Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Vestas kaster sig over energilager-teknologi

Vindmølleproducenten Vestas gør klar til at udvide sit fokus til også at omfatte lagerløsninger til strøm. Bestyrelsesformanden overvejer både et samarbejde og opkøb, og så vil han ikke afvise, at Vestas selv er ved at udvikle en lagerløsning.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ønsker jeg dem held med, tænk hvis vi lige kunne rykke op til 96% VE forsyning i elnettet, med nogle vel placerede energi lagre.

  • 15
  • 1

Nemlig fedt. Af de tre centrale teknologier for energiforsyning konvertering, distribution og lagring er lagring den svagest udviklede. Der er brug for fokus på lagring efterhånden som de to andre teknologier dominerer energiforsyningen.

Den reelle pris - dvs alle omkostninger iberegnet formoder jeg - vil være den økonomisk optimale balance mellem lagring og distribution. Det er der næppe nogen der ved endnu.

  • 4
  • 0

backup løsning til vindkraft

Det er næppe en backupløsning, da backup i forvejen findes i form af andre typer elproduktion. Vind er blot et af flere elementer i et distribueret elsystem. Energimængden pr. MW vil vise om Vestas satser på kort- eller mellem-tidslagring.

Der er snarere tale om at gå ind på det lukrative Grid Services marked, hvor frekvensstyring og op/ned-justering er standardelementer i styring af elnet, og som bevæger sig fra netansvarlig til markedsfunktion. Det er elementer som nyere solfarme også har, nu tilføjes så batterier for at forlænge varighed og størrelse af disse services.

Møllen har jo i forvejen power controller og boost-pickup fra rotoren, så der skal bare et par små batterier for udvide styringen af elnettet fra milisekund til sekunder eller måske minutter. Med SCADA kan det gøres på parkniveau og dermed styrke det lokale elnet, som antydet i det linkede https://ing.dk/artikel/vindmoelle-med-lill...

Med SCADA kan Vestas også bruge parker i starten af vinden til at forudsige hvornår parker længere nede i vinden skal skrue op og ned for lagringen.

  • 4
  • 0

Der er jo egentlig ret god plads til batterier i et vindmølletårn...

Ja, men den er ikke særlig brugbar... Det vil være en meget dyr løsning..
Der skal virkelig være synergi mellem mølle og batteri lager før at det kan betale sig. Det afhænger også af hvordan topologien af højspænding/converter er i møllen.
Stort set alle Vestas (Ikke NM) møller over 1MW, har effekt elektronikken, og højspændings transformer i nacellen (80-140 meter oppe).
Det har den fordel at der ikke er meget udstyr i tårnet, men det kræver et ekstra udtag på switch gearet, og en separat højspændings transformator. (Årsag lavspænding i tårnet er begrænset til ca. 3*400V 16A).
Enten skal der bygges et skur til transformeren udvendig, eller skal der indbygges en ekstra platform til transformeren inde i tårnet. Transformatoren skal hegnes inde, og aflåses.
Der skal også designes løsninger således at transformatoren kan udskiftes, det kræver bla. en større åbning i tårnet. (Hvilket er dyrt).
Det er også lidt bøvlet at etablere køling inde i tårnet.
Min konklusion:
- Det er meget dyre at installere.
- Det er dyre at servicere, da det tager længere tid at flytte rundt på tunge ting inde i tårnet.
- Det er øgede risici, working at hight, confined spaces, etc.
- Service personale skal have kostbar træning: GWO.

  • 3
  • 1

Der er jo egentlig ret god plads til batterier i et vindmølletårn...


Både ja og nej. Hvis man kigger udover landskabet, et sted hvor koncentrationen af møller er stor, udgør volumen af vindmølletårn ikke meget - men det kan jo være det rækker til det Vestas har i tankerne (som vi ikke ved hvad er, og slet ikke behøver at have noget med batterier at gøre).

Skal man op i store kapaciteter, er vindmølletårne et dårligt valg, bl.a. fordi:

1) Tårnet skal dimensioneres til andet og mere end at bære nacelle og rotor (styrken skal øges, temperaturen skal kunne styres, så der skal tilføjes isolering, yni....), så (>)halvdelen af opgaven og ressourcerne går til at udforme en batteriindkapsling, som ikke er specielt hensigtsmæssig for batterier.

2) Du kan ikke længere sende opgaven med at producere tårne ud til enhver lokal smed, der har en valse og en svejserobot, der kan klare emner op til radius 3 m.

3) Formatet er uhensigtsmæssigt for store batterier, ikke mindst fordi store masser skal hejses helt op i 100m højde, uden det har noget særligt at gøre deroppe, og hvis ikke man skal være henvist til at samle tårn/batterisektioner ude i marken, så kræver det langt flere og langt mindre trivielle landevejstransporter, end dem der bruges til tårnsektioner i dag.

4) Service bliver mere anstrengende, og møllens nedetid øges, fordi servicefolk ikke må færdes i tårnet mens møllen er i drift.

Fragtcontainer-formatet er meget mere hensigstmæssigt. Det løser alle 4 problemer på én gang - ikke mindst # 3 - som det løser i en sådan grad, at modulerne uden problemer og uden store omkostninger, kan produceres hvor som helst, og med forhåndenværende (meget effektive) transportsystemer, leveres overalt på kloden.

Modulerne bliver ens, kan samles (masseproduceres!) helt færdig hjemmefra, og stables både i højden, bredden og længden efter behov, og forbindes både parallelt og serielt, så man ikke behøver at have voldsomt store spændinger indenfor samme indkapsling.

Endelig kan batterier jo placeres hvor som helst der er netkapacitet til rådighed, så i stedet for at sprede dem i små sjatter, rundt i landskabet, så servicefolk skal køre hele landet tyndt, for at servicere dem, kan man eksempelvis placere dem i/ved tidligere kraftværkshaller. Så ved teknikerne også hvor de skal holde til.

  • 7
  • 0

Det batter vel heller ikke rigtigt med batterier endnu. Hvad er egentlig det bedste lagringsmedie lige nu. Noget kemi eller varme?

  • 0
  • 0

Da Vestas i forvejen leger med hydraulisk overføring, tænker jeg på hydraulikvæske under tryk.
HT har tidligere haft busser der oplagrede bremseenergi i hydraulik tryktanke.


Det er nu ikke Vestas, der leger med hydraulisk overførsel (udover det til pitchregulering osv) men MHI - og der har så været tale om at anvende det i MHI-Vestas' møller (V164) såfremt det blev en succes.

Hydrauliske akkumulatorer giver, pga den høje effekttæthed, rigtig meget mening i en bybus, som stopper og accelererer meget hyppigt, men energitætheden er meget lav i sådanne systemer, så det er næppe velegnet til energilagring i elforsyningen.

Der skal jo ikke meget energi til at accelerere en bybus op i fart én gang. Der skal derimod en del effekt til.

  • 3
  • 0

Den suværent billigeste løsning må være at omstille en stor del af fjernvarme og opvarmning til at køre på vindkraft. Derved vil vi spare store mængder brændsel, som kan bruges som backup.
Halm og visse typer affald kan godt forgasses pyrolytisk. Det giver et kulprodukt samt syntesegas, som kan lagres.
Det kræver at vi opskalerer voldsomt på vindkraften før det batter. Vi skal nok have fem gange så mange møller som vi har p.t. og det kræver at staten gør op med ideen om at der skal tjenes penge på forsyninger.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten