0 ud af 88 nye projekter i plastindustrien er grønne

Fossile brændstoffer som olie bliver brugt i stor stil i plastindustrien. Illustration: Bent Sørensen/Medvind

Ikke et eneste af de 88 nye projekter, som mellem 2012 og 2019 blev sat i gang af verdens 12 største plastvirksomheder, var baseret på grønne råmaterialer. Alle baserede de sig på fossile brændstoffer, påviser forskere fra Lunds Universitet i Sverige i en ny undersøgelse.

»Plastiksektoren flyver under radaren og har ikke politikernes opmærksomhed på samme måde som f.eks. energisektoren,« siger lektor Fredric Bauer ifølge en pressemeddelelse fra Lunds Universitet.

Her forsker han ved Institut for Miljø- og Energisystemer og har lavet undersøgelsen sammen med forskningsmedarbejder Germain Fontenit.

De to forskere peger på, at store investeringer i produktionen af plast i Nordamerika er steget, i takt med at der er blevet mere skifergas til rådighed. Samtidig med importen af skifergas er vokset, har tendensen spredt sig til Europa, Kina og Indien.

Læs også: Professor: Brænd plasten af og lav ny af CO2

Undersøgelsen påpeger også en anden investeringstendens, hvor råolie omdannes til kemikalier i stedet for brændstof. Endelig er mange plast- og kemikalievirksomheder helt eller delvist ejet af olieselskaber.

»Virksomhedernes strategi fastlåser samfundet i en fortsat afhængighed af fossile brændstoffer. Det drejer sig ikke kun om ny produktion, men om aktiv modstand mod Parisaftalens forpligtelser,« siger Fredric Bauer.

»Genbrugsindsatsen er begrænset, og i USA er der flere retssager, hvor virksomheder har sagsøgt stater og byer for at indføre en afgift på plastposer eller andre former for krav om øget genbrug.«

Enorm vækst i udviklingslande

I en artikel bragt i det internationale medie The Conversation, der publicerer populærvidenskabelige artikler af forskere fra hele verden, skriver Fredric Bauer, at vores moderne livsstil er uomtvisteligt bundet op på plast: telefoner, computere, mademballage, tøj, kabler. Listen af hverdagsprodukter lavet af plast er endeløs.

Det betyder, skriver Fredric Bauer, at efterspørgslen på plast højst sandsynligt kommer til at vokse. Ikke mindst i udviklingslande, der kommer til at udgøre en stor del af fremtidens vækst. I 1950 var den globale produktion af plast estimeret til mere end 2 mio. ton. I 2015 var det tal vokset til 380 mio. ton, og hvis udviklingen fortsætter på samme måde, kommer det til at nå 1.606 mio. ton i 2050.

Læs også: Klimaneutral plast er tættere på end hidtil antaget

Den udvikling vil føre til næsten en firedobling i udledningen af CO2-ækvivalenter fra 1,7 mia. ton i 2015 til 6,5 mia. ton i 2050. Det anslås, at plast og andre petrokemikalier, såsom kunstgødning, kommer til at være den største faktor af efterspørgslen på olie. Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at plast- og kemikalieindustrien kommer til at stå for næsten 50 pct. af væksten i efterspørgslen på olie frem mod 2050.

Det skyldes ifølge Fredric Bauer, at råmaterialerne bag plast og kemikalier er fossile brændstoffer. Traditionelt set er størstedelen af olien gået til produktion af brændstof til køretøjer, men da transportsektoren er begyndt at blive elektrificeret i større grad, ser olieindustrien plast som et alternativ, der kan opveje tab på andre markeder.

Derfor er investeringer i plast blevet en vigtig strategi for fossile brændstofvirksomheder.

Derfor er plast- og kemikalieindustrien fløjet under radaren

Fredric Bauer ser flere årsager til, at plast- og kemikalieindustrien er fløjet under radaren, når det gælder den grønne omstilling. For det første har forbrugerne ikke et særlig nært forhold til plastproduktionen, men snarere til plast i havene.

Derudover er mange af de olieselskaber, som ejer mange plast- og kemikalievirksomheder, selv direkte eller indirekte ejet af nationalstater. Det betyder, det er sværere at pålægge et politisk pres og skabe forandringer.

»Mange virksomheder kommunikerer udadtil et ønske om at blive mere bæredygtige. Men hvis man kradser i overfladen, er der ikke meget praktisk substans i deres mål,« forklarer Fredric Bauer i pressemeddelelsen fra Lunds Universitet.

Han nævner, at ExxonMobil f.eks. i mange år har spredt misinformation om videnskaben om klimaændringer og plæderet for, at der har været behov for flere fossile brændstoffer.

Endelig slutter han af med en opfordring til virksomheder, der opererer i Sverige som en del af større koncerner, som melder ud, at de gerne vil være en del af den grønne omstilling.

»Som forsker mangler jeg konkrete oplysninger og køreplaner for, hvordan de [virksomhederne] ønsker at konvertere. Hvad vil de egentlig gerne gøre, og hvordan vil de gøre det? Industrien kan ikke blive ved med at vige tilbage for overgangen,« siger han.

Læs også: Det nye plastproblem? Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det skyldes ifølge Fredric Bauer, at råmaterialerne bag plast og kemikalier er fossile brændstoffer."

Såh! Hvad er lige overraskelsen her? Såh! Hvad er lige nyheden her?

  • 8
  • 9

Jamen, jeg kan da blot glæde mig over at skulle bygge om i min indkørsel for at få plads til de 3 nye skraldespande som vi skal tilføje den eksisterende samling. Det føles super godt at skulle gennemføre nyttesløs kildesortering og få en højere regning på dagrenovation, når de største spillere ikke gør en skid.

  • 31
  • 1

Det er en utrolig merkelig måte å si ting på! Jeg ville heller sagt at råmaterialene til plast og kjemikalier er olje, kull og gass. Det er mye bedre å bruke disse råmaterialene til plast etc enn til forbrenning. Og det er mye verre å bruke matprodukter til å lage plast!

Hva foregår i hodet til Fredric Bauer?

Du lader til at antage at fossile brændsler skal anvendes til et eller andet. Det korte svar er at det skal de ikke. I det omfang det overhovedet er muligt bør de simpelthen blive i jorden. At fossile brændsler anvendes til plast i stedet for brændsler løser ingen problemer, selv hvis plasten kan genanvende eller genbruges nogle få gange - før eller siden ender plast typisk enten på deponi, som affald i naturen, eller bliver brændt af hvilket resultere i de samme CO2 emissioner som de oprindelige fossile brændsler ville have givet anledning til hvis man havde havde anvendt dem som brændsler i stedet for til plastproduktion.

  • 10
  • 1

producenter af det ene eller andet,skal ofte ha, et økonomisk fordel, før de ændre noget, når alternativerne findes, kommer producenterne nok på banen. man skulle tror,at nogen af producenterne i industrien,vil forsøge at hæve baren og komme først, så længe varen ikke efter spørges og man kan levere det gamle hvorfor kaste sig ud i en dyr og usikker invistering. jeg ved ikke om el-kabler,kan pruceres uden og med samme sikkerhed. det vil være et oplagt sted i forhold til grønt byggeri.

  • 1
  • 0

Du lader til at antage at fossile brændsler skal anvendes til et eller andet. Det korte svar er at det skal de ikke.

Og det ultrakorte svar er, at fossile ikke er brændsler men til gengæld rigtigt gode råstoffer, der ikke bør gå til spilde i en forbrændingsproces. Med fossiler kan du fremstille miljøvenlige materialer der kan recyckles i det uendelige. Vi ødelægger bare disse vidundermaterialer fordi vi opfører som idioter.

Hvis vi fokuserer på plastemballage (hvilket vel i grunden er det vi debatterer):

Plast er hamrende god som emballage og sikrer madvarer længere levetid og dermed mindre madspild.

Problemet er den måde vi anvendelser plast, hvor vi effektivt ødelægger muligheden for genanvendelse.

Et eksempel: De relativt avancerede laminater vi pakker vores kød ind i. Der er ofte 3-4 eller 5 lag i et sådan laminat (et til at give styrke, et til at stoppe iltgennemtrængning, et til at stoppe vand osv osv) hvorfor de er umulige at genanvende direkte.

Et andet eksempel: Poser til chips der er pakket i metalliseret plast. Metallaget er en effektiv diffusionsbarriere, men ødelægger muligheden for, at plasten kan genanvendes.

Løsningen på emballageproblemet er ret enkel: Forbyd andet enr ren polypropylen (PP) og måske polyethylentheraftalat (PET) til indpakning. Forbyd tryk på indpakning. Forbyd metallisering af indpakning. Hvis det bliver gjort, så har vi mulighed for ægte genanvendelse af værdifulde råvarer frem for forbrænding a.k.a. termisk recycling.

Prisen vi kommer til at betale som forbrugere er kedligere indpakninger og dårligere holdbarhed for ting der påvirkes af ilt og vand (f.eks. chips, formalet kaffe osv osv). Til gengæld har vi mulighed for at lave en næsten 100% ægte recycling af vores emballager til glæde for miljøet. Hvem ved - vi kam muligvis lære resten af verdenen hvordan det skal gøres.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten