andre skriver

Vestas vil sætte verdens kraftigste og højeste vindmølle op i Danmark

De 115,5 meter lange prototype-vinger skal senere på året produceres på Vestas' vingefabrik i Nakskov. Nacellen kommer til at blive udviklet og samlet på Vestas fabrik på Lindø havn ved Odense. Illustration: Vestas

Verdens største vindmølleproducent, Vestas, har besluttet, at prototypen for deres vindmølle med navnet V236-15.0 MW skal sættes op i Testcenter Østerild i Nordvestjylland i anden halvdel af 2022. Den første kWh forventes at være produceret i fjerde kvartal det år. Med en højde på 280 meter og en produktion på 80 GWh om året vil det være den højeste og mest kraftfulde vindmølle i verden, fremgår det af en pressemeddelelse fra Vestas. Den enorme mølle har et vingefang på 236 meter og har med optimale vindforhold en effekt på 15 MW (deraf navnet V236-15.0 MW). Rotorarealet dækker over 43.000 m2 og giver nok strøm til at dække omkring 20.000 europæiske husholdningers forbrug, fremgår det af pressemeddelelsen.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Politiken 26. nov 2021 11:58 3
Emirates vil flyve på brændstof fra slam og madolie
via Nasa 25. nov 2021 12:10
Grønt lys for Webb-teleskop efter rystetur
via Danmarks Naturfredningsforening 24. nov 2021 16:51 3
Naturforening: Lynetteholm truer tudse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er mere end 6 fodboldtbaner (Som vist nok er den internationale standardt for lidt større arealer) Håber vi kommer til at se mange af den slag - fra stor afstand...

  • 27
  • 0

BBC,har ind intressant historie,om stor vindmøller, som er yderst intressant,set på den lange bane,nemlig når kalorius skal ud på havet, her støder ikke blot vestas men alle på logistik problemmer.

  • 2
  • 27

Jeg husker Henrik Stiesdal's artikelserie om vindmøller, og han kommenterede at møller nok ikke ville overstige 10 MW.

Gad vide hvad der har ændret sig?

  • 8
  • 8

Jeg husker Henrik Stiesdal's artikelserie om vindmøller, og han kommenterede at møller nok ikke ville overstige 10 MW.

Stiesdahl indledte sin 5-delte blogserie "Bliver vindmøllerne ved med at vokse?" i Jan-Mar 2017 med spørgsmålet:

"Hvis vi i første omgang ser på offshoremøllerne, sælger 8 MW størrelsen bedst for tiden. Med udgangspunkt i bestselleren på 2.3 MW i 2004 svarer det til, at fordoblingstiden er øget fra 3½ år til 7 år. Langsommere end før, men stadig hysterisk hurtig vækst sammenlignet med andre områder indenfor maskinindustrien.

Vil det mon blive ved med at fortsætte? Er de bedst sælgende offshoremøller i 2024 på 16 MW?"

Efter 5 ekstremt læseværdige og lærerige blogs, sluttede han:

"Og nu til Grande Finale - hvor store bliver de?

Til lands - næppe meget over de 3-4 MW, vi ligger og opererer i allerede nu.

Til havs - uden tvivl vil vi se kommercielle møller på over 10 MW. Jeg tror til gengæld ikke over 20 MW (men er, som altid, naturligvis i fare for at droppe ned i den sædvanlige fælde ;-) )."

Vestas' største landvindmølle hedder i dag V162-6.2 MW (EnVentus) ;-)

Som det ser ud lige nu, er det ikke et helt skævt at fordoblingstiden på 7 år holder frem til 2024, og de bedst sælgende møller på det tidspunkt bliver omkring 16 MW.

Hvis ikke V235-15.0 MW allerede er opgraderet med en MW eller to, inden testmøllen bliver idriftsat i 2022, så bliver den det nok indenfor de første par års tests og udvikling, og konkurrenterne vil som sædvanlig have travlt med at følge med op.

