dyrkbar med pumper og dæmning.

Vandet fra oplandet blev holdt tilbage i Haderslev Dam og Stevning Dam. Sidsnævnte er opstemmet for at give vandkraft til Tørning mølle, som er et af verdens ældste vandkraftværker. Industriens vugge ligger i Christiansdal, diverse produktioner blev drevet af vandkraft fra Stevning Dam. Disse vandmøller producerer endnu elektrisk strøm til det offentlige net, og det er anlagte dæmninger, der giver faldhøjden eller drivkraften.

  • 5
  • 0

Hvor meget kan vandmiljøet forbedres med en bølgehøvl udenfor Halshuse (Enebærodden) ? Der skal så lægges rende og rør til nordvest-enden af Odense Fjord indenfor flakket, så det kølige og tunge Kattegat-vand kan friske det lune og lette fjordvand op i årenes løb, måske 10-20 år. Dog hjælper det næppe syd for Vigelsø, og mellem Bregnø og Midskov.
Tilsvarende for Kerteminde Fjord, men bølgerne i Storebælt er mindre.

  • 0
  • 0

Det er ingen overdrivelse: Haderslev fjord er forholdsvis smal, derfor har det ikke været nogen særlig stor midlertidig dæmning, som holdt havvandet ude så havnen og den fornødne del af fjorden kunne tørlægges med pumper. Den slags anlæg har været meget brugt her i landet. Eksempelvis Lammefjord holdes endnu tør og dyrkbar med pumper og dæmning

- som Haderslevborger (siden 1981) har jeg tilladt mig at spørge vor lokale museumsleder om sagen; han svarer:

Det har jeg aldrig hørt om og jeg vil også tvivle meget på at man kan holde dammens vand tilbage i den tid det vil tage at uddybe sejlrenden. Og hvilke maskiner havde man, der i 1950 kunne køre rundt i mudderet og grave sejlrende. Jeg tror ikke på det, men sender din mail videre til arkivet, hvor de har aviserne fra den gang

  • jeg håber, det lykkes at finde noget 'avisomtale'. I så fald vil jeg referere det her i spalterne! :)

(Jeg fandt iøvrigt denne artikel:
https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift...
, der er fra begyndelsen af 50erne, og som ikke omtaler uddybninger efter 1920erne).

  • 3
  • 0

Det har jeg aldrig hørt om og jeg vil også tvivle meget på at man kan holde dammens vand tilbage i den tid det vil tage at uddybe sejlrenden.

Nu ringede jeg og talte med pågældende, og derfor må jeg her indrømme, at jeg der for nogle år siden må have mistolket hans beretning: Mudderet blev gravet eller pumpet op på kajen, hvor det så lå til udtørring.

Men jeg fastholder, at anlægsarbejdet med at holde vandet tilbage, eller om det er muligt, beror på lokale forhold, som vil være afgørende for om den ene eller anden metode kan vælges.

  • 1
  • 0