Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Vestas runder milepæl: 100 gigawatt vindmøllekapacitet er nu installeret

Illustration: Vestas

Vestas kunne i slutningen af 2018 fejre en milepæl. Her nåede selskabet op på at have installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 100 gigawatt (GW), fordelt på mere end 66.000 vindmøller.

Kræver muligvis abonnement
Emner : Vindmøller
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Finans 15. jul 2019 09:11 6
Klimaprojekter fører til flere borgerprotester
via Politico 15. jul 2019 08:16
Galileo - Europas svar på GPS - er gået offline
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En samlet kapacitet der ligger i omegnen af 100 atomreaktorer, på 40 år.
Det er da meget godt gået.

(Løber i dækning) ;-)

  • 19
  • 1

Det svarer kun til 20 - 25 EPR reaktorer, når kapacitetsfaktor medregnes.
Kina har lige bygget og startet 2 EPR reaktorer og 4 AP 1000 reaktorer med en samlet effekt på 8 GW, en kapacitesfaktor på 0,9 og en forventet årlig ydelse på 63 TWh.

6 nye atomreaktorer i KINA, leverer 1/4 af VESTAS 66.000 Vindmøller.
Det er virkeligt imponerende.

  • 6
  • 15

6 nye atomreaktorer i KINA, leverer 1/4 af VESTAS 66.000 Vindmøller.

Nu er der lidt forskel på de møller de byggede for 40 år siden og det de byggede i 2018.

Vesta har et estimeret salg på 13,6 GW for 2018 til en salgspris på 5,6 million kr/MW.

Kinas EPR har været mere end 10 år undervejs (kontrakt vundet februar 2007) og har en officiel pris på 19 million kr/MW.

Hvis man skal bruge en masse billig energi og det skal være snart, så er det vist bedre at ringe til Vesta.

  • 19
  • 2

Niels, du gør atomkraften en kæmpe bjørnetjeneste (i begrebets oprindelige betydning) ved at udbrede sådan noget bavl.

Der går i gennemsnit ca. 3 primære energienheder for 1 elektrisk energienhed.

At VE på tidspunktet for dataenes optagelse endnu ikke leverer meget er nok bland de dummeste argumenter for at det ikke dur.

Vindmøller i Danmark har alene leveret svarende til 2 akraftblokke de seneste år.

Det centrale for en teknologi er: Hvad er prisen? Er der andre forhindringer, såsom tilgængelighed til ressourcer (sol og vind), eller tilstrækkeligt med areal. Der kan være lokale forhindringer for sol og vind (og i den grad også for akraft), men på globalt plan kan sol og vind levere lige så mange kWh, som vi forbruger.

Du skyder akraftudbredelsen i foden ved at fremstå som modstander af vindmøller.

  • 15
  • 1

Vindmøller i Danmark har alene leveret svarende til 2 akraftblokke de seneste år.

Det centrale for en teknologi er: Hvad er prisen? Er der andre forhindringer, såsom tilgængelighed til ressourcer (sol og vind), eller tilstrækkeligt med areal. Der kan være lokale forhindringer for sol og vind (og i den grad også for akraft), men på globalt plan kan sol og vind levere lige så mange kWh, som vi forbruger.

Du udelader den grundlæggede forudsætning for at sammenligne: Kravet til Akraft og tidligere teknologier har altid været at de leverer præcis det der er brug for, hverken mere eller mindre. Når man frafalder dette krav for VE så falder enhver sammenligning til jorden, for forbrugerne kommer både til at betale for at skaffe el på anden vis når der er mangel og for at dumpe overskudsproduktion på markedet når der produceres for meget, samt ikke mindst for de anlæg der skal sikre at det kan lade sig gøre at håndtere den fluktuerende produktion!

  • 4
  • 10

Du udelader den grundlæggede forudsætning for at sammenligne: Kravet til Akraft og tidligere teknologier har altid været at de leverer præcis det der er brug for, hverken mere eller mindre

- og præcis det samme gør Ida Auken og Martin Lidegaard i dagens udgave af Weekendavisen, hvor de under overskriften "Om igen, Krasnik!" går voldsomt i rette med Martin K., som i sidste uge satte et forsigtigt '?' ved 'grøn omstilling' og pippede svagt vedr. kernekraft! ;)

  • 2
  • 8

Nu er VE faktisk ikke så forskellig fra Akraft og kul som nogle vil gøre det til.
VE, Akraft, Kul og Biomasse fungerer alle sammen bedst og billigst, sammen med nogle yderst fleksible backup enheder. Disse kan være Hydro, gasturbiner og generatorer.


Du ignorerer at man stiller det krav til akraft og kul mm at det skal være til rådighed når behovet er der og kunne regulere op og ned i takt med behovet, og normalt fungerer enhederne som backup for hinanden ved revision eller havari. Det krav kan man naturligvis ikke stille til VE når solen ikke skinner eller vinden har lagt sig. Så på markedet bør VE som udgangspunkt have værdien 0 og så opnå den spotpris som markedet kan give - hvis man betaler mere for VE end det, så lader man forbrugerne betale overpris!

  • 4
  • 12

Du ignorerer at man stiller det krav til akraft og kul mm at det skal være til rådighed når behovet er der og kunne regulere op og ned i takt med behovet, og normalt fungerer enhederne som backup for hinanden ved revision eller havari.


Nej det gør jeg ikke.
Jeg forholder mig ganske udemærket til at det er det samlede el-system der skal levere strøm når behovet er der.

Men kan du oplyse hvilke lande der udelukkende benytter kul og/eller Akraft, uden at have en eneste anden form for backup selvfølgelig også med samme forsyningssikkerhed og samme lave elpriser som vi har?

  • 11
  • 1

så lader man forbrugerne betale overpris!


Hvis man sætter Akraft/kul til at være backup for Akraft/kul så er der også forbrugere/skatteydere der betaler overpris for at backup kapaciteten er til rådighed.

Der er ingen forskel!
Backup og reserve kapacitet skal betales, og der er kun forbrugere og skatteydere til at betale regningen!

Prisen for backup kapacitet hos os i Norden er ekstrem billig, hvilket vi kan se på de Nordiske elpriser. Det erogså årsagen til at mange andre lande har lavet, eller er ved at lave, store tykke ledninger til denne billige backup kapacitet.

Selv det Akraft venlige Sverige bygger ikke nye Akraft reaktorer selv om der er givet lov til det, hvorfor mon?

  • 10
  • 1

Hvis man skal bruge en masse billig energi og det skal være snart, så er det vist bedre at ringe til Vesta.

Umiddelbart ser det altså ud som om, at de to Rosatom reaktorer Tianwan 3 og 4, der startede op i år, på trods af en "Fukushima" time out, blev bygget indenfor nøjagtigt den samme tidshorisont som Krigers Flak, måske endda lidt hurtigere.

Envidere noterer jeg mig, at ud af de 2.8GW de danske vindmøller producerer lige nu, bliver kun ca 2.0GW anvendes i det danske net, da der lige nu netto eksporteres 800MW.
Ligeledes flyder der lige nu 2GW Tysk strøm ind i Skandinavien, og vi ved jo alle hvor den kommer fra.
Slutteligt producerer de svenske reaktorer lige nu, ca tre gange så meget som alle de danske vindmøller tilsammen.

Så lad nu være... !

  • 2
  • 6

Af hvilke der, 30 år efter produktudviklingen startede og 25 år efter markedsføringen startede er, siger og skriver, præcis én reaktor i drift.

Det behøver vel ikke nødvendigvis at betyde at der er noget galt med den grundlæggende teknologi?
Hvis vi lever i en samfundsstruktur, hvor det tager længere tid at lægge to togspor mellem København og Ringsted, end at bygge en 1GW reaktor i Kina, ja så ligger udfordringen nok et helt andet sted.

  • 2
  • 5

Vindmølleeventyret blev skabt af innovative barnslige sjæle, som af den frie energi i vinden, øjnede potentialet og gik i gang med at gøre gavn deraf.

Vindmølleindustrien skaffede arbejdspladser og medførte masser af nichevirksomhed, innovation, forskning o.a.

Vindmøller er storspiller i dansk eksport.

Vindmølleindustrien og afledt virksomhed sikrer store skatteindtægter til slunken statskasse.

Vindmøller har sat Danmark på verdenskortet, spørger man borgere ude i den vide verden, hvad de forbinder dansken med, så er svaret Andersen, lærerige små klodser i plast og folkefærdet der gør gavn af vindens vedvarende kraft.

Hvad har man så i DK opnået, i de 30 år siden de første kommercielle møller kom op at stå ?.

Lagt absurd høje afgifter på el, der har virket som hæmsko for al udvikling, vingeskudt fremtidens elektrificeret samfund, samt skabt dorsk befolkning som lader sig udnytte som afgifts malkekøer.

El afgifter sikrer også, at kæmpebål holdes, frembragt af afgiftsfri importeret ved, hvilket medfører rov på fjerne landes skove og holder liv i foroldet system med lunken varme i rør.
System som i hundrede årig periode kun har evnet bål, samt negligerbar spildvarme indover.
Som innovativ mæssig eksempel på hvor rivende galt det er gået, kan nævnes tilplastring af gavnjord med solfangere, der yder når man mindst har brug for det.

Hvad sker der lige i lige i landet der fostrede Andersen, Finsen, Panum, Poulsen, Bohr, Ellehammer og Ørsted bare for at nævne nogle få.

Som det synes er eneste mulighed at vække Holger Danske, så han kan rette ind og skabe forudsætningerne for gavnbrug af VE energien og derved frelse klima og miljø.

  • 3
  • 3

Envidere noterer jeg mig, at ud af de 2.8GW de danske vindmøller producerer lige nu, bliver kun ca 2.0GW anvendes i det danske net, da der lige nu netto eksporteres 800MW.

Hvor ser du det?
https://energinet.dk/energisystem_fullscreen


En skøn historie, om at mens vinden blæser står der en fyrbøder og hælder 1,6GW begrændsede ressourcer på en stor kedel bare fordi bålfolket ikke kan finde ud af at regulere indfyringen.
Den inkluderer alle de mindre varmeværker der lystigt hælder flis og halm på bål som end ikke kan lave strøm.
Hvad blev der lige, af alle de der fantastiske fordele fjernvarmen skulle stå for ?

Samme historie fortæller detsværre også at de danske el-afgifter er så smukt strukket sammen at alle gas-, olie,- træpillefyr(og brændeovne) også står og holder bålfest, da det er billigere end at bruge strøm til varme, selv med suplerende luft/luft varmepumper.

  • 7
  • 2

Umiddelbart ser det altså ud som om, at de to Rosatom reaktorer Tianwan 3 og 4, der startede op i år, på trods af en "Fukushima" time out, blev bygget indenfor nøjagtigt den samme tidshorisont som Krigers Flak, måske endda lidt hurtigere.


Nej, det ser det overhovedet ikke ud som om!

Tianwan 3 og 4:

  • Okt. 2006: Priliminær aftale vedr. Tianwan phase 2 underskrevet.
  • Nov. 2007: Endelig aftale om at påbegynde byggeriet.
  • Nov. 2010: Ordren på 2 stk. VVER-1000 underskrevet.
  • Dec. 2012: Byggeri påbegyndt
  • Dec. 2017: T3 idriftsat
  • Okt. 2018: T4 idriftsat

  • Fra ordre til idriftsættelse: 8 år.

  • Projekteringstid: 12 år.

Horns Rev 3 og Kriegers Flak:

  • Mar. 2012: Beslutning om HR3 og KF (med forskudt byggeperiode) truffet som del af energiforliget.

  • Feb. 2015: Udbud til HR3 vundet af Vattenfall.

  • Dec. 2017: Ordre på 49 stk. MHI-Vestas 8,0 MW underskrevet.
  • Dec. 2018: Første mølle idriftsat
  • Ultimo 2019: fuldt idriftsat

  • HR3 fra ordre til idriftsættelse: 2 år.

  • HR3 projekteringstid HR3: 7 år.

  • Nov. 2016: Udbud til KF vundet af Vattenfall.

  • Dec. 2017: Odre på 72 stk. Siemens-Gamesa 8,4 MW underskrevet.
  • 2020-2021: Planlagt idriftsættelse.

  • KF fra ordre til idriftsættelse: 4 år.

  • KF projekteringstid: 9 år.
  • 12
  • 1

En skøn historie, om at mens vinden blæser står der en fyrbøder og hælder 1,6GW begrændsede ressourcer på en stor kedel bare fordi bålfolket ikke kan finde ud af at regulere indfyringen.


En stor kedel kan REGULERE ca 30 - 100%,
VE kan VARIERE 0 - 100%,
kan du se forskellen?

Så situationen er nok den at hvis vinden ikke er stabil så er den store kedel nødt til at være med så den kan træde til og regulere op hvis vinden falder!

  • 2
  • 11

Det blæser, smårenger og det er mørkt lige nu. Det danske elforbrug er 4.3GW, næsten nøjagtigt hvad vindmøllerne producerer, 4.2GW! Alligevel bliver der nu samtidigt produceret 1.4GW på andre kraftværker, hvilket betyder at kun ca 70% af den producerede vindmøllestrøm kan bruges i Danmark.
Der er måske dem der vil hævde, at set fra det danske samfunds side, har vindmøllerne når de kører på fuld kraft ikke en en Kapacitetsfaktor på 100%, men snarere nøjagtigt de 70% vi kan anvende.
Ironien er at eksporten af den overskydende vindmølle strøm primært går til erstatte Hydro, altså VE der erstatter VE.
Hvilken gavn ville Krigers Flak have på en dag som i dag?

  • 2
  • 10

En stor kedel kan REGULERE ca 30 - 100%,
VE kan VARIERE 0 - 100%,
kan du se forskellen?


En stor kedel kan variere 0-100% og indenfor denne variation kan der reguleres lidt i indfyringen.
Men grundet stenalder teknologi kan indfyringen ikke reguleres til 0 uden det tager en 'evighed' at få tændt op igen.

VE kan variere 0-100% og indenfor denne variation kan produktioen reguleres 0-100%
Kig evt på svk.se og se hvordan VE spiller sammen, alt mens Akraft og bål bare buldrer løs, og overlader det til VE(hydro) at klare lastfølgen for hele Norden !

  • 9
  • 4

Det vigtige er vel den nuværende hastighed hvormed fossil afbrænding kan udfases.
Snarere end at fokusere på at det tog 40 år for Vestas at bygge de første 100 GW, er det vigtige hvor hurtigt den ikke-fossile energiforsyning kan udbygges. Fx at der i årene 2014 til 2017 årligt blev opført 51 til 63 GW vindkraft Verden over. [ifølge http://wwindea.org/blog/2018/02/12/2017-st... hvor der er grafer]

Det er nok for tidligt at finde den endelige opgørelse af hvor meget vindkraft-kapacitet Vestas fik leveret/opført i 2018, men ordre modtaget i 2018 ligger over 12 GW ifølge https://www.vestas.com/en/media/company-ne... .


Vestas' presse-meddelelse om de første 100 GW: https://www.vestas.com/en/media/company-ne...

  • 4
  • 0

Hvorfor er det lige vindmøllestrømmen du mener eksporteres og ikke det kraftværkerne producerer - useriøs som sædvanlig!


Det kan man ganske rigtigt næppe differentiere,- MEN er et et faktum at kraftværkerne lige nu producererer 1.5GW strøm til nettet og at vi netto eksporterer 1.1GW.
Vi kan altså ikke SELV udnytte det vindmøllerne producerer, så simpelt er det! Så at planke endnu flere møller op kommer i min optik kun til at gavne Norge og Sverige. Og måske Apple, Google og de andre, der beslutter sig for at lukrere på det grønne image i Danmark.

Man kunne også stille et endnu mere interessant spørgsmål,- Hvordan har i forestillet jer at den andel af el, eller varme for den sags skyld, der kommer fra kraftværkerne kan erstattes af VE? De tonser jo stadigvæk CO2 ud af skorstenene
Og nej, jeg mener IKKE at affald og importeret biomasse fra den anden side af jordkloden er bæredygtigt endsige CO2 neutralt eller negativt.

Der er intet galt med vindmøller, de er bare ikke løsningen på problemerne, og desto før vi ser det i øjnene og planlægger ud fra realiteterne, desto bedre!

  • 3
  • 9

Det blæser, smårenger og det er mørkt lige nu. Det danske elforbrug er 4.3GW, næsten nøjagtigt hvad vindmøllerne producerer, 4.2GW! Alligevel bliver der nu samtidigt produceret 1.4GW på andre kraftværker, hvilket betyder at kun ca 70% af den producerede vindmøllestrøm kan bruges i Danmark

Henrik - og du er IKKE bekendt at Forsyningssikkerheden er baseret på N-1? Så der vil altid være kraftværker inde for at sikre back-up - så er det godt at de har en høj virkningsgrad her i Danmark med kraftvarme

  • 9
  • 2

Vi kan altså ikke SELV udnytte det vindmøllerne producerer, så simpelt er det!


Nej, det nordiske elmarked, er åbenbart så svært, at du ikke fatter det.

Hvis forbruget er det samme som vindmølleproduktionen i DK, så kan vi naturligvis selv udnytte vindmøllestrømmen.

Men da elprisen på det nordiske elmarked samtidig er højere end kraftværkerners marginalpris, TRODS den relativt høje vindproduktion, så producerer kraftværkerne naturligvis for at dække nabolandenes behov for importeret strøm.

I en situation, hvor der ikke er afsætning for vores vindmølle-produktion, vil elprisen være så lav at det ikke kan betale sig for kraftværkerne at fyre brændsel af.

Så simpelt er det!

  • 11
  • 3

samtidigt produceret 1.4GW på andre kraftværker, hvilket betyder at kun ca 70% af den producerede vindmøllestrøm kan bruges i Danmark

Snarere omvendt; da vind har lavere marginalomkostning er det ofte den foretrukne handelsvare internt i markedet. Eksportmarkederne har så åbenbart høj pris nok til at brændselsværkerne kan tjene på at levere ud til dem, som nævnt ovenfor. Dertil kommer efterspørgsel fra fjernvarme, som på sigt bør kunne lagre noget af den ønskede varme til lav pris fra vind via elpatron og varmepumper.
På en søndag aften er elkvalitetskravet næppe højt, og brændelsværkerne er ikke så nødvendige til at holde frekvensen. Det danske elsystem har flere gange kørt på vindmøller og synkronkompensatorer alene, når industrien kørte på lavt blus. Jo større pludselige udsving i efterspørgsel, desto stivere skal elsystemet være.

Hvilken gavn ville Krigers Flak have på en dag som i dag?

Den vil forsyne ØstDanmark som ellers mest kører på naturgas og importstrøm (og Rødsand1+2), og som ikke har samme middelgode adgang til vandkraft som VestDanmark har - der er langt fra SydSverige til større vandkraftværker. Folketinget diskuterer om den næste store havmøllepark skal ligge i Øst (bedre efterspørgsel) eller Vest (bedre vind).

  • 10
  • 1

Hvis forbruget er det samme som vindmølleproduktionen i DK, så kan vi naturligvis selv udnytte vindmøllestrømmen.

Det er netop det vi ikke kan, da kraftvarmværkerne levererer begge dele. Uden at have tjekket gætter jeg på at en god del af økonomien, og effektiviteten er bundet op på at kunne levere både varme og el.

Kigger man eksempelvis nederst på siden her:

https://www.svk.se/en/national-grid/the-co...

får man et ret god indblik i hvad der foregår ikke blot i Skandinavien men også i de omkringliggende lande, og det er helt tydeligt at det eneste, der sker når vindstrømmen ikke kan aftages, er at Hydro drosles ned!

I en situation, hvor der ikke er afsætning for vores vindmølle-produktion, vil elprisen være så lav at det ikke kan betale sig for kraftværkerne at fyre brændsel af.

De har ikke noget valg da der skal laves fjenvarme!
I Danmark brænder vi stadigvæk løs med CO2 udledende træ og affald, selvom vi har en massiv overproduktion af el.
Havde Krigers Flak været i gang havde der været yderligere 600MW extra at bytte med Hydro, udover det,- intet som i absolut intet andet!

  • 1
  • 7

De danske kraftvarmeværker er glimrende istand til at variere mellem varme og el. I kold blæst er der naturligvis god brug for varme - så meget at selv affaldsværkerne har kørt idag, og de laver ikke meget el. CO2-ansvaret for affald ligger på de forbrugsgoder vi købte, ikke på selve affaldet. Affaldet ville ellers i nogen grad forrådne til methan som jo er cirka 20 gange værre end CO2.

Havde Krigers Flak været i gang havde der været yderligere 600MW extra at bytte med Hydro

Nej, se på http://www.emd.dk/el/ for ØstDanmark; det meste af idag har der været omkring ½ GW mere forbrug end vind, svarende til Kriegers Flak i fuld blæst. Den forskel er blevet fyldt ud af kraftvarmeværkerne, mens import (via Storebælt?) tog kogespidsen.

https://www.svk.se/en/national-grid/the-co...

får man et ret god indblik i hvad der foregår ikke blot i Skandinavien men også i de omkringliggende lande, og det er helt tydeligt at det eneste, der sker når vindstrømmen ikke kan aftages, er at Hydro drosles ned!

Nej, det viser blot at elprisen er høj nok til at fossilværkerne kører, og at man (med vindens hjælp) gemmer vandet til senere på vinteren. Selv en kedelig søndag aften er elprisen €43/MWh i Norge og Sverige. Selv Holland eksporterer til Norge nu.

  • 6
  • 0

Eksportmarkederne har så åbenbart høj pris nok til at brændselsværkerne kan tjene på at levere ud til dem

Ifølge det her link så kan en elproducent i eet land eksportere til en storforbruger i et andet land : https://www.verdo.com/dk/nyheder-og-presse...
Hvordan det foregår i praksis er uklart, men der kan være noget arbitrage og interne "elbanker" hvor el kun lagres finansielt, ikke reelt, og så udjævnes posterne når ugen er gået. Der kan også være aftaler om at reservere noget af transmissionskapaciteten - jeg synes jeg engang læste om at tyske og norske selskaber reserverer noget af den jyske transmissionskapacitet fordi den tyske elbørs åbner tidligere end den danske.

  • 2
  • 0

Nej, det viser blot at elprisen er høj nok til at fossilværkerne kører, og at man (med vindens hjælp) gemmer vandet til senere på vinteren. Selv en kedelig søndag aften er elprisen €43/MWh i Norge og Sverige. Selv Holland eksporterer til Norge nu.


Mon der er et større hydro anlæg i Norge der har nedbrud?

Eller er Nordmændene bare i gang med at 'fylde' resovoirerne op efter sommerens tørke? (Ved godt det sker med fortrængt forbrug, så de ikke tapper mere vand fra resovoirene end højest nødvendigt og dermed sikrer sig bedre mod nye tørår)

  • 4
  • 1

- glædeligt at se, at denne uges 'avis' rummer et læserindlæg fra en gymnasielev, som griber fat om nælden!:

Stort set ingen respekteret klimaforsker eller klimaøkonom har nogensinde troet på den illusion, at vind­ eller solenergi alene kan
blive grundpillen i moderne landes energiforsyning. Rigtigt nok påpeger fru Auken og Lidegaard, at vindenergi nu er den billigste energiform i Danmark, og med svingende energipriser in mente er dette også rigtigt. Til gengæld er vindenergi en særdeles ustabil og besværlig energiform at have med at gøre. Når vinden ikke blæser, er der ingen energiproduktion, og det er svært at se, hvordan lande med ikke­ optimale vejrforhold skulle kunne adoptere denne modus operandi. ..

Der er (stadig) håb for fremtiden: Alle gymnasiaster er øjensynligt ikke (grøn)hjernevaskede! :)

  • 2
  • 5