Klog af skade (han indrømmede at han flere gange var droppet i fælden og kommet med alt for koncervative forudsigelser om vindmøllestørrelser), sluttede Stiesdal altså med sætte grænsen ved 20 MW, men hvis fordoblingstiden fortsætter med samme fart, så taler vi jo om 32 MW møller, inden midten af 30'erne. ;-)

Gad vide hvad der har ændret sig?

Jeg tror umiddelbart at det mest afgørende, der er sket, for at ikke mindst landvindmøller, nu kan transporteres rundt på vejene som 6,2 MW naceller, hvor grænsen før så ud til at ligge ved 3-4 MW, er nye, mere kompakte/integrerede drivlinjer som EnVentus - som også ligger til grund for V235-15.0 MW.

  • 34
  • 0

I godt nok optimale vindforhold bliver middelproduktionen ~9MW, det levner ikke meget plads til perioder med lavere vind. I øvrigt svarer det til ca. 200W/m2 vingeareal.

Jeg tænker over hvor store kræfter tårn og nacelle bliver udsat for i form af tryk og drejningsmoment. det var noget der indgik i Stiesdals overvejelser over størrelse.

  • 6
  • 15

Rotorarealet dækker over 43.000 m2 og giver nok strøm til at dække omkring 20.000 europæiske husholdningers forbrug, fremgår det af pressemeddelelsen.

Her ser jeg i hvert fald et problem med journalistenheder i den grønne omstilling.

Nu står der her en "europæisk husholdning". Iflg. Journalistenheder.dk bruger en dansk husholdning i snit 5200KWh om året. Nogle lander ligger nok en del højere, da de bruger mere elvarme og den slags. Men de europæiske er så åbenbart 4000KWh, så nogle lande må bruge en del mindre. Måske østeuropa?

Men så når vi jo så også til den grønne omstilling. Hvis man smider en varmepumpe oven i vil jeg gætte på ca. en fordobling af elforbruget. Et par elbiler og man ser måske ind i en tredobling.

Og så passer enheden jo pludselig ikke længere. Så måske skulle vi bare holde os til SI enheder? Eller i hvert fald altid lige huske at angive i parentes hvad en Husstand/fodboldbane/rundetårn etc. svarer til.

Nå - men ellers synes jeg, at det er sejt, at man kan lave sådan nogle møller. Smæk en masse af dem op, så vi hurtigt kan slippe for olie og gas tyrani fra syd og øst.

  • 15
  • 4

Men de europæiske er så åbenbart 4000KWh,

Man kan kun gætte, når alt bliver opgjort i fodboldbaner, rundetårn, hårtørrere, men jeg har en fornemmelse at talen er om 4.000 kWh og det medfører følgende:

20.000 x 4.000 /8.760/1.000/15 = Kap faktor 0,61 og det lyder utroligt for mølle oppe på land.

Kriegers Flak: 600.000 x 4.000 / 8.760 / 1.000 / 604 = Kap. faktor 0,45 til sammenligning: https://group.vattenfall.com/dk/nyheder-og...

Regnes der med en god lokalitet i Nordsøen, så er det måske realistiskt, Hywind-Scotland er oppe i nærheden af 0,6 Kap faktor. https://www.energylivenews.com/2021/03/24/...?cf_chl_jschl_tk=pmd_GK_5fVyNsZQYhlher4U6oyTUL7B7oTgWuGm12MV7xhQ-1634423026-0-gqNtZGzNApCjcnBszQi9

  • 4
  • 2

"I henhold til avtalen skal Vestas levere 138 V236-15MW vindturbingeneratorer med kapasitet til å generere 2 gigawatt (GW) strøm for Empire Wind."

https://www.equinor.com/no/news/20211018-e...

Det er ikke en fast og ubetinget ordre, men V235-15.0 MW er udvalgt som foretrukken mølle, og dermed teknoloki-grundlaget for 2,1 GW Empire Wind I og II, ud for New York.

Det er første gang jeg har set en så klar tillidserklæring til et kommende produkt, så længe før den først prototype er sat i drift - endsige før de første billeder af enkeltdele til prototypen er offentliggjort.

  • 15
  • 0

Jeg har tydeligvis mandagshjerne, Peter.

Er du ikke rar at tydeliggøre dit synspunkt?

Peters argument er jo sådan set det at en vindmølle ikke producerer noget når det ikke blæser - og det er korrekt.

Men selvfølgelig skal vindmøller ikke stå alene (hvis man kan bruge det udtryk), men indgå i en større helhed, således at der altid vil blive produceret strøm et eller andet sted.

Som jeg ser det må det være et spørgsmål om at udvide samarbejde med nordmændene, som ikke har kapacitetsproblemer, men som vi så det denne sommer, står med en risiko for at deres damme løber tør.

Hvis vi kan byde ind med vindmøllestrømmen i større omfang, så nordmændene kan gemme vandet til "den våde periode" (vand er også meget nemmere at regulere end et termisk værk), så passer det hele da som hånd i handske.

Vi skal udvide det nordisk samarbejde, istedet for at anse Danmark som en ø.

  • 15
  • 0

Det er første gang jeg har set en så klar tillidserklæring til et kommende produkt, så længe før den først prototype er sat i drift - endsige før de første billeder af enkeltdele til prototypen er offentliggjort.

Og dermed er jeg åbenbart informativt bagud, ser jeg lige, for Vestas landede åbenbart en lignende aftale på 900 MW for V236-15.0 MW, allerede for 3 måneder siden: https://www.vestas.com/en/media/company-ne...

Så den er allerede udvalgt til 3 GW havmølleparker, blot 8 måneder efter Vestas lancerede den for offentligheden.

  • 15
  • 0

kunne det da være "sjovt" hvis besøgende på testcentret kunne lade elbilen medens man går de ca. 2 km. langs rækken af testmøller :-) Nå, hvis ikke man skulle kunne lade elbilen her, hvor f.anden skulle man så ? Det må jo være en (simpel) opgave for testcentret at vise hvad det (også) kan bruges til... Vi glæder os til et gensyn med testcentret i det nye år :-) Mvh Aksel

  • 11
  • 0

udvide samarbejde med nordmændene

Det ville være det fornuftige, men den nye norske regering afviser nye havkabler : https://www.tu.no/artikler/store-regjering... Der er høj korrelation mellem elprisen i SydNorge (NO2), Oslo, Bergen - og Tyskland. Derimod er Midtnorge (NO3/Trondhjem) for sig selv - elprisen er 1/5 i forhold til sydlige Norge. Transmissions-kapaciteten er ret lav henover Rondane og Sognefjorden. Midtnorge har endda lavere årsproduktion end forbrug, og kan derfor ikke bidrage meget til sydlige Norge før der kommer bedre ledninger til at sende strøm fra nord til syd.

Vestas lancerede den

I den flerårige periode med test, er offentliggørelsen af milepæle med til at fastholde medieinteresse og tiltrække flere kunder. Siemens er fx igang med at opstille deres : https://www.offshorewind.biz/2021/10/12/si...

besøgende på testcentret kunne lade elbilen

Der er en 50kW-lader, og den er ledig lige nu. Men ja, der burde være en række brugbare ladere (fx 100 kW DC hver, og flere mindre) som kan fylde flere store elbiler ad gangen på den time det tager at gå rundt. Det kunne fx være gratis i blæst - reklameværdien overstiger elværdien.

  • 15
  • 1

Det ville være det fornuftige, men den nye norske regering afviser nye havkabler : https://www.tu.no/artikler/store-regjering... Der er høj korrelation mellem elprisen i SydNorge (NO2), Oslo, Bergen - og Tyskland. Derimod er Midtnorge (NO3/Trondhjem) for sig selv - elprisen er 1/5 i forhold til sydlige Norge. Transmissions-kapaciteten er ret lav henover Rondane og Sognefjorden. Midtnorge har endda lavere årsproduktion end forbrug, og kan derfor ikke bidrage meget til sydlige Norge før der kommer bedre ledninger til at sende strøm fra nord til syd.

Det er lidt trist at nordmændene ikke er mere visionære, for hvis de spillede deres kort rigtigt, så ville de have alle muligheder for at blive nordeuropas energifabrik nr. 1 - det kunne ikke stå alene, men ville spille rigtig godt sammen med dansk vind.

Men det er ligesom at der ikke rigtig sker noget i Norge, udover de har været heldige og oliemilliarderne har væltet ind i statskassen.

  • 11
  • 6

Men selvfølgelig skal vindmøller ikke stå alene (hvis man kan bruge det udtryk), men indgå i en større helhed, således at der altid vil blive produceret strøm et eller andet sted.

Man kan regulere både på produktionen (Vand fra norge, biobrændsel, energilager, batteri osv.) og på forbruget (3 måneders lager i fjernvarmesystemet, PtX, DAC, alle former for fleksibelt forbrug osv.)

Der opsættes ret mange elpatroner og varmepumper i fjernvarmenettet med begrænset netadgang, så det er ret store effekter som man allerede kan fjerne fra nettet...

  • 6
  • 1

muligheder for at blive nordeuropas energifabrik nr. 1

Men det er ligesom at der ikke rigtig sker noget i Norge

Og overskriften lover ikke godt : https://www.tu.no/artikler/nve-i-ny-analys... "NVE: Lite vind- og solkraft før 2030 – Ingen havvind " men måske kan nogen logge ind og se nærmere på det?

Jeg kan ikke lige finde noget på NVE, som dog skriver https://www.nve.no/nytt-fra-nve/nyheter-en... at forbruget stiger mere end udbygning , derfor stiger prisen indtil 2030. Derefter bygges mere ny strøm, og prisen falder igen.

  • 2
  • 0

Jeg kan ikke lige finde noget på NVE, som dog skriver https://www.nve.no/nytt-fra-nve/nyheter-en... at forbruget stiger mere end udbygning , derfor stiger prisen indtil 2030. Derefter bygges mere ny strøm, og prisen falder igen.

Det tragiske er at nordmændene faktisk har en installeret effekt på 33GW(!) vandkraft og mere på vej, men spænder ben for sig selv med et underdimensioneret transmissions net.

Det skal holdes op mod at Danmark pt. har godt 4GW vindenergi, og 1GW solceller - begge dele kraftigt stigende.

I det spil er det grotesk at høre at nordmændene, pga. manglende rettidig omhu, står i den situation af dammene løber tør nogen steder, når der er masser af alternativ energi på vej, som kunne sørge for at holde niveauet oppe i dammene - det ville være en win-win i hele Skandinavien, da det også ville være med til at stabilisere priserne.

  • 5
  • 1

Det tragiske er at nordmændene faktisk har en installeret effekt på 33GW(!) vandkraft og mere på vej, men spænder ben for sig selv med et underdimensioneret transmissions net.

CN - det er jeg sikker på at Nordmændene ikke er enig i.Det norske elnet er opdelt i 5 områder, og vandstanden i magasinerne kan variere meget fra område til område, og år til år.

Derfor gælder det om at have turbinerne er, hvor der er vand at tappe af. At man så ikke kan tappe maks. i alle områder på en gang grundet svagt elnet, lever de med

  • 1
  • 1

CN - det er jeg sikker på at Nordmændene ikke er enig i.Det norske elnet er opdelt i 5 områder, og vandstanden i magasinerne kan variere meget fra område til område, og år til år.

Derfor gælder det om at have turbinerne er, hvor der er vand at tappe af. At man så ikke kan tappe maks. i alle områder på en gang grundet svagt elnet, lever de med

Det kan da godt være at de ikke er enige med mig, men imo understreger det bare endnu mere min pointe, nemlig at de ikke er hverken rettidige eller holistisk tænkende.

Norges eneste redning er at de er blevet stinkende rige på at være et af verdens sorteste lande - hvis ikke den appelsin var dumpet ned i deres turban ville de stadig være et af Europas fattigste lande.

  • 8
  • 4

Norges eneste redning er at de er blevet stinkende rige på at være et af verdens sorteste lande - hvis ikke den appelsin var dumpet ned i deres turban ville de stadig være et af Europas fattigste lande.

Ja Norge ville da vært et av Europas fattigste land sammen med Danmark og Sverige (se opp for ironi).

Også i Norge er det mange (unge) som tror at Norge var et fattig land før oljen. Jeg har levd også noen tiår før oljen, så jeg vet bedre. Fordi jeg synes spørsmålet er interssant, så har jeg også sett på norsk, dansk og svensk statistikk for økonomien i de tre landene rundt 1970 (oljen ble funnet i 1969, deretter en investeringsfase slik at det tok mange år før økonomien ble påvirket i større grad). Det jeg fant var at økonomien i Norge og Danmark var ganske lik, mens Sverige var noe foran. I Norge satset vår kjære statsminister Einar Gerhardsen (fra 1945 til 1965) sterkt på boligbygging for at alle skulle kunne ha gode boliger. Så på noen områder lå vi godt an og andre ikke så bra.

Jeg håper og tror de fleste dansker forbinder Norge med mer enn at vi trakk det store oljeloddet (mens Danmark trakk et noe mindre)!

  • 9
  • 2

Norges eneste redning er at de er blevet stinkende rige på at være et af verdens sorteste lande - hvis ikke den appelsin var dumpet ned i deres turban ville de stadig være et af Europas fattigste lande.

Kan du så nævne mig nogle norske virksomheder eller produkter (ud over myseost) af betydning?

Undskyld mig, men det her er sq nogle de dummeste kommentarer, jeg har set på ing.dk!

Jeg stod selv på ski i fjellene i flere vintre, før der var noget der hel olie i Nordsøen. Jeg mindes bestemt ikke Norge lignede et land, der behøvede redning.

Når du snakker om redning, leder det derimod tankerne tilbage til sidste krig, hvor noget af det det eneste jeg har at være stolt over som dansker, er at den norske konge var dansk!

Og du føler du dig overlegen, bare fordi nordmændede ikke har en virksomhed på størrelse med AP Møller?

Har du overvejet at AP Møller har den størrelse det har, fordi den danske stat forærede olierettighederne til dette ene firma, som så kunne stikke det meste af olieprofitten i egen lomme, i stedet for at spare den op i en oliefond til folkets bedste?

Har du overvejet at den Norske oliefond i dag kan købe aktiemajoriteten i Apple kontant, og registrere hovedkontoret på Norsk grund, hvis det var det, det skulle dreje sig om?

Apple er ca 50 gange større end AP Møller, målt på børsværdi.

Før olietiden, var AP Møller bare et halvstort rederi med eget værft. Sådanne rederier og værfter havde Norge skam også, så den norske stat kunne jo have foræret olierettighederne til et af disse. og på den måde opfostret en mastodont, mindste 20 større end AP Møller.

Men sidst jeg kiggede, var det dog ikke størrelsen eller "betydningen" af den eller de største virksomheder, der er bestemmende for om et land er rigt eller fattigt, men i langt højere grad hele underskoven af små og mellemstore virksomheder, inklusiv landbrug.

Men ja, i 1960'erne var Norge's BNP/indbygger en kende lavere end det Danske.

Ikke fordi vi havde en større virksomhed, men fordi vi havde et stort landbrug, som trak hovedparten af økonomien. En naturressource, som Norge jo ikke havde, fordi Norge ikke ligger på en stor flad sandbanke.

Sverige var foran på GDP, fordi de, ligesom Tyskland, havde masser af jern og metal og energireserver, så de kunne bygge store industrier lettere end vi kunne i Danmark og Norge.

At Norge så siden er stødt på en del andre naturressourcer, som vi ikke har i samme omfang, er jo spillets tilfældigheder, men man kan heldigvis ikke beskylde hverken Norge eller Danmark for at have spillet deres tilfældigheder dårligt.

I dag viser det sig at Danmark har en stor, værdifuld naturressource fordi sandbanken fortsætter på tværs af Nordsøen, så vi kan forsyne hele Europa med grøn energi, bare ved at stikke havvindmøller ned i sandet.

Hvorom alting er, så har både Norge og Danmark dog begge forstået, at et lands velstand, aldrig må afhænge af tilfældige forekomster af naturressourcer, men derimod på kreativitet og dygtiggørelse af menneskelige ressourcer.

Disse ressourser viser sig i det lange løb at være langt mere værdifulde end hvad som helst, der kan graves eller pumpes op af jorden.

  • 14
  • 1

Når du kommer med en sådan udmelding, burde du finde en anden henvisning, end en som pointerer at historien om whiskey og den i fuldskab forærede olie rigdom kun er en myte.

Goddamn it - det var ment som en joke - kan i ikke se smiley'en bagefter? - og en referance til at det er en sejlivet myte.

Det interssante i linket er at Danmark dog var "venlige" i forhandlingerne samlet set. Så der er lidt i myten alligevel.

  • 7
  • 1

Det norske folketing har enstemmigt vedtaget at mildne strømregningen for de fattigste kunder https://www.tu.no/artikler/stortinget-vedt... som statistisk set også bor i de dårligst isolerede bygninger.

Udlandskablerne (og dermed de noget højere elpriser i sydlige Norge) må have givet en stor indtægt her i gaskrisen, så der må være en ekstra-indtægt som kan spredes lidt ud. Det er vist omkring 37% af vandkraft-indtægten som tilfalder staten.

Som nævnt ovenfor er der i år ekstra stor prisforskel internt i Norge, da transmissionen er ret tynd på tværs af fjord og fjeld.

  • 5
  • 0

AP Møller

Nu tænkte jeg sådan set ikke kun på verdens største containerskibs rederi, men også på virksomheder som Vestas, Grundfoss, Danfoss, Lego, Novo Nordisk, ISS, ....

Samt verdensberømt arkitektur, og Danmark som et meget stort brand på hele miljøområdet, førende robotteknologi, osv. osv.

Og alligevel fortsætter du med udelukkende at causere om hvad Norge kunne gøre med alle de dejlige mange oliemilliarder, så som at kunne købe Apple (suk) - og hvad skulle der lige komme ud af det, en dehyyyh-debyyyh telefon?

Det har ikke ret meget at gøre med "kreativitet og dygtiggørelse af menneskelige ressourcer" at gøre.

Det jeg spørger efter er udvikling, innovation mv - hvorfor mon der kommer næsten ti gange så mange studerende fra Norge til Danmark, end omvendt?

Og så kan det godt være at jeg træder nogen over tæerne, men hvis vi vender tilbage til udgangspunktet, så vil Norge desværre komme til at være en stopklods for den grønne omstilling, i stedet for hvis de spillede deres kort bedre kunne de sikre sig en fremtidig gevinst, når oliepengene slipper op.

  • 2
  • 6

Nu tænkte jeg sådan set ikke kun på verdens største containerskibs rederi, men også på virksomheder som Vestas, Grundfoss, Danfoss, Lego, Novo Nordisk, ISS, ....

CN - hvad med: * 1 Norsk Sykepleierforbund 151 046 ansatte * 2 Medtronic Norge AS 90 000 * 3 Cbre AS Access kræves 51 050 * 4 Norsk Hydro ASA 36 487 * 5 Equinor ASA 21 400 * 6 Nokas AS 15 304 * 7 Nordic Choice Hospitality Group AS 14 846 * 8 Tallyman AS Access kræves 14 575 * 9 Eramet Norway AS 13 097 * 10 Vygruppen AS 11 484 * 11 Kongsberg Automotive ASA 10 908 * 12 Norwegian Air Shuttle ASA 9 389 * 13 DNB ASA 9 304 * 14 Veidekke ASA 8 387 * 15 Jotun A/S 7 200

Foruden DNV, Telenor etc.

  • 2
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten