Den røde tråd. Illustrationen kunne godt have haft en målestok. Man kan undre sig over hvad bøjningsradius af dette rør er? Oppe vedkulturhuset vender det rundt?
Banedanmark har i nat bugseret et én kilometer langt kabelrør med en slæbebåd gennem Københavns havn under sjællandsbroen fra Vestamager til H.C. Ørstedværket på Enghave Brygge som et led i indfasningen af deres nye el-tog.
Det enorme rør, der er ca. 45 centimeter i diameter og svejset sammen af 20 meter lange rør, skal derefter videre til sin mørke og kolde destination - en tunnel 17 meter under jorden.
Banedanmark har nemlig været i gang med at større gravearbejde, så de kan forbinde netop H.C Ørstedværket med en ny 1.000 kvm stor fordelingsstation lidt længere inde i Sydhavnen på GL. Vasbygade 50. Strømmen skal leveres gennem et 132 kV forsyningskablet, der bliver lagt ind i kabelrøret.
Det er blot en af i alt seks fordelingsstationer, som Banedanmark vil etablere frem mod 2023, der skal forsyne fremtidens el-tog med strøm. Transportminister, Benny Engelbrecht(S), udtalte i forbindelse med bugseringen, at el-omlægningen af den kollektive transport spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.
»Vi har gang i rigtig mange store og vigtige investeringer for at fremtidssikre vores jernbane, og vi har for nylig sendt det første nye ellokomotiv på skinnerne. Det er et vigtigt skridt på vejen mod den grønne omstilling af den kollektive transport, at togene på fremtidens jernbane kører på strøm, og derfor skal vi selvfølgelig også gøre klar til, at alle de nye el-tog kan forsynes med strøm lige så snart, de er klar til afgang fra stationerne,« siger han i en pressemeddelelse.
Grunden til at kabelrøret er blevet fragtet i sin fulde længde er ifølge Banedanmark, at kablet ikke kan svejses, efter at det er blevet transporteret gennem havnen, hvor orange bøjer har holdt det oppe i vandoverfladen.
Helt til i aften fortsætter arbejdet med at fragte kablet videre op fra inderhavnen, videre over vejen på et stillads og helt i mål i tunnelen på H.C Ørstedværket. Der er allerede gravet et tilsvarende kabel ned til fordelingsstationen på Vasbygade, der forventes at stå færdigt til februar i 2022.
Derudover skal de bygges tre nye fordelingsstationer i Marslev, Slagelse og Gelsted, samt laves opgradering på de eksisterende i Roskilde og Fredericia, så jernbanestrækningen mellem København og Fredericia kan kapere en større mængde el-toge.
DSB’s miljømål er nul partikeludledning fra togenes motorer og CO2-neutral i 2030.
Den røde tråd. Illustrationen kunne godt have haft en målestok. Man kan undre sig over hvad bøjningsradius af dette rør er? Oppe vedkulturhuset vender det rundt?
Jeg vil vædde på at de ikke vender det rundt, de trækker det op forbi afgreningen og hiver fra den anden ende..
Indlysende. Hvad skulle de ellers dér? :-)
Man kan undre sig over hvad bøjningsradius af dette rør er?
Det var min første tanke. Dog ikke på grund af den tilsyneladende U-vending, som du omtaler. Den er allerede forklaret. Men derimod på grund af rutens 45° knæk ind i havnekanalen.
Men lidt hurtig overslagsregning:
Lad os sige, at man tillader +/- 210 MPa bøjningsspænding i røret. Det er sådan et dejligt rundt tal: Nøjagtigt 1 promille af ståls elasticitetsmodul, som er 2,1 * 10^5 MPa.
Så kan rørets yderperiferi strækkes 1 promille mere end rørets centerlinie.
Afstanden fra centerlinie til yderperiferi er 225 mm, hvis røret er 450 mm i diameter. (Nok nærmere 457 mm, men hvem hænger sig i småting?).
Røret kan altså have en bøjningsradius på 225 meter (225 mm / 0.001), før det kommer op på en spænding på 210 MPa.
(Jeg gætter på, at de 210 MPa er ret konservativt sat for en engangsbelastning, så reelt kan røret nok bukkes i en endnu mindre radius. Men jeg synes egentlig, det er vildt nok, at røret næsten kan bukkes rundt i en trekvart cirkel uden at overbelaste det.)
Der er i dagens Politikken en fyldig artikkel om røret og dets installation. Det fremgår heraf at der er tale om et plastrør.
Det fremgår heraf at der er tale om et plastrør.
Det er der vist ingen, der var i tvivl om. ;-)
Jo det er der, i flere indlæg funderes over hvor skarpt røret kan bøjes, og i indlæg #6 præsenteres et regnestykke over bøjning af (stål)røret.
Jo det er der, i flere indlæg funderes over hvor skarpt røret kan bøjes, og i indlæg #6 præsenteres et regnestykke over bøjning af (stål)røret.
Korrekt. Jeg var overbevist om, at det var et stålrør, da jeg skrev indlægget.
Jeg var overbevist om, at det var et stålrør, da jeg skrev indlægget.
Billedet af passagen på stillads og teksten "orange bøjer har holdt det oppe i vandoverfladen" antyder noget andet. ;-)
Det er en dårlig tekst til artiklen, da Ørstedsværket ikke producerer noget videre el. Eller har jeg misforstået noget.
Billedet af passagen på stillads og teksten "orange bøjer har holdt det oppe i vandoverfladen" antyder noget andet. ;-)
Næ. Bøjerne (jeg ville nok bruge et andet ord) fortæller jo netop, at der er tale om et tungt rør, som ikke kan flyde selv. Så de ville også have været der ved et stålrør.
Stillads til at bære et 18" stålrør lyder heller ikke usandsynligt. Stillads bruges til mange interimistiske konstruktioner og kan sagtens bygges ganske stærkt.
Stillads til at bære et 18" stålrør lyder heller ikke usandsynligt. Stillads bruges til mange interimistiske konstruktioner og kan sagtens bygges ganske stærkt.
Kast nu lige et blik på billedet. ;-)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard