1 ud af 300.000.000 chance for at Higgs alligevel ikke er opdaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

1 ud af 300.000.000 chance for at Higgs alligevel ikke er opdaget

Fysikerne ved Cern er nu blevet yderligere bestyrket i visheden om, at den sagnomspundne Higgs-partikel eksisterer. Et af de forskerhold, der jagter eksistensen af Higgs-partiklen ved Cern, rapporterer nu såkaldte 5,9 sigma-data i forhold til sandsynligheden for, at partiklen eksisterer.

Det svarer ifølge BBC til, at der nu kun er en 1 ud af 300.000.000 chance for, at partiklen ikke eksisterer, og at resultaterne i stedet skyldes statistiske tilfældigheder.

Den formelle sigma-grænse for at kunne hævde, at partiklen findes, baseret på data fra acceleratoren Large Hadron Collider er 5, hvilket svarer til en chance på 1 ud af 3,5 millioner for, at partiklen ikke eksisterer.

Hvis Cern i år kan annoncere opdagelsen af den partikel, som Peter Higgs forudsagde eksistensen af i 1964, er den nu 83-årige professor et godt bud på en af nobelprismodtagerne i 2013. Her er Peter Higgs fotograferet for fire år siden under et besøg ved Cern. (Foto: Claudia Marcelloni/Atlas) Illustration: Claudia Marcelloni/Atlas

Læs også: Higgs'en er i hus og det ligner en nobelpris

Og det var netop sigma 5, et hold forskere ved Atlas-detektoren ved LHC den 4. juli på et pressemøde kunne fortælle, de havde. Før det havde et andet forskerhold ved CMS-detektoren oplyst, at de havde fået sigma-resultater mellem 4,9 og 5.

Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har tidligere forklaret følgende om Higgs-partiklen og dens relevans:

'Udgangspunktet for Higgs-mekanismen, som den blev formuleret i 1964 af Peter Higgs og to andre forskningsgrupper uafhængigt af hinanden, var en forklaring på, hvorfor elementarpartikler har forskellig masse.

Higgs-feltet findes overalt i universet, og påvirker elementarpartikler som elektroner og kvarker forskelligt og giver dem derved forskellig masse - fotonen mærker slet ikke Higgs-feltet og er derfor masseløs.'

Dokumentation

BBC: Higgs boson results from LHC 'get even stronger'

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg går lidt ud fra, at når de nu har forholdsvis entydigt bekræftet at Higgs-partiklen findes, så skal en del af fysikken revideres.

Derfor falder min tanke på sidste sætning:
"... fotonen mærker slet ikke Higgs-feltet og er derfor masseløs."

Og nu kommer så det reelle spørgsmål, som der måske endnu ikke er svar på efter opdagelsen
- Hvordan kan fotoner så stadig blive påvirket af den gravitationelle tiltrækning (jeg går ud fra Higgs-partiklen / virkelig mange Higgs-partikler fra sorte huller, eller for den sags skyld meget tunge genstande i universet?

  • 0
  • 0
  • Hvordan kan fotoner så stadig blive påvirket af den gravitationelle tiltrækning

Fotoner bevæger sig på geodæter. Når rummet krummer drejer de med som en flyvemaskine fra København til Tokya - som jo også flyver "ligeud" hele vejen.

  • 0
  • 0

Det resultat bør få Higgs-fornægterne til at lægge sig fladt ned og sige undskyld.

Hør nu her. Hvor mange køber ikke lotto hver uge og tror de har en chance for at vinde? En til 300.000.000 er såmænd slet ikke så ringe odds, jeg vil vædde på at der er nogen der tager chancen og diskussionen vil fortsætte uanfægtet. Grundlæggende har intet ændret sig: Enten findes den eller den findes ikke. 50/50.

  • 0
  • 0

Det er jo noget værdiladet, når der i overskriften (og flere ander steder) tales om chance for at Higgs ikke er der. Der kunne lige så godt have stået risiko.

Sandsynlighed, om jeg må be'.

(det var lidt nemmere end at forholde sig til selve hr. Higgs og de mange nulller)

  • 0
  • 0

Det viser sig nok et den partikel i virkeligheden er inderkernen af atomet, altså den del der befinder sig aller inderst inde, stabiliseret af de frem og tilbage gående, spiral snoede partikeler der bevæger sig mellem inderkernen og yderkernens skal. Naturligvis er den svær at finde med dagens kendte teknologi, men jeg lover jer den findes, det ser bare anderledes ud end man skulle tro, eller end beregningerne siger de er trods alt kun regnestykker ikke billeder.

  • 0
  • 0

Ved at sammensætte millisekund for millisekund af den støj der kommer ud af TV-højtaleren, selvfølgelig kun udvalgte bits, kan jeg få budskabet frem der siger: "Higgs partiklen findes ikke"... og tage det som et bevis :o)... Det tager sikkert lige så lang tid det tog at "finde" Higgs. Dens eksistens er en illusion !

Men for de 30 milliarder eller mere, ser investorene da helst at det ikke var en forgæves investering... jeg ved den ikke eksisterer og så må i gøre nar lige så meget i lyster... statistisk "fysik" er dårlig fysik der ikke bygger på erkendelse, men på antal bits for og imod en eller anden "teori" ! Kun èn ting kan give masse til en partikel og det er "tiden", men den er udenfor enhver diskussion fordi de fleste mener tid kun er en ren psykologisk faktor. Men når tid ikke eksisterer, eksisterer bevægelse (hastighed) heller ikke !

Namun, Anda semua "tahu" lebih baik, sehingga apa....

  • 0
  • 0

Da jeg i mine unge dage startede min tekniske karriere som elektriker, var jeg en dag ude hos en ældre kunde, som var lidt af en særling, men egentlig meget kvik. Han havde i sin iver for perfektionisme sat dymomærkater på alle kontakter i huset med teksten Tændt og Slukket. Men i trappeopgangen var der korrespondancetænding, så han måtte konstant flytte mærkaterne, da kontaktens funktion tilsyneladende ændrede sig, og det ville han gerne have mig (eksperten) til at rette! Grundet hans begrænsede forståelse for elektriske kredsløb var det mig umuligt at forklare logikken i systemet, og jeg måtte selvfølgelig forlade stedet med uforrettet sag. Kunden indikerede kraftigt at JEG ikke forstod problematikken grundet min unge alder og manglende erfaring. Ak-ja, men jeg kunne da tage det med et smil :-)

Mon ikke verdens førende eksperter inden for partikelfysik også smiler lidt, når "kvikke hoveder" modsiger deres resultater, som endda er eftervist på nogle af menneskehedens dyreste og mest avancerede instrumenter til formålet. Jeg lærte noget den dag hos min kunde, nemlig at lytte til eksperterne. Jeg har derfor principielt ikke nogen hjemmestrikket Higgs teori eller min egen egen hobbyversion af kvantemekanikken. Men jeg nyder at læse om emnet, selv om det ofte er svært for min lille ingeniørhjerne af fatte både de store sammenhænge og de forunderlige detaljer. Og det har jeg det fint med :-)

  • 0
  • 0

Ved at sammensætte millisekund for millisekund af den støj der kommer ud af TV-højtaleren, selvfølgelig kun udvalgte bits, kan jeg få budskabet frem der siger: "Higgs partiklen findes ikke"... og tage det som et bevis :o)... Det tager sikkert lige så lang tid det tog at "finde" Higgs. Dens eksistens er en illusion !

Men for de 30 milliarder eller mere, ser investorene da helst at det ikke var en forgæves investering... jeg ved den ikke eksisterer og så må i gøre nar lige så meget i lyster... statistisk "fysik" er dårlig fysik der ikke bygger på erkendelse, men på antal bits for og imod en eller anden "teori" ! Kun èn ting kan give masse til en partikel og det er "tiden", men den er udenfor enhver diskussion fordi de fleste mener tid kun er en ren psykologisk faktor. Men når tid ikke eksisterer, eksisterer bevægelse (hastighed) heller ikke !

Namun, Anda semua "tahu" lebih baik, sehingga apa....

... Og Jorden er flad!

  • 0
  • 0

hehe den er god den historie. Der er sku mange herinde der skulle lukke i med deres elendige teorier, som de har brygget sammen ude i værkstedet. Så stoler jeg sku mere på en hær af fysikere og et par maskiner til milliarder af kroner.

  • 0
  • 0

[quote]Ved at sammensætte millisekund for millisekund af den støj der kommer ud af TV-højtaleren, selvfølgelig kun udvalgte bits, kan jeg få budskabet frem der siger: "Higgs partiklen findes ikke"... og tage det som et bevis :o)... Det tager sikkert lige så lang tid det tog at "finde" Higgs. Dens eksistens er en illusion !

Men for de 30 milliarder eller mere, ser investorene da helst at det ikke var en forgæves investering... jeg ved den ikke eksisterer og så må i gøre nar lige så meget i lyster... statistisk "fysik" er dårlig fysik der ikke bygger på erkendelse, men på antal bits for og imod en eller anden "teori" ! Kun èn ting kan give masse til en partikel og det er "tiden", men den er udenfor enhver diskussion fordi de fleste mener tid kun er en ren psykologisk faktor. Men når tid ikke eksisterer, eksisterer bevægelse (hastighed) heller ikke !

Namun, Anda semua "tahu" lebih baik, sehingga apa....

... Og Jorden er flad!

[/quote]

Så, så! Ikke gøre grin med folks religion.

  • 0
  • 0

[quote]Det resultat bør få Higgs-fornægterne til at lægge sig fladt ned og sige undskyld.

Hør nu her. Hvor mange køber ikke lotto hver uge og tror de har en chance for at vinde? En til 300.000.000 er såmænd slet ikke så ringe odds, jeg vil vædde på at der er nogen der tager chancen og diskussionen vil fortsætte uanfægtet. Grundlæggende har intet ændret sig: Enten findes den eller den findes ikke. 50/50. [/quote]

Tværtimod: Grundlæggende har alt ændret sig.

  • 0
  • 0

Jeg lærte noget den dag hos min kunde, nemlig at lytte til eksperterne. Jeg har derfor principielt ikke nogen hjemmestrikket Higgs teori eller min egen egen hobbyversion af kvantemekanikken. Men jeg nyder at læse om emnet, selv om det ofte er svært for min lille ingeniørhjerne af fatte både de store sammenhænge og de forunderlige detaljer. Og det har jeg det fint med :-)

Kan ikke siges bedre....

  • 0
  • 0

Ved at sammensætte millisekund for millisekund af den støj der kommer ud af TV-højtaleren, selvfølgelig kun udvalgte bits, kan jeg få budskabet frem der siger: "Higgs partiklen findes ikke"... og tage det som et bevis :o)... Det tager sikkert lige så lang tid det tog at "finde" Higgs. Dens eksistens er en illusion !

Det kan enhver, men du kan dæleme ikke gøre det med 5,9 sigma på den måde....

Hvordan regner du i øvrigt med + 50 betydende cifre i dit regneark? Du skylder stadig en forklaring på det.

  • 0
  • 0

Jeg hørte for nylig en forsker i konspirationsteorier i radioen. Hans første spørgsmål til en eventuel konspirationsteoretiker er altid det samme, når han vil afgøre, om der er tale om en konspirationsteori eller ej.

Spørgsmålet lyder:

Hvad skal der til for at få dig til at skifte mening? Hvilke fakta eller argumenter kan overbevise dig?

Hvis svaret er, at det er der intet der kan, dømmer han øjeblikkeligt konspirationsteori. Det typiske kendetegn er nemlig den fuldstændige uoverbeviselighed.

I den sammenhæng er det værd at bemærke udsagnet fra Husen, der tidligere kaldte sig Bernt Barkholz:

jeg ved den ikke eksisterer

  • 0
  • 0

Jeg hørte for nylig en forsker i konspirationsteorier i radioen. Hans første spørgsmål til en eventuel konspirationsteoretiker er altid det samme, når han vil afgøre, om der er tale om en konspirationsteori eller ej.

Spørgsmålet lyder:

Hvad skal der til for at få dig til at skifte mening? Hvilke fakta eller argumenter kan overbevise dig?

Hvis svaret er, at det er der intet der kan, dømmer han øjeblikkeligt konspirationsteori. Det typiske kendetegn er nemlig den fuldstændige uoverbeviselighed.

I den sammenhæng er det værd at bemærke udsagnet fra Husen, der tidligere kaldte sig Bernt Barkholz:

[quote]jeg ved den ikke eksisterer

[/quote]

Du må da indrømme at de er ganske underholdne - F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

  • 0
  • 0

F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

Hvad er det for noget pladder at skrive Kim, og hvad får du ud af det ?

At du mener Newton's love er 'komplet vanvid' siger vist mere om dig end om mig.

Lidt sørgeligt (for dig), at ting du ikke kan forstå skal kaldes 'mystisk' og nu 'komplet vanvittig'.

Dine forurenende indlæg kunne kaldes underholdende, men i virkeligheden afspejler dine indlæg en kedelig mentalitet hvor man udnævner alt man ikke forstår til 'idioti'.

Føler faktisk lidt med dig og dine mindreværdskompleker, men det er altså ikke den rette måde at evindeligt at forsøge at nedgøre andre mennesker.

Gør som de gør i TV2:
"Ring til en ven".

En af dine 'venner', som du kalder det, John Ståhle, har angiveligt forstand på programmering, så måske kan du få hjælp af ham til at forstå disse simple programmer og udregninger.

Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.

  • 0
  • 0

.

Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.

Begynd nu med dig selv, Stig. Du blev jo aldrig færdig med alle de uddannelser, du påberåber dig.

Og det er altså en kendsgerning, at dine beregninger af en eller anden årsag er forkerte helt ud i det absurde. Men du må selv finde fejlen, vi andre gider ikke.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg hørte for nylig en forsker i konspirationsteorier i radioen. Hans første spørgsmål til en eventuel konspirationsteoretiker er altid det samme, når han vil afgøre, om der er tale om en konspirationsteori eller ej.

Spørgsmålet lyder:

Hvad skal der til for at få dig til at skifte mening? Hvilke fakta eller argumenter kan overbevise dig?

Hvis svaret er, at det er der intet der kan, dømmer han øjeblikkeligt konspirationsteori. Det typiske kendetegn er nemlig den fuldstændige uoverbeviselighed.

I den sammenhæng er det værd at bemærke udsagnet fra Husen, der tidligere kaldte sig Bernt Barkholz:

[quote]jeg ved den ikke eksisterer

[/quote]

Du må da indrømme at de er ganske underholdne - F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

[/quote]

Det er jeg enig med dig i. Men jeg forstår ikke denne trang til at hævde sig, som Stig og andre fantaster hele tiden fremfører. Hvis jeg havde fundet på noget ude i garagen, og det ikke passede med, hvad alle andre har fundet ud af, ville jeg nok holde lav profil og tjekke en gang til. Det kunne jo være mig, der tager fejl...

  • 0
  • 0

[quote]F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

Hvad er det for noget pladder at skrive Kim, og hvad får du ud af det ?

Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.[/quote]

Jeg gentager blot hvad du selv har skrevet - og fordi jeg skriver et enkelt indlæg af denne type så er det jo ikke ensbetydende med at alle mine indlæg er uden indhold.

Her er dit citat:

Du kan da ikke for alvor mene at jeg skal kunne huske titler på de fysikbøger jeg har læst i forbindelse med Mat/fyk gym, Mat/fys-KU samt DTH (nu DTU).

http://ing.dk/debat/122127

Men du kan jo sætte mig på plads ved at besvare alle de indlæg du ikke har besvaret – du kan begynde her:

http://ing.dk/artikel/130893-astronomer-ha...

Og så er der de formler som Albert henviser til:

http://ing.dk/artikel/130893-astronomer-ha...

Og dine påstande om at det er hypotetisk har du heller ikke besvaret:

http://ing.dk/artikel/130854-tunge-stjerne...

Og er der alle dine påstande som gerne må besvare:

http://ing.dk/debat/145630#p459499

I det hele taget så ser jeg gerne du sætter mig og alle andre på plads og den bedste måde at gøre det på er at besvare vores spørgsmål og vise vi tager fejl.

  • 0
  • 0

Når nogen angiver en sandsynlighed til at være så ringe, så er der større sandsynlighed for, at de har regnet forkert, end den sandsynlighed, de har beregnet.

  • 0
  • 0

Stig skriver:

Du kan da ikke for alvor mene at jeg skal kunne huske titler på de fysikbøger jeg har læst i forbindelse med Mat/fyk gym, Mat/fys-KU samt DTH (nu DTU).

[/quote]

Jo det kan man da godt mene. På DtH købte man selv bøgerne til ejendom, og de fleste har da nok valgt at beholde dem. Den grundlæggende viden er jo lige god i dag.

Så Stig, hvor er dine bøger? Hvorfor smed du dem ud? Ellers kig lige i reolen og giv os et par titler.

  • 0
  • 0

Når nogen angiver en sandsynlighed til at være så ringe, så er der større sandsynlighed for, at de har regnet forkert, end den sandsynlighed, de har beregnet.

Kan du underbygge den påstand, eller er det bare mundsvejr?

  • 0
  • 0

Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.

Du har fuldstændig ret i at jeg ikke er videnskabsmand og det har jeg heller aldrig hævdet jeg er - Fysik er min hobby og har været det i over 30 år og så har jeg den tvivlsomme fornøjelse at omgås de typer dagligt.

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.

Du har fuldstændig ret i at jeg ikke er videnskabsmand og det har jeg heller aldrig hævdet jeg er - Fysik er min hobby og har været det i over 30 år og så har jeg den tvivlsomme fornøjelse at omgås de typer dagligt.

[/quote]

Og så kan jeg gentage hvad Steen Hansen fra NBI skrev til dig sidste gang :

Din reaktion er desværre den sædvanlige - du bliver hånlig og nedladende frem for at tage kritikken til dig og for alvor begynde at kikke på dine beregninger

Jeg skrev og til dig efter du havde henvendt dig til Steen fra NBI og han svarede at han og jeg udvekslede tanker omkring dele af fysikken

"Jeg blev bare bedt eksplicit om at kommentere på hvorvidt jeg har et samarbejde med Kim Kaos.

Kim og jeg har diskuteret forskellige interessante fysiske fænomener, især relateret til neutrino oscillationer, kosmologi og ligevægt af forskellige strukturer såsom dværg galakser og galakse hobe. Vi har ikke publiceret sammen. En vigtig del af forsker arbejdet er at overveje og diskutere forskellige muligheder, og ja, det har vi gjort et stykke tid, og det kommer vi nok til at fortsætte med. Så, ja, jeg ville mene at jeg i den forstand samarbejder med Kim, på samme måde som jeg samarbejder med hundredevis af fysikere.

Venligst,
Steen H."

That´s the way it is............

  • 0
  • 0

Nu får ætermodstanderne et problem, for hvordan i alverden kan man forstille sig, at et fuldstændig tomt univers uden partikler af nogen som helst art - [b]heller ikke Higgs[/b] - kan give partikler masse ved en form for gnidningsmodstand/interaktion med et felt, der skal skabes af ingenting? Hvis Higgs virkelig befandt sig i partiklerne selv, og der ikke er noget udenom, hvordan kan man så skabe masse ved gnidningsmodstand mod sig selv? Det strider mod energibevarelsessætningen, idet masse = (potentiel) energi, og energi ikke kan opstå af ingenting.

Er der iøvrigt ikke én, der kan forklare mig, hvordan en partikel med en levetid på 10^-21 s kan skabe et [b]kontinuert[/b] felt, der giver andre partikler en stabil masse? Mon ikke det, man i virkeligheden har observeret, er en omdannelse af en normalt stabil æterpartikel (potentiel energi) til kinetisk energi iht. E=mc2, så man reelt set har fundet ud af, hvilken masse æterpartiklerne har?

PS. Og skal vi så ikke gå efter bolden i stedet for manden (Kim og andre)?

  • 0
  • 0

Jo det kan man da godt mene. På DtH købte man selv bøgerne til ejendom, og de fleste har da nok valgt at beholde dem. Den grundlæggende viden er jo lige god i dag.

Jeg har ikke længere mine bøger, hverken fys, mat eller datalogi. Når jeg kikker på hylderne hos mine venner så tror jeg at det er de færreste som har valgt at beholde dem. Men det er måske en generations kløft?

  • 0
  • 0

Det resultat bør få Higgs-fornægterne til at lægge sig fladt ned og sige undskyld.

Skal de lige frem undskylde? De har jo ikke gjort noget forkert, de har bare troet på en anden fysik som nu viser sig forkert. Jeg er dog helt med på at de nok bør indrømme at de tog fejl hvis direkte adspurgt, ellers er der ingen grund til at træde mere rundt i det.

  • 0
  • 0

[quote]Nu får ætermodstanderne et problem,

Næ, du opdigter et problem på baggrund af din egen manglende forståelse.[/quote]

Ja, jeg forstår ikke, hvordan man i strid med energibevarelsessætningen kan give sig selv masse, når der ikke er noget udenom til at gøre det (vakuum). Jeg forstår heller ikke, hvordan en partikel med en levetid på 10^-21 s kan skabe et kontinuert felt, der kan give andre partikler en stabil masse. Hvorfor forklarer du ikke bare, hvordan det hænger sammen i stedet for - som så mange her - at hentyde til manglende ånsevner for de vantro?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Nu får ætermodstanderne et problem,

Næ, du opdigter et problem på baggrund af din egen manglende forståelse.[/quote]

Ja, jeg forstår ikke, hvordan man i strid med energibevarelsessætningen kan give sig selv masse, når der ikke er noget udenom til at gøre det (vakuum). Jeg forstår heller ikke, hvordan en partikel med en levetid på 10^-21 s kan skabe et kontinuert felt, der kan give andre partikler en stabil masse. Hvorfor forklarer du ikke bare, hvordan det hænger sammen i stedet for - som så mange her - at hentyde til manglende ånsevner for de vantro?
[/quote]

Det store spørgsmål er om en håndfuld letforståelige (og mangelfulde) videoer kan tilfredsstille dig

http://cosmiclog.nbcnews.com/_news/2012/07...

http://www.msnbc.msn.com/id/48062124/ns/te...^12=Landing%20Content=Original=1^13=Landing%20Hostname=cosmiclog.nbcnews.com=1^30=Visit%20Type%20to%20Content=Earned%20to%20Original=1&__utmk=108777858

Eller du vil læse en mere langhåret version fra 2007 med sine huller:

[b]On Higgs mass generation mechanism in the Standard Model[/b]

http://arxiv.org/abs/hep-ph/0703280

Eller måske er det ok med wiki:

http://en.wikipedia.org/wiki/Higgs_mechanism

  • 0
  • 0

[quote]That´s the way it is............

Det har nok kostet en bajer...[/quote]

Uff sådan en professor fidus er dyr i omkostninger - dyr rødvin er hans foretrukne gift ;)

  • bortset fra det så viste jeg intet før jeg så Stigs åbne mail til Steen og hans svar her på ing.dk. og jeg var faktisk lidt forbløffet over at Stig skrev den slags mails til min(e) ven(ner) - men måske troede han at jeg var en fuprøv eller hvad ved jeg - det er også underordnet hvorfor - han fik sit svar selv om det nok ikke var det svar han håbede på.

Mere væsentligt er jo ikke hvem jeg kender eller om jeg er professor i astrofysik - det væsentlige er om det jeg skriver er korrekt eller ej - eller retter om det er i overensstemmelse med det videnskaben er kommet frem til - så længe det er det så er jeg tilfreds - om så folk tror på det jeg skriver er en helt anden sag.

Jeg ved hvad jeg kan og det må være nok - hvis Stig eller andre føler at de har behov for at mene noget andet om mig - så dem om det og hvis jeg skriver jeg snakker fysik med en række fysiskere så er det fordi det er lige hvad jeg gør - that´s it that´s that.

Og nu så jeg helst at vi giver plads til Stig så han kan begynde at svarer på alle de spørgsmål der ligger og venter - med mindre at han heller vil trække tiden ud og skrive til Albert og alle de andre og udspørger dem om mig ;)

  • 0
  • 0

@ Kim Kaos

Det store spørgsmål er om en håndfuld letforståelige (og mangelfulde) videoer kan tilfredsstille dig

Det vil vise sig, når jeg har fået studeret dem i detaljer, men jeg tvivler, for jeg har virkelig surfet meget uden at få svar på mine helt basale spørgsmål. F.eks. kan man i første link læse følgende:

The Higgs mechanism sets up a field that interacts with particles to endow them with mass, and the Higgs boson is the particle associated with that field — just as photons are associated with an electromagnetic field.

Fint nok; men bortset fra at jeg ikke tror fotonen eksisterer, må det ialtfald være sådan, at hvis vi antager, at et elektromagnetisk felt er skabt af en foton, vil dette felt kun eksistere, så længe fotonen eksisterer. Det kan vi formodentlig blive enige om. Bliver vi så i analogien, skulle higgs feltet kun eksistere i 10^-21 s (Higgs levetid), og dermed skulle partikler lynhurtigt miste sin masse, og det er jo helt klart ikke tilfældet.

Jeg er helt enig i, at partikler er masseløse. Det er der talrige beviser på som f.eks. standardmodellen, spolens energi, dobbeltspalteeksperimentet med masse etc. Jeg er også enig i, at massen skabes ved interaktion med et felt skabt af partikler med masse - jeg kalder det bare ikke Higgs, men æteren. Det giver derimod overhovedet ingen mening, at dette felt skabes af partikler med en levetid på 10^-21 s, eller at man prøver at løfte sig selv ved håret ved at partiklerne skaber sin egen masse.

Hvis verdensrummet var fuldstændig tomt bortset fra ét atom, hvad skulle så give dette atom masse? Massen er jo uafhængig af, om der er andre atomer/partikler i universet. Atomet kan selvfølgelig selv indeholde en Higgs; men det vil være i strid med energibevarelsessætningen at skabe sin egen masse = energi, og hvad skulle forårsage inerti?

  • 0
  • 0

@ Kim Kaos

[quote]Det store spørgsmål er om en håndfuld letforståelige (og mangelfulde) videoer kan tilfredsstille dig

Det vil vise sig, når jeg har fået studeret dem i detaljer, men jeg tvivler, for jeg har virkelig surfet meget uden at få svar på mine helt basale spørgsmål. F.eks. kan man i første link læse følgende:

The Higgs mechanism sets up a field that interacts with particles to endow them with mass, and the Higgs boson is the particle associated with that field — just as photons are associated with an electromagnetic field.

Fint nok; men bortset fra at jeg ikke tror fotonen eksisterer, må det ialtfald være sådan, at hvis vi antager, at et elektromagnetisk felt er skabt af en foton, vil dette felt kun eksistere, så længe fotonen eksisterer. Det kan vi formodentlig blive enige om. Bliver vi så i analogien, skulle higgs feltet kun eksistere i 10^-21 s (Higgs levetid), og dermed skulle partikler lynhurtigt miste sin masse, og det er jo helt klart ikke tilfældet.

Jeg er helt enig i, at partikler er masseløse. Det er der talrige beviser på som f.eks. standardmodellen, spolens energi, dobbeltspalteeksperimentet med masse etc. Jeg er også enig i, at massen skabes ved interaktion med et felt skabt af partikler med masse - jeg kalder det bare ikke Higgs, men æteren. Det giver derimod overhovedet ingen mening, at dette felt skabes af partikler med en levetid på 10^-21 s, eller at man prøver at løfte sig selv ved håret ved at partiklerne skaber sin egen masse.

Hvis verdensrummet var fuldstændig tomt bortset fra ét atom, hvad skulle så give dette atom masse? Massen er jo uafhængig af, om der er andre atomer/partikler i universet. Atomet kan selvfølgelig selv indeholde en Higgs; men det vil være i strid med energibevarelsessætningen at skabe sin egen masse = energi, og hvad skulle forårsage inerti?

[/quote]

Jeg mener nu at du bør læse lidt på tingene før du drager dine konklusioner og skal jeg være ærlig så er jeg af den overbevisning at dine ideer ikke er gangbare og at de har udspring i din manglende viden.

Du forventer delvist at du kan få en relativ enkel forklaringsmodel serveret på et sølvfad - men sandheden er at det er ganske komplekst hvilket jeg også inddirekte skriver når jeg omtaler de før nævnte videoer som manglefulde - Men bare fordi vi ikke sådan lige kan opstille en letforståelig model der kan tilfredsstille dig så er det ikke ensbetydende med at dine ideer er korrekte - det er blot os andre der ikke sådan lige uden en masse langhåret teoretisk snak som kan forklarer hvordan og hvorledes det hænger sammen.

  • 0
  • 0

[quote]Du må da indrømme at de er ganske underholdne - F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

Det er jeg enig med dig i. Men jeg forstår ikke denne trang til at hævde sig, som Stig og andre fantaster hele tiden fremfører. Hvis jeg havde fundet på noget ude i garagen, og det ikke passede med, hvad alle andre har fundet ud af, ville jeg nok holde lav profil og tjekke en gang til. Det kunne jo være mig, der tager fejl...[/quote]

Der findes en TED Talk med Michael Shermer, som giver en fysiologisk forklaring (slutningen er forresten ret morsom :-) ).
Der skal formentlig tilføjes et indslag af narcissisme, som resulterer i en illusion om, at

[b]Jeg[/b] har tænkt denne storslåede tanke, derfor er den [b]nødvendigvis[/b] sand, fordi [b]Jeg[/b] er langt mere intelligent end alle andre - læg dertil en illusion om, at hvad man ikke selv kan forstå må være forkert.

"Michael Shermer: The pattern behind self-deception"
http://www.ted.com/talks/michael_shermer_t...

  • 0
  • 0

... - det er blot os andre der ikke sådan lige uden en masse langhåret teoretisk snak som kan forklarer hvordan og hvorledes det hænger sammen.

Var det ikke Einstein, der sagde, at hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig? ;-)

  • 0
  • 0

[quote]... - det er blot os andre der ikke sådan lige uden en masse langhåret teoretisk snak som kan forklarer hvordan og hvorledes det hænger sammen.

Var det ikke Einstein, der sagde, at hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig? ;-)
[/quote]

Han havde næsten sikkert ret, men det kræver en stor indsats at omsætte komplicerede teorier til letfatteligt stof. Dertil kommer, at hvis den 9-årige simpelthen afviser enhver rationel forklaring fordi "jeg tror ikke på det", er det ikke muligt at få forklaringen accepteret.

  • 0
  • 0

[quote]... - det er blot os andre der ikke sådan lige uden en masse langhåret teoretisk snak som kan forklarer hvordan og hvorledes det hænger sammen.

Var det ikke Einstein, der sagde, at hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig? ;-)
[/quote]

Jeg påstår heller ikke jeg forstår det 100% - for det er ganske vanskeligt stof

Tag nu disse links som Albert gav Stig:

http://ing.dk/artikel/130893-astronomer-ha...

Kun meget få mennesker forstå hvad der foregår og endnu færre kan forklarer det - hvilket sætter Stig beregninger i relief.

Men vedr. Higgs - når man skal lave den type videoer så er det nødvendig at forsimple tingene og når man kører den slags igennem et "Dicovery-filter" så mister man meget af den væsentlige information og det gør at folk ofte får en simplificeret opfattelse og ofte opstår der misforståelser -misforståelser som folk så indarbejder i deres egne teorier.

Hvis man skal angribe en videnskabelig teori så er det nødvendigt at man kender denne teori til fulde og ikke kun "YouTube"-versionen - kender man ikke teorien så vil ens egne argumenter heller ikke kunne overleve i ret lang tid da dem der kender teorierne til fulde ganske hurtigt kan pløkke dem ned - Det er dog ikke sikker at dem med en alternativ opfattelse vil kunne forstå kritikken da de ikke kender den originale videnskabelige teori eller har de nødvendige forudsætninger til at forstå fysikken bag.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Du må da indrømme at de er ganske underholdne - F.eks. så kan Stigs indlæg til tider få mig til grine højlydt - specielt dem der starter med: "Jeg har læst mat/fys på DTU og mat/fys på KU og ingen her er klogere end mig..." - efterfulgt af en komplet vanvittig udregning der viser at manden knap nok kan løse en 2.grads ligning - det er da ganke underholdne.

Det er jeg enig med dig i. Men jeg forstår ikke denne trang til at hævde sig, som Stig og andre fantaster hele tiden fremfører. Hvis jeg havde fundet på noget ude i garagen, og det ikke passede med, hvad alle andre har fundet ud af, ville jeg nok holde lav profil og tjekke en gang til. Det kunne jo være mig, der tager fejl...[/quote]

Der findes en TED Talk med Michael Shermer, som giver en fysiologisk forklaring (slutningen er forresten ret morsom :-) ).
Der skal formentlig tilføjes et indslag af narcissisme, som resulterer i en illusion om, at

[b]Jeg[/b] har tænkt denne storslåede tanke, derfor er den [b]nødvendigvis[/b] sand, fordi [b]Jeg[/b] er langt mere intelligent end alle andre - læg dertil en illusion om, at hvad man ikke selv kan forstå må være forkert.

"Michael Shermer: The pattern behind self-deception"
http://www.ted.com/talks/michael_shermer_t...]
[/quote]
Tak - lærerigt og underholdende på en gang. Den sidstnævnte illusion ser man hele tiden her hos de notoriske crackpots.

I øvrigt tager Stig netop nu i en anden tråd afstand fra, at lys skulle have noget med elektromagnetisme at gøre.

Så kan man da vist ikke komme længere ud på det alternative overdrev.

  • 0
  • 0

[quote]... - det er blot os andre der ikke sådan lige uden en masse langhåret teoretisk snak som kan forklarer hvordan og hvorledes det hænger sammen.

Var det ikke Einstein, der sagde, at hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig? ;-)
[/quote]

Sikkert rigtigt - til gengæld tør jeg godt påstå, at der næppe er nogen, der forstår relativitetsteorien og den konsekvenser 100 procent, hvorfor forklaringen næppe er mulig.

  • 0
  • 0

[quote]Var det ikke Einstein, der sagde, at hvis man forstår noget 100%, kan man også forklare det for en 9-årig? ;-)

Sikkert rigtigt - til gengæld tør jeg godt påstå, at der næppe er nogen, der forstår relativitetsteorien og den konsekvenser 100 procent, hvorfor forklaringen næppe er mulig.[/quote]

Det kunne jo også skyldes, at relativitetsteorien er noget vrøvl (bygger på den forvrøvlede fotonmodel), og den slags vil ingen nogensinde kunne forstå 100% - incl. Ehrenfests paradoks ;-)

PS. Hvis du ikke mener, at fotonmodellen er noget vrøvl, så vis mig lige signalet/spektret i såvel tidsdomænet som frekvensdomænet for udsendelse af én foton pr. sekund iht. Bohrs model (elektronspring mellem to energiniveauer (E) og f = E/h)! Du kan også forklare, hvordan man ved at gange 0 (fotonens hvilemasse) med uendelig (relativistisk masseforøgelse) kommer frem til en masse på lige præcis hf/c2 og ikke et hvilket som helst andet tal. Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvordan man uden at medtage BT (Boltzmanns konstant og temperaturen) i modellen kan forklare det meget brede solspekter, når det ifølge Bohrs model kun burde bestå af nogle få spektrallinier for primært brint og helium (spektret er præcis modsat Bohrs model).

Fotonmodellen kan i modsætning til æterteorien ikke forklare ét eneste af de fænomener, vi ser omkring lys og radiobølger - incl. dobbeltspalteeksperimentet og specielt ikke med masse. Alligevel holder man stædigt fast ved modellen, fordi den er grundlag for stort set al moderne fysik incl. relativitetsteorien, og alle vantro kaldes crackpots og det, der er værre. Suk.

  • 0
  • 0

Det kunne jo også skyldes, at relativitetsteorien er noget vrøvl ....
og alle vantro kaldes crackpots og det, der er værre. Suk.

Jeg syntes nu at landsbytosser er mere dækkende ;)

  • 0
  • 0

[quote]

Det kunne jo også skyldes, at relativitetsteorien er noget vrøvl ....
og alle vantro kaldes crackpots og det, der er værre. Suk.

Jeg syntes nu at landsbytosser er mere dækkende ;)
[/quote]

Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Det er jo din måde at prøve at snakke uden om ubehagelige spørgsmål - gå efter manden i stedet for bolden ;-)

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Det kunne jo også skyldes, at relativitetsteorien er noget vrøvl ....
og alle vantro kaldes crackpots og det, der er værre. Suk.

Jeg syntes nu at landsbytosser er mere dækkende ;)
[/quote]

Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Det er jo din måde at prøve at snakke uden om ubehagelige spørgsmål - gå efter manden i stedet for bolden ;-)
[/quote]

Lad os bare sige det og så glemme at jeg og et par stykker mere de sidste mange uger har forsøgt at få Stig til at besvare en række spørgsmål og lad os glemme alle de beregninger jeg i den forbindelse har hevet frem.

Sandheden er at jeg er lidt træt af alle jer landsbytosser der dagligt dukker op med jeres hjemmestrikkede ideer og kræver at vi skal tage jeres ævl seriøst og på samme tid igen og igen redegøre for div. videnskabelige teorier for så bare se jer stå og råbe æv-bæv det passer ikke.

De færreste af jer forstå knap nok det mest grundliggende ved disse teorier og en videnskabelig udredningen er langt over jeres niveau - så som tingene er så forsætter jeg lidt med Stig - selv om jeg på forhånd ved at manden intet forstår - så i dag må du finde en anden og lege "underhold-landsbytossen" med.

  • 0
  • 0

Det kunne jo også skyldes, at relativitetsteorien er noget vrøvl (bygger på den forvrøvlede fotonmodel), og den slags vil ingen nogensinde kunne forstå 100% - incl. Ehrenfests paradoks ;-)

Så er det jo bare en skam, at relativitetsteorien passer så forbandet godt med alle virkelighedens observationer.

Har du overvejet, hvor godt nedenstående egentlig passer på dig:

Der skal formentlig tilføjes et indslag af narcissisme, som resulterer i en illusion om, at

Jeg har tænkt denne storslåede tanke, derfor er den nødvendigvis sand, fordi Jeg er langt mere intelligent end alle andre - læg dertil en illusion om, at hvad man ikke selv kan forstå må være forkert.

  • 0
  • 0

[Du kan også forklare, hvordan man ved at gange 0 (fotonens hvilemasse) med uendelig (relativistisk masseforøgelse) kommer frem til en masse på lige præcis h*f/c2 og ikke et hvilket som helst andet tal.

Bare et sidste indspark, så gider jeg heller ikke mere:

Kan du komme med en eneste reference, hvor man hævder at finde fotonens hvilemasse ved at løse regnestykket nul gange uendelig?

Hvis ikke må du indrømme, at du selv finder på dit sludder og dermed hører til landsbytosserne. Der findes ingen anden æter, end den du sniffer.

  • 0
  • 0

Sandheden er at jeg er lidt træt af alle jer landsbytosser der dagligt dukker op med jeres hjemmestrikkede ideer og kræver at vi skal tage jeres ævl seriøst og på samme tid igen og igen redegøre for div. videnskabelige teorier for så bare se jer stå og råbe æv-bæv det passer ikke.

Jer landsbytosser, må jeg være fri. Et signals spekter i tids- og frekvensdomænet er helt elementær elektroteknik, hvor jeg som elektronikingeniør nok er mindst lige så meget på hjemmebane som dig.

Vi kan vel blive enige om, at én foton pr. sekund må være et fuldgyldigt signal, hvor man som ved et hvilket som helst andet signal kan regne om mellem tidsdomænet og frekvensdomænet med en fouriertransformation - det er jo f.eks. sådan moderne digital TV baseret på OFDM modulation virker. Hvis jeres fotonmodel er rigtig, skulle det derfor ikke være så svært for dig at besvare dette helt elementære spørgsmål; men du har måske problemer med, at fotonmodellen giver et uendelig smalspektret signal i frekvensdomænet (f=E/h); men samtidig ikke kan give andet end et meget bredspektret signal i tidsdomænet (ét step pr. sekund) og derfor må være en matematisk umulighed?

Hvordan kan man basere moderne videnskab på noget, som er matematisk umuligt? Hvis du mener, at fotonen er matematisk mulig, så besvar mine spørgsmål. Kan du ikke det, kan vi jo diskutere, hvem, der er mest landsbytosse - mig, som kan svare på spørgsmålene, eller dig, som tror, du har arvet alverdens visdom, og alligevel ikke kan!

  • 0
  • 0

Kan du komme med en eneste reference, hvor man hævder at finde fotonens hvilemasse ved at løse regnestykket nul gange uendelig?

Hvordan skulle fotonen ellers kunne overføre energi? Uden masse, ingen energi, og med masse er en hastighed på c umulig. Den eneste forkvaklede måde at forklare dette dilemma på, må være at gange 0 med uendelig. Hvordan vil du ellers forklare det?

I min verden overføres lysenergi som ved Newtons vugge - bare med lyshastigheden i stedet for lydens hastighed. På den måde kommer man ikke i konflikt med at energi kun kan overføres ved tilstedeværelse af masse, men samtidig skal overføres med lysets hastighed. Man kan ikke sende en masse af sted med lysets hastighed; men man kan godt overføre en elektrisk impuls gennem allerede forefindende masse med lysets hastighed. Denne hastighed er iøvrigt = 1/sqrt(u0*e0), hvor u0 er permeabiliteten af mediet og e0 er dielektricitetskonstanten. Både u0 og e0 vil være 0 uden masse, så i teoretisk vakuum, vil lyshastigheden være uendelig.

  • 0
  • 0

Hvordan skulle fotonen ellers kunne overføre energi? Uden masse, ingen energi, og med masse er en hastighed på c umulig. Den eneste forkvaklede måde at forklare dette dilemma på, må være at gange 0 med uendelig. Hvordan vil du ellers forklare det?

Hvem har dog sagt at en foton ingen masse har - den har ingen [b]HVILEMASSE[/b]

Selv om fotonen ikke har nogen masse i egentlig forstand, har den alligevel energi og dermed en form for masse. Man skelner mellem de to former for masse ved at tale om, at fotonen ikke har nogen hvilemasse.

Ækvivalensen mellem masse og energi er også væsentlig i Einsteins teori for tyngdekraften, fordi den medfører, at lys for eksempel også påvirkes af tyngdekraft, fordi dens energi svarer til en form for masse.

  • 0
  • 0

Michelson og Morley vender sig i deres grave

Ja, ikke mindst hvis de kunne se et moderne fibergyroskop, for det beviser nemlig, at energitransporten foregår gennem to medier - et stillestående (æteren) og en medfølgende lysleder. Derfor er følsomheden af et fibergyroskop mindre end et spejlgyroskop, forudsat at lyslængden er den samme.

Michelson og Morley forudsatte, at jorden ville bevæge sig gennem en æter; men jeg opfatter æteren lige som Higgs dvs. at jordpartiklerne opnår masse ved at interagere med æteren. Æteren vil derfor - ialtfald over kortere afstande hvor tyngdefeltet er betydeligt - følge jorden. Derfor kunne Michelson or Morley ikke måle noget.

Det eneste punkt, hvor æterteorien er i strid med Higgs, er Higgs levetid på 10^-21 s. Det giver i mine øjne ingen mening; men det har vi jo diskuteret. Alt andet bekræfter tilstedeværelsen af en æter. Prøv at forestille dig æteren som Higgsfeltet. Så har du f.eks. den nydeligste forklaring på dobbeltspalteeksperimentet med masse - uden brug af partikel-bølgedualitet, suspekte virtuelle partikler og Heisenbergs ubestemthedsrelation. Da partikler interagerer med æteren, sættes den i bevægelse, når partiklerne accelereres i en accelerator. Efter acceleratoren surfer de masseløse partikler blot videre på æterbølgen. Vi ved, at partikler altid kun går gennem den ene spalte; men æterbølgen går gennem begge og skaber et interferensmønster. Da partiklen er masseløs, kan den skifte retning momentant ved passage af spalten, og den trækkes nu videre af æterbølgen i foretrukne retninger - formodentlig i retninger med additiv interferens. Det er såre simpelt og elementært - så selv en 9-årig kan forstå det. Hvis partikler havde masse, kunne de ikke momentant skifte retning i dobbeltspalteeksperimentet uden tilførsel af energi; men det gør de jo, så standardmodellens forudsigelse af masseløse partikler er helt korrekt.

  • 0
  • 0

Selv om fotonen ikke har nogen masse i egentlig forstand, har den alligevel energi og dermed en form for masse.

Sikke da noget vrøvl - masse i egentlig forstand??? Enten har den [b]reel[/b] masse og dermed energi iht. E=mc2, eller også har den ikke. Har den reel masse, kan den overføre energi, men kan til gengæld ikke bevæge sig med lysets hastighed.

  • 0
  • 0

[quote]Michelson og Morley vender sig i deres grave

Michelson og Morley forudsatte, at jorden ville bevæge sig gennem en æter; men jeg opfatter æteren lige som Higgs dvs. at jordpartiklerne opnår masse ved at interagere med æteren. Æteren vil derfor - ialtfald over kortere afstande hvor tyngdefeltet er betydeligt - følge jorden. Derfor kunne Michelson or Morley ikke måle noget.
[/quote]

Selvfølgelig gør du det og du mener nok også at naturkonstanterne blot er et forslag og alt muligt andet som alle de andre landsbytosser render rundt og mener man kan fifle med så deres sære ideer kan få enderne til at mødes.

  • 0
  • 0

[quote]Selv om fotonen ikke har nogen masse i egentlig forstand, har den alligevel energi og dermed en form for masse.

Sikke da noget vrøvl - masse i egentlig forstand??? Enten har den [b]reel[/b] masse og dermed energi iht. E=mc2, eller også har den ikke. Har den reel masse, kan den overføre energi, men kan til gengæld ikke bevæge sig med lysets hastighed.[/quote]

Det er helt klokkeklart at du ikke begriber et pluk af Einsteins teori - Fotoner har ingen hvilemasse - that´s it - hverken mere eller mindre - der er ingen der ved sine fulde fem der vil påstå de er komplet masseløse - Energi er nemlig en form for masse

  • 0
  • 0

Energi er nemlig en form for masse

Helt enig, og jeg vil sige, at masse og energi er nøjagtig det samme. Problemet er bare, at vi skal sende en foton med masse af sted med lysets hastighed, og det er umuligt. Hvornår får fotonen sin masse? Når den genereres? Hvordan vil du generere en partikel med masse og så med mindre end uendelig kraft accelerere den op til lysets hastighed? Det er lige så umuligt som spontant at generere et uendelig smalbåndet signal.

  • 0
  • 0

... og du mener nok også at naturkonstanterne blot er et forslag og alt muligt andet som alle de andre landsbytosser render rundt og mener man kan fifle med så deres sære ideer kan få enderne til at mødes.

Hvornår har jeg påstået, at man kan fifle med naturkonstanterne? Tværtimod. Når jeg påstår, at verdensrummet umuligt kan være tomt, er det jo netop på baggrund af naturkonstanter som u0 og e0.

Nu skal du ærlig talt til at styre dig med dit landsbytossebegreb. Husk de kloge ord: "Når man i en diskussion bliver ophidset og begynder med personlige angreb, slås man ikke længere for sandheden, men for sig selv."

  • 0
  • 0

Det støtter jeg 100%.

Jeg husker hvordan jeg i mine unge år havde modelfly som hobby. Brændstoffet til Vikingmotorerne blandede vi af petroleum, lidt ricinusolie og [b]æter[/b].

Æteren købte vi dengang i Struers Kemiske Laboratorium i Skindergade, København.

Følgelig kan jeg bevidne, at æter eksisterer.


Mht "Æteren" ser det lidt anderledes ud.

Ikke blot Michelson–Morleys eksperiment i 1887, men også deres følgende eksperimenter samt eksperimenter udført af Miller og Morley, Kennedy, Illingworth, Joos, Piccard & Stahel, Essen, Mössbauer, Jaseja, Shamir & Fox, Trimmer, Wolf, Müller, Antonini, Stanwix, Herrmann, Ives–Stilwell, Kennedy–Thorndike , samt Eisele har igen og igen vist, at delta-c/c er mindre end ca. 10^−17, hvilket medfører, at hvis Æteren eksisterer, har den ingen indflydelse på noget som helst - i lighed med Åmanden, alfer, nøkker og elverpiger.

  • 0
  • 0

Ikke blot Michelson–Morleys eksperiment i 1887, men også deres følgende eksperimenter samt eksperimenter udført af Miller og Morley, Kennedy, Illingworth, Joos, Piccard & Stahel, Essen, Mössbauer, Jaseja, Shamir & Fox, Trimmer, Wolf, Müller, Antonini, Stanwix, Herrmann, Ives–Stilwell, Kennedy–Thorndike , samt Eisele har igen og igen vist, at delta-c/c er mindre end ca. 10^−17, hvilket medfører, at hvis Æteren eksisterer, har den ingen indflydelse på noget som helst - i lighed med Åmanden, alfer, nøkker og elverpiger.

Skal jeg virkelig komme med min ætermodstandsdræber én gang til:

Robert B. Laughlin, Nobel Laureate in Physics, endowed chair in physics, Stanford University, had this to say about ether in contemporary theoretical physics:

"It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise [in special relativity] was that no such medium existed . . .

The word 'ether' has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum. . . . Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry.

It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part. The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

Det er muligt, at I anser mig for en landsbytosse; men gælder det også Robert?

  • 0
  • 0

Hvordan skulle fotonen ellers kunne overføre energi? Uden masse, ingen energi ...

Drop den populærvidenskabelige udgave (E = mc²) af Einsteins energiformel og brug i stedet den fulde relativistiske formel: E² = m²c^4 + p²c². Energi i masseløse partikler beregnes med anden halvdel: E² = p²c² => E = pc.

  • 0
  • 0

Det støtter jeg 100%.

Jeg husker hvordan jeg i mine unge år havde modelfly som hobby. Brændstoffet til Vikingmotorerne blandede vi af petroleum, lidt ricinusolie og [b]æter[/b].

Æteren købte vi dengang i Struers Kemiske Laboratorium i Skindergade, København.

Følgelig kan jeg bevidne, at æter eksisterer.


Mht "Æteren" ser det lidt anderledes ud.

Ikke blot Michelson–Morleys eksperiment i 1887, men også deres følgende eksperimenter samt eksperimenter udført af Miller og Morley, Kennedy, Illingworth, Joos, Piccard & Stahel, Essen, Mössbauer, Jaseja, Shamir & Fox, Trimmer, Wolf, Müller, Antonini, Stanwix, Herrmann, Ives–Stilwell, Kennedy–Thorndike , samt Eisele har igen og igen vist, at delta-c/c er mindre end ca. 10^−17, hvilket medfører, at hvis Æteren eksisterer, har den ingen indflydelse på noget som helst - i lighed med Åmanden, alfer, nøkker og elverpiger.

Vil det sige, at Carsten har mulighed for at møde en elverpige? I så fald kan jeg godt misunde ham de forkerete synspunkter.

  • 0
  • 0

I øvrigt tager Stig netop nu i en anden tråd afstand fra, at lys skulle have noget med elektromagnetisme at gøre.

Så kan man da vist ikke komme længere ud på det alternative overdrev.

Stig hævder at han baserer sine hypoteser på observerede og eksperimentelle data, så han har vel studeret en elektromagnet - og den lyser ikke. QED!

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan skulle fotonen ellers kunne overføre energi? Uden masse, ingen energi ...

Drop den populærvidenskabelige udgave (E = mc²) af Einsteins energiformel og brug i stedet den fulde relativistiske formel: E² = m²c^4 + p²c². Energi i masseløse partikler beregnes med anden halvdel: E² = p²c² => E = pc.[/quote]

Ja, og fotonens impuls er p = h*f/c = E/c, så de to formler er nøjagtig ens. Er den ene forkert, er den anden det også.

  • 0
  • 0

Det er muligt, at I anser mig for en landsbytosse; men gælder det også Robert?

Som jeg tidligere har skrevet:

Der findes flere teorier om det [rummets udvidelse], hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med betydelig forsigtighed mht. sammenligning) minder om degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler.

Dette er, hvad Robert Laughlin taler om, men 'negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren", bl.a. hæmmer den ikke elektromagnetisk stråling.

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan skulle fotonen ellers kunne overføre energi? Uden masse, ingen energi ...

Drop den populærvidenskabelige udgave (E = mc²) af Einsteins energiformel og brug i stedet den fulde relativistiske formel: E² = m²c^4 + p²c². Energi i masseløse partikler beregnes med anden halvdel: E² = p²c² => E = pc.[/quote]

Hehe - du kom mig i forkøbet:

Den korrekte formel er

E= Kvadratroden af p^2c^+ m^2c^c^2 (p er impuls)

Hvis en partikel er i hvile vil dens impuls p være 0, og dens energi være E = mc^2. Hvis partiklen ikke har nogen hvilemasse, bliver den korrekte formel E = p c, og partiklen vil bevæge sig med lysets hastighed. Frekvens og bølgelængde kommer ind via kvante-mekanikken. Her gælder E = h f og p = h/l (h plancks konstant, f frekvens og l bølgelængde).

Sætter man det ind i formlen E = p c fås f=c/l, hvilket er den kendte sammenhæng mellem frekvens og bølgelængde fra bølgelæren.

De involverede fotoner er såkaldt virtuelle partikler, idet energien af den tilstand, hvor de er tilstede ikke har samme energi systemet i udgangssituationen. Det er imidlertid ikke 'ulovligt' da Heisenbergs ubestemthedsrelation tillader brud på energibevarelsen, bare det sker i et tilpas kort tidsrum. Kræfter, som i Newtons 2. lov, er strengt taget et klassisk begreb, som ikke umiddelbart forekommer i kvanteteorien. Her har man i stedet at gøre med impulsoverførsler.

Når to ladninger vekselvirker, så sker det ved, at den ene udsender en virtuel foton - med en impulsoverførsel fra den udsendende ladning til følge - og når den anden ladning absorberer fotonen, vil den modtage den samme impuls

  • 0
  • 0

Som jeg tidligere har skrevet:

[quote]Der findes flere teorier om det [rummets udvidelse], hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med betydelig forsigtighed mht. sammenligning) minder om degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler.

[/quote]

Den med laveste energitilstand og degenereret stof kan vi godt blive enige om :-) Jeg hader bare at kalde noget, der ikke er absolut tomt, for vakuum.

... men 'negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren", bl.a. hæmmer den ikke elektromagnetisk stråling.

Det gør æteren så sandelig heller ikke - tværtimod - den overfører elektromagnetisk energi, som jeg tidligere har forklaret (Newtons vugge). Denne overførsel er iøvrigt let at simulere vha. et ganske almindeligt netværksanalyseprogram - ialtfald i én dimension. Det har jeg gjort hundredevis af gange, og det passer perfekt med virkeligheden.

  • 0
  • 0

Ja, og fotonens impuls er p = h*f/c = E/c, så de to formler er nøjagtig ens. Er den ene forkert, er den anden det også.

E = pc er bevist milliarder af gange af den fotoelektriske effekt, bl.a. med de små møller, som drives af lyspåvirkning. Einstein fik Nobelprisen i 1921 for at forklare den.

  • 0
  • 0

De involverede fotoner er såkaldt virtuelle partikler, idet energien af den tilstand, hvor de er tilstede ikke har samme energi systemet i udgangssituationen. Det er imidlertid ikke 'ulovligt' da Heisenbergs ubestemthedsrelation tillader brud på energibevarelsen, bare det sker i et tilpas kort tidsrum. Kræfter, som i Newtons 2. lov, er strengt taget et klassisk begreb, som ikke umiddelbart forekommer i kvanteteorien. Her har man i stedet at gøre med impulsoverførsler.

Når to ladninger vekselvirker, så sker det ved, at den ene udsender en virtuel foton - med en impulsoverførsel fra den udsendende ladning til følge - og når den anden ladning absorberer fotonen, vil den modtage den samme impuls

Det er lige netop den slags vrøvl, som jeg hader. Hvis to ladninger f.eks. er 1 milliard lysår fra hinanden - skal vi så acceptere et brud på energibevarelsessætningen så længe, og hvilken af de to ladninger sender en virtuel foton af sted? Hvad hvis de gør det begge to, og hvad hvis retningen er forkert? Vor herre bevares noget sludder. Tror I virkelig selv på, at kraftoverførsel sker på den vanvittige måde? Bernhardt B. Husen har beskrevet dette nonsense med bedre ord; men jeg kunne ikke lige finde hans indlæg.

Heisenbergs ubestemthedsrelation er endnu én af fysikken mange feberredninger i stil med partikel-bølgedualiteten. Jeg accepterer ikke selv det korteste brud på energibevarelsessætningen - heller ikke på kvanteniveau, så i min verden eksisterer virtuelle partikler og dermed felter ikke! Alle kræfter overføres af partikler, som støder direkte op til hinanden - æterpartikler og andre. Tiltrækning er en form for undertryk, og frastødning en form for overtryk.

  • 0
  • 0

[quote]De involverede fotoner er såkaldt virtuelle partikler, idet energien af den tilstand, hvor de er tilstede ikke har samme energi systemet i udgangssituationen. Det er imidlertid ikke 'ulovligt' da Heisenbergs ubestemthedsrelation tillader brud på energibevarelsen, bare det sker i et tilpas kort tidsrum. Kræfter, som i Newtons 2. lov, er strengt taget et klassisk begreb, som ikke umiddelbart forekommer i kvanteteorien. Her har man i stedet at gøre med impulsoverførsler.

Når to ladninger vekselvirker, så sker det ved, at den ene udsender en virtuel foton - med en impulsoverførsel fra den udsendende ladning til følge - og når den anden ladning absorberer fotonen, vil den modtage den samme impuls

Det er lige netop den slags vrøvl, som jeg hader. Hvis to ladninger f.eks. er 1 milliard lysår fra hinanden - skal vi så acceptere et brud på energibevarelsessætningen så længe, og hvilken af de to ladninger sender en virtuel foton af sted? Hvad hvis de gør det begge to, og hvad hvis retningen er forkert? Vor herre bevares noget sludder. Tror I virkelig selv på, at kraftoverførsel sker på den vanvittige måde? Bernhardt B. Husen har beskrevet dette nonsense med bedre ord; men jeg kunne ikke lige finde hans indlæg.

Heisenbergs ubestemthedsrelation er endnu én af fysikken mange feberredninger i stil med partikel-bølgedualiteten. Jeg accepterer ikke selv det korteste brud på energibevarelsessætningen - heller ikke på kvanteniveau, så i min verden eksisterer virtuelle partikler og dermed felter ikke! Alle kræfter overføres af partikler, som støder direkte op til hinanden - æterpartikler og andre. Tiltrækning er en form for undertryk, og frastødning en form for overtryk.

[/quote]

Der var den så igen: Hvis der er noget, jeg ikke forstår, må det være forkert...
Og Bernt Barkholz, der nu kalder sig Husen, er den næststørste landsbytosse på ing.dk

  • 0
  • 0

@Albert

bl.a. med de små møller, som drives af lyspåvirkning

Lige den der passer ikke, selvom det er en udbredt opfattelse. Mekanismen er en anden. En termisk effekt, der opstår ved randen af bladene. I det øvrige er jeg enig. Dog er jeg lidt usikker på det med elverpigerne.

  • 0
  • 0

[quote]De involverede fotoner er såkaldt virtuelle partikler, idet energien af den tilstand, hvor de er tilstede ikke har samme energi systemet i udgangssituationen. Det er imidlertid ikke 'ulovligt' da Heisenbergs ubestemthedsrelation tillader brud på energibevarelsen, bare det sker i et tilpas kort tidsrum. Kræfter, som i Newtons 2. lov, er strengt taget et klassisk begreb, som ikke umiddelbart forekommer i kvanteteorien. Her har man i stedet at gøre med impulsoverførsler.

Når to ladninger vekselvirker, så sker det ved, at den ene udsender en virtuel foton - med en impulsoverførsel fra den udsendende ladning til følge - og når den anden ladning absorberer fotonen, vil den modtage den samme impuls

Det er lige netop den slags vrøvl, som jeg hader. Hvis to ladninger f.eks. er 1 milliard lysår fra hinanden - skal vi så acceptere et brud på energibevarelsessætningen så længe, og hvilken af de to ladninger sender en virtuel foton af sted? Hvad hvis de gør det begge to, og hvad hvis retningen er forkert? Vor herre bevares noget sludder. Tror I virkelig selv på, at kraftoverførsel sker på den vanvittige måde? Bernhardt B. Husen har beskrevet dette nonsense med bedre ord; men jeg kunne ikke lige finde hans indlæg.

Heisenbergs ubestemthedsrelation er endnu én af fysikken mange feberredninger i stil med partikel-bølgedualiteten. Jeg accepterer ikke selv det korteste brud på energibevarelsessætningen - heller ikke på kvanteniveau, så i min verden eksisterer virtuelle partikler og dermed felter ikke! Alle kræfter overføres af partikler, som støder direkte op til hinanden - æterpartikler og andre. Tiltrækning er en form for undertryk, og frastødning en form for overtryk.
[/quote]

Hvis du syntes det er noget sludder så syntes jeg du skulle skrive til:

Professor Per Hedegård

Niels Bohr Institutet, Faststoffysik
Universitetsparken 5, bygn. D
2100 København Ø

Og fortælle ham at han går rundt og fylder os med vrøvl.

  • 0
  • 0

Forestillingen om en 'Lysbærende Æter' var grundet i, at man indtil for 125 år siden ikke forestillede sig, at elektromagnetisk stråling i dens bølgeform kunne bevæge sig uden at have et medium at bevæge sig igennem, i lighed med, at lyd kræver et medium at forplante sig i.

De mange eksperimenter for at påvise denne Æter viste, at Jorden bevægede sig gennem den med en hastighed på 0 ±10^-17c (±0,000000003 m/s = ±3 nanometer/s), til trods for, at Jorden både bevæger sig i sin bane om Solen med ca. 30 km/s og sammen med Solen i dens bane omkring galaksens centrum bevæger sig med ca. 220 km/s, samt at Jordens egenrotation flytter et laboratorium rundt om Jordaksen med ca. 0,33 km/s.

Mod din fortolkning af Laughlin's teori står de mange allerede nævnte forsøg, som alle viser, at Jorden bevæger sig gennem den med en hastighed på reelt 0c.

Hvis en sådan Æter skulle eksistere, er den følgelig et geocentrisk fænomen. Den følger med Jordens bevægelse og det medfører, at hele resten af universet skulle bevæge sig gennem Jordens private Æter.

  • 0
  • 0

@Albert

[quote]bl.a. med de små møller, som drives af lyspåvirkning

Lige den der passer ikke, selvom det er en udbredt opfattelse. Mekanismen er en anden. En termisk effekt, der opstår ved randen af bladene. I det øvrige er jeg enig. Dog er jeg lidt usikker på det med elverpigerne.[/quote]
Du kan sagtens have ret, den fotoelektriske effekt ligger en del uden for, hvad jeg normalt arbejder med, og jeg har ikke kigget nærmere på den de seneste 30-40 år, blot lavet et hurtigt (og ganske givet meget upræcist) overslag i hovedet over elektrontrykket på metallets overflade ved bound-free absorption. Jeg er desværre for doven til at beregne det præcist.

Mht. elverpiger skal du være meget forsigtig. Heldigvis kan man kende dem på, at de er hule i ryggen :-D

  • 0
  • 0

Hvis du syntes det er noget sludder så syntes jeg du skulle skrive til:

Professor Per Hedegård

Niels Bohr Institutet, Faststoffysik
Universitetsparken 5, bygn. D
2100 København Ø

Og fortælle ham at han går rundt og fylder os med vrøvl.

Jeg vil meget gerne diskutere mine teorier med enhver, der er villig til for at øjeblik at prøve at forstå dem. Der er dog stadig en del huller, og jeg ved af erfaring, at dem vil man bore i til bevistløshed. F.eks. kan jeg forklare inerti/inertiel masse - det er trods alt mere end traditionel fysik; men jeg har stadig nøjagtig samme problem som Higgs - hvorfor er der en indbyrdes tiltrækning mellem partikler (tyngdekraft)? Jeg har også problemer med at forene ladning og masse. Ladning er energi og dermed masse; men hvordan kan partikler med ladning så være masseløse? Er ladning i virkeligheden en egenskab ved æteren? Desuden vil det være et brud på energibevarelsessætningen, hvis den totale energi i universet ikke er 0; men hvor er den negative energi/masse, der skal muliggøre dette?

Det ville være skønt, hvis man kunne vende den slags med eksperter i en form for brain-storm, uden at man skal anses for en landsbytosse - bare fordi man ikke tror på åbenlyst forkerte modeller, der ikke passer med virkeligheden, og derfor søger efter mere logiske forklaringer.

  • 0
  • 0

Det ville være skønt, hvis man kunne vende den slags med eksperter i en form for brain-storm, uden at man skal anses for en landsbytosse - bare fordi man ikke tror på åbenlyst forkerte modeller, der ikke passer med virkeligheden, og derfor søger efter mere logiske forklaringer.

I dit tilfælde så er den rette betegnelse netop landsbytosse så du skal nok ikke regne med at du vil blive taget seriøst - Årsag: Uden at kende de videnskabelige teorier tilbunds så bestrider du dem - teorier som har modstået alle angreb tildato fornægter du og du mener at de ting du blive forelagt som værende vrøvl - så.... du kan nok godt selv se problemet....rent punkt 22

  • 0
  • 0
  • teorier som har modstået alle angreb tildato

Nej ikke mine angreb. Du og alle andre har bl.a. ikke været i stand til at vise fotonens spekter i såvel tids- som frekvensdomænet - bare for at tage ét eksempel og der er talrige andre.

  • 0
  • 0

[quote] - teorier som har modstået alle angreb tildato

Nej ikke mine angreb. Du og alle andre har bl.a. ikke været i stand til at vise fotonens spekter i såvel tids- som frekvensdomænet - bare for at tage ét eksempel og der er talrige andre.
[/quote]

Helt ærligt at stille sig op på en ølkasse og hævde at man har falsificeret relativitetsteorien og så forvente at blive taget alvorligt..seriøst dude?

Læs lidt om Bell og Aspects forsøg - lær lidt om nærvirkningsprincippet - lokalitet og realisme - her bliver kvantemekanikken sgu sat på prøve i modsætning til dit sludder.

Du er som en mus der går over en bro samme med en elefant og råber: "Ihh hvor vi gunger".

  • 0
  • 0

Jeg vil meget gerne diskutere mine teorier med enhver, der er villig til for at øjeblik at prøve at forstå dem. Der er dog stadig en del huller, og jeg ved af erfaring, at dem vil man bore i til bevistløshed.

Delvfølgelig. Det er sådan man styrker eller kasserer hypoteser - hvad havde du forestillet dig? at din hypotese bare uden videre ville blive accepteret, fordi [b]du[/b] fremsætter den?

Det ville være skønt, hvis man kunne vende den slags med eksperter i en form for brain-storm, uden at man skal anses for en landsbytosse - bare fordi man ikke tror på åbenlyst forkerte modeller, der ikke passer med virkeligheden, og derfor søger efter mere logiske forklaringer.

Du kan ikke forvente, at eksperter skal bruge deres forskningstid på at gennemgå de mange tusinde uholdbare ideer, som fremsættes. Der skal være kød på, og afviser man - uden beviser - de for tiden bedste forklaringsmodeller, er det helt håbløst.

Som jeg har rådet andre til: Formuler en konsistent hypotese med alle formler og referencer til datagrundlaget og offentliggør den på http://vixra.org/

vixra er arxiv for de, som ikke er tilknyttet en institution og derfor ikke har en endorser, som står inde for, at monografien ikke er helt ude i hampen.

På vixra finder man hovedsagelig kulrede ideer, som ikke kan stå for en nærmere prøvelse, men der er også et mindre antal papers, som er optaget i peer-reviewed tidsskrifer.

Tag udgangspunkt i f.eks. National Academy of Science's anbefalinger - et udpluk heraf:

"3: A method is proposed to test the hypothesis. ... The experiment(s) are performed and the results compared to see if they are as expected. If they are not then adjust the hypothesis if possible. Repeat this step until either agreement is discovered or the hypothesis must be discarded.

This is where many go wrong. The experiment(s) should be seeking data, not attempting to either prove or disprove the hypothesis. That is how experimental bias creeps in. In a proper experiment there should be no expectation of a particular outcome designed into the experiment.

4: Devise experiments to test the predictions of the hypothesis. Perform the experiment(s). If the data from these experiments do not agree with the hypothesis then adjust the hypothesis if possible and go to step 3."

  • 0
  • 0

[quote]... fotonens spekter i såvel tids- som frekvensdomænet ...

Uddyb.[/quote]

Jeg synes ellers, at jeg har beskrevet dette dilemma temmelig indgående i mine tidligere indlæg i denne tråd, men nuvel.

Jeg påstår, at fotonen er en matematisk umulighed, fordi f.eks. udsendelse af én foton pr. sekund, vil give et meget bredt frekvensspekter i tidsdomænet, hvor frekvensspektret findes ved en fouriertransformation af signalet (kurveformen = ét step/s); men da f=E/h ifølge Bohrs model, og E er meget veldefineret, må frekvensspektret samtidig være uendelig smalt i frekvensdomænet, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Frekvensen kan derfor ikke være en egenskab ved fotonen, men må skyldes antallet af energiudladninger pr. sekund. Minimumsudladningen svarer til Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js! Lad os kalde denne energi h'. Det giver samme energi pr. sekund som den traditionelle model; men med den meget store forskel, at et vist antal udladninger pr. sekund ikke nødvendigvis behøver at være ækvidistante. De kan i princippet komme på én gang. På denne måde fremkommer solens brede spekter. Den til rådighed værende termiske energi er BT. Det rækker statistisk til udsendelse af BT/h' (bemærk h' dvs. J og ikke Js) tilfældige energiudladninger pr. sekund. Over denne frekvens falder spektret kraftigt, da energien ikke rækker, og det er præcis, hvad man ser inden for termisk støj på meget høje frekvenser. Min model passer derfor perfekt med de fysiske forhold, hvorimod Bohrs model kun tillader udsendelse af fotoner med en frekvens på f=E/h. Da antallet af energiniveauer i brint og helium imidlertid er stærkt begrænset, skulle sollyset kun bestå af disse få frekvenser; men det forholder sig som bekendt lige modsat. I solspektret mangler disse frekvenser, da kernerne går i resonans og absorberer disse få frekvenser ud af de mange termisk frembragte.

Enhver elektronikingeniør eller radioamatør ved, at man ikke spontant kan generere et smalspektret signal. Synd at fysikerne ikke for længst har erkendt dette fysiske faktum.

  • 0
  • 0

Jeg påstår, at fotonen er en matematisk umulighed, fordi f.eks. udsendelse af én foton pr. sekund, vil give et meget bredt frekvensspekter i tidsdomænet, hvor frekvensspektret findes ved en fouriertransformation af signalet (kurveformen = ét step/s); men da f=E/h ifølge Bohrs model, og E er meget veldefineret, må frekvensspektret samtidig være uendelig smalt i frekvensdomænet, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Har du nogle forsøg der kan afprøve din hypotese? så udfør dem og publicer dine resultater.

  • 0
  • 0

@ Carsten Kanstrup

jeg savner mildest talt, at du tager stilling til det problem med æterhypotesen, at hvis "Æteren" eksisterer, så bevæger Jorden sig gennem den med en hastighed på højst ±3 nm/s, til trods for, at Jorden både bevæger sig i sin bane om Solen med ca. 30 km/s og sammen med Solen i dens bane omkring galaksens centrum bevæger sig med ca. 220 km/s, samt at Jordens egenrotation flytter et laboratorium rundt om Jordaksen med ca. 0,33 km/s. Solsystemet - og dermed Jorden - bevæger sig faktisk også sammen med vor galakse med pæn hastighed i retning af NGC224 (Andromedagalaksen).

Er din "Æter" geocentrisk?

  • 0
  • 0

... Da antallet af energiniveauer i brint og helium imidlertid er stærkt begrænset ...

Hvor har du det fra?

Jeg har ikke tid til andet end en kursorisk læsning før i morgen, men det ovenfor citerede er i stærk modstrid med virkeligheden og er desuden ikke særlig relevant, medmindre man forestiller sig, at Solen har mistet sin metallicitet (Z = 0,02).

Antallet af energiniveauer i brint og helium er enormt og skal oven i købet fordobles pga. de to spin-kvantekarakteristika. Tillæg de mange andre grundstoffer + molekylerne.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg påstår, at fotonen er en matematisk umulighed, fordi f.eks. udsendelse af én foton pr. sekund, vil give et meget bredt frekvensspekter i tidsdomænet, hvor frekvensspektret findes ved en fouriertransformation af signalet (kurveformen = ét step/s); men da f=E/h ifølge Bohrs model, og E er meget veldefineret, må frekvensspektret samtidig være uendelig smalt i frekvensdomænet, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Har du nogle forsøg der kan afprøve din hypotese?[/quote]

Al radiokommunikation!

Vi kan vel godt blive enige om, at hvis fotonen skal have en frekvens, må denne information være indeholdt i fotonen i form af en massebevægelse og/eller en ladningsbevægelse. Da energien i en massebevægelse imidlertid er ½mv2 og energien i en ladningsbevægelse er ½Li2, vil energien i begge tilfælde være proportional med frekvensen (hastigheden) i 2. potens og ikke med 1. potens, så E = h*f kan umulig passe.

Bohrs model er noget vrøvl, fordi den forudsætter, at når en elektron springer mellem to energiniveauer udsendes en foton med frekvensen f=E/h - altså et næsten uendelig smalspektret signal; men dette er en fysisk umulighed, hvad selv enhver radioamatør med laveste licens ved.

  • 0
  • 0

[quote] - teorier som har modstået alle angreb tildato

Nej ikke mine angreb.
[/quote]

Jeg bliver simpelthen nødt til at citere Alberts tidligere indlæg:

Der skal formentlig tilføjes et indslag af narcissisme, som resulterer i en illusion om, at

Jeg har tænkt denne storslåede tanke, derfor er den nødvendigvis sand, fordi Jeg er langt mere intelligent end alle andre - læg dertil en illusion om, at hvad man ikke selv kan forstå må være forkert.

"Michael Shermer: The pattern behind self-deception"
http://www.ted.com/talks/micha...html

  • 0
  • 0

Antallet af energiniveauer i brint og helium er enormt og skal oven i købet fordobles pga. de to spin-kvantekarakteristika. Tillæg de mange andre grundstoffer + molekylerne.

Den er ny for mig. Er grundidéen i Bohrs model ikke, at når en elektron springer mellem 2 energiniveauer (skaller) udsendes en foton med frekvensen f=E/h, og at spektrallinierne netop svarer til de mulige energiniveauer? Hvis der var uendelig mange energiniveauer, ville brint og helium vel også have uendelig mange spektrallinier, og det har de jo ikke.

  • 0
  • 0

@ Albert Nielsen

jeg savner mildest talt, at du tager stilling til det problem med æterhypotesen, at hvis "Æteren" eksisterer, så bevæger Jorden sig gennem den med en hastighed på højst ±3 nm/s, .....

Hvorfor i alverden skulle den dog det. Hvis jordpartiklerne opnår masse ved interaktion med æteren, er det da meget mere nærliggende, at næræteren er stillestående i forhold til jorden, end at den bevæger sig.

Robert B. Laughlin - og vel også dig selv - har erkendt, at verdensrummet ikke er tomt (degenererede partikler med laveste energiniveau) og altså er fyldt med en æter. Så kan vi altid diskutere hvordan denne æter bevæger sig i nær og fjernområdet; men enten er den der, eller også er den der ikke. Enhver, der hævder at den ikke findes, skal ikke blot forsvare dette synspunkt over for mig - det overlever de nok, da de opfatter mig som landsbytosse - men også over for Robert, og ham er det næppe nogen, der vover at hæfte den betegnelse på.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Jeg påstår, at fotonen er en matematisk umulighed, fordi f.eks. udsendelse af én foton pr. sekund, vil give et meget bredt frekvensspekter i tidsdomænet, hvor frekvensspektret findes ved en fouriertransformation af signalet (kurveformen = ét step/s); men da f=E/h ifølge Bohrs model, og E er meget veldefineret, må frekvensspektret samtidig være uendelig smalt i frekvensdomænet, hvilket selvfølgelig er umuligt.

Har du nogle forsøg der kan afprøve din hypotese?[/quote]

Al radiokommunikation!

Vi kan vel godt blive enige om, at hvis fotonen skal have en frekvens, må denne information være indeholdt i fotonen i form af en massebevægelse og/eller en ladningsbevægelse. Da energien i en massebevægelse imidlertid er ½mv2 og energien i en ladningsbevægelse er ½Li2, vil energien i begge tilfælde være proportional med frekvensen (hastigheden) i 2. potens og ikke med 1. potens, så E = h*f kan umulig passe.

Bohrs model er noget vrøvl, fordi den forudsætter, at når en elektron springer mellem to energiniveauer udsendes en foton med frekvensen f=E/h - altså et næsten uendelig smalspektret signal; men dette er en fysisk umulighed, hvad selv enhver radioamatør med laveste licens ved.
[/quote]

Hvis Bohrs tager fejl så er bølge- og partikelmodellen forkerte og så er Plancks konstant ikke korrekt og så er Rydberg helt ude i skoven og det vi kan observere når vi kikker på hydrogenspektret nonsens og den gode Heisenberg kan godt pakke sammen.

Wow! Du har virkelig fundet de vise sten og alt hvad vi ved og kan observere er forkert.

Fotonens energi

E er energien af en foton med frekvensen f.

lambda er strålingens bølgelængde, c er lysets fart, og h er Planck konstanten.

E = h x f = h x c/ lambda 

Bohrs frekvensbetingelse

Et atomart system kan overgå fra en energitilstand til en anden ved at udsende eller absorbere en foton med frekvensen f.

E2 og E1 er energierne i de to tilstande, og h er Planck konstanten.

h x f = E2 – E1

http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/fysik/...

  • 0
  • 0

Hvis Bohrs tager fejl så er bølge- og partikelmodellen forkerte og så er Plancks konstant ikke korrekt og så er Rydberg helt ude i skoven og det vi kan observere når vi kikker på hydrogenspektret nonsens og den gode Heisenberg kan godt pakke sammen.

Ja, bortset fra at Plancks konstant er korrekt med den modifikation, at enheden skal være J og ikke Js.

... og alt hvad vi ved og kan observere er forkert.

Nej tværtimod. Alt, hvad vi kan observere - herunder radiokommunikation - er selvfølgelig sandt. Problemet er bare, at det ikke passer med fotonmodellen!

Et atomart system kan overgå fra en energitilstand til en anden ved at udsende eller absorbere en foton med frekvensen f.

E2 og E1 er energierne i de to tilstande, og h er Planck konstanten.

h x f = E2 – E1

Der er bare den hage ved det, at da skiftet i energitilstand sker ekstremt hurtigt - nogle mener 0 s - vil det kræve momentan generering af et smalspektret signal, hvilket er umuligt. Jo smallere frekvensspekter, jo længere tid tager det at skabe signalet. Det er f.eks. derfor en krystaloscillator (eller et krystalfilter) starter så langsomt og derfor man skal begrænse stige- og faldehastighed på morsesignaler for ikke at brede sig ud over hele båndet.

Samme problem opstår under detektering. Hvis vi kun skal detektere én præcis frekvens som f.eks. i Pound-Rebka eksperimentet, kræves en ekstrem høj kredsgodhed (Q), og en sådan kreds (atomkerne) vil ikke kunne detektere/absorbere én enkelt foton. Det er almindelig kredsløbsteknik, der er grundlaget for al radiokommunikation.

Hvor i fotonen ligger informationen om frekvens gemt? Da er da et helt elementært spørgsmål at stille. Hvorfor svarer I ikke? Hvorfor er der heller ingen, der viser mig hvordan mit signal med én foton pr. sek. ser ud i tids- og frekvensdomænet? I anser mig for landbytosse; men hvis fotonmodellen var rigtig, burde de spørgsmål jo være barnemad for jer!

  • 0
  • 0

[quote]Hvis Bohrs tager fejl så er bølge- og partikelmodellen forkerte og så er Plancks konstant ikke korrekt og så er Rydberg helt ude i skoven og det vi kan observere når vi kikker på hydrogenspektret nonsens og den gode Heisenberg kan godt pakke sammen.

Ja, bortset fra at Plancks konstant er korrekt med den modifikation, at enheden skal være J og ikke Js.

... og alt hvad vi ved og kan observere er forkert.

Nej tværtimod. Alt, hvad vi kan observere - herunder radiokommunikation - er selvfølgelig sandt. Problemet er bare, at det ikke passer med fotonmodellen!

Et atomart system kan overgå fra en energitilstand til en anden ved at udsende eller absorbere en foton med frekvensen f.

E2 og E1 er energierne i de to tilstande, og h er Planck konstanten.

h x f = E2 – E1

Der er bare den hage ved det, at da skiftet i energitilstand sker ekstremt hurtigt - nogle mener 0 s - vil det kræve momentan generering af et smalspektret signal, hvilket er umuligt. Jo smallere frekvensspekter, jo længere tid tager det at skabe signalet. Det er f.eks. derfor en krystaloscillator (eller et krystalfilter) starter så langsomt og derfor man skal begrænse stige- og faldehastighed på morsesignaler for ikke at brede sig ud over hele båndet.

Samme problem opstår under detektering. Hvis vi kun skal detektere én præcis frekvens som f.eks. i Pound-Rebka eksperimentet, kræves en ekstrem høj kredsgodhed (Q), og en sådan kreds (atomkerne) vil ikke kunne detektere/absorbere én enkelt foton. Det er almindelig kredsløbsteknik, der er grundlaget for al radiokommunikation.

Hvor i fotonen ligger informationen om frekvens gemt? Da er da et helt elementært spørgsmål at stille. Hvorfor svarer I ikke? Hvorfor er der heller ingen, der viser mig hvordan mit signal med én foton pr. sek. ser ud i tids- og frekvensdomænet? I anser mig for landbytosse; men hvis fotonmodellen var rigtig, burde de spørgsmål jo være barnemad for jer!
[/quote]

Klassisk fejl at bruge argumenter fra den "dagligdags" fysik til at afvise kvantemekanik. Det holder simpelthen ikke, så let er det.

  • 0
  • 0

Klassisk fejl at bruge argumenter fra den "dagligdags" fysik til at afvise kvantemekanik. Det holder simpelthen ikke, så let er det.

Klassisk måde at omgå ubehagelige spørgsmål på ;-)

Kvantemekanik eller ej. Det er da tåbeligt at snakke om en fotons frekvens, når ingen kan sandsynliggøre, hvor denne information ligger gemt på en måde, hvor energien kun er proportional med frekvensen i 1. potens.

  • 0
  • 0

[quote]Klassisk fejl at bruge argumenter fra den "dagligdags" fysik til at afvise kvantemekanik. Det holder simpelthen ikke, så let er det.

Klassisk måde at omgå ubehagelige spørgsmål på ;-)

Kvantemekanik eller ej. Det er da tåbeligt at snakke om en fotons frekvens, når ingen kan sandsynliggøre, hvor denne information ligger gemt på en måde, hvor energien kun er proportional med frekvensen i 1. potens.
[/quote]

Dig om det, men det er en absurd påstand, at der ikke er forskel på kvantemekanik og dagligdags fysik.

Du forstår ikke kvantemekanikken, og derfor afviser du den. Du må jo mene, at du er den klogeste i hele verden på dette område. Men tro mig, det er du ikke...

Det er da muligt, at 100.000 fysikere er tåbelige, når de taler om fotoners frekvens - men helt ærligt, så synes jeg ikke, du har odds med dig.

Hvorfra kommer landsbytossernes tro på, at de alene vide. Sjovt i øvrigt, at I landsbytosser heller ikke er enige - så nogle af jer må jo tage fejl, selv om det vel principielt er umuligt i landsbytossuniverset, hvor man laver sine egne spilleregler tilpasset de forskellige åndsevner, den enkelte har.

  • 0
  • 0

Det svarer jo til at bruge spillereglerne fra Ludo i et spil skak.

Kvantemekanik er for mig bare et spørgsmål om, at man har så få partikler, at man ikke længere kan regne statistisk. F.eks. tror jeg at mindste energiudladning er 6.62610^-34 J svarende til Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js. Du får mig derimod ikke til at tro på, at der af den grund skulle gælde andre fysiske love. Det er kun noget, fysikerne har fundet på for at kunne forklare det, de ikke forstår, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet (partikel-bølge dualiteten), felter og virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen (Heisenbergs ubestemthedsrelation), impuls af masseløse partikler (p=hf/c) etc.

I min verden er der ikke brug for disse feberredninger.

  • 0
  • 0

[quote]Det svarer jo til at bruge spillereglerne fra Ludo i et spil skak.

Kvantemekanik er for mig bare et spørgsmål om, at man har så få partikler, at man ikke længere kan regne statistisk. F.eks. tror jeg at mindste energiudladning er 6.62610^-34 J svarende til Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js. Du får mig derimod ikke til at tro på, at der af den grund skulle gælde andre fysiske love. Det er kun noget, fysikerne har fundet på for at kunne forklare det, de ikke forstår, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet (partikel-bølge dualiteten), felter og virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen (Heisenbergs ubestemthedsrelation), impuls af masseløse partikler (p=hf/c) etc.

I min verden er der ikke brug for disse feberredninger.
[/quote]

Jeg kan godt forstå, du bruger ord som "tror" og "i din verden". Det er jo en religiøs overbevisning for dig, og du optræder fuldstændigt uden tvivl som en religiøs fundamentalist.

Derfor vil du altid nægte at anerkende enhver kritisk holdning til dit grundlag, og du vil blive ved med at påstå uhyrligheder, som du mener er sande.

I bund og grund er det jo mærkeligt at underbygge sin egen opfattelse ved at komme med mere eller minde umuligt spørgsmål og forvente svar på dem.

Hvis man rejser spørgsmålet om Gud eksisterer overfor en religiøs fundamentalist, lyder svaret ofte: Naturligvis, for hvordan vil du ellers forklare verdens skabelse?

Hvis man så ikke lige kan svare på det, er konklusionen klar: Der kan du selv se, der er ikke andre forklaringer end min.

Præcist sådan gør du. Jeg er et mere ydmygt menneske, der ikke mener at have svar på alt. Men jeg vil da ønske dig god fornøjelse med din urealistiske og verdensfjerne tro.

  • 0
  • 0

[quote]Det svarer jo til at bruge spillereglerne fra Ludo i et spil skak.

Kvantemekanik er for mig bare et spørgsmål om, at man har så få partikler, at man ikke længere kan regne statistisk. F.eks. tror jeg at mindste energiudladning er 6.62610^-34 J svarende til Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js. Du får mig derimod ikke til at tro på, at der af den grund skulle gælde andre fysiske love. Det er kun noget, fysikerne har fundet på for at kunne forklare det, de ikke forstår, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet (partikel-bølge dualiteten), felter og virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen (Heisenbergs ubestemthedsrelation), impuls af masseløse partikler (p=hf/c) etc.

I min verden er der ikke brug for disse feberredninger.
[/quote]

Nu er vi kerne af det du ikke forstår – I dit univers så er det åbenbart fup og svindel når fysikerne siger at den klassiske fysik er helt ok når vi skal håndtere husholdningsregnskabet og når vi lige skal lave et overslag over hvordan planeterne futter rundt men til gengæld så kan vi ikke bruge den typer formler når vi bevæger os ned i de små størrelser – OK fup siger du og så behøver vi jo lige som ikke forsætte for så når vi alligevel aldrig til enighed ligesom vi heller ikke kan overbevise andre der også mener at den klassiske fysik kan bruge til alt – Stig er en af dem og derfor forstår han heller ikke at hans beregninger er håbløse.

Den klassiske fysik har rod i dagligdagens erfaringsverden, men dette gælder ikke for relativitetsteorien og kvantemekanikken. Relativitetsteorien får betydning ved meget høje hastigheder, mens kvantemekanikken er nødvendig ved meget små afstande. Atomernes stabilitet — deres blotte eksistens — er således uforklarlig ud fra den klassiske fysik, men kvantemekanikken gør det muligt at nå til en meget detaljeret forståelse af atomernes struktur og lysudsendelse.

Relativitetsteoriens vigtigste implikation er, at den klassiske mekaniks love ikke længere gælder, når legemer nærmer sig lysets hastighed. Intet der rummer masse eller information kan overskride denne hastighed. Når et legemes hastighed nærmer sig lysets, vil den energi der kræves for at accelerere legemet yderligere tendere mod uendelig, hvilket går det umuligt for legemet at nå helt op på lysets hastighed. Kun partikler uden hvilemasse som fotoner kan nå denne hastighed.

Den grundlæggende ide i relativiteten er, at det ikke er muligt at tale om de fysiske størrelser hastighed og acceleration uden først at definere en referenceramme. I den specielle relativitetsteori opererer man med referencerammer der kan udvides uendeligt i alle retninger både rumligt og tidsligt. I den generelle teori anvender man lokale referencerammer der er begrænsede i tid og rum. Som sammenligning kan man tænke over tegning af landkort. Man kan godt tegne flade kort af dele af jorden, men forsøger man at udstrække kortet til hele jorden vil man introducere fortegninger. Indenfor den generelle relativitetsteori antages det, at den specielle relativitetsteori gælder indenfor de lokale referencerammer. Specielt frie partikler bevæger sig i lige baner i lokalt inertielle (Lorentz) systemer. Når disse baner forlænges, fremtræder de ikke længere som lige og kaldes i stedet for geodedætiske kurver. Newtons første lov erstattes altså af en lov for geodætisk bevægelse. Situationen er analog til bevægelsen af en cykelrytter på jordoverfladen. Selv om det ser ud som om hun kører lige ud, vil jordens krumning betyde, at hun i virkeligheden bevæger sig i en bue rundt om jordens centrum

  • 0
  • 0

... Det er kun noget, fysikerne har fundet på for at kunne forklare det, de ikke forstår, som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet (partikel-bølge dualiteten), felter og virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen (Heisenbergs ubestemthedsrelation), impuls af masseløse partikler (p=h*f/c) etc.

I min verden er der ikke brug for disse feberredninger.

Jeg må tilslutte mig Anders Bargmann - du forstår ganske enkelt ikke den dersens nymodens fysik, og mener at vide bedre end alle de eksperter, du på den anden side ønsker skal evaluere din hypotese. DOA - Dead on arrival.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå, du bruger ord som "tror" og "i din verden". Det er jo en religiøs overbevisning for dig, og du optræder fuldstændigt uden tvivl som en religiøs fundamentalist.

Jeg kunne jo sige nøjagtig det samme om dig. Du læser op af den "hellige" bog, og alle, der betvivler det, er vantro og må kaldes landsbytosser. Prøv at sammenligne mig med Galileo. Var han en landsbytosse, bare fordi han tillod sig at gå op mod hele den etablerede fysik/kirke?

Hvor går grænsen mellem kvantemekanik og traditionel fysik? Ved 1, 2, 10, 100, 1 mill. partikler eller hvad? Det er da en fuldstændig absurd tanke, at de fysiske regler, der gælder for 1 partikel, ikke også gælder for 2, 3, 10, 100 osv., så de samme love gælder både på mikro- og makroniveau.

Jeg kan ialtfald som elektronikingeniør se, hvordan elektronik opfører sig i praksis, og konstatere, at det ikke på nogen som helst måde passer med fotonmodellen. Faktisk kan jeg ikke pege på ét eneste fænomen i forbindelse med lys og radiobølger, som kan forklares ud fra den model. Er det så så mærkeligt, at jeg leder efter en bedre forklaring?

  • 0
  • 0

[

Hvor går grænsen mellem kvantemekanik og traditionel fysik? Ved 1, 2, 10, 100, 1 mill. partikler eller hvad? Det er da en fuldstændig absurd tanke, at de fysiske regler, der gælder for 1 partikel, ikke også gælder for 2, 3, 10, 100 osv., så de samme love gælder både på mikro- og makroniveau.

Grænse? Kvantemekanikken gælder da altid. Du kan blot i visse tilfælde få gode nok resultater ved at regne mere enkelt . Præcist som man ofte kan nøjes med at bruge en regnestok, hvis der ikke er brug for mange decimaler.

  • 0
  • 0

[quote]. Prøv at sammenligne mig med Galileo.

Storhedsvanvid in absurdam![/quote]

Galileo opfandt kikkerten og brugte den til at se, et verden ikke er som den etablerede fysik/kirke hævdede. Jeg bruger f.eks. et oscilloskop og en spektrumanalysator, og kan konstatere, at verden heller ikke opfører sig, som vore dages fysikere hævder. Hvor er forskellen?

  • 0
  • 0

[quote][quote]. Prøv at sammenligne mig med Galileo.

Storhedsvanvid in absurdam![/quote]

Galileo opfandt kikkerten og brugte den til at se, et verden ikke er som den etablerede fysik/kirke hævdede. Jeg bruger f.eks. et oscilloskop og en spektrumanalysator, og kan konstatere, at verden heller ikke opfører sig, som vore dages fysikere hævder. Hvor er forskellen?

[/quote]

At verden i dag ikke opfører sig anderledes, end fysikerne siger. Det er bare noget du påstår, fordi du ikke forstår fysikerne.

  • 0
  • 0

At verden i dag ikke opfører sig anderledes, end fysikerne siger. Det er bare noget du påstår, fordi du ikke forstår fysikerne.

Så forklar mig dog, hvordan man momentant kan udsende et uendelig smalspektret signal (f = (E2-E2)/h). Sådan et signal har jeg aldrig set i praksis.

  • 0
  • 0

[quote]At verden i dag ikke opfører sig anderledes, end fysikerne siger. Det er bare noget du påstår, fordi du ikke forstår fysikerne.

Så forklar mig dog, hvordan man momentant kan udsende et uendelig smalspektret signal (f = (E2-E2)/h). Sådan et signal har jeg aldrig set i praksis.[/quote]

Næh, og jeg har aldrig set hverken en neutrino eller en tasmansk pungdjævel, men de eksisterer alligevel i praksis.

Men dit spørgsmål er dumt. Jeg tvivler på, at signalanalyse på elektronikniveau har nogen som helst relevans for kvantemekaniske fænomener. Du bruger et æble til at påstå, at blommer ikke eksisterer.

  • 0
  • 0

Men dit spørgsmål er dumt. Jeg tvivler på, at signalanalyse på elektronikniveau har nogen som helst relevans for kvantemekaniske fænomener.

Var det ikke dig selv, der hævdede, at kvantemekanik gælder på alle niveauer og altså også på det, jeg kan måle?

Grænse? Kvantemekanikken gælder da altid. Du kan blot i visse tilfælde få gode nok resultater ved at regne mere enkelt .

  • 0
  • 0

[quote]Men dit spørgsmål er dumt. Jeg tvivler på, at signalanalyse på elektronikniveau har nogen som helst relevans for kvantemekaniske fænomener.

Var det ikke dig selv, der hævdede, at kvantemekanik gælder på alle niveauer og altså også på det, jeg kan måle?

Grænse? Kvantemekanikken gælder da altid. Du kan blot i visse tilfælde få gode nok resultater ved at regne mere enkelt .

[/quote]

Det gør den da også. Men det betyder da ikke, at du kan studere kvantemekaniske fænomener med udstyr til brug på makroskala.

Du kan ikke se mange decimaler på regnestokken, lige som du ikke kan se elektroner med en lup. Og det er det, du prøver på, hvorefter du påstår, at elektronen ikke findes, fordi du ikke kan e den.

  • 0
  • 0

PS. At hævde, at man spontant kan generere et smalspektret signal er så vanvittigt iht. alment anerkendt elektroteknik, at jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde. Hvis du eller andre hævder det, er det ialtfald soleklart, hvem der er landsbytosser her!

  • 0
  • 0

PS. At hævde, at man spontant kan generere et smalspektret signal er så vanvittigt iht. alment anerkendt elektroteknik, at jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde. Hvis du eller andre hævder det, er det ialtfald soleklart, hvem der er landsbytosser her!

At hævde at en elektron momentant og uden mellemstationer kan skifte fra en bane til en anden omkring en atomkerne er vanvid i forhold til Newtonsk mekanik. Ikke desto mindre sker det ganske ofte i virkeligheden.

Accepter dog, at kvantemekanik tillader fænomener, som simplere modeller ikke gør.

Kvantemakanikker indeholder alment anerkendt elektroteknik, men elektroteknikken inderholder ikke kvantemekanikken.

  • 0
  • 0

Så forklar mig dog, hvordan man momentant kan udsende et uendelig smalspektret signal (f = (E2-E2)/h). Sådan et signal har jeg aldrig set i praksis.

Hvem påstår at signalet er uendeligt smalspektret? Kvantemekanikken gør ikke. Heisenbergs usikkerhedsprincip (for tid-frekvens) er netop en konsekvens af at fotonen har en vis båndbredde i både tid og frekvens.

  • 0
  • 0

[quote]Så forklar mig dog, hvordan man momentant kan udsende et uendelig smalspektret signal (f = (E2-E2)/h). Sådan et signal har jeg aldrig set i praksis.

Hvem påstår at signalet er uendeligt smalspektret? Kvantemekanikken gør ikke. Heisenbergs usikkerhedsprincip (for tid-frekvens) er netop en konsekvens af at fotonen har en vis båndbredde i både tid og frekvens. [/quote]
Det påstår Carsten, fordi han ellers ikke havde noget at hænge sin foragt for de svindelagtige fysikere op på.

  • 0
  • 0

[quote]Så forklar mig dog, hvordan man momentant kan udsende et uendelig smalspektret signal (f = (E2-E2)/h). Sådan et signal har jeg aldrig set i praksis.

Hvem påstår at signalet er uendeligt smalspektret? Kvantemekanikken gør ikke. Heisenbergs usikkerhedsprincip (for tid-frekvens) er netop en konsekvens af at fotonen har en vis båndbredde i både tid og frekvens. [/quote]

Så forklar mig lige hvor stor den båndbredde er. Ved et signal med én foton pr. sekund og i princippet uendelig hurtig stigetid bliver båndbredden stort set uendelig. Hvordan passer det så med, at signalet ifølge Bohrs model kun kan modtages, hvis frekvensen passer nøjagtigt?

Der findes ikke noget fysisk signal, hvor man ikke entydigt kunne regne sig frem til frekvensspektret ud fra signalets kurveform i tidsdomænet. I praksis ser man absolut intet spor på nogen usikkerhedsrelationer. Tag f.eks. Pound-Rebka eksperimentet. Den mindste usikkerhed ville øjeblikkelig ødelægge dette eksperiment.

  • 0
  • 0

[quote]Men det betyder da ikke, at du kan studere kvantemekaniske fænomener med udstyr til brug på makroskala

Arrrh! F.eks. dobbeltspalteeksperimentet kræver vel ikke de store partikelacceleratorer, eller voldsomt specialiserede opstillinger!?
http://en.wikipedia.org/wiki/Double-slit_e...
[/quote]

Nej netop, og det er ét af fysikkens helt store problemer. Ifølge partikel-bølge dualiteten kan en partikel nemlig ikke samtidig være i bølgetilstand og partikeltilstand, og vi ved med sikkerhed, at når eksperimentet udføres med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte. På dette tidspunkt må de derfor være på partikelniveau; men hvor kommer så interferensmønstret fra? Desuden har man det problem, at partiklerne monentant skifter retning, når de passerer spalten. Hvis de har masse, som fysikerne hævder, vil et sådant retningsskift kræve tilførsel af energi, og hvor kommer den fra?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Men det betyder da ikke, at du kan studere kvantemekaniske fænomener med udstyr til brug på makroskala

Arrrh! F.eks. dobbeltspalteeksperimentet kræver vel ikke de store partikelacceleratorer, eller voldsomt specialiserede opstillinger!?
http://en.wikipedia.org/wiki/Double-slit_e...
[/quote]

Nej netop, og det er ét af fysikkens helt store problemer. Ifølge partikel-bølge dualiteten kan en partikel nemlig ikke samtidig være i bølgetilstand og partikeltilstand, og vi ved med sikkerhed, at når eksperimentet udføres med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte. På dette tidspunkt må de derfor være på partikelniveau; men hvor kommer så interferensmønstret fra? Desuden har man det problem, at partiklerne monentant skifter retning, når de passerer spalten. Hvis de har masse, som fysikerne hævder, vil et sådant retningsskift kræve tilførsel af energi, og hvor kommer den fra?
[/quote]

Det er jo netop det kvantemekanikken forklarer...

  • 0
  • 0

[quote][quote]Men det betyder da ikke, at du kan studere kvantemekaniske fænomener med udstyr til brug på makroskala

Arrrh! F.eks. dobbeltspalteeksperimentet kræver vel ikke de store partikelacceleratorer, eller voldsomt specialiserede opstillinger!?
http://en.wikipedia.org/wiki/Double-slit_e...
[/quote]

Nej netop, og det er ét af fysikkens helt store problemer. Ifølge partikel-bølge dualiteten kan en partikel nemlig ikke samtidig være i bølgetilstand og partikeltilstand, og vi ved med sikkerhed, at når eksperimentet udføres med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte. På dette tidspunkt må de derfor være på partikelniveau; men hvor kommer så interferensmønstret fra? Desuden har man det problem, at partiklerne monentant skifter retning, når de passerer spalten. Hvis de har masse, som fysikerne hævder, vil et sådant retningsskift kræve tilførsel af energi, og hvor kommer den fra?
[/quote]

Det har vi svaret på på flere forskellige måder:

Fotoner er kvantiserede energi-pakker af elektromagnetisk stråling - Fotonens energi er summen af bindingsenergien og den løsrevne elektrons energi

Når en elektron springer fra en større bane til en mindre bane, udsendes en foton.

Der frigøres energi, når en elektron i et hydrogenatom springer fra en tilstand med høj energi E(n) til en tilstand med lavere energi, E(m). Når det sker, udsendes der samtidig en foton, og fotonens energi er lige så stor som den energi, elektronen mister

Den udstedte fotons energi (delta E) svarer til energiforskellen mellem de to baner: delta E = E(n) – E(m)

De har spin 1 og er derfor bosoner, dvs der kan være vilkårligt mange fotoner i samme tilstand

  • 0
  • 0

[quote]Det er jo netop det kvantemekanikken forklarer...

Ja, hvordan man kan skifte retning og skabe felter uden tilførsel af energi. Sikke dog noget forkølet sludder.
[/quote]

Det lyder som om, du ser fotoner som nogle små billard-kugler, der triller afsted ad veldefinerede baner, og som en gang imellem skifter til at være stråling, hvorefter de igen kan materialisere sig som kugler. Du har vist set for meget discovery science i fjernsynet.

  • 0
  • 0

Så forklar mig lige hvor stor den båndbredde er. Ved et signal med én foton pr. sekund og i princippet uendelig hurtig stigetid bliver båndbredden stort set uendelig.

Bredden af bølgefunktionen i tidsdomænet gange bredden af bølgefunktionen i frekvensdomænet skal være større end 1.

Hvordan passer det så med, at signalet ifølge Bohrs model kun kan modtages, hvis frekvensen passer nøjagtigt?

Det gør det heller ikke. Bohrs simple atommodel er på flere måder i strid med kvantemekanikken, bl.a. på det her punkt.

Der findes ikke noget fysisk signal, hvor man ikke entydigt kunne regne sig frem til frekvensspektret ud fra signalets kurveform i tidsdomænet. I praksis ser man absolut intet spor på nogen usikkerhedsrelationer. Tag f.eks. Pound-Rebka eksperimentet. Den mindste usikkerhed ville øjeblikkelig ødelægge dette eksperiment.

Det er simpelthen forkert, der er altid en absorbtionsbåndbredde også i Pound-Rebka eksperimentet. I praksis kan man gøre den ekstremt smal i energi/frekvensdomænet ved at sikre at levetiden på de states der springes imellem for at producere fotonen er meget lang.

I Mössbauer spektroskopi, som jeg lavede en del af da jeg var studerende, udnytter man henfaldet af eksiterede atomer der producerer gammastråling. For at scanne energien dopplerforskyder man sit target med et par mm/s(!) og her kan man måle peakbredden af absorptionen. Det er en MEGET smal båndbredde sammenlignet med lysets hastighed som fotonen bevæger sig med. Men den er der.

Pound-Rebka eksperimentet kan iøvrigt udføres som en variant af Mössbauer spektroskopi.

  • 0
  • 0

Det lyder som om, du ser fotoner som nogle små billard-kugler, der triller afsted ad veldefinerede baner, og som en gang imellem skifter til at være stråling, hvorefter de igen kan materialisere sig som kugler. Du har vist set for meget discovery science i fjernsynet.

Jeg har skrevet det før; Folk med hjememstrikkede ideer har ofte fået en fejlagtigt opfattelse af de videnskabelige teorier via de ellers udemærkede udsendelser på f.eks. Discovery - her fremstiller man ting som er ganske komplekse på en letfattelig måde og det narre folk til at tro de rent faktisk ved alt om den pågældende teori. Det er ikke fordi Discovery-version er forkert men de er forsimplede og manglefulde og de er kun beregnet til at give folk en ide om hvad der foregår.

Vi befinder os i en del af videnskaben som er utrolig kompleks og det kræver mange års arbejde for at forstå de bagvedliggende teorier og ofte er det kun ganske få der forstår det fulde omfang af nogle af teorierne.

Jeg har også før skrevet at skal man for alvor gå i kødet på disse teorier er det nødvendigt at forstå dem til fulde og det kræver særdeles langhåret matematik at fremsætte seriøs kritik - men kan man det så vil alle der arbejder på området med det samme kaste sig over ens arbejde og regne det igennem og skulle det ske at man har fat i den lange ende så vil ens mailboks i løbet at få timer være oversvømmet med invitationer til debatter mv. - men at stille sig op på en ølkasse og kun med ringe kendskab til en teori og råbe: "Jeg er vor tids Galileo Galilei og mit pedul svinger mod venstre" giver nok ikke den respons vedkomne forventer...

  • 0
  • 0

Det lyder som om, du ser fotoner som nogle små billard-kugler, der triller afsted ad veldefinerede baner, og som en gang imellem skifter til at være stråling, hvorefter de igen kan materialisere sig som kugler. Du har vist set for meget discovery science i fjernsynet.

Eller også har du selv. Partikel-bølgedualiteten og bølgefunktionskollapset er aksiomer for (Københavnerfortolkningen) af kvantemekanikken - ikke omvendt. At sætte spørgsmålstegn ved noget så paradoksalt, der iøvrigt indebærer koncepter som ikke-lokalitet m.m. er i min bog naturligt og helt nødvendigt. Det er sørme mystisk! Og fysikerne leder stadig efter forklaringen!

  • 0
  • 0

Det er simpelthen forkert, der er altid en absorbtionsbåndbredde også i Pound-Rebka eksperimentet.

Det er jeg da fuldstændig enig med dig i. Hvis et signal skal have en uendelig smal båndbredde, skulle det startes ved verdensrummets begyndelse og fortsætte til evig tid. På samme måde med absorbtionsbåndbredden. Den er jo simpelt hen givet ved kredsløbets godhed Q, og da Q aldrig kan blive uendelig, bliver båndbredden aldrig uendelig smal. Problemet er bare, at når absorbtionsbåndbredden går mod 0, går den tid, det tager at detektere et signal mod uendelig, så én enkelt foton vil ikke kunne detekteres.

  • 0
  • 0

Det er jeg da fuldstændig enig med dig i.

Fedt. Jeg håber også at du fangede at kvantemekanikken skam tager højde for båndbredden. Dit argument er, som du selv skriver, helt grundlæggende når man snakker om bølger og det ville da også være en sølle teori der ikke tog det i betragtning.

  • 0
  • 0

Eller også har du selv. Partikel-bølgedualiteten og bølgefunktionskollapset er aksiomer for (Københavnerfortolkningen) af kvantemekanikken - ikke omvendt. At sætte spørgsmålstegn ved noget så paradoksalt, der iøvrigt indebærer koncepter som ikke-lokalitet m.m. er i min bog naturligt og helt nødvendigt. Det er sørme mystisk! Og fysikerne leder stadig efter forklaringen!

Tak Bjarke :-)

  • 0
  • 0

Fedt. Jeg håber også at du fangede at kvantemekanikken skam tager højde for båndbredden.

Ja, jeg kan bare ikke lide, at kvantemekanikken gør det i form af en ubestemthedsrelation. Det, man oplever i praksis, er en [b]fuldstændig entydig[/b] sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet.

  • 0
  • 0
Du er så forbandet klog (tror du) forklar mig lige hvordan det her er muligt for en landsbytosse og hvis du ikke kan det, vil du så ikke godt holde din store k....

I efterfølgende ligning har jeg elimineret Plancks konstant, idet den faktisk er defineret af vore velkendte fysiske konstanter, dem der bruges og jeg har justeret elementarladningen med +0,0888... promille for at få de rigtige målte bølgelængder for brintspektret og heliumspektret, hvad der virkeligt skal justeres en smule er så stadig lidt usikkert, idet måleusikkerheden har indflydelse på det hele. Følgende ligning bestemmer nu spektret, desværre kan man ikke længere se at dette udtryk er identisk med Niels Bohrs oprindelige:

For at vise ligningen nogenlunde overskueligt, deler jeg den i tre størrelser der skal multipliceres med hinanden: Bølgelængde (m) = ABC

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2)

B = {26^356^3(56mh-56mp)^3mp^3/[286^356^7mp^7*Re^3]}^0,5

C = [c^3eo^3me*(1-2^-2)]^-1

Her er:
Re = den klassiske elektronradius 2,8179409173410^-15 meter
Rp = min protonradius 1,55010084435
10^-18 meter, beregninger kan ses forneden
mh = brintatomet 1,673392042910^-27 kg
me = elektronen 9,1093897
10^-31 kg
q = justeret elementar ladning 1,602319708902410^-19 Coulomb
eo = elektrisk feltkonstant 8,8541878176204
10^-12 Farad/meter
mp = mfe/56 =0,055847/(56Na) = 1,6560033536710^-27 kg
Na = Avogadros tal 6,022136710^23
c = lysets hastighed 299792458 meter/sekund
tallene 56, 26 og 86 er fra jernatomet og (2M-Z)/(M
Z) = 86/(26*56) har dimension Newton

…og nu er ABC = 121,56707500012 nano meter, Lyman serien bliver dermed

Beregnede værdier----------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 121,56707 nano meter------121,567364----------0,0002372%
2) 102,57222----------------------- 102,57222-----------0 Justeringspunkt !!
3) 97,25366------------------------- 97,25367-----------0,000009826%
4) 94,97427------------------------- 94,9743-------------0,0000234%
5) 93,78031------------------------- 93,78034-----------0,0000262%
6) 93,07479------------------------- 93,07482-----------0,0000298%
7) 92,62253------------------------- 92,62256-----------0,0000283%

Der er vist ikke mere at sige til det ! Men når jeg nu vil beregne de målte helium linier med ca. samme nøjagtighed ændres ligning A til :

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017610956825) ...hvis jeg bare multiplicerer med 4 er jeg nødt til at justere q en gang til for at få rigtige resultater... så her er der noget at tænke over, hvorfor er det sådan ?

...så får vi nu for de første af heliums spektrallinier:

Beregnede værdier-------------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 30,37839 nano meter-----------30,37858-------------0,0006120%
2) 25,63177----------------------------25,63177-------------0 Justeringspunkt
3) 24,30271----------------------------24,30266-----------+0,0002273%
4) 23,73312----------------------------23,73307-----------+0,0002122%
5) 23,43476----------------------------23,43472-----------+0,0001755%
6) 23,25845----------------------------23,25842-----------+0,0001632%
7) 23,14544----------------------------23,14541-----------+0,0001430%

For sjov skyld prøvede jeg nu at sætte justeringspunktet til et andet sted og fik følgende :

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017366037168)

Beregnede værdier--------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 30,37858 nano meter-----------30,37858-----------0 Justeringspunkt
2) 25,63192----------------------------25,63177-----------0,0006120%
3) 24,30268----------------------------24,30266---------+0,0008394%
4) 23,73326----------------------------23,73307---------+0,0008242%
5) 23,43490----------------------------23,43472---------+0,0007876%
6) 23,25860----------------------------23,25842---------+0,0007752%
7) 23,14558----------------------------23,14541---------+0,0007550%

Jeg flytter nu justeringspunktet til midten

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017695889027)

Beregnede værdier----------- freshney.org Table-------Afvigelse

1) 30,37833 nano meter-----------30,37858-----------0,0008242%
2) 25,63171----------------------------25,63177-----------0,0002122%
3) 24,30266----------------------------24,30266---------+0,0000151%
4) 23,73326----------------------------23,73307-----------0 Justeringspunkt
5) 23,43471----------------------------23,43472-----------0,0000366%
6) 23,25840----------------------------23,25842-----------0,0000490%
7) 23,14539----------------------------23,14541-----------0,0000692%

Det er altså ikke helt ligegyldig hvor man sætter justeringspunktet

Men det hele er ikke nemt at tyde, i stedet for at justere elementarladningen q for brint kunne jeg også forandre ligning A til det her (...men det er usandsynligt)

A(brint) = q^628^2/(Rp^2Pi^20,9994669705) =>
A(helium) = q^6
28^2/(Rp^2Pi^23,99963652768)

Umiddelbart ville jeg forvente at tallene 0,9994669705 og 3,99963652768 havde et fast forhold til hinanden, men det har de ikke. Jeg ville sige at 0,9994669705 skulle være 1 og så skal q justeres !

Yderligere skal det nævnes at Plancks konstant på grund af ændret q bliver nu:

h = q^2/e0(5626(mh/mp-1)mp/(862Re))^0,5 = 6,62725320632*10^-34

eller også

h = q^2/e0(5626(mh/mp-1)me/(862Rp))^0,5 = 6,62725320632*10^-34

Med det ikke justerede q fås den "gamle" konstant !

dvs at mp = meRe/Rp og me = mpRp/Re ...meget logisk at det bliver sådan hvis man tager Coulombs lov bare lidt alvorligt !! Men mest alvorlig tager man eksperimenter, så derfor er det her "kun en model"... som man fortæller mig. Problemet er at forsøg på måling af protonens radius gav et andet resultat end min protonradius, men jeg tvivler på at det er muligt (nogensinde) at måle denne radius, fordi tidens langsommere gang spiller her en rolle.

På en eller anden måde er logikken afgået ved døden, fordi... hvis Coulombs lov skal tages alvorligt, så beregnes radius af både elektron og proton efter denne formel :

Re = q^2/(4PieomeC^2) og Rp = q^2/(4PieompC^2)

Men den store tillid til eksperimenters resultater forhindrer at man tager Coulomb så alvorligt som han fortjener det. Ovenstående er med stor undren accepteret af en Phd studerende, men hans argument er nu at jeg skulle anvise et eksperiment der verificerer min protonradius, for at få min "modelberegning" anerkendt, hvad han ikke er klar over er at jeg ikke har lavet en model, men at jeg har observeret samspillet imellem diverse anerkendte fysiske størrelser og teorier. Husk på at samtlige mine små justeringer af naturkonstanterne jeg har foretaget ligger på under én promille, altså på grænsen af målenøjagtigheden. Min grundlæggende tanke har altid været at hele fysikken er baseret på naturlige konstanter og er absolut deterministisk og indtil videre har jeg vist at det argument holder, i hvert fald for mig selv. At jeg nu kan beregne spektrallinierne uden at anvende Plancks konstant direkte, er for mig et bevis, idet man ikke beregner disse forhold med en fjollet og forkert ide.

Yderligere viser det sig at linjerne er givet af denne simple formel:

Bl = bølgelængde
Rb = brintatomets "Bohr-radius" Rb = h^2eo/(Pimeq^2) = 5,291772575069210^-11 m
Re = klassisk elektronradius, den man ikke rigtig vil tro på, Re = q^2/(4PieomeC^2) = 2,81794091734*10^-15 m

Nu er bølgelængden givet af:

Bl = 4Pi(Rb^3/Re)^0,5*1/(1-2^-2) = 121,50227671804 nm (viste du/man det ?)

...den første linje i Lyman serien, som koger med viste formel ned til

Bl = 4Pi(12346507264C^8eo(mh-mp)^3mePi/(79507q^2))^0,5*1/(1-2^-2) = 121,502...nm

Tallene 12346507264 og 79507 stammer fra 56, 26 og 86 og deres produkter og potenser.

Hvis linjerne nu skal passe med de målte værdier, ja så skal man justere lidt, men det skal man også når man anvender formlen som den er givet af Niels Bohr. Og det første jeg synes skal justeres må være q, men der fremkommer en anden justering (-0,53... promille) end den foroven viste, hvilket må skyldes afrundingsfejl pga. tal som mp^7, som er meget lille... men det kan diskuteres hvad der skal justeres, det kan både være mh, mp, me og q. Her i sidste udregning er q = 1,6013233222186*10^-19 Coulomb, afvigelserne er de samme som vist foroven. Når jeg prøver at justere på brintatomet eller protonen i stedet for bliver afvigelserne for brintatomet og protonen for stor... ca. 0,824 %, så hvis brintatomet eller protonen skal justeres, så kun meget lidt... det meste hænger derfor på elementarladningen q, hvilket samtidig betyder at Plancks konstant får en ny værdi. Har du tid og lyst kan du jo selv prøve det.

...ja det er hvad landsbytosser laver om eftermiddagen og du har jo selvfølgelig en rigtig god borforklaring til de meget nøjagtige spektral-linjer jeg her viser: en tilfældighed for landsbytosser eller hvad ?

  • 0
  • 0

Du er så forbandet klog (tror du) forklar mig lige hvordan det her er muligt for en landsbytosse og hvis du ikke kan det, vil du så ikke godt holde din store k...

Svaret giver du selv: "så skal man justere lidt"

Når man justerer lidt her og der, kan man få det resultat, man har bestemt sig for.

3 gange 9 er 24.

3 * 9 = 27 (her justerer jeg med 3 og får 24)

  • 0
  • 0

Så du mener at q er målt +/- 0,0xxx promille nøjagtig, eller elektronmassen etc. du har sikkert slet ikke læst det... men det behøver du heller ikke med den viden du render rundt med i din hukommelse, men hvad med processoren, kan den følge med ? God dag mand...

  • 0
  • 0

[quote]et moderne fibergyroskop

Hvad er et fibergyroskop?

Er det det samme som et ringlasergyroskop?

http://en.wikipedia.org/wiki/Ring_laser_gy...
[/quote]

Ja, bare med en lysleder i stedet for spejle - se http://en.wikipedia.org/wiki/Fibre_optic_g...

Følsomheden af et lasergyroskob med spejle (sagnac effekt) er større end for et lasergyroskob med lysledere forudsat at lyslængden er den samme, for i lysledergyroskobet har man to medier - den stillestående æter og lyslederen. Hvis dielektricitetskonstanten for lyslederen er 2, halveres følsomheden, fordi energien i halvdelen af tiden løber i æteren og i den anden halvdel i lyslederen.

Ud fra Fizeau eksperimentet må lysets hastighed i forhold til en stationær observatør være:

V = c/Sqrt(Er) + v(1 - 1/Er)

hvor v er hastigheden af fiberoptikken, og Er er den relative dielektricitetskonstant af glasset. Jeg har brugt Er i stedet for brydningsindekset n, så første del af ligningen bliver den kendte formel for lysets hastighed som funktion af den relative dielektricitetskonstant. Jeg har også set bort fra det bølgelængdeafhængige differentialled.

Da fiberoptikken bevæger sig med hastigheden v; men den faktiske hastighed af lyset kun er v(1 - 1/Er), må den reelle hastighed, der skal bruges i gyroskopet, være V = v - v(1 - 1/Er) = v/Er. Heraf kan man slutte, at der må være opbevaret energi både i æteren og i glasset, og at kun den del, der er opbevaret i æteren, har betydning for Sagnac effekten. Et fiberoptisk gyroskop er derfor mindre følsomt end et spejlgyroskop, hvis den tilbagelagte afstand er den samme, men kan selvfølgelig gøres mere følsomt ved at bruge mange vindinger.

Det fiberoptiske gyroskop er faktisk et bevis på æterens eksistens, da man kan se, at lysets hastighed i forhold til en observatør består af to dele - en æterdel og en fiberdel. Uden æterdelen dvs. den traditionelle fotonmodel ville lysets hastighed kun være givet ved fiberdelen; men så ville der ikke være nogen Sagnac effekt.

  • 0
  • 0

Så du mener at q er målt +/- 0,0xxx promille nøjagtig, eller elektronmassen etc. du har sikkert slet ikke læst det... men det behøver du heller ikke med den viden du render rundt med i din hukommelse, men hvad med processoren, kan den følge med ?

Når man observerer den første indlysende fejl, behøver man ikke læse resten, eftersom det er baseret på fejlen.

God dag mand...

Tak, kan du selv have en god dag. RotFLMAO

  • 0
  • 0

Når man observerer den første indlysende fejl, behøver man ikke læse resten, eftersom det er baseret på fejlen.

Det er jeg glad for, du synes, for hvis fotonen er en matematisk umulighed, som jeg har påpeget, og ikke én kan forklare, hvordan den på nogen måde kan indeholde information om frekvens og samtidig have en energi, der er proportional med frekvensen i 1. potens og ikke i 2. potens (masse- og/eller ladningsbevægelse), kan vi vel glemme alt om relativitetsteorien og al efterfølgende fysik incl. kvantemekanikken ;-)

  • 0
  • 0

Og med den "indlysende" fejl (som sikkert er min proton og dens radius) lykkes det ganske præcis at beregne følgende størrelser for alle elementer:

1) De elektrokemiske ækvivalenter
2) Varmekapaciteten
3) Atomradier
4) Gaskonstanterne
5) Molvægt
6) Bindings-energien for atomerne
7) Atomvægt
8) og Gravitationskonstanten ! Ja...

...og de passer alle ! Og du har både viden og forståelse til at afvise det jeg viste foroven ? Ja god morgen også...
...hvor mange justeringer og sindssvage "renormaliseringer" laver kvantemekanikken udover at den afskaffer kausalitets princippet ? Renormaliseringen hjælper, men hvorfor gør den det... kan du forklare det ? Ren matematisk er det et flop... men det bruger i "fordi det virker"... det er også mærkeligt at de nye scanningsmikroskoper ignorerer usikkerhedsrelationerne og viser et atoms placering, ja det skal det jo ! For slet ikke at tale om Schrødingers tåbelige kat... Og har du set på hvor mange forskellige grænsemasser der beregnes ud fra Chandrasekhar's arbejde... men når jeg regulerer sølle 0,0888 promille, langt under jeres måleusikkerhed, så skider du i bukserne... ha ...åh, jeg glemte det, i bruger sandsynlighedsberegninger for at løse problemerne :o) Ja det gør det da meget sandsynligt at i har ret, men bare ikke finde og acceptere fejl... det er da et nederlag.

Hyg dig...

  • 0
  • 0

... det er også mærkeligt at de nye scanningsmikroskoper ignorerer usikkerhedsrelationerne og viser et atoms placering

Ja, det er mange år siden, at IBM skrev IBM med enkeltatomer og vist nok et tunnel elektronmikroskop. Ifølge Heisenbergs ubestemthedsrelation skulle en partikel, hvis bevægelsesmængde er fuldstændig kendt - f.eks. fordi den ligger stille - have en tilsvarende ubestemt position; men det modbeviste IBM jo for adskillige år siden. I praksis ses ikke de ringeste spor af disse usikkerhedsrelationer, og nannoverdenen ser ud til at adlyde nøjagtig de samme naturlove som makroverdenen.

  • 0
  • 0

Ifølge Heisenbergs ubestemthedsrelation skulle en partikel, hvis bevægelsesmængde er fuldstændig kendt - f.eks. fordi den ligger stille - have en tilsvarende ubestemt position

Der gives dage, hvor man har følelsen af, at man prøver at oplyse Grand Canyon med en lommelygte.

delta(x) * delta(p) ~ Diracs konstant

Hvor stille er "ligger helt stille" for et atom?

  • 0
  • 0

[Prøv at sammenligne mig med Galileo. Var han en landsbytosse, bare fordi han tillod sig at gå op mod hele den etablerede fysik/kirke?

Gud fader i skuret - kalder du et [b]katolsk dogme[/b] for "den etablerede fysik"?

  • 0
  • 0

Hvor stille er "ligger helt stille" for et atom?

Så længe vi ikke er helt nede på der absolutte nulpunkt, er der vel ikke noget, der ligger helt stille; men et STM kan bruges helt ned til omkring 0K, og strukturerne ser alligevel fuldstændig stabile ud. Når delta(p) går mod 0, skulle delta(x) jo gå mod uendelig; men det ser man ikke. Til gengæld ser man de nydeligste stående bølger ( http://www.almaden.ibm.com/vis/stm/hexagon... ), som man også kender fra makroverdenen som f.eks. hulrumsresonatorer og antennekabler. Intet tyder på, at de kendte naturlove fra makroverdenen skulle bryde sammen på atomniveau.

  • 0
  • 0

Hvad er delta(p) for en foton? Da p = h*f/c, og ingen af disse parametre kan varieres det mindste, når først fotonen er udsendt, må delta(p) vel være 0; men så bliver delta(x) uendelig, hvilket betyder, at lyshastigheden c alligevel ikke kan være konstant og omvendt.

  • 0
  • 0

Hvad er delta(p) for en foton? Da p = h*f/c, og ingen af disse parametre kan varieres det mindste, når først fotonen er udsendt, må delta(p) vel være 0; men så bliver delta(x) uendelig, hvilket betyder, at lyshastigheden c alligevel ikke kan være konstant og omvendt.

f er kun entydigt bestemt hvis fotonen repræsenterer en "plan bølge", dvs. at den netop har uendelig udstrækning. Så gælder, som du skriver at delta(x) er uendelig. I virkelighedens verden er fotoner ikke plane bølger. Prøv f.eks. at Fouriertransformere en bølge med en udstrækning der ikke er uendelig. Det er bedst at gøre det analytisk - numeriske beregninger har det med at komme i problemer p.g.a. de uendelige rækker. Du vil så se at bølgepakken har en bredde i frekvensdomænet forskellig fra nul og impulsen er dermed IKKE er defineret ved en entydig værdig.

Faktisk er det sådan at jo smallere en foton (bølgepakke) er defineret i enten frekvens eller rumdomænet jo bredere er dens Fouriertransformerede.

DET er kernen i usikkerhedsprincippet.

  • 0
  • 0

Et kortere svar er vel at Heisenbergs relation kommer i spil når man samtidig forsøger at måle både impulsen og positionen.
I Carstens tilfælde mener han at kende impulsen og måler den derfor ikke. Så gæls det ikke.

  • 0
  • 0

[quote]Hvor stille er "ligger helt stille" for et atom?

Så længe vi ikke er helt nede på der absolutte nulpunkt, er der vel ikke noget, der ligger helt stille; men et STM kan bruges helt ned til omkring 0K, og strukturerne ser alligevel fuldstændig stabile ud. Når delta(p) går mod 0, skulle delta(x) jo gå mod uendelig; men det ser man ikke. Til gengæld ser man de nydeligste stående bølger ( http://www.almaden.ibm.com/vis/stm/hexagon... ), som man også kender fra makroverdenen som f.eks. hulrumsresonatorer og antennekabler. Intet tyder på, at de kendte naturlove fra makroverdenen skulle bryde sammen på atomniveau.
[/quote]

Øh, afhænger et STMs virkning netop ikke af tunneleffekten, som er en kvantemekanisk effekt? Og dernæst påstår du, at STM modbeviser at der er forskel på makroverden og atomniveau. Det hænger vist ikke sammen.

  • 0
  • 0
Du er så forbandet klog (tror du) forklar mig lige hvordan det her er muligt for en landsbytosse og hvis du ikke kan det, vil du så ikke godt holde din store k....

I efterfølgende ligning har jeg elimineret Plancks konstant, idet den faktisk er defineret af vore velkendte fysiske konstanter, dem der bruges og jeg har justeret elementarladningen med +0,0888... promille for at få de rigtige målte bølgelængder for brintspektret og heliumspektret, hvad der virkeligt skal justeres en smule er så stadig lidt usikkert, idet måleusikkerheden har indflydelse på det hele. Følgende ligning bestemmer nu spektret, desværre kan man ikke længere se at dette udtryk er identisk med Niels Bohrs oprindelige:

For at vise ligningen nogenlunde overskueligt, deler jeg den i tre størrelser der skal multipliceres med hinanden: Bølgelængde (m) = ABC

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2)

B = {26^356^3(56mh-56mp)^3mp^3/[286^356^7mp^7*Re^3]}^0,5

C = [c^3eo^3me*(1-2^-2)]^-1

Her er:
Re = den klassiske elektronradius 2,8179409173410^-15 meter
Rp = min protonradius 1,55010084435
10^-18 meter, beregninger kan ses forneden
mh = brintatomet 1,673392042910^-27 kg
me = elektronen 9,1093897
10^-31 kg
q = justeret elementar ladning 1,602319708902410^-19 Coulomb
eo = elektrisk feltkonstant 8,8541878176204
10^-12 Farad/meter
mp = mfe/56 =0,055847/(56Na) = 1,6560033536710^-27 kg
Na = Avogadros tal 6,022136710^23
c = lysets hastighed 299792458 meter/sekund
tallene 56, 26 og 86 er fra jernatomet og (2M-Z)/(M
Z) = 86/(26*56) har dimension Newton

…og nu er ABC = 121,56707500012 nano meter, Lyman serien bliver dermed

Beregnede værdier----------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 121,56707 nano meter------121,567364----------0,0002372%
2) 102,57222----------------------- 102,57222-----------0 Justeringspunkt !!
3) 97,25366------------------------- 97,25367-----------0,000009826%
4) 94,97427------------------------- 94,9743-------------0,0000234%
5) 93,78031------------------------- 93,78034-----------0,0000262%
6) 93,07479------------------------- 93,07482-----------0,0000298%
7) 92,62253------------------------- 92,62256-----------0,0000283%

Der er vist ikke mere at sige til det ! Men når jeg nu vil beregne de målte helium linier med ca. samme nøjagtighed ændres ligning A til :

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017610956825) ...hvis jeg bare multiplicerer med 4 er jeg nødt til at justere q en gang til for at få rigtige resultater... så her er der noget at tænke over, hvorfor er det sådan ?

...så får vi nu for de første af heliums spektrallinier:

Beregnede værdier-------------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 30,37839 nano meter-----------30,37858-------------0,0006120%
2) 25,63177----------------------------25,63177-------------0 Justeringspunkt
3) 24,30271----------------------------24,30266-----------+0,0002273%
4) 23,73312----------------------------23,73307-----------+0,0002122%
5) 23,43476----------------------------23,43472-----------+0,0001755%
6) 23,25845----------------------------23,25842-----------+0,0001632%
7) 23,14544----------------------------23,14541-----------+0,0001430%

For sjov skyld prøvede jeg nu at sætte justeringspunktet til et andet sted og fik følgende :

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017366037168)

Beregnede værdier--------- freshney.org Tabel-------Afvigelse

1) 30,37858 nano meter-----------30,37858-----------0 Justeringspunkt
2) 25,63192----------------------------25,63177-----------0,0006120%
3) 24,30268----------------------------24,30266---------+0,0008394%
4) 23,73326----------------------------23,73307---------+0,0008242%
5) 23,43490----------------------------23,43472---------+0,0007876%
6) 23,25860----------------------------23,25842---------+0,0007752%
7) 23,14558----------------------------23,14541---------+0,0007550%

Jeg flytter nu justeringspunktet til midten

A = q^628^2/(Rp^2Pi^2*4,0017695889027)

Beregnede værdier----------- freshney.org Table-------Afvigelse

1) 30,37833 nano meter-----------30,37858-----------0,0008242%
2) 25,63171----------------------------25,63177-----------0,0002122%
3) 24,30266----------------------------24,30266---------+0,0000151%
4) 23,73326----------------------------23,73307-----------0 Justeringspunkt
5) 23,43471----------------------------23,43472-----------0,0000366%
6) 23,25840----------------------------23,25842-----------0,0000490%
7) 23,14539----------------------------23,14541-----------0,0000692%

Det er altså ikke helt ligegyldig hvor man sætter justeringspunktet

Men det hele er ikke nemt at tyde, i stedet for at justere elementarladningen q for brint kunne jeg også forandre ligning A til det her (...men det er usandsynligt)

A(brint) = q^628^2/(Rp^2Pi^20,9994669705) =>
A(helium) = q^6
28^2/(Rp^2Pi^23,99963652768)

Umiddelbart ville jeg forvente at tallene 0,9994669705 og 3,99963652768 havde et fast forhold til hinanden, men det har de ikke. Jeg ville sige at 0,9994669705 skulle være 1 og så skal q justeres !

Yderligere skal det nævnes at Plancks konstant på grund af ændret q bliver nu:

h = q^2/e0(5626(mh/mp-1)mp/(862Re))^0,5 = 6,62725320632*10^-34

eller også

h = q^2/e0(5626(mh/mp-1)me/(862Rp))^0,5 = 6,62725320632*10^-34

Med det ikke justerede q fås den "gamle" konstant !

dvs at mp = meRe/Rp og me = mpRp/Re ...meget logisk at det bliver sådan hvis man tager Coulombs lov bare lidt alvorligt !! Men mest alvorlig tager man eksperimenter, så derfor er det her "kun en model"... som man fortæller mig. Problemet er at forsøg på måling af protonens radius gav et andet resultat end min protonradius, men jeg tvivler på at det er muligt (nogensinde) at måle denne radius, fordi tidens langsommere gang spiller her en rolle.

På en eller anden måde er logikken afgået ved døden, fordi... hvis Coulombs lov skal tages alvorligt, så beregnes radius af både elektron og proton efter denne formel :

Re = q^2/(4PieomeC^2) og Rp = q^2/(4PieompC^2)

Men den store tillid til eksperimenters resultater forhindrer at man tager Coulomb så alvorligt som han fortjener det. Ovenstående er med stor undren accepteret af en Phd studerende, men hans argument er nu at jeg skulle anvise et eksperiment der verificerer min protonradius, for at få min "modelberegning" anerkendt, hvad han ikke er klar over er at jeg ikke har lavet en model, men at jeg har observeret samspillet imellem diverse anerkendte fysiske størrelser og teorier. Husk på at samtlige mine små justeringer af naturkonstanterne jeg har foretaget ligger på under én promille, altså på grænsen af målenøjagtigheden. Min grundlæggende tanke har altid været at hele fysikken er baseret på naturlige konstanter og er absolut deterministisk og indtil videre har jeg vist at det argument holder, i hvert fald for mig selv. At jeg nu kan beregne spektrallinierne uden at anvende Plancks konstant direkte, er for mig et bevis, idet man ikke beregner disse forhold med en fjollet og forkert ide.

Yderligere viser det sig at linjerne er givet af denne simple formel:

Bl = bølgelængde
Rb = brintatomets "Bohr-radius" Rb = h^2eo/(Pimeq^2) = 5,291772575069210^-11 m
Re = klassisk elektronradius, den man ikke rigtig vil tro på, Re = q^2/(4PieomeC^2) = 2,81794091734*10^-15 m

Nu er bølgelængden givet af:

Bl = 4Pi(Rb^3/Re)^0,5*1/(1-2^-2) = 121,50227671804 nm (viste du/man det ?)

...den første linje i Lyman serien, som koger med viste formel ned til

Bl = 4Pi(12346507264C^8eo(mh-mp)^3mePi/(79507q^2))^0,5*1/(1-2^-2) = 121,502...nm

Tallene 12346507264 og 79507 stammer fra 56, 26 og 86 og deres produkter og potenser.

Hvis linjerne nu skal passe med de målte værdier, ja så skal man justere lidt, men det skal man også når man anvender formlen som den er givet af Niels Bohr. Og det første jeg synes skal justeres må være q, men der fremkommer en anden justering (-0,53... promille) end den foroven viste, hvilket må skyldes afrundingsfejl pga. tal som mp^7, som er meget lille... men det kan diskuteres hvad der skal justeres, det kan både være mh, mp, me og q. Her i sidste udregning er q = 1,6013233222186*10^-19 Coulomb, afvigelserne er de samme som vist foroven. Når jeg prøver at justere på brintatomet eller protonen i stedet for bliver afvigelserne for brintatomet og protonen for stor... ca. 0,824 %, så hvis brintatomet eller protonen skal justeres, så kun meget lidt... det meste hænger derfor på elementarladningen q, hvilket samtidig betyder at Plancks konstant får en ny værdi. Har du tid og lyst kan du jo selv prøve det.

...ja det er hvad landsbytosser laver om eftermiddagen og du har jo selvfølgelig en rigtig god borforklaring til de meget nøjagtige spektral-linjer jeg her viser: en tilfældighed for landsbytosser eller hvad ?

Det taler vel for sig selv. Manden er rablende gal - hverken mere eller mindre.

  • 0
  • 0

Jeg synes altså ikke, at der er klædeligt at udråbe folk som "gale" eller "idioter" - eller, hvad der ellers har været brugt af skældsord i denne og andre lignende tråde.

Selv om folk kan have nogle eklatante fejlopfattelser(!), gør det dem jo ikke nødvendigvis til mennesker, som ikke kan være søde og rare og velfungerende i hverdagen.

Gå efter bolden!

  • 0
  • 0

Jeg synes altså ikke, at der er klædeligt at udråbe folk som "gale" eller "idioter" - eller, hvad der ellers har været brugt af skældsord i denne og andre lignende tråde.

Det må være svært for dem med ekspert viden når de nu ikke vil høre efter. Jeg forstår godt eksperterne bliver frustreret.

Jeg synes det er en god ting at eksperterne taler hårdt, folk har behov for at vide når de spiller deres egen og andres tid, så de kan lægge det på hylden.

Selv om folk kan have nogle eklatante fejlopfattelser(!), gør det dem jo ikke nødvendigvis til mennesker, som ikke kan være søde og rare og velfungerende i hverdagen.

det siges at Hitler var flink ved sin hund, men man kan ikke bygge en menneskelig vurdering på. Man bliver nødt til at se på helheden.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg synes altså ikke, at der er klædeligt at udråbe folk som "gale" eller "idioter" - eller, hvad der ellers har været brugt af skældsord i denne og andre lignende tråde.

Det må være svært for dem med ekspert viden når de nu ikke vil høre efter. Jeg forstår godt eksperterne bliver frustreret.

Jeg synes det er en god ting at eksperterne taler hårdt, folk har behov for at vide når de spiller deres egen og andres tid, så de kan lægge det på hylden.

Selv om folk kan have nogle eklatante fejlopfattelser(!), gør det dem jo ikke nødvendigvis til mennesker, som ikke kan være søde og rare og velfungerende i hverdagen.

det siges at Hitler var flink ved sin hund, men man kan ikke bygge en menneskelig vurdering på. Man bliver nødt til at se på helheden.
[/quote]

Har du nogensinde fået nogen til at høre efter, hvis du kalder dem "landsbytosse", "idiot" eller "gal"? Hører du selv efter, hvis (klogere) folk taler sådan til dig?

Der er kun to muligheder: Enten går man efter folks argumentation eller også ignorerer man dem.

Alt andet blokerer for en diskussion, og er under alle omstændigheder inderligt uinteressant for alle os andre at følge med i.

  • 0
  • 0

Har du nogensinde fået nogen til at høre efter, hvis du kalder dem "landsbytosse", "idiot" eller "gal"? Hører du selv efter, hvis (klogere) folk taler sådan til dig?

Ja hvis jeg ved de er klogere. Eksempler: Jeg hører efter når en læge siger noget om træning, men ikke efter en eller anden tilfældig kunde nede i træningscenteret.

Der er kun to muligheder: Enten går man efter folks argumentation eller også ignorerer man dem.

nej, for de hører jo ALDRIG efter.

Alt andet blokerer for en diskussion, og er under alle omstændigheder inderligt uinteressant for alle os andre at følge med i.

det er vigtigt for andre læsere hurtigt at kunne skelne skidt og kanel. Derfor støtter man sig til eksperterne.

  • 0
  • 0

det er vigtigt for andre læsere hurtigt at kunne skelne skidt og kanel. Derfor støtter man sig til eksperterne.

Og hvordan skelner man hurtigt mellem skidt og kanel, når f.eks. en selvudråbt ekspert i denne og en anden tråd bruger hundredevis af linier på at gå efter en anden persons uddannelse?

Det er bare ikke interessant læsning for en normalt videbegærlig person. Det hører mere hjemme på Ekstrabladets hjemmeside.

  • 0
  • 0

[quote]Antallet af energiniveauer i brint og helium er enormt og skal oven i købet fordobles pga. de to spin-kvantekarakteristika. Tillæg de mange andre grundstoffer + molekylerne.

Den er ny for mig. Er grundidéen i Bohrs model ikke, at når en elektron springer mellem 2 energiniveauer (skaller) udsendes en foton med frekvensen f=E/h, og at spektrallinierne netop svarer til de mulige energiniveauer? Hvis der var uendelig mange energiniveauer, ville brint og helium vel også have uendelig mange spektrallinier, og det har de jo ikke.
[/quote]
30 sekunders newsflash:

Jo, det var grundideen i Bohrs model, men for det første er Bohrs oprindelige model blevet betydeligt modificeret i de mellemliggende 90 år, og desuden er [b]enormt ikke uendeligt[/b].

Fotonerne fra Solen dannes ganske vist hovedsagelig af fusion af brint til helium, men også f.eks. to af de fire "kolde" CNO-cykler bidrager. Dertil kommer, at Solens spektrum viser linier af mange andre grundstoffer. Fotoner absorberes og (re-)emitteres (ofte som 2 eller flere med helt andre bølgelængder) fantazillioner af gange af forskellige grundstoffer i de hundredetusinder af år der går, inden de når ud til fotosfæren og udstråles.

Alene de velkendte standardserier Lyman, Balmer, Paschen, Brackett, Pfund og Humphrey har 41 transitioner.

Vi har observeret elektroner i højere end energiniveau nr. 200 i brint, et atom med diameter på 10^-4 cm! - dette dog kun i stærkt fortyndet gas, ikke i stjerner, der er grænsen ved ca. 50. Gang med 2 (for kvantetal l, med- eller modspin).

Så vidt jeg husker er der flere end 40.000 mulige transitioner for HI, jeg husker, at Grotrian-diagrammet nåede fra gulv til loft.
Beregn for HI, H-, HeI + de 2% andre grundstoffer + for molekyler (husk alle vibration-states) og tallet bliver faktisk ret stort.

  • 0
  • 0

Jeg synes altså ikke, at der er klædeligt at udråbe folk som "gale" eller "idioter" - eller, hvad der ellers har været brugt af skældsord i denne og andre lignende tråde.

Selv om folk kan have nogle eklatante fejlopfattelser(!), gør det dem jo ikke nødvendigvis til mennesker, som ikke kan være søde og rare og velfungerende i hverdagen.

Gå efter bolden!

Tja, det gjorde jeg også, indtil Barkholz/Husen kaldte mig et stinkdyr, fordi jeg anfægtede hans synspunkter. Der er jo en grund til, at han hele tiden skifter navn: At han udelukkes fra det ene forum efter det andet for sin grimme behandling af andre.

  • 0
  • 0

[quote]
det er vigtigt for andre læsere hurtigt at kunne skelne skidt og kanel. Derfor støtter man sig til eksperterne.

Og hvordan skelner man hurtigt mellem skidt og kanel, når f.eks. en selvudråbt ekspert i denne og en anden tråd bruger hundredevis af linier på at gå efter en anden persons uddannelse?[/quote]
Jeg er ikke sikker på at jeg kender og kan beskrive alle detaljer af hvordan jeg skelner, men det er sikkert ikke så anderledes end så mange andre menneskers.

Men her er nogle af dem:
* Jeg er skeptisk over for selvudråbte eksperter
* Jeg stoler mere på folk med relevant uddannelse
* Jeg stoler endnu mere på folk der arbejder inden for det relevante felt (på et universitet)
* Er teksten underbygget med henvisninger?
* Er teksten skrevet på den akademiske måde?
* Hvilke ord bruges i teksten?
* Stavefejl?
* Passer det umiddelbart på min egen forståelse/forventning?

Det er bare ikke interessant læsning for en normalt videbegærlig person. Det hører mere hjemme på Ekstrabladets hjemmeside.

Nej, det ville være synd, så risikere begge steder jo bare at ende som et ekkokammer.

Men hvordan håndterer man giftige personer i et community? https://www.youtube.com/watch?v=ZSFDm3UYkeE

  • 0
  • 0

[quote]Jeg synes altså ikke, at der er klædeligt at udråbe folk som "gale" eller "idioter" - eller, hvad der ellers har været brugt af skældsord i denne og andre lignende tråde.

Selv om folk kan have nogle eklatante fejlopfattelser(!), gør det dem jo ikke nødvendigvis til mennesker, som ikke kan være søde og rare og velfungerende i hverdagen.

Gå efter bolden!

Tja, det gjorde jeg også, indtil Barkholz/Husen kaldte mig et stinkdyr, fordi jeg anfægtede hans synspunkter. Der er jo en grund til, at han hele tiden skifter navn: At han udelukkes fra det ene forum efter det andet for sin grimme behandling af andre.[/quote]

Det er nok svært at finde en debattør han IKKE har svinet på et tidspunkt - det er dog undre mig mest er at han får lov til det uden at redaktionen griber ind - andre der deltager i debatten er blevet bekendtgjort med debatreglerne bare de siger sgu og fanden - men han er åbenbart på god fod med redaktionen og kan så derfor tillade sig gentagende gange at svine folk uden det får konsekvenser.

Det er derfor nok bedst bare at droppe hans indlæg og læse uden om - og så bare vente til at nogen fra debatredaktionen hiver fat i ham.

  • 0
  • 0

Det giver samme energi pr. sekund som den traditionelle model; men med den meget store forskel, at et vist antal udladninger pr. sekund ikke nødvendigvis behøver at være ækvidistante. De kan i princippet komme på én gang. På denne måde fremkommer solens brede spekter.

Det indtryk står du vist ret alene med.

Alle, som har skaffet sig relevant viden om emnet, ved at solspektret er et continuum fordi alle fotoner har deres [b]oprindelse[/b] i fusionsprocesserne i Solens kerne. De har enhver mulig bølgelængde/energi (op til MeV-regimet) , og suppleret med absorption og efterfølgende emission danner de et perfekt continuum.

  • 0
  • 0

vi ved med sikkerhed, at når [dobbelstspalte-]eksperimentet udføres med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte.

(i http://ing.dk/artikel/130937-1-ud-af-30000... )

Helt tilbage i 1961 blev dobbelstspalte-eksperimentet udført med elektroner, gentaget i 1974, hvor elektronerne blev sendt enkeltvis gennem dobbeltspalten.

Dertil kommer, at dobbelstspalteeksperimentet med "particle interference has been demonstrated with neutrons, atoms and molecules as large as [the fullerenes] carbon-60 and carbon-70." http://physicsworld.com/cws/article/print/...

Har Carsten Kanstrup ret i sin påstand, har hverken elektroner, neutroner, atomer - eller selv så store molekyler som en C-60 eller C-70 fulleren - ingen masse.

C-60 har ellers en densitet på 1.65 g/cm3 (molvægt 720.64 g mol ~ 1,210^-21 g pr. molekyle) og C-70 på 1.7 g/cm3 (molvægt 840.75 g/mol ~ 1,410^-21 g pr. molekyle eller en masse som 840.770 u), men er altså iflg. Carsten masseløse.

[b]Jaså![/b]

  • 0
  • 0

Det ville da ellers være ganske smart hvis Buckykuglen var masseløs - sikke en masse anvendelses muligheder der kunne komme ud af en sådan fodbold-fætter uden masse.

  • 0
  • 0

[quote].

Lad være med det, for samtlige personer der har markeret checkboxen "Ja, jeg vil gerne modtage mails ved nye kommentarer i tråde" vil få en email med dit indlæg. Det er spild af vores tid.[/quote]

Albert skulle vist lige teste om man kunne skrive de matematiske formler ind uden at skulle bruge magi - det er så træls at skulle skrive kvadratrod og lambda frem for at bruge de rette tegn

  • 0
  • 0

Jeg har brugt en doven søndag formiddag på lidt opsamling af Carsten Kanstrups revolutionerende påstande.

Er der iøvrigt ikke én, der kan forklare mig, hvordan en partikel med en levetid på 10^-21 s kan skabe et kontinuert felt, der giver andre partikler en stabil masse? ...

Hvordan kan man se film, levende billeder, når alle billederne er enkeltfotos?

Hvis der er nok af dem og de vises med tilstrækkelig høj frekvens.

Hvis der dannes 10^21 partikler/s er der hele tiden 1 til stede, osv.

jeg forstår ikke, hvordan man i strid med energibevarelsessætningen kan give sig selv masse, når der ikke er noget udenom til at gøre det (vakuum).

Hvoffor har en loppe ingen bukser
Hvoffor er en lille fisk så våd
Hvoffor blir' en kylling ikke malket
Hvoffor sir' kommoden ikke no'ed
Hvoffor er der mænd på mine seler
Hvoffor skal vi altid gå med hat
Hvoffor spiser Løver ikke jordbær

... jeg ikke tror fotonen eksisterer, må det ialtfald være sådan, at hvis vi antager, at et elektromagnetisk felt er skabt af en foton, vil dette felt kun eksistere, så længe fotonen eksisterer

Fotoner kan eksistere mindst 13,7 milliarder år (CMB-fotoner) - er det længe nok?

Jeg er også enig i, at massen skabes ved interaktion med et felt skabt af partikler med masse - jeg kalder det bare ... æteren.

Higgsmekanismen involverer både et felt, partikler og spontant symmetribrud.

"The Higgs Field is a possibly-discovered invisible field of energy that exists throughout the entire universe. The field is accompanied by a fundamental particle called the Higgs Boson, which it uses to continuously interact with other particles. As particles pass through the field they are endowed with the property of mass, much like how an object could pass through treacle (or molasses) and become heavier, and consequently, slower.

Although apparent, mass is not generated by the Higgs field, as creation of matter or energy would conflict with the laws of conservation; it is, however, transferred to particles from the field, which contains the relative mass in the form of energy. Once the field has endowed a formerly massless particle it slows down because it has become heavier, therefore giving other particles the chance to latch onto it using the electromagnetic force."

"According to this theory, particles gain mass by interacting with the Higgs field that permeates all space. More precisely, the Higgs mechanism endows gauge bosons in a gauge theory with mass through absorption of Nambu–Goldstone bosons arising in spontaneous symmetry breaking."


Hvis verdensrummet var fuldstændig tomt bortset fra ét atom, hvad skulle så give dette atom masse?

Hvoffor har en buko ingen vinger
Hvoffor sir' den BUH og ikke VOV
Hvoffor sidder neglen på min finger
Hvoffor hvis den sad på næsen var det sjov
Hvoffor sidder øjet ikk' i nakken
Hvoffor er jeg ikke ble't en kat
Hvoffor kan min støvle ikke tale

Hvis universet iøvrigt var fuldstændig tomt, hvordan kunne du så vide, at det indeholdt et atom?

man kan godt overføre en elektrisk impuls gennem allerede forefindende masse med lysets hastighed. Denne hastighed er iøvrigt = 1/sqrt(u0*e0), hvor u0 er permeabiliteten af mediet og e0 er dielektricitetskonstanten. Både u0 og e0 vil være 0 uden masse, så i teoretisk vakuum, vil lyshastigheden være uendelig.

Hvilken masse (materiale) har et refraktionsindeks for elektromagnetiske bølger = 0,000000000000000000000000000000000 ?
Ved 0K skulle det være muligt, ellers ikke.

e0 (vacuumpermitiviteten) måles i F(arad)/m og u0 (vacuumpermeabiliteten) i V·s/(A·m) (i SI) - altså kapacitans, spænding, strømstyrke, tidsenhed, længdeenhed - ingen masse indgår.

En snegls hastighed måles i længdeenhed pr. tidsenhed - ingen masse indgår - er sneglens hastighed så uendelig stor?

Alle kræfter overføres af partikler, som støder direkte op til hinanden - æterpartikler og andre.

Som når Solens gravitation holder Neptun i dens bane - med en lang, ubrudt række af partikler?

Ladning er energi og dermed masse; men hvordan kan partikler med ladning så være masseløse?

Hvilke partikler er både masseløse og har ladning?

Hvis jordpartiklerne opnår masse ved interaktion med æteren, er det da meget mere nærliggende, at næræteren er stillestående i forhold til jorden, end at den bevæger sig.

Hvis "Æteren" består af partikler med masse, og Jorden har en "næræter", formoder jeg, at alle andre himmellegemer har en "næræter" - eller hvad?

Hvordan forklarer du, at vi ikke observerer hydrodynamisk friktion mellem fx Jordens og Månens "nærætere"?

  • for ikke at tale om Solens (antagelig langt mere massive "næræter") og Jordens?

Plancks konstant er korrekt med den modifikation, at enheden skal være J og ikke Js.

Plancks konstant har dimension af en virkning, som er energi * tid.

Fjerner man tiden, altså ændrer J·s til J, er det ikke helt nemt at forklare, at "den ultraviolette katastrofe" ikke indtræder.

Hvor i fotonen ligger informationen om frekvens gemt? Da er da et helt elementært spørgsmål at stille.

Fotonens (frekvens & bølgelængde) er styret af dens energi, idet E= hc/bølgelængde = hf (idet v=c i vacuum).

Ændres energien, ændres også (frekvens & bølgelængde) eftersom f = c/bølgelængde og bølgelængde=c/f.

[b]Alle[/b] partikler optræder med (har) to aspekter: vi [b]observerer[/b] den som partikel ved interaktion med partikler (fx fotoelektrisk effekt) og vi [b]observerer[/b] den som bølge under transport (Maxwell) - læs om Louis de Broglies' partikel-bølge dualitet.

Det kan være lidt vanskeligt at forstå, men en konceptuelt brugbar - ellers nok ret upræcis - analogi kan være fx en kvinde: datter og mor på én gang, men vi [b]observerer[/b] at hun agerer forskelligt afhængigt af, om der er tale om interaktion med hendes mor eller hendes datter. Man kunne måske også forsigtigt sammenligne med fx bly, som optræder som både "tungt" (når vi vejer det) og "blødt" (når vi former det).

hvis fotonen er en matematisk umulighed, som jeg har påpeget, og ikke én kan forklare, hvordan den på nogen måde kan indeholde information om frekvens og samtidig have en energi, der er proportional med frekvensen i 1. potens og ikke i 2. potens (masse- og/eller ladningsbevægelse)

Hævdet, ikke forklaret.

Foton-energien E = p*c - hvorfor skulle den være i 2. potens, når formlen for fotonens energi er i 1. potens?

Hvis man altså ved, at relativistisk kan man [b]ikke[/b] skille impulsen i masse og hastighed, eftersom massen er ens i alle inertialsystemer.

  • 0
  • 0

I stedet for

"Hvilken masse (materiale) har et refraktionsindeks for elektromagnetiske bølger = 0,00000000..."

læs: "Hvilken masse (materiale) har en modstand mod et elektrisk felt = 0,00000000..."

  • selv om det vist egentlig var korrekt.
  • 0
  • 0

Tja, det gjorde jeg også, indtil Barkholz/Husen kaldte mig et stinkdyr, fordi jeg anfægtede hans synspunkter. Der er jo en grund til, at han hele tiden skifter navn: At han udelukkes fra det ene forum efter det andet for sin grimme behandling af andre.

Anfægtede mine synspunkter ?Jeg kaldte dig sådan fordi det er en kedelig sandhed [b]du gør ikke andet[/b] end at angribe folk personligt, man kan bare læse alle dine indlæg ved at klikke på dit navn... det samme gælder kaotiske Kim, men han er moderat i sine kommentarer i forhold til dig. Bare se på de tråde der handler mere om Stig end om trådens tema, jeg er heller ikke enig med Stig, men derfor forfølger jeg ham da ikke. Det samme gøres med Carsten Kanstrup. De få indlæg hvor du ikke snakker i stærk nedladende vendinger, eller kalder folk for landsbytosser er ikke værd at nævne... og så undrer du dig at du på et tidspunkt får noget tilbage af samme skuffe ?

Derudover sidder du og lyver alt hvad du kan... på hvilke fora har du ellers læst indlæg af mig ? Hvor er jeg blevet udelukket ? Skifter jeg hele tiden navn ? Hvor ofte er det sket og hvornår ? Hvad er det med at jeg flygtede fordi jeg ikke kan få dagpenge i Danmark osv... har du mere af den slags, ku’ godt tænke mig at vide hvad jeg sådan går og laver, du synes at vide det ?!

  • 0
  • 0

[quote]Tja, det gjorde jeg også, indtil Barkholz/Husen kaldte mig et stinkdyr, fordi jeg anfægtede hans synspunkter. Der er jo en grund til, at han hele tiden skifter navn: At han udelukkes fra det ene forum efter det andet for sin grimme behandling af andre.

Anfægtede mine synspunkter ?Jeg kaldte dig sådan fordi det er en kedelig sandhed [b]du gør ikke andet[/b] end at angribe folk personligt, man kan bare læse alle dine indlæg ved at klikke på dit navn... det samme gælder kaotiske Kim, men han er moderat i sine kommentarer i forhold til dig. Bare se på de tråde der handler mere om Stig end om trådens tema, jeg er heller ikke enig med Stig, men derfor forfølger jeg ham da ikke. Det samme gøres med Carsten Kanstrup. De få indlæg hvor du ikke snakker i stærk nedladende vendinger, eller kalder folk for landsbytosser er ikke værd at nævne... og så undrer du dig at du på et tidspunkt får noget tilbage af samme skuffe ?

Derudover sidder du og lyver alt hvad du kan... på hvilke fora har du ellers læst indlæg af mig ? Hvor er jeg blevet udelukket ? Skifter jeg hele tiden navn ? Hvor ofte er det sket og hvornår ? Hvad er det med at jeg flygtede fordi jeg ikke kan få dagpenge i Danmark osv... har du mere af den slags, ku’ godt tænke mig at vide hvad jeg sådan går og laver, du synes at vide det ?!
[/quote]

Nåh, stakkels lille Barkholz, der selv sætter anbefalinger ved sine indlæg.

  • 0
  • 0

@ Anders Bargmann

Jeg kan se, at du har brugt weekenden til at snakke om lopper uden bukser etc. Argumenterne for traditionel fysik bliver godt nok mere og mere latterlige, må jeg sige! Den slags gider jeg selvfølgelig ikke kommentere på; men der er dog ganske nogle få steder, hvor du kommer ind på reel fysik, og lad os tage dem én efter én.

Har Carsten Kanstrup ret i sin påstand, har hverken elektroner, neutroner, atomer - eller selv så store molekyler som en C-60 eller C-70 fulleren - ingen masse.

Det er vel, hvad standardmodellen og Higgs siger! Hvorfor tror I ikke på jeres egne modeller?

Der er mange andre beviser. Jeg har allerede nævnt det umulige i, at en partikel med masse vil kunne skifte retning momentant i dobbeltspalteeksperimentet, men det tillader den sig jo at gøre alligevel, hvilket kun kan forklares ved, at den er masseløs.

Så er det spolens energi på ½L*i2. Hvis vi indsætter en jernkerne i spolen, men holder strømmen konstant, stiger L og dermed energien. Da strømmen imidlertid er konstant, kan energistigningen kun forklares ved, at energien [b]ikke[/b] ligger i elektronerne, men i feltet, og da energi og masse er fuldstændig det samme, må massen altså også ligge i feltet og ikke i elektronerne.

Hvilken masse (materiale) har et refraktionsindeks for elektromagnetiske bølger = 0,000000000000000000000000000000000 ?
Ved 0K skulle det være muligt, ellers ikke.

Da refraktionsindeks = brydningsindeks = sqrt(Er), hvor Er er den relative dielektricitetskonstant, er svaret ganske rigtigt, at det er der intet materiale, der har. Har jeg nogen sinde hævdet det?

e0 (vacuumpermitiviteten) måles i F(arad)/m og u0 (vacuumpermeabiliteten) i V·s/(A·m) (i SI) - altså kapacitans, spænding, strømstyrke, tidsenhed, længdeenhed - ingen masse indgår.

Nej ikke direkte; men hvordan vil du bære dig ad med at opbevare energi temporært uden tilstedeværelse af masse? Det er faktisk et spørgsmål, som jeg har tænkt rigtig meget over og stadig ikke har den endegyldige løsning på, hvilket også fremgår af mit spørgsmål om, hvordan den samlede energi i universet kan være 0.

Det er let at simulere æteren vha. spoler og kondensatorer og se, at udbredelse af en elektromagnetisk bølge foregår som en repetetiv omdannelse mellem potentiel energi og kinetisk energi. Det har jeg gjort hundredevis af gange i forbindelse med signaludbredelse på kabler. Problemet kommer, når man skal begynde at forestille sig, hvordan universet kan være opbygget af mikrokondensatorer og mikrospoler. At det forholder sig sådan, er jeg ikke i tvivl om - ellers ville den fysiske verden jo ikke passe præcis med simuleringerne; men hvordan kan en æterpartikel fysisk opbygges, så den opfører sig som en svingningskreds? Hvis æterpartiklen i sig selv ikke har nogen som helst masse, vil den kunne optage og afgive energi uendelig hurtigt, og så ville lyshastigheden være uendelig. En spole opfører sig nøjagtig som et svinghjul; men hvis svinghjulets masse var 0, ville det ikke fungere. Det er Higgs problemet om igen - Higgs giver masse til alt andet - det er forståeligt; men hvad giver masse til Higgs?

Fotonens (frekvens & bølgelængde) er styret af dens energi, idet E= hc/bølgelængde = hf (idet v=c i vacuum).

Ændres energien, ændres også (frekvens & bølgelængde) eftersom f = c/bølgelængde og bølgelængde=c/f.

Der findes ingen måde, hvorpå du kan ændre energien eller frekvensen af en foton, når først den er udsendt - bortset fra en total destruktion. Den opnår f.eks. [b]ikke[/b] en blåforskydning (ændring i frekvens), når den går ind i et gravitationsfelt. Det er en særdeles udbredt misforståelse og mistolkning af den generelle relativitetsteori. Se disse links:

http://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf
http://arxiv.org/pdf/hep-ph/0010120v2.pdf

Det er iøvrigt meget let at bevise ved at betragte radiosignalerne fra de geostationære satellitter og bruge jordens rotation som tidsreference både i satellitten og på jorden. Enhver blåforskydning ville resultere i, at signalet til sidst skulle modtages, før det var udsendt.

Alle partikler optræder med (har) to aspekter: vi observerer den som partikel ved interaktion med partikler (fx fotoelektrisk effekt) og vi observerer den som bølge under transport (Maxwell) - læs om Louis de Broglies' partikel-bølge dualitet.

Det kan være lidt vanskeligt at forstå, men en konceptuelt brugbar - ellers nok ret upræcis - analogi kan være fx en kvinde: datter og mor på én gang, men vi observerer at hun agerer forskelligt afhængigt af, om der er tale om interaktion med hendes mor eller hendes datter. Man kunne måske også forsigtigt sammenligne med fx bly, som optræder som både "tungt" (når vi vejer det) og "blødt" (når vi former det).

Partikel-bølge dualiteten er ganske simpelt noget vrøvl, og selv med den i hånden, kan I ikke forklare dobbeltspalteeksperimentet. Det minder om religion, hvor de lærde satte sig sammen for at beslutte den korrekte fortolkning af biblen. Her er det bare en nogenlunde plausibel fortolkning af et åbenlyst paradoks, det drejer sig om. Med den rigtige model i hånden er der absolut ikke brug for at fortolke noget som helst. Man kunne formodentlig simulere det hele med et tilstrækkelig stort spole-kondensator netværk.

Foton-energien E = p*c - hvorfor skulle den være i 2. potens, når formlen for fotonens energi er i 1. potens?

Læser du slet ikke, hvad jeg skriver?

Hvis vi overhovedet skal kunne forestille os, at fotonen eksisterer fysisk, må informationen om frekvensen jo ligge ét eller andet sted i fotonen. Spørgsmålet er bare hvor? Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination. Om den roterer, vrider sig, ændrer længde eller noget helt fjerde er fuldstændig lige gyldigt. Ét eller andet - masse og/eller ladning - er nødt til at bevæge sig repetitivt, hvis det skal give mening at sige, at fotonen har frekvens. Problemet er så, at en sådan bevægelse vil give en 2. ordens afhængighed af frekvensen - uanset om der er tale om en massebevægelse eller en ladningsbevægelse! For normalt anvendte frekvenser er den masse og/eller ladningsbevægelse, der skal til for at forklare begrebet frekvens, så langsom, at de almindelige fysiske love må gælde dvs. E = ½mv2 for massebevægelse og E = ½Li2 for ladningsbevægelse.

Fotonen er og bliver en regnestørrelse. Den kan umuligt eksistere som fysisk partikel. Når fysikerne f.eks. taler om, at en partikel henfalder til fotoner, er det i min verden blot potentiel energi, der omdannes til kinetisk energi (i en æter).

  • 0
  • 0

@ Anders Bargmann

Jeg kan se, at du har brugt weekenden til at snakke om lopper uden bukser etc. Argumenterne for traditionel fysik bliver godt nok mere og mere latterlige, må jeg sige! Den slags gider jeg selvfølgelig ikke kommentere på; men der er dog ganske nogle få steder, hvor du kommer ind på reel fysik, og lad os tage dem én efter én.

[quote]Har Carsten Kanstrup ret i sin påstand, har hverken elektroner, neutroner, atomer - eller selv så store molekyler som en C-60 eller C-70 fulleren - ingen masse.

Det er vel, hvad standardmodellen og Higgs siger! Hvorfor tror I ikke på jeres egne modeller?

Der er mange andre beviser. Jeg har allerede nævnt det umulige i, at en partikel med masse vil kunne skifte retning momentant i dobbeltspalteeksperimentet, men det tillader den sig jo at gøre alligevel, hvilket kun kan forklares ved, at den er masseløs.

Så er det spolens energi på ½L*i2. Hvis vi indsætter en jernkerne i spolen, men holder strømmen konstant, stiger L og dermed energien. Da strømmen imidlertid er konstant, kan energistigningen kun forklares ved, at energien [b]ikke[/b] ligger i elektronerne, men i feltet, og da energi og masse er fuldstændig det samme, må massen altså også ligge i feltet og ikke i elektronerne.

Hvilken masse (materiale) har et refraktionsindeks for elektromagnetiske bølger = 0,000000000000000000000000000000000 ?
Ved 0K skulle det være muligt, ellers ikke.

Da refraktionsindeks = brydningsindeks = sqrt(Er), hvor Er er den relative dielektricitetskonstant, er svaret ganske rigtigt, at det er der intet materiale, der har. Har jeg nogen sinde hævdet det?

e0 (vacuumpermitiviteten) måles i F(arad)/m og u0 (vacuumpermeabiliteten) i V·s/(A·m) (i SI) - altså kapacitans, spænding, strømstyrke, tidsenhed, længdeenhed - ingen masse indgår.

Nej ikke direkte; men hvordan vil du bære dig ad med at opbevare energi temporært uden tilstedeværelse af masse? Det er faktisk et spørgsmål, som jeg har tænkt rigtig meget over og stadig ikke har den endegyldige løsning på, hvilket også fremgår af mit spørgsmål om, hvordan den samlede energi i universet kan være 0.

Det er let at simulere æteren vha. spoler og kondensatorer og se, at udbredelse af en elektromagnetisk bølge foregår som en repetetiv omdannelse mellem potentiel energi og kinetisk energi. Det har jeg gjort hundredevis af gange i forbindelse med signaludbredelse på kabler. Problemet kommer, når man skal begynde at forestille sig, hvordan universet kan være opbygget af mikrokondensatorer og mikrospoler. At det forholder sig sådan, er jeg ikke i tvivl om - ellers ville den fysiske verden jo ikke passe præcis med simuleringerne; men hvordan kan en æterpartikel fysisk opbygges, så den opfører sig som en svingningskreds? Hvis æterpartiklen i sig selv ikke har nogen som helst masse, vil den kunne optage og afgive energi uendelig hurtigt, og så ville lyshastigheden være uendelig. En spole opfører sig nøjagtig som et svinghjul; men hvis svinghjulets masse var 0, ville det ikke fungere. Det er Higgs problemet om igen - Higgs giver masse til alt andet - det er forståeligt; men hvad giver masse til Higgs?

Fotonens (frekvens & bølgelængde) er styret af dens energi, idet E= hc/bølgelængde = hf (idet v=c i vacuum).

Ændres energien, ændres også (frekvens & bølgelængde) eftersom f = c/bølgelængde og bølgelængde=c/f.

Der findes ingen måde, hvorpå du kan ændre energien eller frekvensen af en foton, når først den er udsendt - bortset fra en total destruktion. Den opnår f.eks. [b]ikke[/b] en blåforskydning (ændring i frekvens), når den går ind i et gravitationsfelt. Det er en særdeles udbredt misforståelse og mistolkning af den generelle relativitetsteori. Se disse links:

http://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf
http://arxiv.org/pdf/hep-ph/0010120v2.pdf

Det er iøvrigt meget let at bevise ved at betragte radiosignalerne fra de geostationære satellitter og bruge jordens rotation som tidsreference både i satellitten og på jorden. Enhver blåforskydning ville resultere i, at signalet til sidst skulle modtages, før det var udsendt.

Alle partikler optræder med (har) to aspekter: vi observerer den som partikel ved interaktion med partikler (fx fotoelektrisk effekt) og vi observerer den som bølge under transport (Maxwell) - læs om Louis de Broglies' partikel-bølge dualitet.

Det kan være lidt vanskeligt at forstå, men en konceptuelt brugbar - ellers nok ret upræcis - analogi kan være fx en kvinde: datter og mor på én gang, men vi observerer at hun agerer forskelligt afhængigt af, om der er tale om interaktion med hendes mor eller hendes datter. Man kunne måske også forsigtigt sammenligne med fx bly, som optræder som både "tungt" (når vi vejer det) og "blødt" (når vi former det).

Partikel-bølge dualiteten er ganske simpelt noget vrøvl, og selv med den i hånden, kan I ikke forklare dobbeltspalteeksperimentet. Det minder om religion, hvor de lærde satte sig sammen for at beslutte den korrekte fortolkning af biblen. Her er det bare en nogenlunde plausibel fortolkning af et åbenlyst paradoks, det drejer sig om. Med den rigtige model i hånden er der absolut ikke brug for at fortolke noget som helst. Man kunne formodentlig simulere det hele med et tilstrækkelig stort spole-kondensator netværk.

Foton-energien E = p*c - hvorfor skulle den være i 2. potens, når formlen for fotonens energi er i 1. potens?

Læser du slet ikke, hvad jeg skriver?

Hvis vi overhovedet skal kunne forestille os, at fotonen eksisterer fysisk, må informationen om frekvensen jo ligge ét eller andet sted i fotonen. Spørgsmålet er bare hvor? Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination. Om den roterer, vrider sig, ændrer længde eller noget helt fjerde er fuldstændig lige gyldigt. Ét eller andet - masse og/eller ladning - er nødt til at bevæge sig repetitivt, hvis det skal give mening at sige, at fotonen har frekvens. Problemet er så, at en sådan bevægelse vil give en 2. ordens afhængighed af frekvensen - uanset om der er tale om en massebevægelse eller en ladningsbevægelse! For normalt anvendte frekvenser er den masse og/eller ladningsbevægelse, der skal til for at forklare begrebet frekvens, så langsom, at de almindelige fysiske love må gælde dvs. E = ½mv2 for massebevægelse og E = ½Li2 for ladningsbevægelse.

Fotonen er og bliver en regnestørrelse. Den kan umuligt eksistere som fysisk partikel. Når fysikerne f.eks. taler om, at en partikel henfalder til fotoner, er det i min verden blot potentiel energi, der omdannes til kinetisk energi (i en æter).

[/quote]

Der er vel ikke så meget at sige end at gentage Bohr ord:

"Er lys bølger eller partikler – er meningsløst, spørg; Opfører lys sig som bølger eller partikler – Ja. Under nogen omstændigheder det ene, og under andre omstændigheder det andet."

Og så minde dig om bl.a. Lorentz og så læs dette link igen:

http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/fysik/...

Jeg ved du fornægter både det ene og det andet - men jeg tror nu alligevel at på et tidspunkt så falder brikkerne på plads og du vil forstår hvor du er gået galt i byen.

  • 0
  • 0

Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination.

Og?

Det siger måske mere om dig end om universet. Eller ved du ALT?

Hvilke principper bruger du helt generelt til at udelukke, at der ikke kan være tale om en for dig ukendt mekanisme?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination.

Og?

Det siger måske mere om dig end om universet. Eller ved du ALT?

Hvilke principper bruger du helt generelt til at udelukke, at der ikke kan være tale om en for dig ukendt mekanisme?[/quote]

I så fald er den mekansime vist også ukendt for dig og alle endre fysikere. Hvordan kan I på et fuldstændig ukendt grundlag hævde, at fotonen eksisterer?

  • 0
  • 0

[quote]
[quote]Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination.

Og?

Det siger måske mere om dig end om universet. Eller ved du ALT?

Hvilke principper bruger du helt generelt til at udelukke, at der ikke kan være tale om en for dig ukendt mekanisme?[/quote]

I så fald er den mekansime vist også ukendt for dig og alle endre fysikere. Hvordan kan I på et fuldstændig ukendt grundlag hævde, at fotonen eksisterer?
[/quote]

Hvorfor svarer du ikke bare på spørgsmålet?

Jeg fremsætter ikke religøse/konspirationsteoriagtige påstande om, at jeg alene vide.

  • 0
  • 0

[quote][quote]
[quote]Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination.

Og?

Det siger måske mere om dig end om universet. Eller ved du ALT?

Hvilke principper bruger du helt generelt til at udelukke, at der ikke kan være tale om en for dig ukendt mekanisme?[/quote]

I så fald er den mekansime vist også ukendt for dig og alle endre fysikere. Hvordan kan I på et fuldstændig ukendt grundlag hævde, at fotonen eksisterer?
[/quote]

Hvorfor svarer du ikke bare på spørgsmålet?[/quote]

Om jeg ved alt eller om der findes ukendte mekanismer?

Har jeg ikke netop påpeget en hel række dunkle punkter i min model?

Nej, jeg ved selvfølgelig ikke alt og har aldrig påstået det, og ja, der findes garanteret ukendte mekanismer. Jeg prøver bare at finde sandheden og udelukke alt, hvad der helt åbenlyst ikke kan være sandt.

  • 0
  • 0

I så fald er den mekansime vist også ukendt for dig og alle endre fysikere. Hvordan kan I på et fuldstændig ukendt grundlag hævde, at fotonen eksisterer?

Tja, personligt går jeg ind for fotonen, fordi alverdens både teoretiske og eksperimenterende fysikere utallige gange har nået resultater, der bekræfter dens eksistens.

Jeg tror nemlig ikke på en verdensomspændende konspiration med formålet at indføre en ikke-eksisterende foton i fysikken.

  • 0
  • 0

Jeg prøver bare at finde sandheden og udelukke alt, hvad der helt åbenlyst ikke kan være sandt.

Du mener helt åbenlyst for dig!

Dermed bruger du ikke de fælles spilleregler og dine input har ingen værdi for andre. Hvordan kan du i øvrigt acceptere ukendte mekanismer og samtidig tale om, hvad der helt åbenlyst ikke er sandt. Det er jo selvmodsigende.

  • 0
  • 0

Jeg tror nemlig ikke på en vedensomspændende konspiration med formålet at indføre en ikke-eksisterende foton i fysikken.

Det gør jeg heller ikke; men jeg tror til gengæld på, at ganske mange lærde til deres død vil hævde, at en usandhed er sand, for ikke at tabe ansigt! F.eks. underviser man ved et stort dansk universitet i, at en foton blåforskydes i et gravitationsfelt. Hvorfor gør man det, når det ikke er sandt ifølge den generelle relativitetsteori og desuden er så let at modbevise (jeg har diskuteret det med vedkommende)? Er der fordi Pound-Rebka eksperimentet dermed beviser noget andet - nemlig at der er to mulige årsager til rødforskydningen i universet - gravitation og dopplerskift, og at ialtfald tidpunktet for BB dermed må være forkert, da man aldrig har taget hensyn til gravitationen? Vælter det ene kort, ryger hele korthuset, og konsekvensen er for uoverskuelig til, at man tør lade det ske.

Vi har to modeller for universet - fotonmodellen og ætermodellen.

Fotonmodellen kan kun forklare verden ved et utal af paradokser - partikel-bølge dualiteten, bølgefunktionens kolaps, impuls af masseløse partikler, relativitetsteori herunder Ehrenfests paradoks, diverse fortolkninger og usikkerhedsrelationer, virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen, ukendte faktorer til at forklare fotonens frekvens, ekstremt kompliceret kvantemekanik etc. etc.

Ætermodellen, som formodentlig kun behøver de gængse fysiske love fra makroverdenen og oven i købet let kan computersimuleres.

Undskyld, at jeg tillader mig at tro på den sidste.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror nemlig ikke på en vedensomspændende konspiration med formålet at indføre en ikke-eksisterende foton i fysikken.

Det gør jeg heller ikke; men jeg tror til gengæld på, at ganske mange lærde til deres død vil hævde, at en usandhed er sand, for ikke at tabe ansigt! F.eks. underviser man ved et stort dansk universitet i, at en foton blåforskydes i et gravitationsfelt. Hvorfor gør man det, når det ikke er sandt ifølge den generelle relativitetsteori og desuden er så let at modbevise (jeg har diskuteret det med vedkommende)? Er der fordi Pound-Rebka eksperimentet dermed beviser noget andet - nemlig at der er to mulige årsager til rødforskydningen i universet - gravitation og dopplerskift, og at ialtfald tidpunktet for BB dermed må være forkert, da man aldrig har taget hensyn til gravitationen? Vælter det ene kort, ryger hele korthuset, og konsekvensen er for uoverskuelig til, at man tør lade det ske.

Vi har to modeller for universet - fotonmodellen og ætermodellen.

Fotonmodellen kan kun forklare verden ved et utal af paradokser - partikel-bølge dualiteten, bølgefunktionens kolaps, impuls af masseløse partikler, relativitetsteori herunder Ehrenfests paradoks, diverse fortolkninger og usikkerhedsrelationer, virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen, ukendte faktorer til at forklare fotonens frekvens, ekstremt kompliceret kvantemekanik etc. etc.

Ætermodellen, som formodentlig kun behøver de gængse fysiske love fra makroverdenen og oven i købet let kan computersimuleres.

Undskyld, at jeg tillader mig at tro på den sidste.
[/quote]

Det kan godt være at de gældende videnskabelige teorier er særdeles besynderlige og at du kan opfinde en model der iflg. dig kan forklarer alting.

Men som det fremgå af disse spalter så skyldes det udelukkende at vi lever i et særdeles skørt univeres at vores love og teorier ser ud som de gør og ikke fordi at nogen vil tabe ansigt.

Din model er gentagende gange blevet skudt ned - dog vil du ikke indrømme det for gør du det så er det jo dig der vil tabe ansigt (hovsa) - men kendsgerninger er nu en gang kendsgerninger og så længe det ikke er lykkes at gennemhulle de teorier der er gældene så er de stadigvæk dem vi holder os til.

Du mener godt nok at din simple model kan forklarer alt - og om vi så bruger 20år fra nu af på at vise dig at den ikke er gangbar så tror jeg ikke du har viden nok til at kunne og ville forstå det vi fortæller dig.

Du har sammenlignet dig med bl.a. Galileo Galilei - du har hånet Heisenberg og alle de andre og det fortæller vist mere om dig end du nok ønsker når det kommer til stykket.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror nemlig ikke på en vedensomspændende konspiration med formålet at indføre en ikke-eksisterende foton i fysikken.

Det gør jeg heller ikke; men jeg tror til gengæld på, at ganske mange lærde til deres død vil hævde, at en usandhed er sand, for ikke at tabe ansigt!
[/quote]

Uden at blive modsagt af andre lærde - come on... Ikke en eneste hæver stemmen og siger, at fotoner er opspind - om ikke andet for at profilere sig selv?

Dit argument på linje med konspirationsteoretikernes argumenter om, at ingen af de involverede tør tale om, at månelandingerne er fidus, fordi de så straks vil blive myrdet...

For mig at se er det dig, der hårdnakket påstår, at noget usandt er sandt for ikke at tabe ansigt.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Jeg tror nemlig ikke på en vedensomspændende konspiration med formålet at indføre en ikke-eksisterende foton i fysikken.

Det gør jeg heller ikke; men jeg tror til gengæld på, at ganske mange lærde til deres død vil hævde, at en usandhed er sand, for ikke at tabe ansigt!
[/quote]

Uden at blive modsagt af andre lærde - come on... Ikke en eneste hæver stemmen og siger, at fotoner er opspind - om ikke andet for at profilere sig selv?

Dit argument på linje med konspirationsteoretikernes argumenter om, at ingen af de involverede tør tale om, at månelandingerne er fidus, fordi de så straks vil blive myrdet...

For mig at se er det dig, der hårdnakket påstår, at noget usandt er sandt for ikke at tabe ansigt.[/quote]
Det er også det vi andre ser

  • 0
  • 0

[

Ætermodellen, som formodentlig kun behøver de gængse fysiske love fra makroverdenen og oven i købet let kan computersimuleres.

Det er da muligt, men beklageligvis er den også blevet tilbagevist utallige gange og på mange forskellige måder. Og så er det jo egentlig lige meget, at den let kan computersimuleres.

  • 0
  • 0
  • du har hånet Heisenberg og alle de andre...

I modsætning til så mange andre her håner jeg ikke nogen, kalder dem landsbytosser etc. Jeg lader deres udsagn tale.

Heisenbergs ubestemthedsrelation siger, at man ikke samtidig kan kende sted og impuls. Det kan man ganske rigtigt ikke, hvis man prøver at [b]måle[/b] (ikke simulere); men det er et simpelt udslag af energibevarelsessætningen. Intet måleudstyr kan give udslag uden at stjæle energi fra signalet. Det går meget godt i makroverdenen, hvor der er rigelig energi at tage af, men i nannoverdenen får man problemer. Hvis man f.eks. vil prøve at se, hvilken spalte en elektron går igennem ved dobbeltspalteeksperimentet, er der ingen måde, man kan konstatere elektronens tilstedeværelse på uden at stjæle energi fra den og i praksis nedsætte dens hastighed. Derved forsvinder interferensmønstret, fordi frekvensen af bølgen fra de to spalter ikke længere er den samme. Vi kan imidlertid bruge den viden, vi får, til at fastslå, at elektronen (masse) altid kun går gennem den ene spalte. Vi kan så computersimulere det hele, og her kan vi aflæse både impuls og sted samtidig, da vi jo ikke belaster.

delta(x) * delta(p) ~ h/2pi

Hvis vi udsender én foton iht. Bohrs model dvs f=(E2-E1)/h er p = hf/c og dermed konstant, så delta(p) = 0, men x er også kendt præcis, da den er ct, så delta(x) er også 0.

Løsningen kom Søren Laursen så med:

I Carstens tilfælde mener han at kende impulsen og måler den derfor ikke. Så gæls det ikke.

Nej netop. Heisenbergs ubestemthedsrelation er ikke en egenskab ved universet, men påvirkning af måleobjektet forårsaget af dårligt måleudstyr - eller I vil måske fortælle mig, at verden opfører sig forskellig, alt efter om man har viden om den eller ej?

Jeg opfatter Heisenbergs ubestemthedsrelation som en nedre grænse for hvor godt man nogen sinde vil kunne måle, og det passer fint med min egen opfattelse af, at den mindste energi er 6.626*10-^34 J - altså som Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js. Det betyder ikke, at enhver partikel i naturen ikke til enhver tid har en præcis defineret sted og impuls - vi kan bare ikke måle den. Dermed slipper man også for at øve vold på energibevarelsessætningen, men kan til gengæld ikke slynge om sig med virtuelle partikler.

  • 0
  • 0

For mig at se er det dig, der hårdnakket påstår, at noget usandt er sandt for ikke at tabe ansigt.

Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg er som alle andre opfostret med fotonmodellen. Hvis den gav svar på mine helt naturlige spørgsmål om universet, hvorfor i alverden skulle jeg så søge efter noget andet. Igennen mit arbejde med computersimulering af signaludbredelse på kabler kunne jeg imidlertid se, at der er noget rivende, ravende galt. Verden kan umuligt se ud, som man - og diverse fysikbøger - hidtil har prøvet at fortælle mig. Derfor begyndte jeg at søge efter noget bedre.

Jeg har aldrig hævdet, at jeg har den endegyldige sandhed, men tværtimod påpeget en række dunkle punkter og opfordret til en form for brain-storm for at komme sandheden et skridt nærmere.

  • 0
  • 0

[quote]For mig at se er det dig, der hårdnakket påstår, at noget usandt er sandt for ikke at tabe ansigt.

Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg er som alle andre opfostret med fotonmodellen. Hvis den gav svar på mine helt naturlige spørgsmål om universet, hvorfor i alverden skulle jeg så søge efter noget andet. Igennen mit arbejde med computersimulering af signaludbredelse på kabler kunne jeg imidlertid se, at der er noget rivende, ravende galt. Verden kan umuligt se ud, som man - og diverse fysikbøger - hidtil har prøvet at fortælle mig. Derfor begyndte jeg at søge efter noget bedre.

Jeg har aldrig hævdet, at jeg har den endegyldige sandhed, men tværtimod påpeget en række dunkle punkter og opfordret til en form for brain-storm for at komme sandheden et skridt nærmere.
[/quote]

Du har jo fået alle svarene, men du kan tilsyneladende ikke forstå dem, og så kalder du dem forkerte. Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

  • 0
  • 0

[quote]Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

Sig det til Kim Kaos, som ikke har nogen akademisk uddannelse overhovedet.
[/quote]

Jeg vil nu mene, at Kim de facto er ret højtj uddannet på feltet.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

Sig det til Kim Kaos, som ikke har nogen akademisk uddannelse overhovedet.
[/quote]

Jeg vil nu mene, at Kim de facto er ret højtj uddannet på feltet.[/quote]

Og hvad er din egen uddannelse?

  • 0
  • 0

[quote]Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

Sig det til Kim Kaos, som ikke har nogen akademisk uddannelse overhovedet.
[/quote]

Nej jeg er bare ingeniør og hverken forsker eller videnskabsmand og jeg anser mig heller ikke for at være akademiker og for at runde det af så er fysik bare min hobby - Men jeg er en smart fætter der har lært en ting eller to gennem årene ;).

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

Sig det til Kim Kaos, som ikke har nogen akademisk uddannelse overhovedet.
[/quote]

Jeg vil nu mene, at Kim de facto er ret højtj uddannet på feltet.[/quote]

Og hvad er din egen uddannelse?
[/quote]

civilingeniør, Ph.d.

  • 0
  • 0

[quote]Men ok - akademiingeniør er vel knap nok en akademisk uddannelse, så måske er din tilgang forståelig.

Sig det til Kim Kaos, som ikke har nogen akademisk uddannelse overhovedet.
[/quote]

Også lige et spørgsmål - du kender mig ikke så hvordan kan du udtale dig om min uddannelse?

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]Og hvad er din egen uddannelse?

civilingeniør, Ph.d.[/quote]

Inden for hvilken gren og speciale?[/quote]

Bærer du moustache og klipper du hårene i næsen?[/quote]

Civilingeniør er mange ting. Når spørgsmålene f.eks. drejer sig om elektrotekniske emner som f.eks. lys- og radiobølger, er det da overordentlig relevant for bedømmelsen af din baggrund, om du er f.eks. bygningsingeniør, kemiingeniør eller elektronikingeniør og hvilket emne, du skrev Ph.d. i.

Og nej, jeg bærer ikke moustache.

  • 0
  • 0

[quote]Også lige et spørgsmål - du kender mig ikke så hvordan kan du udtale dig om min uddannelse?

Fra indlæg fra andre i denne tråd.
[/quote]

Nope - men fra andre debatter måske - men lad være med at inddrage mig i den type debatter eller forsøg at fremstille mig som jeg intet ved - Mit niveau i fysik er langt over dit - Men uddannelse er ikke relevant for mig det er der i mod viden - Jeg er ligeglad med om folk kun har en halvflad studentereks. hvis de på anden vis har tilegnet sig den relevante viden på det aktuelle område.

Denne debat viser med alt tydelighed at uddannelse ikke har den store betydning og dine forsøg på at underminere andre debattører falder ikke ud til din fordel - alle der har fulgt med i denne og andre tråde kan se du er på dybt vand.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Også lige et spørgsmål - du kender mig ikke så hvordan kan du udtale dig om min uddannelse?

Fra indlæg fra andre i denne tråd.
[/quote]

Nope - men fra andre debatter måske - [/quote]

Du husker dårligt. Hvad med Stig Johansen's indlæg af 02-08, kl. 11:30:

Jeg synes også du bør fortælle 'publikum', at du på indegn måde er videnskabsmand, ej heller uddannet, så læserne selv kan kvalitetssikre dine særdeles ufaglige indlæg.

eller dit eget svar af 02-08 kl 13:43:

Du har fuldstændig ret i at jeg ikke er videnskabsmand og det har jeg heller aldrig hævdet jeg er - Fysik er min hobby og har været det i over 30 år og så har jeg den tvivlsomme fornøjelse at omgås de typer dagligt.

  • 0
  • 0

[b]Carsten Kanstrup:[/b]vi ved med sikkerhed, at når [dobbeltspalte-]eksperimentet udføres med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte.

(i http://ing.dk/artikel/130937-1-ud-af-30000... )

Helt tilbage i 1961 blev dobbeltspalte-eksperimentet udført med elektroner, gentaget i 1974, hvor elektronerne blev sendt enkeltvis gennem dobbeltspalten.

Dertil kommer, at dobbeltspalteeksperimentet med "particle interference has been demonstrated with neutrons, atoms and molecules as large as [the fullerenes] carbon-60 and carbon-70." http://physicsworld.com/cws/article/print/...

Har Carsten Kanstrup ret i sin påstand, har hverken elektroner, neutroner, atomer - eller selv så store molekyler som en C-60 eller C-70 fulleren - ingen masse.

C-60 har ellers en densitet på 1.65 g/cm3 (molvægt 720.64 g mol ~ 1,210^-21 g pr. molekyle) og C-70 på 1.7 g/cm3 (molvægt 840.75 g/mol ~ 1,410^-21 g pr. molekyle eller en masse som 840.770 u), men er altså iflg. Carsten masseløse.[/quote][/quote]

  1. Når dobbeltspalte-eksperimentet bliver udført med partikler med masse, går partiklerne altid kun gennem den ene spalte? [b]Ja[/b] eller [b]Nej[/b]

[b]Carsten Kanstrup:[/b]Det er vel, hvad standardmodellen og Higgs siger! Hvorfor tror I ikke på jeres egne modeller?

  1. Er det muligt, at du har forstået så lidt af, hvad der er skrevet om masse ifht. Standardmodellen og Higgsmekanismen?

De forskellige partikler, der er tale om, [b]har[/b] egenmasse (proton m.fl. 3 quarker + 3 gluoner), men den er langt mindre end, hvad vi observerer.
Higgsmekanismen fortæller, at disse partikler opnår den observerede masse ved et samspil mellem partiklen, Higgsfeltet og Higgsbosonen.

[b]Carsten Kanstrup:[/b]Jeg har allerede nævnt det umulige i, at en partikel med masse vil kunne skifte retning momentant i dobbeltspalteeksperimentet, men det tillader den sig jo at gøre alligevel, hvilket kun kan forklares ved, at den er masseløs.

  1. Præcis hvorfra har du det indtryk, at en partikel med masse skifter retning i dobbeltspalteeksperimentet, uden at blive påvirket af noget?
  • 0
  • 0

@Carsten. Pas nu på, du ikke lader dig trække ned på dine modstanderes debatniveau fra denne tråd. Der er godt nok et stykke endnu. Jeg siger det også bare. Steen

  • 0
  • 0

[quote]3. Præcis hvorfra har du det indtryk, at en partikel med masse skifter retning i dobbeltspalteeksperimentet, uden at blive påvirket af noget?

Ellers ville der jo ikke fremkomme et interferensmønster, men kun to linier ud for spalterne.
[/quote]

Interferensmønstret fremkommer ved virkningen af partiklens bølgeaspekt, ikke ved dens partikelaspekt.

  • 0
  • 0

Interferensmønstret fremkommer ved virkningen af partiklens bølgeaspekt, ikke ved dens partikelaspekt.

Der er bare den hage ved det, at ifølge partikel-bølge dualiteten kan partiklen ikke både være på partikelniveau og bølgeniveau samtidig. Når den passerer spalten, er den på partikelniveau - vi har ialtfald aldrig konstateret andet, end at den altid kun går gennem én spalte. Da partiklen påstås at have masse, skal den så skifte retning momentant uden tilførsel af energi, hvilket er umuligt.

  • 0
  • 0
  1. Når dobbeltspalte-eksperimentet bliver udført med partikler med masse, går partiklerne så kun gennem den ene spalte?

[b]Ja[/b] eller [b]Nej[/b]

Partikler med masse går altid enten gennem den ene spalte eller gennem den anden, men aldrig gennem begge spalter samtidig, som jeg efterhånden har skrevet mange gange.

  • 0
  • 0

[quote]Interferensmønstret fremkommer ved virkningen af partiklens bølgeaspekt, ikke ved dens partikelaspekt.

Når den passerer spalten, er den på partikelniveau - vi har ialtfald aldrig konstateret andet, end at den altid kun går gennem én spalte.
[/quote]

Hm, jeg får det indtryk, at du omhyggeligt undlader at læse, hvad der ikke passer med din "Æter"hypotese.

Ovenfor gjorde jeg omhyggeligt opmærksom på dobbeltspalteforsøg, som viste partikel/bølgedualitet med massive partikler op til fullerenen C-70.

Her får du så to links til kvanteforskningen på Wiens universitet.

Arndt & al.: "Wave–particle duality of C60 molecules"

Citat: "[b]Here we report the observation of de Broglie wave interference of C60 molecules by diffraction at a material absorption grating.[/b]"

http://www.quantum.at/research/molecule-in... og http://www.univie.ac.at/qfp/research/matte...

  • 0
  • 0

Som skrevet i denne tråd, http://ing.dk/artikel/130937-1-ud-af-30000...

Helt tilbage i 1961 blev dobbelstspalte-eksperimentet udført med elektroner, gentaget i 1974, hvor[b] elektronerne blev sendt enkeltvis gennem dobbeltspalten.[/b]

Dertil kommer, at dobbelstspalteeksperimentet med "particle interference has been demonstrated with neutrons, atoms and molecules as large as [the fullerenes] carbon-60 and carbon-70." http://physicsworld.com/cws/article/print/...

Har elektroner, neutroner, atomer og molekuler masse?

[b]Ja[/b] eller [b]Nej[/b]

  • 0
  • 0

[quote]Interferensmønstret fremkommer ved virkningen af partiklens bølgeaspekt, ikke ved dens partikelaspekt.

Der er bare den hage ved det, at ifølge partikel-bølge dualiteten kan partiklen ikke både være på partikelniveau og bølgeniveau samtidig. Når den passerer spalten, er den på partikelniveau - vi har ialtfald aldrig konstateret andet, end at den altid kun går gennem én spalte. Da partiklen påstås at have masse, skal den så skifte retning momentant uden tilførsel af energi, hvilket er umuligt.
[/quote]

Lys kan beskrives om bølger, og lys kan beskrives som partikler. Nogle eksperimenter demonstrerer det ene aspekt, andre demonstrerer det andet.

Men det er alt for forenklet at mene, at lys er nogle små billiardkuglelignende sataner, der enten er på partikelform eller på bølgeform.

Jeg har ikke noget bud på, hvad lys egentlig ER, lige så lidt som jeg vil påtage mig at forklare, hvad en proton ER, men derfor kan man jo godt studere egenskaberne teoretisk eller eksperimentelt.

Lys viser sig at opføre sig både som partikler og som bølger, afhængigt af, hvordan vi studerer det - blandt andet med det resultat, at en elektron kan interferere med sig selv ved at passere gennem to spalter.

Men jeg kan ikke følge din tankegang om, at lys sådan rent håndgribeligt kan findes på den ene form eller den anden. Nu er jeg en fysisk partikel, og nu vil jeg være stråling - det holder ikke.

Det er bare to aspekter af det samme lys, som viser sig ved de forskellige eksperimenter - ikke som en bit, der kan være nul eller en.

  • 0
  • 0

[quote]1. Når dobbeltspalte-eksperimentet bliver udført med partikler med masse, går partiklerne så kun gennem den ene spalte?

[b]Ja[/b] eller [b]Nej[/b]

Partikler med masse går altid enten gennem den ene spalte eller gennem den anden, men aldrig gennem begge spalter samtidig, som jeg efterhånden har skrevet mange gange.[/quote]

Hvordan opstår der så interferens med buckminsterfullerene, der ved gud har en betydelig masse?

Det bliver ikke mere rigtigt at at skrive det mange gange.

  • 0
  • 0

Lys kan beskrives om bølger, og lys kan beskrives som partikler. Nogle eksperimenter demonstrerer det ene aspekt, andre demonstrerer det andet.

Men det er alt for forenklet at mene, at lys er nogle små billiardkuglelignende sataner, der enten er på partikelform eller på bølgeform.

Jeg har ikke noget bud på, hvad lys egentlig ER, lige så lidt som jeg vil påtage mig at forklare, hvad en proton ER, men derfor kan man jo godt studere egenskaberne teoretisk eller eksperimentelt.

Lys viser sig at opføre sig både som partikler og som bølger, afhængigt af, hvordan vi studerer det - blandt andet med det resultat, at en elektron kan interferere med sig selv ved at passere gennem to spalter.

Men jeg kan ikke følge din tankegang om, at lys sådan rent håndgribeligt kan findes på den ene form eller den anden. Nu er jeg en fysisk partikel, og nu vil jeg være stråling - det holder ikke.

Det er bare to aspekter af det samme lys, som viser sig ved de forskellige eksperimenter - ikke som en bit, der kan være nul eller en.

Jeg tillader mig lige at spamme og gentager en meget klog mand (Bare rolig Carsten han var akademisk uddannet) :

Der er vel ikke så meget at sige end at gentage Bohr ord:

"Er lys bølger eller partikler – er meningsløst, spørg; Opfører lys sig som bølger eller partikler – Ja. Under nogen omstændigheder det ene, og under andre omstændigheder det andet."

  • 0
  • 0

Ikke mere vrøvl - læs på jeres lektier;)

Contraria sunt complementa

http://scienartis.eu/xpdf/vid-08.pdf

Udmærket link, som jeg dog pt. kun har skimmet. Jeg vil selvfølgelig studere den meget nærmere og evt. kommentere den yderligere. Den viser imidlertid to postuleter, som jeg har foretaget:

1) At det termiske spekter opfører sig nøjagtig som beskrevet i ét af mine indlæg ovenfor - nemlig at den termiske energi kun rækker til BT/h' udladninger pr. sekund, hvor h' = 6.62610^-34 J (ikke Js), så i min verden er der ikke noget UV paradoks. Faldet ved korte bølgelængder er helt som forventet med kortere bølgelængde jo mere energi, der er til rådighed. Se iøvrigt afsnittet "Noise at very High Frequencies" i denne link: http://en.wikipedia.org/wiki/Johnson–Nyquist_noise .

2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

  • 0
  • 0

[quote]Interferensmønstret fremkommer ved virkningen af partiklens bølgeaspekt, ikke ved dens partikelaspekt.

Der er bare den hage ved det, at ifølge partikel-bølge dualiteten kan partiklen ikke både være på partikelniveau og bølgeniveau samtidig. Når den passerer spalten, er den på partikelniveau - vi har ialtfald aldrig konstateret andet, end at den altid kun går gennem én spalte. Da partiklen påstås at have masse, skal den så skifte retning momentant uden tilførsel af energi, hvilket er umuligt.[/quote]

Ovenfor gav jeg, hvad jeg selv mener er en letfattelig, konceptuelt brugbar - ellers nok ret upræcis - analogi med at en kvinde kan være både datter og mor, men vi observerer at hun agerer forskelligt afhængigt af, om der er tale om interaktion med hendes mor eller hendes datter.

Skåret i pap:

Kvinden er ikke [b]enten[/b] mor eller datter, hun er begge dele. Vi observerer de to aspekter afhængig af, i hvilken sammenhæng hun agerer.

  • 0
  • 0

[quote]Ikke mere vrøvl - læs på jeres lektier;)

Contraria sunt complementa

http://scienartis.eu/xpdf/vid-08.pdf

Udmærket link, som jeg dog pt. kun har skimmet. Jeg vil selvfølgelig studere den meget nærmere og evt. kommentere den yderligere. Den viser imidlertid to postuleter, som jeg har foretaget:

1) At det termiske spekter opfører sig nøjagtig som beskrevet i ét af mine indlæg ovenfor - nemlig at den termiske energi kun rækker til BT/h' udladninger pr. sekund, hvor h' = 6.62610^-34 J (ikke Js), så i min verden er der ikke noget UV paradoks. Faldet ved korte bølgelængder er helt som forventet med kortere bølgelængde jo mere energi, der er til rådighed. Se iøvrigt afsnittet "Noise at very High Frequencies" i denne link: http://en.wikipedia.org/wiki/Johnson–Nyquist_noise .

2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg eterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.
[/quote]

Du skulle tag og læse det hele (flere gange som vi andre har gjort igennem årene)

Der står mange sjove ting - bl.a.:

….får partikler med hvilemasse 0 alligevel en reel masse takket være masseenergiækvivalensen…og derfor er det heller ikke så mystisk, at lys ligesom alt andet med masse afbøjes af et tyngde-felt, sådan som Einstein forudsagde og Eddington observerede

h: Plancks konstant måles i Js

.....Hvordan vi end vender og drejer det, virket det, som om elektronen er en partikel, når den udsendes fra katoden, og når den rammer detektorskærmen, men under passagen mellem de to er den en bølge, således at hver elektron magter at passere gennem begge spalter. Med andre ord: elektronen er både en partikel og en bølge...

Så kom du bare i sving

  • 0
  • 0

2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]

Med et citat fra Kim Kaos indlæg ovenfor (stammende fra det link, Kim gav, nemlig "Kvantemekanik 1", side 164): "... under passagen mellem de to er den [elektronen] en bølge, således at hver elektron magter at passere gennem begge spalter."

  • 0
  • 0

[quote]2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]

Med et citat fra Kim Kaos indlæg ovenfor (stammende fra det link, Kim gav, nemlig "Kvantemekanik 1", side 164): "... under passagen mellem de to er den [elektronen] en bølge, således at hver elektron magter at passere gennem begge spalter."[/quote]

Det er derfor man ikke skal skrålæse den type tekster - det kræver fordybning og at man læser på stoffet igen og igen og gerne fra forskellige kilder - det er så nemt at overse det indlysende og det indlysende er ofte langt mere komplekst end man går rundt og tror.

Og så skal du være glad for det er en læs-let udgave jeg har fundet frem

  • 0
  • 0

[quote][quote]2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]

Med et citat fra Kim Kaos indlæg ovenfor (stammende fra det link, Kim gav, nemlig "Kvantemekanik 1", side 164): "... under passagen mellem de to er den [elektronen] en bølge, således at hver elektron magter at passere gennem begge spalter."[/quote]

Det er derfor man ikke skal skrålæse den type tekster - det kræver fordybning og at man læser på stoffet igen og igen og gerne fra forskellige kilder - det er så nemt at overse det indlysende og det indlysende er ofte langt mere komplekst end man går rundt og tror.

Og så skal du være glad for det er en læs-let udgave jeg har fundet frem [/quote]

Det kræver også, at man læser for at blive klogere - ikke for at finde fragmenter, man derefter prøver at voldtage, så de passer til ens forudfattede mening.

  • 0
  • 0

[quote]Fotonens (frekvens & bølgelængde) er styret af dens energi, idet E= hc/bølgelængde = hf (idet v=c i vacuum).

Ændres energien, ændres også (frekvens & bølgelængde) eftersom f = c/bølgelængde og bølgelængde=c/f.

Der findes ingen måde, hvorpå du kan ændre energien eller frekvensen af en foton, når først den er udsendt - bortset fra en total destruktion.
[/quote]

Jeg tilstår, at som jeg formulerede det, kan det nemt misforstås.

Med udtrykket "Ændres energien ..." skulle forstås - ikke at et bestemt fotons energi ændres - men at et foton med en anden energi havde en anden (frekvens & bølgelængde), det er følgelig "i energien", informationen om frekvens findes.

  • 0
  • 0

Det kræver også, at man læser for at blive klogere - ikke for at finde fragmenter, man derefter prøver at voldtage, så de passer til ens forudfattede mening.

Lige præcist.

Hovedparten af de sprøde hypoteser, jeg har set, har været baseret på 'cherry picking', hvor den lille sætning, der passer på den sprøde hypotese, fremhæves, mens alt, der modsiger den ignoreres.

  • 0
  • 0

Hvordan opstår der så interferens med buckminsterfullerene, der ved gud har en betydelig masse?

Det bliver ikke mere rigtigt at at skrive det mange gange.

Har du slet ikke forstået min pointe? Hvis verden er, som fysikerne forestiller sig, og fodboldmolekylerne derfor tunge i sig selv, er det bl.a. umuligt at forklare og forstå dobbeltspalteeksperimentet.

Antager man derimod, at fodboldmolekylerne (næsten) udelukkende opnår masse ved interaktion med en æter, og æterbølgen går gennem begge spalter, men fodboldmolekylet kun gennem den ene, er det absolut intet mystik i dobbeltspalteeksperimentet, som jeg har forklaret tidligere i denne tråd.

  • 0
  • 0

[quote]2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]
[/quote]

Ja, der dannes et interferensmønster; men den enkelte elektron går altid kun gennem én spalte - se tabel øverst side 170 i Kim's link.

  • 0
  • 0

I Tor Nørretranders bog Det Udelelige beskrives et forsøg, hvor partikel/bølgen sendes mod en dobbeltspalteskærm, hvor det registreres, hvilken spalte, der passeres. I dette tilfælde kommer impulsen ALDRIG gennem begge spalter samtidig, men ENTEN gennem den ene eller den anden, og den opfører sig ALTID som en partikel. Det er kun, hvis man ikke kender dens vej, der opstår inteferrens. Der er sikkert en fornuftig forklaring på det.
Spørgsmål : Hvis impulsen på vej mod målet er en bølgefront, der kan gå igennem to spalter samtidig, hvordan går det så til, at den efter passagen kan finde ud af at samle sig i et og kun et punkt på detektorskærmen bagved? Det er der ingen "normale" bølger, der kan. Men normale bølger har selfølgelig heller ikke denne dobbeltstatus. Steen

  • 0
  • 0

Det er kun, hvis man ikke kender dens vej, der opstår inteferrens.

Det er der absolut intet mystisk i, som jeg tidligere har beskrevet. Energien til elektrondetekteringen kan kun tages ét sted fra - nemlig fra elektronen. Derved nedsættes dens hastighed, så frekvensen af bølgen gennem de to spalter ikke længere er ens. Derved forsvinder interferensmønstret.

  • 0
  • 0

[quote][quote]2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]
[/quote]

Ja, der dannes et interferensmønster; men den enkelte elektron går altid kun gennem én spalte - se tabel øverst side 170 i Kim's link.
[/quote]

Du gør dit bedste for at underbygge mit indlæg, hvor jeg skrev: "Hovedparten af de sprøde hypoteser, jeg har set, har været baseret på 'cherry picking', hvor den lille sætning, der passer på den sprøde hypotese, fremhæves, mens alt, der modsiger den ignoreres."

Under tabellen står:
"Tabel 8.1. Registreringer af de første 10 elektroner i et dobbeltspalteeksperiment, hvor der er detektorer i spalterne."

Nederst på den selvsamme side, du henviser til, står:

"Men hvad sker der, når vi sætter detektorer i [begge] spalterne? Vi afslører, hvilken spalte hver elektron passerer, og så er der jo ikke længere 50 % sandsynlighed for passage af spalte 1 og 50 % sandsynlighed for passage af spalte 2. Når detektoren i for eksempel spalte 1 siger bip, ved vi med sikkerhed, at elektronen har passeret denne spalte. Det vil sige, at der nu er 100 % sandsynlighed for passage af spalte 1 og 0 % sandsynlighed for passage af spalte 2, og der-med er der ikke længere nogen komponent af bølgefunktionen fra spalte 2, der kan interferere med komponenten fra spalte 1! Derfor må nødvendigvis også interferensmønstret på skærmen forsvinde.

Københavnerfortolkningen siger, at bølgefunktionen er ”kollapset”. Fra at være spredt ud over flere mulige værdier (elektronen kan være hér eller dér), er den klappet sam-men til én værdi (elektronen er hér)."

næste side:

"Effekten af spaltedetektorerne er logisk ud fra Max Borns tolkning af bølgefunktionen, men alligevel var den erkendelse, der voksede frem heraf, dybt foruroligende for de tidlige kvante-mekanikere. Den principielle forskel mellem de to forsøgsopstillinger er, at vi i den ene foretager en observation af elektronens spaltepassage, mens vi i den anden lader den rejse i fred. Vi må altså konkludere, at observationen påvirker det, der observeres."

Det udelader du omhyggeligt, eftersom det ikke passer med din hypotese.

  • 0
  • 0

[quote][quote]2) I dobbeltspalteeksperimentet med elektroner (masse) går de [b]altid[/b] kun gennem én spalte ad gangen. Det har jeg efterhånden sagt mange gange, men ingen vil tro mig, så tak for linken.

Nu må du styre dig.

I dobbelspalte-eksperimenter hvor elektronerne bliver sendt [b]enkeltvis gennem dobbeltspalten, danner hver af dem interferensmønster.[/b]
[/quote]

Ja, der dannes et interferensmønster; men den enkelte elektron går altid kun gennem én spalte - se tabel øverst side 170 i Kim's link.
[/quote]

[b]danner hver af dem interferensmønster.[/b]
[b]danner hver af dem interferensmønster.[/b]
[b]danner hver af dem interferensmønster.[/b]

Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

  • 0
  • 0

Den principielle forskel mellem de to forsøgsopstillinger er, at vi i den ene foretager en observation af elektronens spaltepassage, mens vi i den anden lader den rejse i fred. Vi må altså konkludere, at observationen påvirker det, der observeres."

Det udelader du omhyggeligt, eftersom det ikke passer med din hypotese.

Nej, jeg har for lang tid siden (indlæg af 06-08, kl. 15:07) skrevet, at en detektering af elektronen vil påvirke den i form af en nedsættelse af hastigheden iht. energibevarelsessætningen. Derved ødelægges interferensmønstret; men vi får en nyttig viden - nemlig at elektronen altid kun går gennem én spalte ad gangen. Den viden kan vi så f.eks. bruge til at computersimulere situationen, og i en computersimulering belaster vi ikke noget som helst.

Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen med den mindste elektrotekniske baggrund, at et måleinstrument [b]altid[/b] påvirker opstillingen, og at man derfor [b]aldrig[/b] måler helt rigtigt, og problemet stiger selvfølgelig i takt med at signalerne bliver mindre.

  • 0
  • 0

Her får du forsættelsen af kvantemekanikken og lad nu være med at pille i teksten eller stoppe når du har fundet noget der ligner dine ideer for som du kan se så ændre tingene sig når man læser videre i teksten. Du begår den klassiske fejl at ikke bruge den fornødne tid på at læse stoffet igennem og lade det synke ind og evt. dobbelttjekke med andre kilder og så læse det hele igen.

http://scienartis.eu/xpdf/vid-09.pdf

  • 0
  • 0

Hvad nu, hvis vi ikke kigger på detektorerne, så samdsynligheden bliver den samme , som hvis de ikke var der. Vil interferrensmønstret så komme tilbage ? Steen

  • 0
  • 0

Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

Det gør den så sandelig heller ikke ifølge min teori. Interferensmønstret skabes ved at æterbølgen går gennem begge spalter og trækker elektronen, som kun går gennem én spalte og i sig selv er masseløs, med i foretrukne retninger, som jeg også har beskrevet indgående i denne tråd.

Nu gider jeg ærlig talt ikke gentage mig selv mere.

  • 0
  • 0

Det vil vist være overmåde underholdende, hvis Carsten Kanstrup forklarer følgende forsøgsrække:

Vi sender elektroner enkeltvis mod en dobbeltspalteopstilling

  1. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  2. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  3. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  4. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  5. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  6. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  7. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  8. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  • 0
  • 0

Her får du forsættelsen af kvantemekanikken og lad nu være med at pille i teksten eller stoppe når du har fundet noget der ligner dine ideer for som du kan se så ændre tingene sig når man læser videre i teksten.

Kan vi ikke blive enige om, at naturen er den eneste facitliste, og at vi må lade eksperimenterne tale. På samme måde som mine teorier er kvantemekanikken ikke nødvendigvis sand. Den er fysikernes p.t. bedste bud, men nogen facitliste, er den absolut ikke.

P.t. har jeg kun kommenteret på de fysiske eksperimenter i dine skrifter - dvs. frekvenskurverne for termisk støj, og det dobbeltspalteeksperimentet rent faktisk viser os. Forklaringen i teksten kan man så være enig eller uenig i.

  • 0
  • 0

[quote]og da energi og masse er fuldstændig det samme

Hvorfor kan man så skelne mellem dem?[/quote]

Det kan man i princippet heller ikke, og man kunne nøjes med den ene betegnelse. Det vil bare være lidt upraktisk på grund af faktoren c^2.

I praksis oplever vi imidlertid potentiel energi som masse og kinetisk energi som egentlig energi. E=mc2 er bare et udtryk for omdannelse mellem potentiel og kinetisk energi.

Einstein satte også lighedstegn mellem masse og energi, og fysikerne måler masse af partikler i energienheder i form af eV/c^2, hvor c^2 normalt underforstås.

  • 0
  • 0

Det går godtnok stærkt det her, men er der ikke en venlig sjæl, der vil prøve at besvare mit spørgsmål fra kl. 21.51, da det interesserer mig.
P.S. Det kunne også være interessant at vide, om nogen har en idé om, hvordan en bølgefront, der først har været igennem to spalter, finder ud af at samle sig i ét og kun et punkt bagefter. Venligst. Steen

  • 0
  • 0

@ Albert Nielsen

Det vil vist være overmåde underholdende, hvis Carsten Kanstrup forklarer følgende forsøgsrække:

Vi sender elektroner enkeltvis mod en dobbeltspalteopstilling

  1. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  2. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  3. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  4. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  5. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  6. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster
  7. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster
  8. Detektorer i spalterne: Der dannes [b]ikke[/b] interferensmønster

Og det ville være overordentlig befriende, hvis du gad læse hvad jeg skriver. Hvordan nogen kan forestille sig, at man kan stjæle energi fra en elektron for at detekter den, uden at det på den mindste måde påvirker måleopstillingen, går over min forstand.

  • 0
  • 0

[quote]Her får du forsættelsen af kvantemekanikken og lad nu være med at pille i teksten eller stoppe når du har fundet noget der ligner dine ideer for som du kan se så ændre tingene sig når man læser videre i teksten.

Kan vi ikke blive enige om, at naturen er den eneste facitliste, og at vi må lade eksperimenterne tale. På samme måde som mine teorier er kvantemekanikken ikke nødvendigvis sand. Den er fysikernes p.t. bedste bud, men nogen facitliste, er den absolut ikke.

P.t. har jeg kun kommenteret på de fysiske eksperimenter i dine skrifter - dvs. frekvenskurverne for termisk støj, og det dobbeltspalteeksperimentet rent faktisk viser os. Forklaringen i teksten kan man så være enig eller uenig i.
[/quote]

Det du kalder forskernes bedste bud er en videnskabelig teori - dine ideer er blot ideer og man kan ikke sammenligne en ide som din med en videnskabelig teori det er nemlig ikke to sider af samme sag.

Du begår den samme fejl som f.eks. Stig begår når han også tror at hans ideer har samme som en videnskabelig teori.

Og så er det blevet ganske klart i løbet af denne debat at du har kæmpe huller i din viden og fysik har du kun overfladisk kendskab til hvilket passer med hvad jeg før har skrevet at folk med ringe kendskab til fysik sjældent forstår hvor komplekse tingene rent faktisk er og hvilken forskel der er på den klassiske fysik og så kvante-delen af fysikken.

En anden væsentlig ting i fysikken, som bryder med den klassiske fysik er kvantemekanikken. Kvantemekanikken blev bl.a. udarbejdet af vores egen Niels Bohr og Einstein. I den ”normale” fysik har kvantemekanikken ikke den store betydning, men i atomfysikken er den nødvendig for at man kan forklare visse fænomener,

Den klassiske og moderne fysik har forskellige måder at beskrive bl.a. lyset og rummet påden klassiske fysik stadig i vid udstrækning gælder, så længe tingene ikke bliver enten for små eller for store, på disse områder har den moderne fysik derimod sine fordele. Andre ting vi har fundet ud af er også at den klassiske fysik i starten ofte bare blev bevist ved princippet om at det ser da ud til at passe, hvorimod den moderne fysik er beskrevet grundigere. I den klassiske fysik har der desuden også været mange modstridende teorier modsat den moderne hvor man ofte har været mere enige.

Den klassiske fysik kan man også altid gå ind og måle på, hvor hvis man har en hastighed og en retning kan bestemme legemets bevægelse. I den moderne fysik derimod kan man, ved betragtninger nede på et meget lille plan ikke både måle hastighed og retning, da man ved måling af den ene, ændrer på den anden. Man regner altså i den moderne fysik med sandsynligheder og ikke nøjagtige målinger.

De klassiske og moderne teorier har dog ofte været i strid med hinanden, da man i starten prøvede at beskrive nogle meget små fænomener med den klassiske fysik, og så påstod at hvad man fandt ud af var det rigtige. Et typisk eksempel er jo som sagt f.eks. lyset, i den klassiske fysik prøvede man at beskrive lyset enten ved hjælp af partikler forsvaret af Newton eller ved hjælp af bølger forsvaret af Hooke og Huygens, i den moderne fysik beskrives de ved begge dele.

Alt i alt kan man altså sige at forskellen på moderne fysik og klassisk fysik er at i klassiske fysik regner man deterministisk og i moderne fysik med sandsynligheder.

Du er fanget i den klassiske fysiks tankegang - hvilket er forståeligt - den er enkel og afgrænset men den kan altså ikke bruges når vi bevæger os væk fra billiardkuglerne og det faldende lod fra fysiktimen så skal der nemlig skrapper midler til for at beskrive tingene - så gør dig selv en tjenste: læs på lektierne

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

Det gør den så sandelig heller ikke ifølge min teori. ...

Nu gider jeg ærlig talt ikke gentage mig selv mere.[/quote]

Ikke [b]teori[/b], men [b]hypotese[/b]

Der er ingen grund til at gentage den, eftersom den strider mod de seneste mere end 100 års forskning.

Du er hjertelig velkommen til at holde ved den, men kan du ikke gøre mig den tjeneste konsekvent at gøre opmærksom på, at det er din egen, personlige hypotese.

Citat fra National Academy of Science (The scientific method):

"En hypotese er forstadiet til en teori. Den består af tanker, som opkastes som en mulig forklaring på observerede og antagne foreteelser. Den afprøves ved at kontrollere, om den er i overensstemmelse med observationer og fysiske beviser, og om den fører til verificerbare (dvs. testbare) eller falsificerbare forudsigelser om fremtidige opdagelser."

"A Scientific Theory, when advanced by a competent scientist, is an elaborate and detailed attempt to account for a series of otherwise disconnected and apparently unrelated observations. It is based on numerous observations, close reasoning, and, where appropriate, careful mathematical deduction."

  • 0
  • 0

Så Heisenbergs usikkerhedsrelation er brudt i STM. Det må du forklare nærmere.

http://blog.joerg.heber.name/2010/09/24/re...

Her står: Of course, Heisenberg’s uncertainty principle forbids the precise measurement of position and momentum, and what one gets in a single experiment is very much a random information. Sometimes the spin has relaxed, sometimes not. Therefore, many hundreds of thousands of switching experiments are done at various time delays. When averaged, what we see is in an exponential decay curve in tunnel current over time that is a measure of the average spin relaxation time back to the original state.

Grundlæggende synes jeg du vrøvler. Du påstår en masse men forklarer ikke noget. Æteren går bare til hånde. Hjælper elektronen med at lave interferens. Meget venligt - men hvorfor gør den det. Kan den ikke bare slappe af? Det er jo vidunderligt at der er noget som æter der bare løser alle problemer. Er der lidt for meget kommer æteren og tager lidt væk. Er der for lidt kommer æteren med det det mangler. Æteren kan alt. Ligesom superman. Eller lidt ligesom trylledrikken i Asterix. Eller en usynlig tiger (Jeg har en usynlig tiger, det er der bare ingen der ved. Men jeg ved det og snakker rigtig meget med den).

Er der problemer kommer Kanstrup med sin æter og vupti, problemet er løst. Ikke fordi han forklarer noget - en masse ord uden synderlig mening. men æteren løser alle problemer og afskaffer hele kvantefysikken med et knips. Smukt. Ren nobelpris. Hvem er din guru Carsten? For det er vel ikke noget du selv har fundet på?

For det er det mærkelige. Carstens æter er ikke det vacuum med virtuelle partikler som man forestiller sig i kvantefysikken. Nej, Carstens æter afskaffer både vacuum (et vacuum fyldt med æter kan vel ikke kaldes vacuum) ,kvantefysikken, e/m stråling (fotoner) og masse. At der overhovedet er noget tilbage er da en lykke.

(Er der noget tilbage?)

Derfor Carsten:

Hvad er æteren for noget? Hvilke egenskaber har den? Du kender kun masse og ladning - hvad har æteren? Har den masse og ladning. Kan den optage og afgive energi? Har den en temperatur og kan den lyse? Vejer den noget. Hvad består den af og bliver den skubbet til side når jeg går ned af gaden?

Hvordan vil man kunne observere æteren som noget fysisk til stede, med fysiske målbare egenskaber. Kan du foreslå et eksperiment som vil vise os æteren? Indtil da vil jeg tillade mig at tvivle, Føler du selv tvivl?

  • 0
  • 0

Carstens Kanstrups påstand:

" ... men den enkelte elektron går altid kun gennem én spalte- se tabel øverst side 170 i Kim's link."

Hvor Carsten simpelthen ignorerer de følgede afsnit med uddybende tekst, som modsiger hans påstand.

Spørgsmålet: Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

Besvarer Carstens Kanstrup med:

"Det gør den så sandelig heller ikke ifølge min teori"

Betyder det, at Carstens teori er rigtig eller forkert, når [b]dette strider mod observationerne.[/b]

Altså står spørgsmålet tilbage: Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

  • 0
  • 0

@ Søren Fosberg

Æteren går bare til hånde. Hjælper elektronen med at lave interferens. Meget venligt - men hvorfor gør den det. Kan den ikke bare slappe af?

Hvis en partikel opnår masse ved at interferere med ét eller andet, kan dette ét eller andet ikke undgå at påvirke partiklen, så dette ét eller andet kan selvfølgelig ikke slappe af. Min æter opfører sig nøjagtig som Higgsfeltet; men Higgsfeltet er der sjovt nok ingen, der stiller spørgsmålstegn ved.

Hvad er æteren for noget? Hvilke egenskaber har den? Du kender kun masse og ladning - hvad har æteren? Har den masse og ladning. Kan den optage og afgive energi? Har den en temperatur og kan den lyse? Vejer den noget. Hvad består den af og bliver den skubbet til side når jeg går ned af gaden?

Alt det gider jeg ikke kommenter på én gang til, for det har vi to allerede diskuteret før, og jeg har allerede svaret dig - se mit svar af 26-05-2012 kl. 18:48 i denne tråd: http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... .

  • 0
  • 0

Einstein satte også lighedstegn mellem masse og energi, og fysikerne måler masse af partikler i energienheder i form af eV/c^2, hvor c^2 normalt underforstås.

Undskyld, men det er vrøvl. Formlen udtrykker ækvivalens mellem masse og stråling mht til energi, men den siger ikke at masse og stråling er det samme.

Du siger i realiteten at masse og stråling kun har en fysisk egenskab, nemlig energi. Det er jo hovedrystende. Jeg kunne lige så godt sige at en sten og et kålhoved er det samme hvis de vejer det samme.

Dine overvejelser er i vidt omfang baseret på kreativ og måske ubevidst manipulation af formler og begreber. Du siger at masse og energi er det samme, men kalder så masse potentiel energi (rigtigt - i forhold til E=Mc2 konvertering, men som potentiel energi i et tyngdefelt - forkert) og stråling kinetisk energi (forkert). Igen, hvorfor har man to betegnelser for det samme? Er det ikke lidt mærkeligt synes du?

Jeg synes ikke du har en pind styr på begreberne og jeg tror du forvirrer dig selv og det er derfor du er helt rundt på gulvet.

Men hvis du har det sjovt så.....

  • 0
  • 0

Carstens Kanstrups påstand:

" ... men den enkelte elektron går altid kun gennem én spalte- se tabel øverst side 170 i Kim's link."

Hvor Carsten simpelthen ignorerer de følgede afsnit med uddybende tekst, som modsiger hans påstand.

Jeg ignorerer ikke den efterfølgende tekst. Jeg er bare ikke enig. Hvem siger at dette skrift er sandheden?

Spørgsmålet: Hvordan danner [b]en[/b] elektron, som går gennem [b]en[/b] spalte et interferensmønster?

Besvarer Carstens Kanstrup med:

"Det gør den så sandelig heller ikke ifølge min teori"

Betyder det, at Carstens teori er rigtig eller forkert, når [b]dette strider mod observationerne.[/b]

Min teori eller hypotese strider aldeles ikke mod observationerne. Interferensmønstret dannes, men [b]ikke[/b] af elektronen selv. Den føres bare i de rigtige retninger af æteren, som danner et usynligt interferensmønster, som gøres synligt af elektronerne.

Ærlig talt. Hvor mange gange skal jeg gentage det samme, bare fordi I ikke gider læse, hvad jeg skriver?

  • 0
  • 0
  1. Ingen detektorer i spalterne: Hver elektron danner interferensmønster

Lige en præcisering: Hver elektron danner ikke interferensmønster (på detektoren). Hver elektron bliver detekteret i et enkelt punkt (p.g.a. bølgefunktionskollapset).

Sendes nok elektroner (en ad gangen) igennem dobbeltspalten vil de tegne sandsynlighedsfordelingen op og man kan se interferensmønstret.

Beklager hvis det var det du mente, men det er formuleret lidt uklart.

  • 0
  • 0

Den føres bare i de rigtige retninger af æteren, som danner et usynligt interferensmønster, som gøres synligt af elektronerne.

Nemlig. Ligesom jeg aldrig ville komme over gaden uden min usynlige tiger. Det er et klart bevis for at den findes.

Æteren klarer alle problemer. Kan vi ikke få lov at kalde den "superæteren"?

  • 0
  • 0

Ærlig talt. Hvor mange gange skal jeg gentage det samme, bare fordi I ikke gider læse, hvad jeg skriver?

Vi læser skam hvad du skriver, og kan se at det er - hvordan udtrykker man det diplomatisk? - ret alternativt i forhold til nogle få hundre tusinde eksperters forskning i mere ned et århundrede.

Jeg er imponeret over, at du ikke selv kan se, hvor enorm asymmetrien er.

  • og så er det endda de eksperter "hvis man kunne vende den slags med eksperter i en form for brain-storm" - hvorfor? de er jo faret helt vild i junglen, hvis du har ret, og kan følgelig ikke hjælpe dig i deres store uforstand.
  • 0
  • 0

er virtuelle partikler ikke bevis på at vakuum består af mere end intet? så måske er der en æter vi ikke kan måle endnu?

Dovne karl, som ikke gider læse de 16.419 indlæg i denne tråd :-)

det blev besvaret 03. aug 2012 kl 18:46

Der findes flere teorier om rummets udvidelse, hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et område, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som ([b]med betydelig forsigtighed[/b] mht. sammenligning) minder om degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler. ... Dette er, hvad Robert Laughlin taler om, men 'negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren".

  • 0
  • 0

Jeg ignorerer ikke den efterfølgende tekst. Jeg er bare ikke enig.

Hermed er brug af 'cherry picking' da i den grad indrømmet og bevist. Du sakser det, du er enig i, og forkaster det, du er uenig i. Det er dybt useriøst.

Det minder jo om Hells Angels' fortolkning af samfundets regler. Man kræver sine dagpenge og rettigheder efter loven - og tillader sig derefter at sk... høj og flot på enhver regel, som man selv skal overholde.

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg ignorerer ikke den efterfølgende tekst. Jeg er bare ikke enig.

Hermed er brug af 'cherry picking' da i den grad indrømmet og bevist. Du sakser det, du er enig i, og forkaster det, du er uenig i. Det er dybt useriøst.
[/quote]

Så bedøm selv den her gang sludder fra teksten:

De efterhånden få steder, hvor strømmen stadig fremføres i luftledninger, vil man sædvanligvis kunne se fire ledninger: tre strømførende (”faserne”) og en jord. I de strømførende er svingningerne forskudt på en sådan måde, at man får en maksimal spændings-forskel på 240 V, uanset hvilke to faser man forbin-der med hinanden. Forbinder man derimod en af fa-serne med jordledningen, der ikke er strømførende, udnytter man fasens fulde amplitude på 380 V. På den måde kan man i sit hus tilfredsstille både compu-terens behov for 240 V og komfurets krav om 380 V.

Øh, var det ikke lige omvendt? Selv når man retter fejlen, kan 240*sqrt(3) ikke blive 380. Det er vist ikke alt i de skrifter, der holder vand.

  • 0
  • 0

[quote][quote]
Jeg ignorerer ikke den efterfølgende tekst. Jeg er bare ikke enig.

Hermed er brug af 'cherry picking' da i den grad indrømmet og bevist. Du sakser det, du er enig i, og forkaster det, du er uenig i. Det er dybt useriøst.
[/quote]

Så bedøm selv den her gang sludder fra teksten:

De efterhånden få steder, hvor strømmen stadig fremføres i luftledninger, vil man sædvanligvis kunne se fire ledninger: tre strømførende (”faserne”) og en jord. I de strømførende er svingningerne forskudt på en sådan måde, at man får en maksimal spændings-forskel på 240 V, uanset hvilke to faser man forbin-der med hinanden. Forbinder man derimod en af fa-serne med jordledningen, der ikke er strømførende, udnytter man fasens fulde amplitude på 380 V. På den måde kan man i sit hus tilfredsstille både compu-terens behov for 240 V og komfurets krav om 380 V.

Øh, var det ikke lige omvendt? Selv når man retter fejlen, kan 240*sqrt(3) ikke blive 380. Det er vist ikke alt i de skrifter, der holder vand.
[/quote]

Jamen, så burde du forkaste hele teksten i stedet for at støtte dig til andre dele af den. Du plukker stadig kirsebær, og det holder ikke inden for videnskab.

  • 0
  • 0

Jamen, så burde du forkaste hele teksten i stedet for at støtte dig til andre dele af den.

Hvorfor det? Eksperimenterne - ialtfald de veldokumenterede - kan ingen afvise, og de er de eneste, jeg hidtil har benyttet. Forklaringen kan derimod være lige så syg som den med 3-fase systemet.

  • 0
  • 0

[quote]Jamen, så burde du forkaste hele teksten i stedet for at støtte dig til andre dele af den.

Hvorfor det? Eksperimenterne - ialtfald de veldokumenterede - kan ingen afvise, og de er de eneste, jeg hidtil har benyttet. Forklaringen kan derimod være lige så syg som den med 3-fase systemet.
[/quote]

Kan du nævne noget som helst, der kunne overbevise dig om, at du tager fejl?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Kan du nævne noget som helst, der kunne overbevise dig om, at du tager fejl?

Eksperimenter eller bedre forslag.
[/quote]
Eksperimenter, der viser hvad?[/quote]

Eksperimenter der viser at der findes en superæter naturligvis ;)hehe

  • 0
  • 0

[quote]Eksperimenter, der viser hvad?

At modellen ikke passer selvfølgelig - hvad ellers.

PS. Den her gang pindehuggeri gider jeg altså ikke mere. Slut herfra hr. civilingeniør Ph.d. i moustache og næsehår.
[/quote]

Nej, det gør du naturligvis ikke. Du vil ikke komme med kriterier, der kan falsificere din hypotese - hvorved du falder i kategorien konspirationsteoretiker, der afviser ethvert argument uden seriøst at tage stilling til det med et nyt spørgsmål.

Men det ville da glæde mig, hvis du gør alvor af at blive væk.

  • 0
  • 0

Jeg kan mere end godt forstå, at Carsten Kanstrup ikke gider mere. Først skal han tituleres landsbytosse. Så udsættes for sarkasme a la hvorfor har en loppe ingen bukser. Betegnelsen æter er selvfølgelig belastet, men C.K bruger den, da den kan være lige så god som andre betegnelser. Dette kan man også finde ud af at gøre sig lystig over. Da C.K. antyder, at også Gallilei gik nye veje er automatreaktionen: Manden har storhedsvanvid (han tror, han er Gallilei). Det er lige så dumt som forudsigeligt. Tænk, hvis han havde brugt Einstein som eksempel (hjælp). Så skal motiverne til hans indlæg mistænkeliggøres. Og her tilsidst, da han, på forspørgsel om, hvad der kan få ham til at skifte mening, svarer forsøg, der viser, at hans model ikke passer - hvad ellers, skal dette også vendes på hovedet og latterliggøres og hehe. Hold da kæft. Jeg bliver helt stille.
Ordet debat har noget at gøre med battle og battre og betyder altså kamp på meninger. Uden uenighed er der altså ingen debat, det siger sig selv. Men det er også (for de fleste) klart, at det handler om ARGUMENTER i forbindelse med emnet og KUN det. Følelser og meninger om dittendutten datten vedrørende modpartens (eller egne) motiver/viden/evner/uddannelse/indsigt eller andet personligt er irrellevant og spild af tid. Men nu må jeg hellere slutte, inden jeg hidser mig op og bliver personlig :-) Steen

  • 0
  • 0

Jeg kan mere end godt forstå, at Carsten Kanstrup ikke gider mere. Først skal han tituleres landsbytosse. Så udsættes for sarkasme a la hvorfor har en loppe ingen bukser. Betegnelsen æter er selvfølgelig belastet, men C.K bruger den, da den kan være lige så god som andre betegnelser. Dette kan man også finde ud af at gøre sig lystig over. Da C.K. antyder, at også Gallilei gik nye veje er automatreaktionen: Manden har storhedsvanvid (han tror, han er Gallilei). Det er lige så dumt som forudsigeligt. Tænk, hvis han havde brugt Einstein som eksempel (hjælp). Så skal motiverne til hans indlæg mistænkeliggøres. Og her tilsidst, da han, på forspørgsel om, hvad der kan få ham til at skifte mening, svarer forsøg, der viser, at hans model ikke passer - hvad ellers, skal dette også vendes på hovedet og latterliggøres og hehe. Hold da kæft. Jeg bliver helt stille.
Ordet debat har noget at gøre med battle og battre og betyder altså kamp på meninger. Uden uenighed er der altså ingen debat, det siger sig selv. Men det er også (for de fleste) klart, at det handler om ARGUMENTER i forbindelse med emnet og KUN det. Følelser og meninger om dittendutten datten vedrørende modpartens (eller egne) motiver/viden/evner/uddannelse/indsigt eller andet personligt er irrellevant og spild af tid. Men nu må jeg hellere slutte, inden jeg hidser mig op og bliver personlig :-) Steen

Du får det til at lyde som vi kaster os over manden helt uden grund - Carsten har skrevet her på ing.dk i 785 dage og lige siden hans føste indlæg har han været modstander af de gældende videnskabelige teorier - og denne debat er blot en forsættelse af de forudgående.

Han er blevet bedt om at læse på lektierne gentagende gange:

http://ing.dk/artikel/118267-astronomer-fi...

Benægtet at der findes fotoner:

Fotonen eksisterer ikke

http://ing.dk/artikel/120126-nyt-eksperime...

Gentaget sit æter ævl igen og igen:

http://ing.dk/artikel/120126-nyt-eksperime...

Gjort sig klog på Partikel-bølge dualiteten

http://ing.dk/artikel/119774-kvantemekanis...

Spillet professor overfor Henrik Rosenørn:

http://ing.dk/artikel/117830-12-aarig-udfo...

Osv. osv.

Nej du han ligger som han har redt - i over 2 år har han fyldt disse spalter med vrøvl og vi er flere som i alle årene der har forsøgt at forklare ham at han er på vildspor - men intet hjælper enten fordi det hele er en konspiration eller så er det fordi han er vores tid Galileo Galilei og vi forfølger ham for hans geniale ideer. Hvis det var første gang så kunne man tale om vi måske var lidt barske - men det er 100rede gang vi skal læse hans vrøvl og nok må være nok.

  • 0
  • 0

Nej du har ret. Jeg kender kun C.K. fra denne debat, og kunne fra første start ikke se allermindste tegn på andet end peson, der af et ærligt hjerte havde sine faglige grunde til at anfægte detaljer af, hvordan man skal fortolke de eksperimenter der er foretaget gennem tiden. Jeg så ikke antydning af andet end, at han hele tiden og ligemeget hvad forsøgte at argumentere sig igennem, som jeg mener man skal i en debat. Til gengæld så jeg alt det urene trav og nedladende bedrevidenhed fra jeres side : "Nå lille Carl. Nu må du vidst hellere gå hjem og læse på dine lektier, så du kan møde velforberedt i morgen" (frit). Også det, at man leder efter fejl, man kan harcellere over. I øvrigt mener jeg, at jeg opdagede en smutter hos dig : Du skriver et sted om usikkerhedsrelationen, at man ikke kan kende både hastighed og retning af en partikel i fart. Det er vidst hastighed og position, man ikke kan kende. Ups. Ret mig, hvis jeg tager fejl. Et andet eksempel: Det er alment kendt, at energi og masse er ækvivalenter. Alligevel fører Søren sig frem med, at han (i modsætning til C.K.) skam kender forskel på energi og stof ned i detaljen.
Sådan noget smager af selvpromovering, og jeg gider det ikke.
I øvrigt mener jeg ikke, man behøver at kende kvantesystemet i sin fulde helhed for at tillade sig at så tvivl om enkelte detaljer. Jeg mener for eksempel, at videnskaben går for vidt, når man hævder, at elektronens spin (fotonens polarisering) ikke er fastlagt før man måler på den. Jeg har nærlæst Aspects forsøg gang på gang og ser ingen bevis for denne påstand. At atomer henfalder efter statestik og uden kausalitet har jeg heller aldrig kunnet finde ringeste bevis på nogen steder. Alligevel hævdes det, at det er sådan. Jeg mener, det burde henvises til afdelingen for trosanliggender. Det var også derfor jeg (forgæves) spurgte om, hvorvidt inteferrensmønstet genopstod, hvis man aldrig checkede detektorerne på på dobbeltspalteforsøget, for så ville kvantestatesik/sandsynligheden jo herske, som hvis detektorerne slet ikke var der. Kender du svaret på det ?
Når jeg fik sympati fot K.C. var det også fordi, jeg har en svaghed for folk, der tænker selv på trods af overvældende modstand. Jeg har altid godt kunnet lide Bernhards v. Husens indlæg. Han virker lidt vild, men også meget vidende vittig og slagfærdig. Jeg synes, han udstråler et vist format.
Kim Sahl kan jeg også godt lide. Han prøver at holde sin debatsti ren og nøjes heller ikke kun med de slagne veje. Så med de sympatier og min begrænsede viden må jeg nok erkende, at jeg har en rem af landsbytossehuden i mig. Heldigvis har jeg slet ingen proffessionelle ømme tær, der kan blive trådt på.
Men jeg var glad for at høre om jeres fortidige frustrationer. Det forklarer jo noget. Selvom ------ :-) Steen

  • 0
  • 0

Jeg tror at tonen fra "traditionalisterne ("dem som læner sig op ad den videnskabelige konsensus som jeg selv) kan blive lidt hård mod "fritænkerne" (dem med de hjemmelavede teorier) af bl.andet tre årsager.

For det første er fritænkerne meget direkte i deres sprog. De fremfører gerne deres teorier på en måde - rent sprogligt - som om det er den etablerede sandhed. Eksempel fra ovenfor:

Kun èn ting kan give masse til en partikel og det er "tiden", men den er udenfor enhver diskussion fordi de fleste mener tid kun er en ren psykologisk faktor. Men når tid ikke eksisterer, eksisterer bevægelse (hastighed) heller ikke !

For det andet har fritænkerne typisk forkastet en del af den videnskabelige konsensus og kommer med en alternativ forklaring. Problemet er at fritænkerne til tider ikke har forstået de teorier de angriber bare til husbehov. Det gør at det er utroligt svært for traditionalisterne at argumentere, da de først skal forklare teorierne for fritænkerne.

For det tredje har fritænkerne ofte investeret mange kræfter i at tænke over tingene i forvejen. Det gør at de ofte har sværere ved at lade sig overbevise end folk der kommer med en ren tavle.

Alt ialt er det ekstremt frustrerende for traditionalisterne.

Jeg kan godt lide Steens indlæg fordi det viser hvordan traditionalisterne (af afmagt?) fremstår for udenforstående når de begynder at gå efter manden i stedet for bolden.

Min mening er (efterhånden...) at man bør holde sig for god til den slags og ignorere dem som man ikke kan nå ind til frem for at svine dem til. Man kommer rent ud sagt til at fremstå som en nar (se evt. min egen kommentarhistorik hvis i ikke tror mig ;D), og når man først når derud for man i hvert fald ikke overbevist nogen.

  • 0
  • 0

Steen, du har ret i, at ideer tænkt "udenfor kassen" bør fremsættes, i måske 1 ud af 10.000 tilfælde er de rigtige. Selv har jeg fremsat vilde hypoteser (f.eks. en om negativt refraktionsindeks i forbindelse med OPERA-neutrinoerne), men når man gør det, er det urimeligt overfor læsere, som har en forventning om at blive oplyst om de for tiden gældende forklaringsmodeller (om hvilke vi selvfølgelig forventer, at de skal forbedres i fremtiden), at man ikke tydeligt gør opmærksom på, at hypotesen er "out of the box".

Hvis de skribenter, der fremlægger "udenoms" ideer gjorde opmærksom på, at de er udenfor det etablerede, ville de møde langt mindre modstand.

Hvis samme skribenter var villige til at foretage det sædvanlige 'sanity check' af deres ideer mod et væld af ret sikker viden baseret på observationer, ville de få et langt mere afbalanceret modspil. Deres typiske reaktion er at benægte input med f.eks. "Jeg ignorerer ikke den efterfølgende tekst. Jeg er bare ikke enig." og at fræse bevidstløst videre med påstande, som er i modstrid med den bedste viden indenfor fagområdet.

Et eksempel blandt mange: En af de "alternative" har beregnet afstanden til en supernova til at være en fjerdedel af den, fagfolk når frem til. Foreholdt, at i så fald må solpletter bevæge sig med stor fart henover solskiven (dette er en logisk konsekvens af hans påstand, omend hans begrænsede viden ikke rækker til at indse dette), affærdiger han det som vrøvl - fordi han ikke forstår - og gentager sin fejlagtige påstand igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen.

PS Min hypotese om at refraktionsindeks kan være negativt blev fornuftigvis modtaget med betydelig skepsis - indtil jeg kunne referere til eksperimenter, som viste negativt refraktionsindeks for visse specielle materialer. Desværre viste det sig ved videre søgen i litteraturen, at der findes en ca. 45 år gammel teori, som fortæller det samme - ærgerligt, men sic transit gloria mundi :-)

  • 0
  • 0

PS Min hypotese om at refraktionsindeks kan være negativt blev fornuftigvis modtaget med betydelig skepsis - indtil jeg kunne referere til eksperimenter, som viste negativt refraktionsindeks for visse specielle materialer. Desværre viste det sig ved videre søgen i litteraturen, at der findes en ca. 45 år gammel teori, som fortæller det samme - ærgerligt, men sic transit gloria mundi :-)

Betydelig skeptis? Det er mildt sagt - vi skreg af grin ;) sry. gamle jas - jeg kunne ikke lade være - hehe

  • 0
  • 0

For det andet har fritænkerne typisk forkastet en del af den videnskabelige konsensus og kommer med en alternativ forklaring. ... For det tredje har fritænkerne ofte investeret mange kræfter

Der findes et fortrinligt studium over psykologien bag alternativ tankegang og tilhængernes afvisning af alt, som modsiger deres ideer.

Psykologen, som foretog studiet, opholdt sig i mere end et år blandt en verdens-undergang-er-nær-men-de-rettroende-bliver-frelst sekt og hans resultater passede f.eks. på den danske Orthon-bevægelse i 1966-67 ( se herom http://skeptica.dk/artikler/?p=1022 og http://skeptica.dk/artikler/?p=8025 ).

Til trods for, at verden ikke gik under som håbet, havde de, som Bjarke skriver, "investeret mange kræfter" - og penge.

Orthon-folkene byggede en bunker af træ og blyplader, i nogle tilfælde efter at have solgt hus og hjem for at financiere den, og de kan ikke bære tanken om, at den investering går tabt, hvis de må opgive deres ideer. Fiaskoen fik ikke de mere hardcore til at opgive, undergangen var bare "udskudt" - foreløbig i 45 år.

I min optik ligger en lignende - måske underbevidst - tanke om, at investeringen går tabt, bag modstanden mod at sætte sig grundigt ind i de teorier de angriber og deres efterfølgende fakta-resistens.

Læg dertil, at de angrebne konsensusteorier oftest er meget vanskeligt tilgængelige. Husker jeg ret, var det Richard Feynman (teoretisk kvantefysiker og forfatter til bl.a. "What Do You Care What Other People Think?") som sagde "hvis man tror, at man har forstået kvanteteorien, har man ikke forstået den".

  • 0
  • 0

... Jeg har altid godt kunnet lide Bernhards v. Husens indlæg. Han virker lidt vild, men også meget vidende vittig og slagfærdig. Jeg synes, han udstråler et vist format.

Både lidt vild, vittig og slagfærdig, som da han kaldte Anders Bargmann et stinkdyr, fordi Anders tillod sig at modsige ham?

Bortset fra hans konstante og grove tilsvinen af alle moddebatører, vil jeg give dig ret i, at pseudonymerne Barkholz og Husen har et vist format i forhold til andre alternative. Han redegør da i det mindste på sin hjemmeside rimeligt konsistent for, hvordan han er nået til sine resultater. At han uden blusel ændrer naturkonstanter, der ikke stemmer med hans hypotese, fortæller til gengæld noget om hypotesens kvalitet.

  • 0
  • 0

I øvrigt mener jeg ikke, man behøver at kende kvantesystemet i sin fulde helhed for at tillade sig at så tvivl om enkelte detaljer. Jeg mener for eksempel, at videnskaben går for vidt, når man hævder, at elektronens spin (fotonens polarisering) ikke er fastlagt før man måler på den.

Det er meget prisværdigt at du slår et salg for CK, Berndt (har du også forsøgt at forstå ham - det ville jeg have respekt for, men så langt rækker din forståelse måske ikke?), Kim Sahl (ham kan jeg ikke snuppe, men det da godt der er andre end hans mor der kan) osv. Jeg er også enig i at man skal holde sin sti ren og undlade mobning selvom de indbyder til svær sarkasme og latterliggørelse.

Der er sikkert en del flere som går rundt med mærkelige tanker uden at indvie andre pga af risikoen for at blive gjort til grin af de (vi) bedrevidende. Det mest iøjnefaldende ved CK, Berndt, Kim er den tilsyneladende robusthed de udviser overfor ikke bare argumenter - som de konsekvent ignorerer - men også latterliggørelse og raseri i en skøn blanding.

Hvorfor er de så irriterende? Jeg er enig med Bjarne i at en væsentligt grund er at de ikke forstår og har sat sig i de teorier som de påstår de har fundet fejl i. Ikke fordi vi andre nødvendigvis forstår ret meget af teorien, men vi læner os op af konsensus og forsøger i det mindste ikke lave en ny fysik når vi ikke forstår den gamle. Men det gør de. Med de mest latterlige argumenter. Et typisk eksempel kommer du selv med i citatet ovenfor hvor du fremsætter den påstand at elektronens spin er fastlagt før man måler den. At du ikke kan se det absurde i den påstand taler for sig selv. Men du mener nok at elektronens spin har en objektiv eksistens før man observerer - hvad der igen fører til at der findes en dybereliggende kausalitet som man bare ikke kan observere (en usynlig tiger). Det er du ikke den eneste der tror. Einstein himself troede de samme. Men hvorfor er det interessant hvad du tror? Hvorfor mener du videnskaben "går for vidt"? Er det mavefornemmelser, filosofi eller hvad? Hvis ikke du forklarer det kan man ikke bruge det til noget. Du har nærlæst Aspects forsøg igen og igen? Hvorfor? Har du sat dig ind i kvantefysik? Det må man da nødvendigvis gøre før man kaster sig ud i Aspects forsøg. Desuden er det jo ikke i Aspects forsøg man definerer sandsynlighedsfunktionen for en partikel. Og det er vist der du synes videnskaben "er gået for vidt". Du mener videnskaben bør revideres. Men forstår du den videnskab du synes må revideres? Du mener jo ikke det er nødvendigt at "kende kvantesystemet i sin fulde helhed for at tillade sig at så tvivl om enkelte detaljer". Jeg tror at her falder kæden af - hvilken pinagtig arrogance.

CK hiver æteren frem til at forklare alt. Ved hjælp af æteren forkaster han stort set hele den moderne fysik og visk nok dele af den klassiske også - æteren ordner det hele. Men hvad er æteren? Det siger han ikke en lyd om. Æteren er noget kvalitativt, men har ingen kvantitative - målbare - egenskaber. Hvis han forklarer den er det i analogier (glaskugler tror jeg han har sagt). Hvorfor interesserer det ham ikke hvordan man eksperimentelt kan eftervise - observere og måle - æteren. Hvorfor tror han så fuldt og fast på noget der ikke kan observeres at han ikke ejer den allermindste tvivl og ikke vil overveje den mindste indvending? Skal han respekteres for det? For at være et betonhoved. Hvorfor debattere hvis man ikke vil lytte? Giver det mening?

Man har universiteter bl.a. for at studerende og forskere kan udveksle og udvikle ideer og teorier i et relevant miljø. Videnskabelige artikler har først værdi når de er blevet vurderet og kritiseret af kompetente kollager (peer review). Hele dialogen omkring udvikling af ideer er central i et videnskabeligt miljø. Når de selvudnævnte genier optræder her i debatten vil de ikke dialog eller debat, jeg ved faktisk ikke hvad de vil. (Jo Berndt vil gerne have man studerer og forstår ham).

Faktum er at de oftest blokerer for en mulig kreativ debat. Det er nok det værste. Det samme fænomen man finder omkring akraft og klimaændringer. Man kommer aldrig ud af stedet.

  • 0
  • 0

Bortset fra hans konstante og grove tilsvinen af alle moddebatører

Det er noget af en påstand som tydeligt viser hvem du tolererer og hvem ikke... Når jeg gentagne gange, faktisk hele tiden, læser Bargmanns optræden overfor andre (som jeg heller ikke er enig i) så ser jeg et menneske der tror lidt for meget om sig selv med et meget beskidt mundværk. Han snakker konstant til folk som om de alle er idioter. Hvad tilsvining faktisk er synes du slet ikke at vide, men du er forudindtaget, du bryder dig ikke om folk der går imod konsensus. Og når jeg så har kaldt ham stinkdyr, så er det fordi han (og andre her på tråden) optræder sådan og på et tidspunkt får man for meget af det pis. Han debatterer jo ikke spor, men er nedladende overfor alt der går ham imod. Og når du endelig møder en skarp reaktion fra mig, så er det enten fordi du allerede har tråd over stregen, eller fordi du forfalder til næsvis sarkasme. Du er en af de sjove personligheder der tager det personligt, når jeg fx siger at Einstein var et fjols. Det siger meget !

Hvad min ændring af naturkonstanter angår, så er min gravitationskonstant kun 0,159.. promille afvigende og i spektrum beregningerne har jeg justeret q med 0,0888 promille og hvad så, til gengæld kan jeg gøre ting du end ikke drømmer om. Og nu er du den der påstår at i (du og dine) kender naturkonstanterne +/- 0%... hvem er det egentlig der optræder latterligt her ? Jeg har altid gjort opmærksom på at jeg prøver at vise [b]noget der eksisterer uden min indblanding[/b], men disse ord bliver aldrig hørt eller tænkt over.

Når man prøver at vise et alternativ for nogen, så kan det da ikke hjælpe noget konstant at ævle: jamen de plejer at være sådan og sådan... med den slags argumentering er debatten død fra starten... i en debat om alternativer er "plejer" en død mand... og sådan er det. Men nej, i opfører jer som en flok fanatiske muslimer der nedkæmper alt der ikke beder tre gange om dagen imod Einsteins grav...

Halleluja...

  • 0
  • 0

@ Bjarke Dalslet og andre

For det første er fritænkerne meget direkte i deres sprog. De fremfører gerne deres teorier på en måde - rent sprogligt - som om det er den etablerede sandhed.

Ja, for det er håbløst på anden måde. Jeg har prøvet; men man kan ikke i hver anden linie skrive "ifølge mine hypoteser", "jeg mener" , "i modsætning til traditionel fysik" etc. etc., så det holder man hurtigt op med.

For det tredje har fritænkerne ofte investeret mange kræfter i at tænke over tingene i forvejen. Det gør at de ofte har sværere ved at lade sig overbevise end folk der kommer med en ren tavle.

Det gælder i mindst lige så høj grad for fysikerne! For de har samlet set investeret mange, mange gange mere tid og kommer absolut ikke med en ren tavle! På Aarhus Universitet underviser man f.eks. studerende i, at der sker en blåforskydning af fotoner, når de går mod et tyngdefelt - oven i købet ved på tavlen at sætte to streger under blåforskydningen. Det er ikke blot forkert ifølge den generelle relativitetsteori, som mine to links viser, men også ifølge almindelig sund fornuft, som man let kan slutte sig til ud fra de geostationære satellitter. Det viser, hvor forstokket traditionel fysik er. Hellere bilde de studerende noget forkert ind, end at erkende, at man tog fejl. Den pågældende undervisers svar var nogenlunde sådan her: "Når du beskriver det på den måde, kan jeg godt se, at der er et problem, men så se på de sorte huller." Bevar mig vel. De geostationære satellitter er ærlig talt noget mere konkret end løse teorier om sorte huller, som ingen aner eksisterer.

Man kan latterliggøre mine hypoteser; men hvorfor skyder man dem ikke i stedet ned med saglige argumenter? Når jeg f.eks. påstår, at fotonen umuligt kan eksistere som en fysisk partikel, som har egenskaben frekvens, fordi de eneste måder, vi idag kender til at indeholde en sådan information på, vil gøre energien afhængig af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens, mødes jeg kun af hån, latterliggørelse og tavshed. Ikke én eneste gør sig den ulejlighed at prøve at modbevise denne påstand - altså lige bortset fra at sige, at det må være baseret på hidtil ukendte mekanismer! Så forklar mig venligst, hvordan disse hidtil ukendte mekanismer kan interagere med kendte fænomener som elektroner etc..

Alt ialt er det ekstremt frustrerende for traditionalisterne.

Ja, det kan jeg sgu godt forstå! I er vandt til at alle - uden den mindste overvejelse - ser jer som guder, bukker dybt i støvet og blot accepterer alt, hvad I siger, som den endegyldige sandhed - uanset hvor paradoksalt, det end måtte være. Så er der bare disse her få irriterende typer, der beder om en forklaring - f.eks. på partikel-bølge dualiteten. Den er der ingen arbejdende fysikere, der forstår - det har jeg Steen Harle Hansen fra NBI's ord for - og så er det jo lettere at latterliggøre spørgsmålsstilleren end selv at tabe ansigt ved at erkende, at beskrivelsen af f.eks. dobbeltspalteeksperimentet er baseret på en forudsætning, som man ikke engang selv forstår!

Kim Kaos beder mig så om at læse på lektien ved at udlevere et skrift, hvor visse punkter er så latterlige, at selv en 1. års elektrikerlærlig ville slå sig på lårene af grin, hvis han så det. Og det kalder I den endegyldige sandhed. Hvor herre bevares.

  • 0
  • 0

På Aarhus Universitet underviser man f.eks. studerende i, at der sker en blåforskydning af fotoner, når de går mod et tyngdefelt - oven i købet ved på tavlen at sætte to streger under blåforskydningen.

Uden at ane, hvad der egentlig er sket på Aarhus Universitet, fortæller den anekdote jo meget om, hvordan du opfatter verden:

Du er klar til at forkaste hele den etablerede fysik, fordi EN underviser efter din mening har sagt noget forkert og sikkert snakket dig efter munden for at få fred.

Omvendt må du så også være klar til at forkaste alle alternative fysikere, jordstrålemålere, grandervandtilhængerne mv. efetr at have læst på dette site. Mindst en af dem har da skrevet noget eklatant sludder.

Alle dine påstande er systematisk blevet tilbagevist en efter en. Men da du er argumentresistent, ser du det ikke selv. Du fremsætter bare den samme horrible påstand igen.

I øvrigt er det interessant at se, hvordan du bekræfter dig selv. Du fremsætter et spørgsmål, der ikke kan besvares (eller i det mindste ikke med tre sætninger her). Når du så ikke får et kort og klart svar, konkluderer du, at svareren er fjols, der kæmper for ikke at tabe ansigt, og at fysikken er åbenlyst forkert.

Når nogen stiller et spørgsmål til dig, som du ikke kan svare fornuftigt på, konkluderer du, at der jo naturligvis er mange dunkle pletter og uudforskede huller i din teori.

Hvorfor denne forskel?

Jeg bliver nødt til at gentage dette om det underlige fænomen ganske ukyndige amatører, der laver hjemmestrikket 'u'videnskab:

[b]Jeg[/b] har tænkt denne storslåede tanke, derfor er den nødvendigvis sand, fordi [b]Jeg[/b] er langt mere intelligent end alle andre - læg dertil en illusion om, at hvad man ikke selv kan forstå må være forkert.

"Michael Shermer: The pattern behind self-deception"
http://www.ted.com/talks/micha...ote>

Disse udsagn fra dig er meget karakteristiske:

Kvantemekanik er for mig bare et spørgsmål om, at man har så få partikler, at man ikke længere kan regne statistisk.

Jamen, så er det jo nemt at være dig.

F.eks. tror jeg at mindste energiudladning er 6.626*10^-34 J svarende til Plancks konstant, men med enheden J i stedet for Js.

Når en konstants enhed ikke passer mig, finder jeg bare på en ny. Juhuuu - nu passer det igen.

Du får mig derimod ikke til at tro på, at der af den grund skulle gælde andre fysiske love. Det er kun noget, fysikerne har fundet på for at kunne forklare det, de ikke forstår,

Den verdensomspændende konspiration af fysikere har slået til igen - måske er alle fysikere i virkeligheden Rosenkreutzere eller medlemmer af Tempelridderordenen.

I min verden er der ikke brug for disse feberredninger.

Sikkert ikke, men hvorfor vil du så absolut trænge ind i vores verden og have vores anerkendelse? Kan du ikke bare blive i din verden og dyrke rollen som miskendt geni efter dine egne spilleregler- i vores verden vil du ikke kunne blive anerkendt som andet end landsbytosse, før du følger vores spilleregler.

  • 0
  • 0

Den verdensomspændende konspiration af fysikere har slået til igen - måske er alle fysikere i virkeligheden Rosenkreutzere eller medlemmer af Tempelridderordenen.

Nu skal du passe på at du ikke kommer til at røbe for meget - du ved hvad der sker med folk vis diskretion vi ikke længere kan regne med - omerta ;)

  • 0
  • 0

[quote]

Den verdensomspændende konspiration af fysikere har slået til igen - måske er alle fysikere i virkeligheden Rosenkreutzere eller medlemmer af Tempelridderordenen.

Nu skal du passe på at du ikke kommer til at røbe for meget - du ved hvad der sker med folk vis diskretion vi ikke længere kan regne med - omerta ;)

[/quote]

Bare rolig, det var kun en afledningsmanøvre. Jeg ved godt, det i virkeligheden er Illuminati, der er på spil... UPS!

  • 0
  • 0

Man kan latterliggøre mine hypoteser; men hvorfor skyder man dem ikke i stedet ned med saglige argumenter?

Det var også en del af min pointe med indlægget. At man bør holde sig fra latterliggørelse, spot m.m.. Jeg vil råde dig til bare at ignorere folk der gør den slags.

I er vandt til at alle - uden den mindste overvejelse - ser jer som guder, bukker dybt i støvet og blot accepterer alt, hvad I siger, som den endegyldige sandhed - uanset hvor paradoksalt, det end måtte være.

Vrøvl! For det første er der kun enkelte der kommenterer på ing.dk der har dyb indsigt i kvantemekanikken (jeg er ikke selv iblandt dem), så jeg tvivler på at nærværende debattører ser sig selv som guder. For det andet - og det må du tage mit ord for - kender jeg ingen faggruppe der i samme grad har en indbygget skepsis som forskere og især fysikere. Vi skal konstant i vores arbejde kunne redegøre for de argumenter der leder til vores konklusioner og vi elsker at diskutere, kritisere og forstå vores og andres arbejde. Og jeg kan iøvrigt forsikre dig for at den eneste der ser mig personligt som en gud er damen derhjemme, og det er ikke for mine evner som fysiker...

Når jeg f.eks. påstår, at fotonen umuligt kan eksistere som en fysisk partikel, som har egenskaben frekvens, fordi de eneste måder, vi idag kender til at indeholde en sådan information på, vil gøre energien afhængig af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens, mødes jeg kun af hån, latterliggørelse og tavshed.

Det er fordi at det er let at vise at fotoners energi er proportional med dens frekvens. Sender man fotoner fra en monokromatisk kilde ind imod en metalplade vil de resulterende fotoelektroners energi (plus metallets arbejdsfunktion) kunne måles til at stige proportionalt med fotonernes frekvens (der f.eks. kan måles ved et diffraktionseksperiment). Så en model der er i modstrid med dette må være forkert.
Af ren interesse: Hvorfor tror du at energien skulle afhænge af frekvensen i 2. potens?

  • 0
  • 0

Jamen der er da helt klart et flot, legalt og forståeligt potentiale for fortørnelse og frustration i begge lejre.
Jeg selv er ikke ekspert i ret meget, men har en levende interesse for naturvidenskab og ejer, har læst og konsulterer indimellem disse bøger : Det moderne verdensbillede (Einstein og Infeld), Jagten på Schrødingers kat (Gribbin), Det udelelige (Nørretranders) og Mr.Tomkins i drømmeland (Gamow), samt hvad jeg samler op i tv og tidsskrifter, men det giver selvfølgelig ikke den samme indsigt som I folk har, der er uddannede i tingene, og som kan stikke ti links ud hurtigere end Carsten kan nå at stave til transielintermodulationsforvrængning. Derfor har disse sider også været til stor berigelse for mig.
@Søren Fosberg. Hvor læser du, at jeg påstår, at elektronens spin er fastlagt inden den måles. Det kunne jeg ikke finde på. Det jeg siger er, at jeg ikke har kunnet finde beviser på at det IKKE er, og når jeg henviser til Aspects forsøg, er det fordi netop dette forsøg er blevet hævdet at bevise, at spinnet ikke er fastlagt før det måles. Jeg har bare ikke kunnet finde beviset, men det kan sagtens skyldes min manglende indsigt. Så må jeg på den igen, hvis det er for omstændeligt at fortælle mig, hvor beviset er. På samme måde må jeg sige, at jeg aldrig har set bevis for at atomer ikke henfalder af kausale grunde, som påstået i kvantemekanikken. (her påstår jeg heller ikke, at der er en kausalitet). Jeg har i en ældre bog, der bar det fine navn Relativitet for et par somre set et argument for den manglende kausalitet, og syntes var alt andet end argument, men bare en påstand, så hvis du eller andre kan fortælle mig, hvordan, man kan vide, at der ikke er en kausalitet i småtingsafdelingen, vil jeg være dybt taknemmelig og omgående rette ind. Som sagt mener jeg indtil videre, at det er et trosspørgsmål.
Derfor var jeg også ked af, at jeg to gange måtte spørge forgæves om svar på spørgsmålet : Hvis man forsøgsvis helt undlader at checke de nævnte detektorer i dobbeltspalteeksperimentet, vil inteferesmønsteret så genopstå ?, for så burde kvantestatistiksandsynlighederne jo træde i kraft igen. Spørgsmålet er relevant fordi det knytter an til spørgsmålet om, hvorvidt tingene sker kausalt eller tilfældig/statistisk/sandsynligt. Hvis du (eller andre) kender svaret, så kom med det !!!!!!!!!!!!
Som sagt forstår jeg godt, at lang tids frustration kan få det udtryk, vi har set, men omvendt må det også være surt, hvis man synes man har sat sig ind i noget og mener man har vægtig grund til at tro noget er helt galt, at man så ustandselig får at vide, at man skal gå hjem og læse, hvad de de kloge folk siger. Det er jo netop det, man mener, man opponerer imod.
Venligst. Steen

  • 0
  • 0

Det er fordi at det er let at vise at fotoners energi er proportional med dens frekvens. Sender man fotoner fra en monokromatisk kilde ind imod en metalplade vil de resulterende fotoelektroners energi (plus metallets arbejdsfunktion) kunne måles til at stige proportionalt med fotonernes frekvens (der f.eks. kan måles ved et diffraktionseksperiment). Så en model der er i modstrid med dette må være forkert.

Nemlig! Resultatet kommer ud fra [b]målinger/forsøg[/b] lige som lysets energi/impuls. At det så ikke på nogen måde kan beskrives ud fra den gængse fotonmodel, ignorerer man fuldstændig og påstår aligevel hårdnakket, at verden ser sådan ud (fotonmodellen).

Af ren interesse: Hvorfor tror du at energien skulle afhænge af frekvensen i 2. potens?

Det tror jeg da så sandelig heller ikke! Se mit indlæg af 03-08, kl. 23:15. Frekvensen ligger ikke i fotonen (som jeg ikke tror eksisterer), men i antallet af energiudladninger pr. sekund. Derved fremkommer 1. ordens afhængigheden, og derfor kan man ikke ændre frekvensen af lys og radiobølger, når først de er udsendt - med mindre man løbende ændrer afstanden og dermed foretager et dopplerskift.

  • 0
  • 0

PS!

.... At det så ikke på nogen måde kan beskrives ud fra den gængse fotonmodel, ignorerer man fuldstændig og påstår aligevel hårdnakket, at verden ser sådan ud (fotonmodellen).

Jeg skulle nok have præciseret, at I selvfølgelig nok skal få matematikken til at passe ved at indføre led som f.eks. E=h*f; men problemet er, at man ikke på nogen måde med kendt viden kan forestille sig en fysisk foton, der har denne egenskab. Derfor er og bliver det en regnemodel - ikke en forklaring på, hvordan verden reelt ser ud. Det er en sådan forklaring, som jeg søger.

  • 0
  • 0

Søren Fosberg. Hvor læser du, at jeg påstår, at elektronens spin er fastlagt inden den måles. Det kunne jeg ikke finde på. Det jeg siger er, at jeg ikke har kunnet finde beviser på at det IKKE er

Du skriver: Jeg mener for eksempel, at videnskaben går for vidt, når man hævder, at elektronens spin (fotonens polarisering) ikke er fastlagt før man måler på den.

Det er vist ikke det videnskaben siger for det er jo ret beset en banalitet som ikke bringer os ret meget videre. Derfor foreslog jeg at det du mener er at der findes en bagvedliggende realitet - som man blot ikke kan observere. Det er der nogen der mener (Einstein etc), andre mener at der ikke findes en sådan bagved liggende realitet. Er det ikke det du mener og er det ikke korrekt forstået af mig? Så du erklærer dig enig med den del af videnskaben der tror der må være en bagved liggende realitet - uden at de dog kan påvise det (endnu). Og det har du da lov til - men er det interessant når du samtidig siger at du ikke har forudsætninger for at forstå kvantefysikken.? Det var derfor jeg foreslog at din mening snarere er en filosofisk overvejelse end videnskabskritik.

Men altså, du tilbyder din mening til almen beskuelse mens du samtidig siger at du mangler forudsætninger fordi du ikke har sat dig ind i stoffet. Og det skal være din begrundelse for at folk som CK osv skal respekteres for deres skæve vinkler.

Jeg synes du taber CK på gulvet. Din støtte ville være mere værd hvis du forsøgte at forstå ham. Gør du det?

  • 0
  • 0

Nemlig! Resultatet kommer ud fra [b]målinger/forsøg[/b] lige som lysets energi/impuls. At det så ikke på nogen måde kan beskrives ud fra den gængse fotonmodel, ignorerer man fuldstændig og påstår aligevel hårdnakket, at verden ser sådan ud (fotonmodellen).

Hvad er det præcis i den gængse fotonmodel du mener der er uforeneligt med E=hf? Den energikvantisering som E=hf taler om er netop et af aksiomerne for fotonmodellen.

Frekvensen ligger ikke i fotonen (som jeg ikke tror eksisterer), men i antallet af energiudladninger pr. sekund. Derved fremkommer 1. ordens afhængigheden...

Hvad mener du med energiudladning her? Er det hver svingning i det elektriske felt?

  • 0
  • 0

"[b]Carsten Kanstrup 04. aug 2012 kl 11:24:[/b] Hvor i fotonen ligger informationen om frekvens gemt? Da er da et helt elementært spørgsmål at stille."

"[b]Carsten Kanstrup 04. aug 2012 kl 17:59:[/b] hvis fotonen er en matematisk umulighed, som jeg har påpeget, og ikke én kan forklare, hvordan den på nogen måde kan indeholde information om frekvens og samtidig have en energi, der er proportional med frekvensen i 1. potens og ikke i 2. potens (masse- og/eller ladningsbevægelse)"

svaret kom i:

"[b]Albert Nielsen 05. aug 2012 kl 20:02:[/b] Fotonens (frekvens & bølgelængde) er styret af dens energi, idet E= hc/bølgelængde = hf (idet v=c i vacuum).
Ændres energien, ændres også (frekvens & bølgelængde) eftersom f = c/bølgelængde og bølgelængde=c/f.

(uddybet 06. aug 2012 kl 20:58 med "skulle forstås - ikke at et bestemt fotons energi ændres - men at et foton med en anden energi havde en anden (frekvens & bølgelængde), det er følgelig "i energien", informationen om frekvens findes.")" ... "Foton-energien E = p*c - hvorfor skulle den være i 2. potens, når formlen for fotonens energi er i 1. potens? Hvis man altså ved, at relativistisk kan man ikke skille impulsen i masse og hastighed, eftersom massen er ens i alle inertialsystemer."

Efter at have fået den enkle forklaring på, hvad der styrer en fotons frekvens, fortsætter CK:

"[b]Carsten Kanstrup 06. aug 2012 kl 12:44:[/b] Læser du slet ikke, hvad jeg skriver?
Hvis vi overhovedet skal kunne forestille os, at fotonen eksisterer fysisk, må informationen om frekvensen jo ligge ét eller andet sted i fotonen. Spørgsmålet er bare hvor? Jeg kender ingen andre måder end som en massebevægelse eller en ladningsbevægelse eller en kombination. Om den roterer, vrider sig, ændrer længde eller noget helt fjerde er fuldstændig lige gyldigt. Ét eller andet - masse og/eller ladning - er nødt til at bevæge sig repetitivt, hvis det skal give mening at sige, at fotonen har frekvens."

Dette svarer nogenlunde til at hævde, at hvis en beholder med et rumfang på 1,000 liter kan fyldes med 1,000 liter væske og flyder over, hvis man forsøger at hælde mere væske i den, må [b]væsken[/b] have information om, at beholderen kun rummer 1,000 liter.

"[b]Carsten Kanstrup 08. aug 2012 kl 08:45:[/b] Når jeg f.eks. påstår, at fotonen umuligt kan eksistere som en fysisk partikel, som har egenskaben frekvens, fordi de eneste måder, vi idag kender til at indeholde en sådan information på, vil gøre energien afhængig af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens, mødes jeg kun af hån, latterliggørelse og tavshed. Ikke én eneste gør sig den ulejlighed at prøve at modbevise denne påstand - altså lige bortset fra at sige, at det må være baseret på hidtil ukendte mekanismer"

Ovenstående forklaring modbeviser påstanden om at CKs påstand mødes med tavshed.

Hvor i det tydelige svar på CKs spørgsmål finder man "hån, latterliggørelse og hidtil ukendte mekanismer"?

CK giver aldrig op, før han får ret og vi får fred:

"[b]Bjarke Dalslet 08. aug 2012 kl 12:51[/b]: det er let at vise at fotoners energi er proportional med dens frekvens. Sender man fotoner fra en monokromatisk kilde ind imod en metalplade vil de resulterende fotoelektroners energi (plus metallets arbejdsfunktion) kunne måles til at stige proportionalt med fotonernes frekvens (der f.eks. kan måles ved et diffraktionseksperiment)."

"[b]Carsten Kanstrup 08. aug 2012 kl 14:49:[/b] Nemlig! Resultatet kommer ud fra [b]målinger/forsøg[/b] lige som lysets energi/impuls. At det så ikke på nogen måde kan beskrives ud fra den gængse fotonmodel, ignorerer man fuldstændig og påstår aligevel hårdnakket, at verden ser sådan ud (fotonmodellen)."

  • 0
  • 0

[quote]For det første er fritænkerne meget direkte i deres sprog. De fremfører gerne deres teorier på en måde - rent sprogligt - som om det er den etablerede sandhed.

Ja, for det er håbløst på anden måde. Jeg har prøvet; men man kan ikke i hver anden linie skrive "ifølge mine hypoteser", "jeg mener" , "i modsætning til traditionel fysik" etc. etc., så det holder man hurtigt op med.[/quote]

  • og at skrive det i hver anden linie er den eneste løsning?

Kunne man - rent hypotetisk, forstås - forestille sig, at man som overskrift, [b]en eneste gang[/b] i teksten, skrev f.eks. "Nedenstående er min personlige hypotese"?

Og det kalder I den endegyldige sandhed. Hvor herre bevares.

I særlig høj grad indenfor fysik finder man næppe en eneste forsker, som hævder, at noget er den endegyldige sandhed - jeg har i hvert fald aldrig mødt ham eller hende.

At CK benytter udtrykket "den endegyldige sandhed" og kalder sin hypotese for en teori, fortæller langt mere om CKs forståelse af videnskab, end han selv kan forestille sig.

  • 0
  • 0

@ Bjarke Dalslet

[quote]
Nemlig! Resultatet kommer ud fra [b]målinger/forsøg[/b] lige som lysets energi/impuls. At det så ikke på nogen måde kan beskrives ud fra den gængse fotonmodel, ignorerer man fuldstændig og påstår aligevel hårdnakket, at verden ser sådan ud (fotonmodellen).

Hvad er det præcis i den gængse fotonmodel du mener der er uforeneligt med E=hf? Den energikvantisering som E=hf taler om er netop et af aksiomerne for fotonmodellen.[/quote]

Se bl.a. mit indlæg af: 04-08, kl 10:44 - og de vel omkring 10 gange derefter, hvor jeg har måtte gentage det samme, fordi ingen gider læse, hvad jeg skriver.

[quote]
Frekvensen ligger ikke i fotonen (som jeg ikke tror eksisterer), men i antallet af energiudladninger pr. sekund. Derved fremkommer 1. ordens afhængigheden...

Hvad mener du med energiudladning her? Er det hver svingning i det elektriske felt?[/quote]

Jeg forestiller mig, at årsagen til lysets kvantisering enten må være, at et eller andet springer fra partikel til partikel, og at dette spring kræver en energi på 6,62610^-34 J, eller at man omsætter en masse på 2.92^10-51 kg til kinetisk energi. Hvis vi f.eks. vil udsende et signal med en effekt på 1 W, skal vi altså udsende 1,5110^33 af disse små udladninger pr. sekund. Ingen af disse udladninger indeholder begrebet frekvens. Den fremkommer ved at antallet af udladninger pr. sekund varierer med signalniveauet. Når signalet er 0, udsendes ingen, og når signalniveauet er maksimum, er det også det tidspunkt, hvor der er flest udladninger pr. sekund. Man kan forestille sig signalet som et analogt signal, der blot, hvis vi kikker på det med en meget god lup, består af bittesmå step.

  • 0
  • 0

Vi kan vel godt blive enige om, at hvis fotonen skal have en frekvens, må denne information være indeholdt i fotonen i form af en massebevægelse og/eller en ladningsbevægelse.

Nej, det er ikke nødvendigt med bevægelse af ladning eller masse i selve fotonen. Den bliver ganske vist skabt ved bevægelse af en ladning (masse er fuldstændigt ligegyldigt i denne her sammenhæng), og den kan kun(?) vekselvirke med andre ladninger, men undervejs fra skabelsen til vekselvirkning er ladning ikke nødvendig.

Et eksempel fra den klassiske elektromagnetisme er en elektrisk ladning i vakuum. Den projicerer et elektrisk felt i alle retninger, og i et vilkårligt punkt X langt fra ladningen vil man kunne måle et elektrisk felt. Lader man nu den elektriske ladning bevæge sig i f.eks. en cirkel vil der ske en ændring i det elektriske felt projiceret fra ladningen. Denne ændring vil udbrede sig fra ladningen med lysets hastighed, og i X vil man kunne måle et oscillerende elektrisk felt. Man skal naturligvis bruge en ladning placeret i X for at måle oscillationen, men selve bølgeudbredelsen er ikke betinget af at der er en ladning til stede mellem "skaberladningen" og "målerladningen".

Jeg forestiller mig, at årsagen til lysets kvantisering enten må være, at et eller andet springer fra partikel til partikel, og at dette spring kræver en energi på 6,62610^-34 J, eller at man omsætter en masse på 2.92^10-51 kg til kinetisk energi. Hvis vi f.eks. vil udsende et signal med en effekt på 1 W, skal vi altså udsende 1,5110^33 af disse små udladninger pr. sekund. Ingen af disse udladninger indeholder begrebet frekvens. Den fremkommer ved at antallet af udladninger pr. sekund varierer med signalniveauet. Når signalet er 0, udsendes ingen, og når signalniveauet er maksimum, er det også det tidspunkt, hvor der er flest udladninger pr. sekund.

Hvordan forestiller du dig så at disse udladninger redegør for den fotoelektriske effekt - dvs. hvis der skal et specifikt antal udladninger til for at løsrive en elektron og man har et vist antal udladninger per sekund hvad bestemmer så integrationstiden?

  • 0
  • 0

Jeg forestiller mig, at årsagen til lysets kvantisering enten må være, at et eller andet springer fra partikel til partikel, og at dette spring kræver en energi på 6,626*10^-34 J, eller at man omsætter en masse på 2.92^10-51 kg til kinetisk energi.

Ørsted - kan du forklare (CK svarer ikke på mine spørgsmål, men du kan måske). Hvad mener han med "et eller andet", hvad er det? Det er jo ikke fotoner (de eksisterer ikke) og hvad mener han med energi (findes energi?). Hvordan springer de fra partikel til partikel, jeg ser det for mig, men i mit billede ligner det lopper og det er vel ikke det han mener.

Er vi vidne til storslået og banebrydende videnskab (afskaffelse af en moderne fysik) eller er det tosserier? Ørsted - hvad mener du?

Under alle omstændigheder hører det ikke hjemme i en debat - enten skal det videre til folk det fatter betydningen (ingen ger gør det) - eller det skal helt væk.

Jeg foreslå at CK får det røde kort fra Ingeniøren.

  • 0
  • 0

@ Søren. Du har stort set forstået mig ganske fint. Det handler om skjulte realiteter/uregistrerbar kausalitet eller ej. Har elektronen allerede før måling et "naturfastlagt" spin eller ej ? Har atomet sine gode grunde til at henfalde, når det gør det eller ej ? Er katten lige så død, som den er levende, indtil vi kigger efter eller ej ? Ja, det er spørgsmålene for mig. Hvad der er sandheden aner jeg ikke, og du har uret, medmindre du kan læse tanker, når du antyder at vide, hvilket synspunkt, jeg hælder til, da jeg ikke har nævnt noget om det, da det, som du selv siger, ikke er særligt interessant.
Einsteins synspunkt er det intuitive, som bygger på det, vi kender og ved, mens kvantevidenskabens påstande er højkontroversielle, da de bryder med ting, som alle vores erfaringer nogensinde har tilsagt os at tro på (herunder kausalitet). Mit synspunkt har været, at det at hævde/påstå ting, man ikke kan vide, (som at mikrokausaliteten (eller Gud f.eks.?) ikke findes) er at gå for vidt, for hvordan påvises det ? Det er dét og kun dét, jeg mener med at gå for vidt, og at det burde være et trosanliggende, indtil man kender sandheden, og derfor har jeg ledt efter beviser.
Men kvantemekanikken virker jo, og vi skylder den rigtig meget så----
Men ville den virke ligeså godt med småtingskausalitet ? :-) Undskyld ! Tag dette som et lille tilbagetog.
Nej, du må ikke bede mig om at bakke Carstens argumenter op. Så skal jeg først læse radiokommunikation og andet. Jeg reagerede bare på at argument på argument tilsyneladene og uforståeligt for mig blev mødt med en usædvanlig grad af nedladenhed, men det har vi snakket om. Steen

  • 0
  • 0

@ Bjarke Dalslet

Nej, det er ikke nødvendigt med bevægelse af ladning eller masse i selve fotonen. Den bliver ganske vist skabt ved bevægelse af en ladning (masse er fuldstændigt ligegyldigt i denne her sammenhæng), og den kan kun(?) vekselvirke med andre ladninger, men undervejs fra skabelsen til vekselvirkning er ladning ikke nødvendig.

Et eksempel fra den klassiske elektromagnetisme er en elektrisk ladning i vakuum. Den projicerer et elektrisk felt i alle retninger, og i et vilkårligt punkt X langt fra ladningen vil man kunne måle et elektrisk felt. Lader man nu den elektriske ladning bevæge sig i f.eks. en cirkel vil der ske en ændring i det elektriske felt projiceret fra ladningen. Denne ændring vil udbrede sig fra ladningen med lysets hastighed, og i X vil man kunne måle et oscillerende elektrisk felt. Man skal naturligvis bruge en ladning placeret i X for at måle oscillationen, men selve bølgeudbredelsen er ikke betinget af at der er en ladning til stede mellem "skaberladningen" og "målerladningen".

Og hvor ligger energien så? Vil du virkelig påstå, at den ligger i "skaberladningen" måske milliarder af lysår væk? Hvordan skal den energi så nå uendelig hurtigt frem til modtageren, når fotonen ankommer? Jeg troede, at det var fotonen, der indeholder energi iht. E=h*f. Eller det er måske virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen, der indeholder energien? Kort sagt, din forklaring holder ikke ud fra en energibetragtning. Udsender du et kort lysglimt med en vis energi, vil denne energi ankomme afstand/c sekunder senere, og det er også den energi, der skal indeholde information om frekvens, hvis den f.eks. skal detekteres i en frekvensafhængig kreds (resonans).

[quote]
Jeg forestiller mig, at årsagen til lysets kvantisering enten må være, at et eller andet springer fra partikel til partikel, og at dette spring kræver en energi på 6,62610^-34 J, eller at man omsætter en masse på 2.92^10-51 kg til kinetisk energi. Hvis vi f.eks. vil udsende et signal med en effekt på 1 W, skal vi altså udsende 1,5110^33 af disse små udladninger pr. sekund. Ingen af disse udladninger indeholder begrebet frekvens. Den fremkommer ved at antallet af udladninger pr. sekund varierer med signalniveauet. Når signalet er 0, udsendes ingen, og når signalniveauet er maksimum, er det også det tidspunkt, hvor der er flest udladninger pr. sekund.

Hvordan forestiller du dig så at disse udladninger redegør for den fotoelektriske effekt - dvs. hvis der skal et specifikt antal udladninger til for at løsrive en elektron og man har et vist antal udladninger per sekund hvad bestemmer så integrationstiden?[/quote]

Hvad mener du med integrationstiden? Signalet dæmpes med 2. potens af afstanden eller af materialer undervejs, og transmissionen er ren [b]ukvantiseret[/b] Maxwell hele vejen. På modtagesiden gælder det samme som på sendesiden. En vis energi rækker til et vist antal spring/partikelgenereringer plus en restenergi mindre end 6,62610^-34 J. Hvis du f.eks. modtager en effekt på 0,1W, rækker det til ca. 1,5110^32 af mine elementarspring/partikler, der så med den reversible proces bliver til elektronbevægelser - fuldstændig som elektronbevægelser blev til spring/partikler på sendesiden. Det er en helt reversibel proces bortset fra det tab, der sker undervejs. I modsætning til fotonmodellen kan min model håndtere en vilkårlig dæmpning, hvorimod en foton kun kan detekteres ved en 100% destruktion. Det giver problemer, hvis vi f.eks. kun udsender 10 fotoner, for hvilken vej skal de bevæge sig, så dæmpningen i et vilkårligt punkt altid er 2. potens af afstanden, og hvad hvis signalet bliver mindre end h*f? Det kan det let gøre ved høje frekvenser.

  • 0
  • 0

@ Søren Fosberg

(CK svarer ikke på mine spørgsmål, ...

Nej, det gider jeg ikke - lige som jeg heller ikke gider svare på indlæg fra Anders Bargmann og Albert Nielsen. Ingen af jeg gider læse, hvad jeg skriver, og selv om jeg aldrig har påstået at have en 100% færdig teori, forventer I, at jeg kan svare på alt.

Der er f.eks. ingen af os, der ved, hvad det præcis forårsager kvantiserigen af lys. Derfor skriver jeg "et eller andet" som f.eks. elektronhop mellem partikler, energibånd, omdannelse af partikler til energi, skift mellem flere æterpartikler etc. Der er mange muligheder. Hvorfor skal jeg vide det, når traditionel fysik ikke gør?

Min æter har nøjagtig samme egenskaber som Higgsfeltet. Ved I, hvad Higgs består af? Nej vel. Hvorfor skal jeg så vide, hvad min æter består af? Jeg kender i det mindste de elektriske egenskaber ved min æter godt nok til at kunne simulere den. I aner dårligt nok, om Higgs i det hele taget eksisterer.

Slut herfra - også til dig.

  • 0
  • 0

Ingen af jeg gider læse, hvad jeg skriver, ...

Albert Nielsen, 05. aug 2012 kl 20:02, "Kollektøren i arbejde" modbeviser helt klart din påstand, og herunder kommer en gennemgang af dine indlæg i en anden tråd.

  • 0
  • 0

En række spørgsmål om æterens egenskaber er stillet til Carsten Kanstrup:

  1. Hvad er æteren for noget?

* For mig svarer æteren nøjagtig til luft eller vand. Den fylder rummet, men kan selvfølgelig sættes i bevægelse ligesom luft og vand. På grund af verdensrummets uendelighed kan en bølge bevæge sig uendelig langt. Kunne den ikke det, kunne æteren ikke forklare begrebet inerti,..." http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... + "Min æter opfører sig 100% som luft eller vand."

  1. Har den masse?

* den har masse = energi, den kan fungere som medie for en EM bølge og den interagerer med partikler eller måske snarere med ladning. Ja, ellers kunne den ikke overføre impuls.

  1. Kan den optage og afgive energi?

* I princippet er der nok intet, der hindrer det; men masseløse partikler kan ikke indeholde energi, så hvad skulle den optage og afgive energi til?

  1. Er dens fordeling homogen eller inhomogen?

* Den er formodentlig homogen. Tætheden af æteren stiger i et gravitationsfelt, så helt homogen er den ikke.
04.1. Hvordan måler/observerer man æterens tæthed?
* Ved at lysets hastighed ændres. Derved fremkommer en gravitationslinse, som fuldstændig svarer til det, du oplever ved en luftspejling. Kold luft et tættere end varm luft. Derfor er lysets hastighed langsommere i kold end i varm luft, så lyset bøjes mod den kolde side. Æteren påvirkes på fuldstændig samme måde - bare af gravitation. Æteren koncentreres omkring partikler, da de vekselvirker med ærteren. Jeg forestiller mig, at denne vekselvirkning er en tiltrækning. Det vil nemlig passe fint med at æteren komprimeres.

  1. Vekselvirker den med almindeligt stof eller E/M stråling?

* Den vekselvirker med stof; men bærer selv E/M strålingen i form af en bølge (Newtons vugge). Der er dog indicier på, at æteren kan påvirkes af andet end partikler - f.eks. tankens kraft. F.eks. kan Aikido (ki) eksperter (japansk kampsport) gøre sig tunge/ubevægelige på en måde, som traditionel fysik ialtfald ikke kan forklare!" ... "Æteren vekselvirker med partikler som f.eks. elektroner."

06.Er dens omfang uendeligt?
* Ja.

  1. Hvordan ytrer det sig at den repræsenterer absolut tid?

* Ved at tiden i princippet er uden betydning. Tiden kan være konstant i hele universet og ændres hverken af gravitation eller hastighed.
07.1. Hvordan måler man den absolutte tid?
* Det kan man ikke, for man har ingen global reference. Man kan bruge en pulsar eller jordens rotation; men de nedsætter langsomt deres omdrejningstal og vil derfor ikke kunne bruges på langt sigt. Vi kan heller ikke benytte atomure, for de går for langsomt i et gravitationsfelt. At det er umuligt at finde en god reference betyder dog ikke, at tiden er relativistisk - bare at en sådan reference ikke findes.

  1. Har den energi?

* Den har ialtfald energi.

  1. Er æteren et stof?

* Aner det ikke.

  1. Består den af partikler, har den atomar opbygning og struktur eller er den helt homogen i rum og tid i alle målestokke?

* Aner det ikke.

  1. Er den uforanderlig?

* Aner det ikke.

  1. Ændrer den sig?

* Aner det ikke.

  1. Kan du foreslå et eksperiment som vil vise os æteren?

* Ved hjælp af partikelacceleratorer kan man altså direkte se æteren; men jeg har desværre ikke kunnet finde en beskrivelse af, hvordan man gør. Hvis æteren ikke eksisterede, hvordan ville man så i kunne se den i disse forsøg?
(baseret på et citat af Robert B. Laughlin: "Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with 'stuff' that is normally transparent but can be made visible by hitting it sufficiently hard to knock out a part.")

13.1. Albert N. Kommentar: Laughlin omtaler overhovedet ikke en "æter", men gør opmærksom på, at fysikdefineret vacuum ikke er et absolut tomt rum, men derimod at: "der findes flere teorier om det [rummets udvidelse], hvoraf den for tiden bedste (men måske forkerte) er, at vacuum har negativ energi, som strækker rummet. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at vacuum, som astrofysikere definerer det, ikke er et rumfang, som er helt og absolut tomt, det er derimod i, hvad man kalder "laveste energitilstand", noget som (med [b]betydelig forsigtighed[/b] mht. sammenligning) [b]minder om[/b] degenereret stof, hvor alle elektroner er i laveste "omkredsnings"orbitaler.Negativ energi kan muligvis ikke omsættes til sin ækvivalente negative masse (SRs fulde relativistiske energiformel) - vi ved endnu ikke nok om den til at kunne give et realistisk bud på det. 'Negativ energi' er noget ganske andet end "Æteren"." CKs "tolkning" er ønsketænkning af kirsebærplukker-typen, man igen og igen observerer hos "alternative forskere".

  • CK: Jeg forestiller mig, at magnetfeltet er lig med en roterende bølgebevægelse i æteren. Min magnetfeltsteori er nok lettere at forestille sig, hvis man opfatter en magnet som en symetrisk roterende vinge (centrifugalventilator), der suger luft ind fra begge sider. Derved skabes et luftfrow ud fra midten og ind igen fra begge ender. Sætter vi nu to vinger meget tæt på hinanden, blokkerer vi mulighed for at undertrykket mellem de to vinger kan udlignes, hvorimod der stadig kan strømme luft ind af de to frie yderender. Derved bliver trykket mindre i midten, og de to vinger tiltrækker hinanden.

Carstens ovenstående svar (markeret med *) findes spredt ud over:
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... f.eks. i
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto...
http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... m.m.fl.

Udestående spørgsmål om "æteren"(S.E. & O.):

  1. Har den ladning?
  2. Har den varmefylde?
  3. Har den en temperatur og kan den lyse?
  4. Har den tæthed?
  5. Vejer den noget?
  6. Hvad består den af?
  7. Hvordan vil man kunne observere æteren som noget fysisk til stede, med fysiske målbare egenskaber?

  8. Hvis "Æteren" består af partikler med masse, og Jorden har en "næræter", formoder jeg, at alle andre himmellegemer har en "næræter" - eller hvad?
    Hvordan forklarer man, at vi ikke observerer hydrodynamisk friktion mellem fx Jordens og Månens "nærætere"? - for ikke at tale om Solens (antagelig langt mere massive "næræter") og Jordens og galaksernes og galaksehobenes?

PS [b]Carsten Kanstrup i http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto... :[/b] "En bølgebevægelse kræver samspil mellem mange partikler og er kendetegnet ved, at de enkelte partikler ikke bevæger sig særlig meget, men bare giver impulsen videre til den næste." http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-sto...

  • 0
  • 0

Mit synspunkt har været, at det at hævde/påstå ting, man ikke kan vide, (som at mikrokausaliteten (eller Gud f.eks.?) ikke findes) er at gå for vidt, for hvordan påvises det ?

Kausalitet er et vanskeligt begreb fordi på den ene side synes det uundgåeligt, på den anden side umuligt. Selve universets eksistens synes ultimativt at bero på noget akausalt. Og kausalitet drevet ud i det yderste - kausalt henfald af atomkerner f.eks. - virker også forkert. En total kausalitet betyder jo at fremtiden - såvel som fortiden - er fuldstændig bestemt. Og selv om vi ikke kan afdække kausaliteten som styrer fortid og fremtid - pga mangel på information - så betyder det jo filosofisk at alt er forudbestemt, at fremtiden at fastlagt i mindste detalje for altid og at den frie vilje som et produkt heraf, ikke findes. (Et dilemma ikke sandt?)

Kvantemekanikken opererer med en form for akausalitet idet den beskriver en partikels tilstand ved en sandsynlighedsfunktion. F.eks. er sandsynligheden for at to protoner kan komme så tæt på hinanden at de fusionerer reelt nul idet de ikke har tilstrækkelig energi til at overvinde coulombfrastødningen og blivet fanget af den stærke kernekraft. Men på trods af energibarrieren er der en hvis sandsynlighed for at en proton befinder sig uden for sin potentialbrønd - tunneleffekten (den laver en tunnel gennem brøndens side). Bemærk - uden tunneleffekt - ingen fusion på solen. Det er ret vigtigt for universets tilstand.

Det du siger er at der (måske) findes en bagvedliggende realitet og protonen i virkeligheden altid er et bestemt sted - før den bliver observeret - ligesom den er et bestemt sted efter den er blevet observeret. Du siger altså at der må findes en sandsynlighedsfunktion for enhver partikel som er 1 et sted og nul alle andre steder. Altså som den er efter observation mener du den er altid. Men så vil der ikke være en tunneleffekt.

Jeg forestiller mig at en partikels sandsynlighedsfunktion svarer til fordelingen af numrene i en kugle med lotto numre. Dens sandsynligheds funktion svarer til alle de kombinationer som numrene kan have. Inden trækning beskrives partiklen ved lottonumrenes fordelingsfunktion. Efter trækningen (observationen) beskrives partiklens tilstand ved det nummer der blev trukket (sandsynlighedsfunktionen er kollapset). Sandsynligheden efter observation er en (1) for det nummer der blev trukket og 0 (nul) for alle andre kombinationer.

(NB: det har ikke noget at gøre med tunneleffekt)

For lige at vende tilbage til CK - så kan jeg ikke klare at har har sat sig på sandheden og ikke kan andet end at råbe den ud. Han er jo gået mentalt i stå og bør fratages sin platform her i Ingeniøren.

  • 0
  • 0

... selv om jeg aldrig har påstået at have en 100% færdig teori, forventer I, at jeg kan svare på alt. ... Hvorfor skal jeg så vide, hvad min æter består af?

Det vi - man, alle - kræver, er at den, som taler om "min teori" (de facto en arbejdshypotese), i det mindste har dannet sig en hypotetisk forestilling om denne æters egenskaber, noget man har ret til at forvente, når man læser en frejdig erklæring om, at fotoner ikke eksisterer og at Jorden har en "næræter". Det er så koncist, at man ikke med rimelighed kan komme frem til det uden at have i det mindste tilnærmeligt styr på denne æters egenskaber.

  • 0
  • 0

For lige at vende tilbage til CK ... bør fratages sin platform her i Ingeniøren.

Jeg kan vanskeligt være mere [b]uenig[/b].

Man bør kunne fremsætte selv den mest befængte arbejdshypotese, også på inseminørens debatsider. Omkring 1 ud af 10.000 har fat i noget rigtigt - vi må så tappert lide under de 9.999 kulrede ideer.

  • 0
  • 0

[

Nej, det gider jeg ikke - lige som jeg heller ikke gider svare på indlæg fra Anders Bargmann og Albert Nielsen.

Korthuset ramler sammen nu, det er tydeligt.

  • 0
  • 0

Man bør kunne fremsætte selv den mest befængte arbejdshypotese, også på inseminørens debatsider. Omkring 1 ud af 10.000 har fat i noget rigtigt - vi må så tappert lide under de 9.999 kulrede ideer.

Det handler ikke om hans ideer men om at han ikke vil gå i debat. Han ignorer alle svar og spørgsmål som han ikke bryder sig om. Han er en jeg alene vide type som reelt intet har at gøre i et debat forum.

  • 0
  • 0

@ Til debatværten og andre

Jeg foreslå at CK får det røde kort fra Ingeniøren.

....Han er jo gået mentalt i stå og bør fratages sin platform her i Ingeniøren.

Det handler ikke om hans ideer men om at han ikke vil gå i debat. Han ignorer alle svar og spørgsmål som han ikke bryder sig om. Han er en jeg alene vide type som reelt intet har at gøre i et debat forum.

Ja, tænk at jeg ignorerer indlæg fra folk, der tillader sig at kalde mig en galning og en landsbytosse, bare fordi jeg ikke er enig med dem og ikke gider høre dem køre i den samme pladerille igen og igen! F.eks. har jeg så meget viden om min æter, at jeg kan computersimulere den og få resultater, det passer perfekt med virkeligheden. Alligevel bliver I igen og igen ved med at fremtue, at jeg intet ved om æteren. Den slags gider jeg altså ikke kommentere på.

Jeg synes da, at du/I skulle henvende dig/jer til debatværten for at høre hvem, der egentlig burde ekskluderes, for jeg kan da ikke forestille mig, at ingeniøren billiger udsagn som landsbytosse og galning, og at de ikke går ind for en åben og fri debat. Det svarer jo til at fratage visse partier i folketinget muligheden for at komme til orde. Den slags ses i diktaturstater, men ikke i frie samfund med en fri presse.

Hvad i alverden skal vi med et debatforum, hvis alle nødvendigvis skal være enige? Så er der jo ikke noget at diskutere!

  • 0
  • 0

@ Til debatværten og andre

[quote]Jeg foreslå at CK får det røde kort fra Ingeniøren.

....Han er jo gået mentalt i stå og bør fratages sin platform her i Ingeniøren.

Det handler ikke om hans ideer men om at han ikke vil gå i debat. Han ignorer alle svar og spørgsmål som han ikke bryder sig om. Han er en jeg alene vide type som reelt intet har at gøre i et debat forum.

Ja, tænk at jeg ignorerer indlæg fra folk, der tillader sig at kalde mig en galning og en landsbytosse, bare fordi jeg ikke er enig med dem og ikke gider høre dem køre i den samme pladerille igen og igen! F.eks. har jeg så meget viden om min æter, at jeg kan computersimulere den og få resultater, det passer perfekt med virkeligheden. Alligevel bliver I igen og igen ved med at fremtue, at jeg intet ved om æteren. Den slags gider jeg altså ikke kommentere på.

Jeg synes da, at du/I skulle henvende dig/jer til debatværten for at høre hvem, der egentlig burde ekskluderes, for jeg kan da ikke forestille mig, at ingeniøren billiger udsagn som landsbytosse og galning, og at de ikke går ind for en åben og fri debat. Det svarer jo til at fratage visse partier i folketinget muligheden for at komme til orde. Den slags ses i diktaturstater, men ikke i frie samfund med en fri presse.

Hvad i alverden skal vi med et debatforum, hvis alle nødvendigvis skal være enige? Så er der jo ikke noget at diskutere!
[/quote]

Selvfølgelig skal du da have lov til at skrive hvad du mener - læg mærke til at det kun er Søren der har luftet tanken om at du burde udelukkes - så slap helt af.

At du kan pille på et computerprogram og få de resultater ud du ønsker kan du vist kun imponere dig selv med - Stig har f.eks. lavet et program der kan placere en supernova lige hvor han ønsker den skal ligge og give den lige præcis den størrelse som han selv tror på - Et hjemmestrikket pc-spil gør hverken solmasser på flere millioner eller æteren sand.

  • 0
  • 0

Og hvor ligger energien så?

Den følger - groft sagt - fotonen. I det klassiske eksempel vil det være ækvivalent til vibrationen i det elektriske felt der udbreder sig kuglesymmetrisk fra skaberladningen med lysets hastighed. Det er jo det elektriske felt der kan udføre et arbejde ved detektorladningen.

Hvad mener du med integrationstiden? Signalet dæmpes med 2. potens af afstanden eller af materialer undervejs, og transmissionen er ren [b]ukvantiseret[/b] Maxwell hele vejen. På modtagesiden gælder det samme som på sendesiden. En vis energi rækker til et vist antal spring/partikelgenereringer plus en restenergi mindre end 6,62610^-34 J. Hvis du f.eks. modtager en effekt på 0,1W, rækker det til ca. 1,5110^32 af mine elementarspring/partikler, der så med den reversible proces bliver til elektronbevægelser - fuldstændig som elektronbevægelser blev til spring/partikler på sendesiden. Det er en helt reversibel proces bortset fra det tab, der sker undervejs. I modsætning til fotonmodellen kan min model håndtere en vilkårlig dæmpning, hvorimod en foton kun kan detekteres ved en 100% destruktion. Det giver problemer, hvis vi f.eks. kun udsender 10 fotoner, for hvilken vej skal de bevæge sig, så dæmpningen i et vilkårligt punkt altid er 2. potens af afstanden, og hvad hvis signalet bliver mindre end h*f? Det kan det let gøre ved høje frekvenser.

I den fotoelektriske effekt afhænger antallet af løsrevne elektroner fra en metalplade placeret langt fra en isotrop monochromatisk lyskilde af afstanden imellem lyskilde og metalplade i anden potens. Så langt er din model med, korrekt?

Men det interessante ved den fotoelektriske effekt er jo at der findes en mindstefrekvens af lyset hvorunder der ikke løsrives elektroner. Denne mindstefrekvens er uafhængig af afstanden til mellem lyskilde og metalplade (og intensiteten af lyskilden iøvrigt). Hvordan kan din model være i overensstemmelse med dette?

  • 0
  • 0

@ Bjarke Dalslet

[quote]
Og hvor ligger energien så?

Den følger - groft sagt - fotonen. I det klassiske eksempel vil det være ækvivalent til vibrationen i det elektriske felt der udbreder sig kuglesymmetrisk fra skaberladningen med lysets hastighed. Det er jo det elektriske felt der kan udføre et arbejde ved detektorladningen. [/quote]

Vi kan vel blive enige om, at i en elektromagnetisk bølge vil forholdet mellem spænding og strøm [b]altid[/b] være lig med mediets impedans (377 ohm for det, I kalder vakuum og typisk 45-120 ohm for kabler). Det gælder uanset hvor mange bølger der er i samme medie. Ved f.eks. refleksioner kan man sagtens opleve, at nettospændingen f.eks. er høj, men strømmen er 0; men det skyldes bare, at der er tale om to bølger, der går i modsat retninger. For den enkelte bølge er forholdet altid overholdt. Effekten er selvfølgelig spænding gange strøm og følger derfor bølgen/signalet præcist. Går man ind for fotonmodellen, må det derfor være sådan, at energien er opbevaret i fotonen. Ellers vil du også få ualmindelig svært ved at forklare, hvor energien er i tilfælde af en lys- eller radiopuls, der er meget kortere end transmissionstiden mellem sender og modtager. Problemet er så bare, at man ikke kan forestille sig nogen måde, hvorpå fotonens frekvens kan være opbevaret i fotonen uden at dette vil give anledning til en energi, der er proportional med frekvensen i 2. potens, og det er jo ikke sandt.

[quote]
Hvad mener du med integrationstiden? Signalet dæmpes med 2. potens af afstanden eller af materialer undervejs, og transmissionen er ren [b]ukvantiseret[/b] Maxwell hele vejen. På modtagesiden gælder det samme som på sendesiden. En vis energi rækker til et vist antal spring/partikelgenereringer plus en restenergi mindre end 6,62610^-34 J. Hvis du f.eks. modtager en effekt på 0,1W, rækker det til ca. 1,5110^32 af mine elementarspring/partikler, der så med den reversible proces bliver til elektronbevægelser - fuldstændig som elektronbevægelser blev til spring/partikler på sendesiden. Det er en helt reversibel proces bortset fra det tab, der sker undervejs. I modsætning til fotonmodellen kan min model håndtere en vilkårlig dæmpning, hvorimod en foton kun kan detekteres ved en 100% destruktion. Det giver problemer, hvis vi f.eks. kun udsender 10 fotoner, for hvilken vej skal de bevæge sig, så dæmpningen i et vilkårligt punkt altid er 2. potens af afstanden, og hvad hvis signalet bliver mindre end h*f? Det kan det let gøre ved høje frekvenser.

I den fotoelektriske effekt afhænger antallet af løsrevne elektroner fra en metalplade placeret langt fra en isotrop monochromatisk lyskilde af afstanden imellem lyskilde og metalplade i anden potens. Så langt er din model med, korrekt?

Men det interessante ved den fotoelektriske effekt er jo at der findes en mindstefrekvens af lyset hvorunder der ikke løsrives elektroner. Denne mindstefrekvens er uafhængig af afstanden til mellem lyskilde og metalplade (og intensiteten af lyskilden iøvrigt). Hvordan kan din model være i overensstemmelse med dette? [/quote]

Ved at modtageratomerne går i resonans - nøjagtig som en antenne - blot på væsentlig højere frekvenser. En antenne modtager jo heller ikke meget energi, hvis antennelængden ikke passer. Det er der intet mystisk i. Ved den fotoelektriske effekt er antennelængden blot så kort, at vi ikke kan se den; men der er ingen forskel på lys og radiobølger på dette punkt. Hvis antennelængden ikke passer, reflekteres signalet i stedet for at absorberes. Fritfeltsimpedansen er som nævnt 377 ohm. Hvis "modtagerantennen" ikke fremviser samme impedans, reflekteres en stor del af signalet iht. grænsebetingelserne dvs. at den reflekterede bølge [b]altid[/b] er den bølge, der skal påtrykkes for at opfylde grænsebetingelserne for strøm og spænding (modtagerantennes impedans) - selv ved ulineære belastninger som f.eks. dioder. Den slags har jeg excelleret i de sidste 12 år i forbindelse med udviklingen af min feltbus Max-i, der ikke er modstandstermineret.

Ét af de store problemer ved Bohrs model er jo, at man ikke spontant kan udsende et smalspektret signal. Detektering og generering af et sådant signal kræver tid og mere, jo smallere spektret er, og detekteringen kan kun ske, hvis energien absorberes i stedet for at reflekteres, og det kræver i de fleste tilfælde resonans. En antenne uden for resonans fremviser en meget høj impedans svarende til en afbrudt ledning, og så sendes hele effekten tilbage mod senderen igen.

Der er absolut altså intet mystisk i den fotoelektriske effekt. Er der ingen resonans, er modtagerimpedansen tæt på uendelig, og hele signalet reflekteres derfor tilbage mod senderen.

  • 0
  • 0

PS. En antenne har mange resonanspunkter, men under en vis grænsefrekvens, er der ingen resonans. Derfor er der en nedre frekvensgrænse for, hvad der kan modtages.

  • 0
  • 0

PPS. I praksis er der mange antenner, som i mange materialer har lidt forskellig længde. Derfor vil man modtage et bredt frekvensspekter over den nederste frekvensgrænse. Atomkerner derimod er ekstremt smalspektrede. Derfor vil man i f.eks. Pound-Rebka eksperimentet med en jernisotop kun kunne modtage et ekstremt smalt frekvenspekter. Igen ingen mystik.

  • 0
  • 0

Steen Ø.
Jeg har ikke fulgt debatten, men skannede lige - og så du spurgte til spinegenskaberne inden disse måles:
Inden en måling er et spin til stede potentielt, og ved selve målingen realiseres dette spin. Potentialet er forudsætningen for realiseringen.

  • 0
  • 0

Vi kan vel blive enige om, at i en elektromagnetisk bølge vil forholdet mellem spænding og strøm [b]altid[/b] være lig med mediets impedans (377 ohm for det, I kalder vakuum og typisk 45-120 ohm for kabler).

Ikke i almindelighed. Tag mit klassiske eksempel fra før: i ethvert punkt mellem skaberladning og detektorladning vil der være et elektrisk felt, men der går ingen strøm.

Ved at modtageratomerne går i resonans - nøjagtig som en antenne - blot på væsentlig højere frekvenser. En antenne modtager jo heller ikke meget energi, hvis antennelængden ikke passer. Det er der intet mystisk i. Ved den fotoelektriske effekt er antennelængden blot så kort, at vi ikke kan se den; men der er ingen forskel på lys og radiobølger på dette punkt. Hvis antennelængden ikke passer, reflekteres signalet i stedet for at absorberes. Fritfeltsimpedansen er som nævnt 377 ohm. Hvis "modtagerantennen" ikke fremviser samme impedans, reflekteres en stor del af signalet iht. grænsebetingelserne dvs. at den reflekterede bølge [b]altid[/b] er den bølge, der skal påtrykkes for at opfylde grænsebetingelserne for strøm og spænding (modtagerantennes impedans) - selv ved ulineære belastninger som f.eks. dioder. Den slags har jeg excelleret i de sidste 12 år i forbindelse med udviklingen af min feltbus Max-i, der ikke er modstandstermineret.

Ét af de store problemer ved Bohrs model er jo, at man ikke spontant kan udsende et smalspektret signal. Detektering og generering af et sådant signal kræver tid og mere, jo smallere spektret er, og detekteringen kan kun ske, hvis energien absorberes i stedet for at reflekteres, og det kræver i de fleste tilfælde resonans. En antenne uden for resonans fremviser en meget høj impedans svarende til en afbrudt ledning, og så sendes hele effekten tilbage mod senderen igen.

Der er absolut altså intet mystisk i den fotoelektriske effekt. Er der ingen resonans, er modtagerimpedansen tæt på uendelig, og hele signalet reflekteres derfor tilbage mod senderen.

To eksempler:
1: Metalplade og isotropisk monokromatisk lyskilde placeres med afstanden l. Lys med frekvensen f udsendes.
2: Metalplade og isotropisk monokromatisk lyskilde placeres med afstanden 2l. Lys med frekvensen 4f udsendes.
Hvis der kræves en minimumsfrekvens på 2*f for at løsrive en elektron vil eksempel 1 ikke danne fotoelektroner, imens eksempel 2 vil.

Er det korrekt forstået at din model foreskriver følgende?:
eks. 1: - der udsendes f energiudladninger per sekund hvoraf af/l^2 rammer metalpladen (a er en geometrisk faktor).
eks. 2: - der udsendes 4
f energiudladninger per sekund hvoraf a4f/(2l)l^2=af/l^2 rammer metalpladen (a er en geometrisk faktor).

  • 0
  • 0

@ Bjarke Dalslet

[quote]
Vi kan vel blive enige om, at i en elektromagnetisk bølge vil forholdet mellem spænding og strøm [b]altid[/b] være lig med mediets impedans (377 ohm for det, I kalder vakuum og typisk 45-120 ohm for kabler).

Ikke i almindelighed. Tag mit klassiske eksempel fra før: i ethvert punkt mellem skaberladning og detektorladning vil der være et elektrisk felt, men der går ingen strøm.[/quote]

Det var ikke så godt, for så må én af os tilbage på skolebænken :-) Jeg vil dog minde dig om, at når tingene opfattes og computersimuleres på min måde, opnår man resultater, der passer perfekt med virkeligheden - selv på kabler med DC modstand, skineffekt (feltets indtrængningsdybde afhænger af frekvensen iht. 66,1/sqrt(f) mm) og ulineær terminering i form af et diodenetværk, så jeg tror nok, at jeg har fat i den rigtige ende ;-)

Det kan måske virke lidt mærkeligt, at jeg snakker om æter og kabler; men på et kabel er æteren faktisk lig med isolationsmaterialet, og det er også det, der bestemmer tidsforsinkelsen iht. t = 3,336*sqrt(Er) [ns/m], hvor Er er den relative dielektricitetskonstant. Kabelimpedansen er også sqrt(L/C) svarende til sqrt(u0/e0), hvor u0 og e0 er henholdsvis permeabiliteten og dielektricitetskonstanten af mediet/æteren.

To eksempler:
1: Metalplade og isotropisk monokromatisk lyskilde placeres med afstanden l. Lys med frekvensen f udsendes.
2: Metalplade og isotropisk monokromatisk lyskilde placeres med afstanden 2l. Lys med frekvensen 4f udsendes.
Hvis der kræves en minimumsfrekvens på 2*f for at løsrive en elektron vil eksempel 1 ikke danne fotoelektroner, imens eksempel 2 vil.

Er det korrekt forstået at din model foreskriver følgende?:
eks. 1: - der udsendes f energiudladninger per sekund hvoraf af/l^2 rammer metalpladen (a er en geometrisk faktor).
eks. 2: - der udsendes 4
f energiudladninger per sekund hvoraf a4f/(2l)l^2=af/l^2 rammer metalpladen (a er en geometrisk faktor).

Nej, du har desværre helt misforstået det. Der udsendes absolut ikke f energiudladninger pr. sekund. Antallet af energiudladninger pr. sekund afhænger udelukkende af signaleffekten, som jeg tidligere har beskrevet (1,5110^33 udladninger pr. sekund for et 1 W signal) og har intet med frekvensen at gøre. Hvis du f.eks. udsender et trekantsignal, vil antallet af energiudladninger pr. sekund være 0, når signalet går gennem 0. Herefter stiger det lineært indtil maksimum, hvorefter det igen falder mod 0. Summen af samtlige energiudladninger inden for 1 sekund er 1,5110^33 for et 1 W signal og det dobbelte for et 2 W signal.

Ved almindelig forekomne signalniveauer kan vi imidlertid helt glemme denne absolut mikroskopiske kvantisering og blot opfatte signalet som en normal svingning med frekvensen f. Kvantiseringen på sendesiden har ikke den ringeste betydning for den fotoelektriske effekt!

Fordobler du afstanden til det dobbelte, dæmpes signalet selvfølgelig til en fjerdedel og signalet kan dæmpes yderligere, hvis transmissionsmediet har tab. Frekvensen ændres derimod ikke, og det er den, der har betydning for resonans og dermed om signalet reflekteres eller absorberes.

Fotonmodellen siger, at en foton med en vis frekvens, kan slå en elektron løs; men her kommer man ind i, at det er umuligt spontant at generere et smalspektret signal. Når en elektron hopper mellem to energiniveauer, skulle teorien sige, at der udsendes én foton med frekvensen f = (E2-E1)/h. Det er et ekstremt smalbåndet signal, da såvel E2 som E1 og h er præcist defineret. Problemet er bare, at hvis båndbredden skal være lille, skal signalet være meget bredt i tid (have mange svingninger), og det er det jo ikke - der udsendes kun én foton, som nu med hastigheden c starter sin vandring mod modtageren. Denne ene foton er nødt til at indeholde information om den præcise frekvens, hvilket er umuligt ud fra kendte mekanismer, som jeg tidligere har bevist, og den skal momentant give signal fra et frekvensafhængigt kredsløb med høj kredsgodhed (Q), hvilket også er umuligt.

  • 0
  • 0

@ Kim Kaos

At du kan pille på et computerprogram og få de resultater ud du ønsker kan du vist kun imponere dig selv med - Stig har f.eks. lavet et program der kan placere en supernova lige hvor han ønsker den skal ligge og give den lige præcis den størrelse som han selv tror på

Ja, men har han målt efter og set at det passer i praksis? Det har jeg. Mine computersimuleringer passer perfekt med de fysiske målinger; men dem tror du måske også, at jeg har manipuleret med? I så fald skulle jeg have brugt op mod 12 mandeår på at snyde mig selv ved at udvikle et feltbussystem, der ikke duer, og prototyperne skulle så ikke fungere; men det tillader de sig altså at gøre alligevel.

Ærlig talt Kim. Er du virkelig kommet så langt ud? Hvor er det dog ynkeligt.

  • 0
  • 0

Carsten, håber ikke du har spildt 12 år på et håbløst projekt: æteren.
En ætereksistens må problemfrit kunne overføre alle former for EM bølger.
Disse med røngten meget hurtige (lokale) ætersvingninger forudsætter en art nærmest fast legeme, hvilket er aldeles udelukket - da rumfart ville være en simpel umulighed, i strid med de seneste 50 års rumaktivitet.

  • 0
  • 0

@ Kim Kaos

[quote]At du kan pille på et computerprogram og få de resultater ud du ønsker kan du vist kun imponere dig selv med - Stig har f.eks. lavet et program der kan placere en supernova lige hvor han ønsker den skal ligge og give den lige præcis den størrelse som han selv tror på

Ja, men har han målt efter og set at det passer i praksis? Det har jeg. Mine computersimuleringer passer perfekt med de fysiske målinger; men dem tror du måske også, at jeg har manipuleret med? I så fald skulle jeg have brugt op mod 12 mandeår på at snyde mig selv ved at udvikle et feltbussystem, der ikke duer, og prototyperne skulle så ikke fungere; men det tillader de sig altså at gøre alligevel.

Ærlig talt Kim. Er du virkelig kommet så langt ud? Hvor er det dog ynkeligt.
[/quote]

Nej jeg forholder mig blot til vores observationer mv. - du reagere lidt som på samme måde som Stig når man fortæller ham at ingen har observeret en stjerne med så store solmasser som han har regnet sig frem til eller når han påstår at f.eks. SN1987a befinder sig kun 42.000 lysår væk og uanset hvor mange data vi end hiver frem så forsætter i begge med jeres hjemmestrikket ævl og fornægter data og for at sige det mildt så slutter i gerne af med at pisse på den etablerede videnskab og påstår det hele er en stor konspiration - som jeg ser det så er det dig der er et fjols.

  • 0
  • 0

Og - på eet og samme sted må en æter kunne overføre gammastråling såvel som det lavfrekvente. Inden man fortaber sig i detajler, skal man rimeligvis gøre en æter spiselig - og skidtfisk bliver ikke spiseligt ved at tilkomme en smule krydderi.

  • 0
  • 0

Og - på eet og samme sted må en æter kunne overføre gammastråling såvel som det lavfrekvente.

Ja selvfølgelig - lige som et kabel også kan transmittere et vilkårligt antal signaler med forskellige frekvenser på samme tid. Hvad er problemet?

  • 0
  • 0

Øh kablet kan ikke transmittere "et vilkårligt antal signaler".
Man taler om overbelastning af nettet - altså de der gamle telefonkabler.
I telefonens barndom studerede man intenst kablernes kapacitet.

  • 0
  • 0

@ Kim: Ja det er jo kvantesynspunktet, som muligvis er rigtigt, men inden jeg kigger under raflebægret, hvad jeg har slået, er der (for mig) 1/6 sandsynlighed for, at der ligger en 6er. Sandsynlighedsregning bruges bl.a., når vi skal finde ud af, hvad der er klogt at gætte på, hvis vi ikke kender sandheden. I det øjeblik, jeg løfter bægret, ser jeg selv og alle de tilstedeværende, at der minsanten ligger en sekser. Der er ikke én, der ser en af de andre potentielle muligheder, og det kan godt få mig til at tro, at der måske slet ikke VAR mulighed se noget andet end sekseren, fordi den allerede lå der, inden bægret blev løftef. Den tanke kan jeg umiddelbart bedst lide, og er der noget til hinder for, at den kan være rigtig, og er der noget til hinder for, at det samme kan kælde for spin og andet ?
Jeg jeg vil godt medgive, at man kan have det synspunkt, at det ikke giver MENING at sige, at sige, at noget er en realitet, hvis ingen har konstateret det, men vi er også nogen, der har svært ved at frigøre os for den tanke, at der KAN være en realitet, selvom det ikke giver mening at sige, at den er der. Man kan godt blive lidt rundtosset. Steen

@ Søren: Ja en alt gennemtrængende kausalitet medfører jo nok totaldeterminisme og tab af fri vilje (som måske ikke bliver mere fri af at bygge på sandsynligheder) og andet, men kausalitetens konsekvenser er jo så uoverskuelige og kaotiske, at det kan være kan være svært at se forskel på, om det er det ene eller det andet alligevel, så måske kan det være lige meget ?
Atomer, som henfalder er ustabile, og indmaden i atomer ligger jo ikke stille hen. Jeg kunne da sagtens forestille mig en god kausal grund til at noget ustabilt, som ikke var i ro pludselig kom ud af balance og henfaldt, selvom jeg ikke kunne vide hvornår, det ville ske.
Det du fortalte om tunnelmuligheder har givet mig noget at tænke over.
Om CK: Jeg har set, han tydeligt har givet udtryk for, at han ikke hele tiden kan skrive "jeg tror" og "efter min mening" og lignende. Det ligger underforstået. I øvrigt har jeg ikke muligheder for at vurdere hans udsagn. Steen

  • 0
  • 0

Ja en alt gennemtrængende kausalitet medfører jo nok totaldeterminisme og tab af fri vilje...

Ja det er Sørens kæphest, han kan ikke ( og vil heller ikke) indse nødvendigheden for en total kausalitet og den betyder i hvert fald ikke at alt er forudbestemt, eller at universets beståen er akausal uden et Big Bang, fordi ingen ved hvordan det hele begyndte, kan forstå det, eller om der i det hele taget var en begyndelse... men sådan tænker vi forskelligt om tingenes tilstand. Men Søren tager slet ikke højde for at de fleste ting her i universet er meget kaotiske, hvad termodynamikken jo fint demonstrerer og det udelukker en total forudbestemmelse fuldstændig. Og som du skriver, bare fordi det er udenfor vores række vide at se grunden til et ustabilt atoms henfald, kan vi da ikke postulere at det sker uden grund. Der er ganske givet en grund for dette atoms henfald, men ingen måleprober kan laves til hverken at føle eller at se ind til et atoms eksistentielle problemer, fordi her ligger grænsen for vor opfattelse, vore muligheder for sansning og måling. At "kantefysikeren" så påstår andet må står for hans egen regning.

  • 0
  • 0

Men Søren tager slet ikke højde for at de fleste ting her i universet er meget kaotiske, hvad termodynamikken jo fint demonstrerer og det udelukker en total forudbestemmelse fuldstændig.

Kaotisk opførsel forudsætter total determinisme. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Chaos_theory koblet med http://en.wikipedia.org/wiki/Dynamical_system

Der er ganske givet en grund for dette atoms henfald, men ingen måleprober kan laves til hverken at føle eller at se ind til et atoms eksistentielle problemer, fordi her ligger grænsen for vor opfattelse, vore muligheder for sansning og måling. At "kantefysikeren" så påstår andet må står for hans egen regning.

Det lyder om du kræver skjulte variable i kvantemekanikken. Denne tanke er ikke ny, men blev i forhold entanglement fremsat af A. Einstein et al. i 1935 ( http://en.wikipedia.org/wiki/EPR_paradox ).

Konsekvenserne af skjulte variable blev udforsket af Bell i 1964 ( http://en.wikipedia.org/wiki/Bell%27s_theorem ), og teorien om skjulte variable falsificeret blandt andet i 1981-1982 af Aspect et al. ( http://en.wikipedia.org/wiki/Bell_test_exp... )

I tilfældet entanglement er det altså afvist, at det overhovedet er muligt at kende retningen på spins før målingen.

Hvorfor skulle det være anderledes ved kernehenfald? Begge tilfælde beskrives ved kollaps af bølgefunktioner.

  • 0
  • 0

Kaotisk opførsel forudsætter total determinisme.

Ja i princippet, men prøv at forudsige opførslen af et bestemt brintatom i solen ved en ligning... for slet ikke at tale om at involvere hele universet. Med hensyn til skjulte variable i kvantemekanikken har du ret, jeg forventer der er noget nyt at finde...

  • 0
  • 0

... en total kausalitet og den betyder i hvert fald ikke at alt er forudbestemt. ... Der er ganske givet en grund for dette atoms henfald,[/quote]

Bernhardt, beskriv hvad du mener med udtrykket "[b]total[/b] kausalitet".

Jeg har en lumsk mistanke, at Søren og du har to forskellige opfattelser - hans fra fysikken og din måske mere generel, af "kausalitet", et ord, som faktisk kan forstås på flere måder, afhængigt af sammenhængen.

  • 0
  • 0

Og som du skriver, bare fordi det er udenfor vores række vide at se grunden til et ustabilt atoms henfald, kan vi da ikke postulere at det sker uden grund.

Det er ikke et postulat - det er en teori. Og teorier kan jo ikke bevises. Men de kan bekræftes. Og til dato er kvanteteorien kun blevet bekræftet - og ikke modbevist.

Men jeg forstår ikke denne modvilje mod at der sker noget som ikke har en speifik grund. Hvis en atomkerne forstås som en dråbe der svinger og vibrerer (den indeholder enormt stærke modsat rettede kræfter (kernekraft og coulomb kræfter) - ovenikøbet med forskellig rækkevidde - kan man da nemt forestille sig at der vil være en vis sandsynlighed, bestemt bl.a. af kernens konfiguration (protoner og neutroner), kvanteniveuer og energitæthed, at der smutter lidt energi ud af kernen hvis en energitætheden er for stor og de modsat rettede kræfter for tæt på at være lige stærke. Mao, hvis kernen koger for kraftigt er den ustabil og vil på et eller andet tidspunkt fyre noget energi af til omgivelserne - hvorefter den bliver mere stabil og måske sket ikke er radioaktiv mere. (Findes der iøvrigt kerner som ikke kan henfalde overhovedet?)

Der er ikke nogen specifik grund til at den enkelte kerne fyrer partiklen på et bestemt tidspunkt, men der er en bestemt sandsynlighed (bestemt af dens konfiguration og stabilitet i forhold til alle de faconer og tilstande den kan indtage i sine vibrationsmønstre) - således at har man en mængde af stoffet, f.eks. et gram, vil aktiviteten per sekund være ganske præcis og forudsigelig. Ligesom der er en bestemt sandsynlighed for at du får en sekser når du vender bægeret, men du ved ikke hvornår det sker for den enkelte terning. Men hvis du vender et bæger med tusind eller en million terninger vil du nok opfat