Ikke et eneste af de 88 nye projekter, som mellem 2012 og 2019 blev sat i gang af verdens 12 største plastvirksomheder, var baseret på grønne råmaterialer. Alle baserede de sig på fossile brændstoffer, påviser forskere fra Lunds Universitet i Sverige i en ny undersøgelse.
»Plastiksektoren flyver under radaren og har ikke politikernes opmærksomhed på samme måde som f.eks. energisektoren,« siger lektor Fredric Bauer ifølge en pressemeddelelse fra Lunds Universitet.
Her forsker han ved Institut for Miljø- og Energisystemer og har lavet undersøgelsen sammen med forskningsmedarbejder Germain Fontenit.
De to forskere peger på, at store investeringer i produktionen af plast i Nordamerika er steget, i takt med at der er blevet mere skifergas til rådighed. Samtidig med importen af skifergas er vokset, har tendensen spredt sig til Europa, Kina og Indien.
Læs også: Professor: Brænd plasten af og lav ny af CO2
Undersøgelsen påpeger også en anden investeringstendens, hvor råolie omdannes til kemikalier i stedet for brændstof. Endelig er mange plast- og kemikalievirksomheder helt eller delvist ejet af olieselskaber.
»Virksomhedernes strategi fastlåser samfundet i en fortsat afhængighed af fossile brændstoffer. Det drejer sig ikke kun om ny produktion, men om aktiv modstand mod Parisaftalens forpligtelser,« siger Fredric Bauer.
»Genbrugsindsatsen er begrænset, og i USA er der flere retssager, hvor virksomheder har sagsøgt stater og byer for at indføre en afgift på plastposer eller andre former for krav om øget genbrug.«
Enorm vækst i udviklingslande
I en artikel bragt i det internationale medie The Conversation, der publicerer populærvidenskabelige artikler af forskere fra hele verden, skriver Fredric Bauer, at vores moderne livsstil er uomtvisteligt bundet op på plast: telefoner, computere, mademballage, tøj, kabler. Listen af hverdagsprodukter lavet af plast er endeløs.
Det betyder, skriver Fredric Bauer, at efterspørgslen på plast højst sandsynligt kommer til at vokse. Ikke mindst i udviklingslande, der kommer til at udgøre en stor del af fremtidens vækst. I 1950 var den globale produktion af plast estimeret til mere end 2 mio. ton. I 2015 var det tal vokset til 380 mio. ton, og hvis udviklingen fortsætter på samme måde, kommer det til at nå 1.606 mio. ton i 2050.
Læs også: Klimaneutral plast er tættere på end hidtil antaget
Den udvikling vil føre til næsten en firedobling i udledningen af CO2-ækvivalenter fra 1,7 mia. ton i 2015 til 6,5 mia. ton i 2050. Det anslås, at plast og andre petrokemikalier, såsom kunstgødning, kommer til at være den største faktor af efterspørgslen på olie. Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at plast- og kemikalieindustrien kommer til at stå for næsten 50 pct. af væksten i efterspørgslen på olie frem mod 2050.
Det skyldes ifølge Fredric Bauer, at råmaterialerne bag plast og kemikalier er fossile brændstoffer. Traditionelt set er størstedelen af olien gået til produktion af brændstof til køretøjer, men da transportsektoren er begyndt at blive elektrificeret i større grad, ser olieindustrien plast som et alternativ, der kan opveje tab på andre markeder.
Derfor er investeringer i plast blevet en vigtig strategi for fossile brændstofvirksomheder.
Derfor er plast- og kemikalieindustrien fløjet under radaren
Fredric Bauer ser flere årsager til, at plast- og kemikalieindustrien er fløjet under radaren, når det gælder den grønne omstilling. For det første har forbrugerne ikke et særlig nært forhold til plastproduktionen, men snarere til plast i havene.
Derudover er mange af de olieselskaber, som ejer mange plast- og kemikalievirksomheder, selv direkte eller indirekte ejet af nationalstater. Det betyder, det er sværere at pålægge et politisk pres og skabe forandringer.
»Mange virksomheder kommunikerer udadtil et ønske om at blive mere bæredygtige. Men hvis man kradser i overfladen, er der ikke meget praktisk substans i deres mål,« forklarer Fredric Bauer i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.
Han nævner, at ExxonMobil f.eks. i mange år har spredt misinformation om videnskaben om klimaændringer og plæderet for, at der har været behov for flere fossile brændstoffer.
Endelig slutter han af med en opfordring til virksomheder, der opererer i Sverige som en del af større koncerner, som melder ud, at de gerne vil være en del af den grønne omstilling.
»Som forsker mangler jeg konkrete oplysninger og køreplaner for, hvordan de [virksomhederne] ønsker at konvertere. Hvad vil de egentlig gerne gøre, og hvordan vil de gøre det? Industrien kan ikke blive ved med at vige tilbage for overgangen,« siger han.
Læs også: Det nye plastproblem? Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn
