Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Vestager ophæver tysk blokade af danskproduceret strøm

Illustration: Steen Brogaard

Med trusler om en astronomisk bøde har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, nu pålagt den tyske netoperatør TenneT at øge kapaciteten på elforbindelserne mellem Danmark og Tyskland, således at flere elproducenter kan få adgang til det tyske engrosmarked fremover.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Engineering News 25. mar 2019 14:23
Sydafrikanske byggeprojekter presses af bander
via Ars Technica 25. mar 2019 13:08
Spøjs Sikorsky-Boeing heilkopter er på vingerne
via AINonline 25. mar 2019 07:52
Airbus gennemfører levering til skib med drone
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er nu god vindproduktion i dag, men det er Tyskland der eksporterer til os og pynter på vores CO2 udledning, omkring 1,5GW med 135gCO2/kWh hvilket hiver vores tal ned på 145gCO2/kWh.

Ja det blæser jo også i Tyskland når det gør i Danmark.

  • 7
  • 14

Det skulle ikke undre mig.

Jeg havde 'Energisystemet lige nu' kørende 2-3 timer, mens jeg sad og så et par film. Stort set i hele den periode svarede produktionen fra vindmøllerne til elforbruget. indenfor ganske få MW.

Det kan næsten kun lade sig gøre, hvis man konstant regulerer på vindmøllerne, for ikke at få for stor produktion.

"Hvad ligner det at stoppe vindmøller, mens folk er nødt til at fyre med anden brændsel?!"

Præcis. Man kunne vel i det mindste lade danskerne, der har betalt for udbygningen af vindmøllerne, fyre den 'overskydende' strøm af i nogle lavpraktiske elradiatorer. (Ja, ja...det kan sikkert gøres smartere)

Problemet vil vel kun blive større i de kommende år, når Horns Rev 3, Kriegers Flak og Vesterhav Nord og Syd med totalt ~1400 MW snart bliver en del af systemet?

  • 16
  • 3

prisen var negativ fra 3-4:00 og der blev reguleret ca. 700 MW vindmøller ned


@Karsten, og med de ude temperaturer vi havde i nat kunne den ene time have lavet 2,1Gwh varme

Det skulle ikke undre mig. Sådan noget burde være kriminelt! Hvad ligner det at stoppe vindmøller, mens folk er nødt til at fyre med anden brændsel?!


@Hans Jørgen
Se dette er der hvor vi som samfund skal til at gøre en indsats.
Vi har brændt 2,1 Gwh olie/gas/biomasse af, hvor vi kunne have brugt vindmølle strømmen i stedet.

Så meget for al snakken om det; Grønne, Klimabeviste, Ressource bevidste..... Samfund.

  • 8
  • 6

@Karsten, og med de ude temperaturer vi havde i nat kunne den ene time have lavet 2,1Gwh varme

Michael - en betingelse for at gøre varmepumper rentable, er at de har mange drifttimer/ år gerne 5-6.000 timer.

Og vi havde ikke lige 2,1 gW stående stand-by kl 3:00 i nat

Noget andet er at Energinet er forpligtiget til at drive nettet og produktionen efter n-1 - d.v.s. man laver back-up til at der med få sekunder varsel kan en anden enhed overtage produktion.

Forsvinder kablet til en stor vindmøllepark skal et kraftværk kunne tage over

Jeg bemærker at vi i tidsrummet var helt nede på 480 MW kraftværksproduktion

  • 13
  • 0

Noget andet er at Energinet er forpligtiget til at drive nettet og produktionen efter n-1 - d.v.s. man laver back-up til at der med få sekunder varsel kan en anden enhed overtage produktion.

Forsvinder kablet til en stor vindmøllepark skal et kraftværk kunne tage over

Karsten: Men det forhindrer os vel ikke i at lave et system, hvor f.eks. ejerne af de ~100.000 aktive oliefyr (bare for at starte et sted), kunne få lov til at opstille nogle simple elradiatorer, der fra centralt hold styres (SIM-kort eller andet), så de kan startes op, når elprisen er så lav, at vi ellers ville nedregulere vindmøllerne?

Elprisen til forbrugerne skal naturligvis sættes så lavt, at det bliver attraktivt for folk at sætte dem op, samtidig med, at den giver mulighed for at betale mølleejerne en ordentlig pris. Faktisk ville det ikke engang være 'nødvendigt' med en negativ elpris, før man aktiverede det system.

Er det helt henne i skoven?

  • 12
  • 3

Er det helt henne i skoven?

Michael - JA

Prøv du at forrente noget som helst ud fra 50 timer/ år negative priser

Iøvrigt tror jeg at det var Anholt + 1 mere vindmøllepark, der er i deres kontrakter er forpligtiget til at stoppe produktionen ved negative spotpriser.

Sluttelig - meget af de 50 negative skyldes at vi køber strøm til negative priser i Tyskland og sælger det videre til Norge for en ikke så negativ pris

I 2014 kostede det os 500 mio kr. Det fik vi 3.000 GWh for ... ~ 0,16 kr/ kWh

  • 5
  • 2

Hvor mange timer/år taler vi om, hvis man sætter grænsen ved f.eks. 300 Kr/MWh ?

Michael - hvorfor skulle man, 300kr/ MWh er en acceptable pris!

Og så bruge penge på noget individuelt? Det koster spidsen ... og giver ikke særlig meget.

Se blot hvor AVV fik 80 MW for 72 mio. kr.

I en kW elradiatorer svarer det til 80.000 radiatorer - dem får du ikke til 900,- kr/ stk med installationer. Husk evt. netforstærkning ....

  • 3
  • 3

Og er også et bevis på at TenneT ikke ønsker den billige Nordtyske el sendt sydpå istedet.

Hvorfor er strømmen gennem Danmark til Norge et bevis på at TenneT ikke ønsker det. Jeg havde forstået at problemet nærmere er, at TenneT ikke har kapacitet gennem Tyskland til at sende strømmen sydpå. Men hvis der var kapacitet til at sende strømmen til et sted i Tyskland, hvor det kan bruges, vil de tyske vindmølleejere ellers kunne få mere - og tyske energiforbrugere ville få billigere energi.
Jeg synes også jeg har læst, at TenneT søger at forstærke nettet gennem Tyskland, både nord-syd og vest-øst, men at tysk miljølovgivning gør det langsommeligt.
Ofte betales Energinet.dk for at sende strøm fra nordvesttyskland til det østlige tyskland. Mon ikke TenneT også gerne havde klaret den opgave selv.

  • 3
  • 0

Er det svar nok, at det skulle gøres, for at fjerne min frustration, over at vi lige nu sender strøm til Norge og Sverige for 0,15 Kr/KWh, samtidig med at der er ~100.000 husstande, der brænder olie af for at holde varmen?

Michael - det var nok billigere at sende dig til psykiater med dine frustrationer ;-)

Ang. 100.000 oliefyr ser jeg ikke det helt store problem med last- og dieselbiler omkring ørerne på dem. En lastbil bruger på 10 km lige så meget som et oliefyr på en dag, og oliefyret udleder minimal NOx og partikler i f.t. dieselmotoren.

Jeg mener også, at oliefyrene skal udflages på et tidspunkt til varmepumper, når produktion og net er udbygget til det.

  • 6
  • 15

Det er faktisk ærgerligt, Karsten, fordi jeg er helt enig i resten af indlægget.

John – jeg vil gerne prøve at forklare mig…
Vi starter forfra: opvarmning har skylden for ca. 1/3 af alle danske udledninger, elproduktionen har skylden for ca. 1/3 af alle danske udledninger og transport har skylden for ca. 1/3 af alle danske udledninger.

Jeg ved ikke eksakt. hvor meget boligopvarmning med oliefyr har ”æren” af; men hvis vi proportionerer med totalt antal husstande, er det nok ikke helt ved siden af…. (mange har brændeovne)

Så regnestykket for oliefyrs andel ser således ud: 33,3% x (100.000/2.700.000) = 1,2%
Her skal man så huske, at et tilsvarende antal gasfyr ville skabe en CO2 udledning på 0,96% af det totale

0,24% kan hverken gøre mig frustreret eller holde mig vågen – jeg ville koncentrere mig om de resterende 99,76%

  • 3
  • 2

Michael - en betingelse for at gøre varmepumper rentable, er at de har mange drifttimer/ år gerne 5-6.000 timer.


Hvilken naturlov økonomien altid skal være optimal?
Hvor mange ting laver vi ikke i dette samfund, hvor det ville være billigere at lade være ?
Returflasker, plastik sortering, affaldssortering, osv osv osv.

Men, varmepumper der holder en akkutank på 35c som får et signal om at hæve temperaturen til 55c.
Intet problem!
Ved godt at de ikke slukker for det fyr der ikke står der, men de skal ikke have strøm det næste døgns tid, hvilket i dagtimerne er en klar fordel.
Det ville faktisk være en fordel hvis alle varmepumpe installationer blev lavet så de kun kørte i tidsrummet 20:00 - 06:00.
Tank 1 fra 35c til 55c hver nat, tank 1+2 fra 35c til 55c når der er megen vind, ved ekstra megen vind så elpatron op til 90c. (+ en mindre ventilationsvarmepumpe VVB til badevandet)
2x2000L pr hus
Styret centralt med fair fordeling og hensyntagen til distributions nettene.
Meget mere fleksibelt end FV der altid skal pumpe skoldhedt vand rundt i fortovene.

Og vi havde ikke lige 2,1 gW stående stand-by kl 3:00 i nat


Nu var det også kun 700MW elektrisk forbrug der skulle aktiveres, dermed kan opnås brændelse reduktion på alt fra 700Mwh til 2,1Gwh

Simple gennemstrømningsvarmere på returen i centralvarmen.
1 million individuelt opvarmede huse =700Watt stykket, det kan elnettet altså godt klare kl 03:00 om natten! Selv 3KW pr hus kan klares på det tidspunkt.

Jeg bemærker at vi i tidsrummet var helt nede på 480 MW kraftværksproduktion


Var der nogle værker der stoppede indfyringen helt?
Eller by-passede de bare turbinerne og fortsatte med at brænde alskens ting og sager af?

  • 2
  • 4

Her på randen af udkanten og 6km uden for nærmeste fjernvarmeledning holder vi varmen med et velfungerende oliefyr fra 1975. Mens jeg sparer op til en varmepumpe, funderer jeg over om ikke de 130.000kr er det rene vanvid i disse tider med periodevis overproduktion af el.

Jeg kunne for en brøkdel supplere centralvarme med et varmelager med 1000liter vand og en elpatron tilsluttet vi en simple styring på baggrund af el-pris (eller en anden analog for overproduktion) og vandtemperatur.

Hvis jeg og de 300.000 andre danske boligejere med oliefyr (for ikke at nævne alle fast, halm, gas, pille og andre afbrændere) gjorde det samme ville vi antageligvis kunne bidrage betydeligt til at stabilisere nettet.

Olien koster ca. 1kr/kwh en positiv business case bør være inden for rækkevidde.

  • 9
  • 1

Men, varmepumper der holder en akkutank på 35c som får et signal om at hæve temperaturen til 55c.
Intet problem!
Ved godt at de ikke slukker for det fyr der ikke står der, men de skal ikke have strøm det næste døgns tid, hvilket i dagtimerne er en klar fordel.
Det ville faktisk være en fordel hvis alle varmepumpe installationer blev lavet så de kun kørte i tidsrummet 20:00 - 06:00.
Tank 1 fra 35c til 55c hver nat, tank 1+2 fra 35c til 55c når der er megen vind, ved ekstra megen vind så elpatron op til 90c. (+ en mindre ventilationsvarmepumpe VVB til badevandet)
2x2000L pr hus
Styret centralt med fair fordeling og hensyntagen til distributions nettene.
Meget mere fleksibelt end FV der altid skal pumpe skoldhedt vand rundt i fortovene.

Michael - igen-igen fremsætter du samme påstand uden at dokumentere hvad det koster incl. 8m2 gulvplads indenfor klimaskjolden! Lad os nu se regnestykke ...

Nu var det også kun 700MW elektrisk forbrug der skulle aktiveres, dermed kan opnås brændelse reduktion på alt fra 700Mwh til 2,1Gwh

Simple gennemstrømningsvarmere på returen i centralvarmen.
1 million individuelt opvarmede huse =700Watt stykket, det kan elnettet altså godt klare kl 03:00 om natten! Selv 3KW pr hus kan klares på det tidspunkt.

Let's see the math !

  • 1
  • 2

Du forudsætter, at de kunne have valgt at sende strømmen sydpå. Men det er der ikke transmissionskapacitet til. Det er det, der er problemet.

Christian - en af de ting Danmark har påklaget til EU, er asymmetrien på de dansk-tyske forbindelser, og hvad man nu har fået medhold i.

Når Tyskland skal sende strøm gennem Danmark til Norge er der masser af kapacitet. Et ½ døgn senere er kapaciteten kun 1/5 del modsatte vej ....

  • 4
  • 0

Hej Karsten.
Deter assymmetrine i de dansk-tyske forbindelser, klagen og afgørelsen går på. Jeg reagerede på Flemming Ulbjergs påstand:

"Og er også et bevis på at TenneT ikke ønsker den billige Nordtyske el sendt sydpå istedet."

Den handler om ikke at ville transportere tysk strøm til tyske forbrugere, men sende det ud af landet i stedet.

  • 0
  • 0

Vi eksporterer nu mere til Norge og Sverige, end vi importerer fra Tyskland. Prisen på 'dansk' (og vel også tysk) strøm er jo også meget lav i dag...så mon ikke bare Norge og Sverige benytter sig af det.

Ja en af sjældenhederne, men det gør ikke ligefrem deres energiproduktion grønnere, da import af strøm med dobbelt CO2 udslip end hvad de selv producerer under normale omstændigheder kun forværre deres regnskab, hvilket også er grunden til man lukker af for urentabel Dansk energiproduktion:

https://www.youtube.com/watch?v=G6EOoC_kKI...

  • 0
  • 11

Hvem skal betale for at det ikke løber løbsk?
I Tyskland, og for resten også i England, betaler man ”de vedvarende” for at UNDLADE at producere.
https://www.telegraph.co.uk/news/earth/ene...
Naturligvis virker det bagvendt at man brænder olie af samtidigt med at der er for meget elektricitet på nettet.
Vi har brug for en pålidelig energikilde.
Alle ved det – få tør sige det: A-kraft.
I mellemtiden må vi frigøre os fra den planøkonomiske tankegang.
Se en skitse på http://wp.me/p1RKWc-1e

  • 3
  • 15

Vi har brug for en pålidelig energikilde.


Det er snarere et pålideligt system til at levere energien som el, gas og og flydende brændsel, der er brug for. Altså et system, der kan bestå af mange forskellige (og derved redundante) dele med forskellige kilder. Ikke alle dele behøves at være 100 % styrbare, der kan aktiveres helt efter behov, for at lave et samlet system, der leverer fx el efter behov.

Forsynings-sikkerheden vil være større, hvis der er mere end én kilde at være afhængig af.

  • 4
  • 0

Prisafhængig elafgift

Afgifter der er således indrettet at den enkelte har en økonomisk fordel ved at handle på en måde som er skadelig for samfundet, eller ikke belønnes for at gøre det som er godt, er skadelige. Sådan er det med de nuværende elafgifter.
En omlægning af elafgiften så den er en procentdel af den aktuelle elpris har derimod en lang række samfundsmæssige fordele i forhold til den nu faste afgift på 91 øre. Fordelene kommer dog først når elselskaberne også sælger el videre til forbrugerne til differentierede, gerne aktuelle priser, hvilket kræver smarte elmålere der registrerer og videresender de nødvendige oplysninger.
Det kan f.eks. ske ved at elselskabet løbende sender besked til forbrugerne hvad elprisen vil være den kommende time. Baseret på de aktuelle priser i markedet med en rimelig dækning af elselskabets omkostninger + afgiften, som f.eks kunne være 100%.
Nogle gange er strømmen billig, når det blæser og der er overskud af vindenergi, eller om natten, når der er lavt forbrug. F.eks 10 øre pr kwh. Så får forbrugeren det for 20 øre, og kan indrette sit forbrug efter det. Andre gange er det dyrt, typisk sidst på eftermiddagen i stille vejr. F.eks. 2 kr pr kwh, så forbrugeren må bløde 4 kr, hvilket nok skal få mange til at nedsætte forbruget.
Dette vil give en udjævning af forbruget, og en betydeligt bedre udnyttelse af den vindenergi vi producerer.
Den almindelige forbruger har en række muligheder for at skrue op for elforbruget når prisen er billig, f.eks. Tøjvask, opvaskemaskine, bage, og lade en eventuel elbil op (dem kommer der flere af), og når strømmen er meget billig, varme op med elvarme / varmeblæsere i stedet for fjernvarme, oliefyr eller biobrændsel, som så spares. Så kan kraftvarmeværkerne skrue ned for varmeproduktionen og dermed også for elproduktionen, hvilket også bidrager til at bringe systemet i bedre balance. Omvendt har forbrugeren også mulighed for at skrue ned for det normale forbrug, når prisen er meget høj. Udsætte aktiviteter, slukke for elvarme et par timer osv.
Den spareivrige vil kunne gøre samfundet en stor tjeneste ved at fungere som et virtuelt batteri, og samtidig få en betydelig besparelse på sin energiregning. Omvendt kommer dem der bare lader stå til, og har et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster uden tvivl til at betale en del mere for sit energiforbrug. Men det er vel også meget retfærdigt, da begge så kommer til at betale i forhold til de omkostninger de påfører systemet.
Mange har anskaffet solcelleanlæg, og en del af dem også batterier. Nu er prisen for el den samme hele tiden, men de skal betale en del mere for den el de køber end de får for den de sælger. Derfor lader de selvfølgelig deres batterier op om dagen, hvor de har overskud af el. Selv om samfundet her mangler el. Og de bruger af deres batterier aften og nat og sparer at købe strøm som for dem er dyrt. Men som der er overskud af og derfor er billigt. Men blev elafgiften indrettet som her foreslået , ville det meget bedre kunne betale sig for dem at sælge deres overskud om dagen til en god pris, og så lade batteriet op om natten, når strømmen er billig, og så sælge strømmen i batteriet næste dag når den er dyrest. Så er batterierne ændret fra at skade elsystemet, til at gavne det.
I dag fungerer Norge som et kæmpe batteri for det danske elsystem, uden hvilket det ikke ville kunne fungere. Men de tager sig også godt betalt for det ved at købe el billigt og sælge det dyrt.
Den planlagte satsning på elbiler giver en unik mulighed for at påvirke elsystemet i en gunstig retning, men det vil kun ske med med tidsafhængige priser. Kommer de ikke, er det jo nemmest at sætte bilen i stikkontakten når man kommer hjem. Selv om det ofte er det værste tidspunkt, hvor elprisen er højest. Bare ikke for forbrugeren.
Elværkerne har allerde nu mulighed for at sælge strøm til tidsafhængige priser. Men den faste elafgift gør at det ikke er særligt interessant for dem, fordi prisen hos forbrugeren kommer til at variere alt for lidt. Det vil en prisafhængig afgift ændre kraftigt på. Der er udviklet masser af smarte ideer til at udnytte variationerne i energiproduktionen, men hvis der ikke er et økonomisk incitament for den enkelte ved at bruge dem, bliver det svært at få dem ind på markedet.
Der er udviklet målere til dette, men det optimale udstyr er næppe udviklet endnu, og bliver det nok først når incitamentet til det er tilstrækkeligt stort. Og hele teknologien her kunne gå hen og blive et nyt eksporteventyr. Vi er jo ikke det eneste land som døjer med ubalance mellem elforbrug og produktion. Selv om vi nok pga. den store vindmølleandel i elproduktionen er et af de lande med den største udfordring. Og det bliver kun endnu mere nødvendigt i de kommende år med den planlagte udbygning af vindmøller.
Men med en afgiftsomlægning kan vi ændre det til vores fordel.
Når jeg her nævner en afgift på 100% af prisen er det bare valgt som et eksempel, fordi det er let at illustrere ideen med. Hvad den skal være er en politisk beslutning, men mon ikke man vil vælge en størrelse beregnet til at give nogenlunde samme provenue til staten som den nuværende afgift. Det er selvfølgelig også en mulighed med en mellemvej, hvor en del af afgiften er et fast beløb og resten prisafhængig, men fordelene slår ikke så tydeligt igennem så.

  • 2
  • 3

Hvis ikke forbrugerne får strømmen billigt - meget billigt - når der er overskud af den, har de ingen motivation til at flytte deres forbrug til de tidspunkter. Og omvendt, hvis de ikke betaler ekstra når der er underskud, og den skal produceres med dyr, CO2 forurenenede fossil energi, har de ingen motivation for at spare på den her ved at flytte deres forbrug til andre tidspunkter.

  • 2
  • 1

Eller med andre ord kunne man gøre forbrugerne til et kæmpe virtuelt batteri, langt billigere end det er at bruge Norge som virtuelt batteri, hvilket igen er langt billigere end at bruge rigtige batterier.

  • 0
  • 2

Hvis ikke forbrugerne får strømmen billigt ....

En meget store dele af befolkningen, enlige, ældre, par uden børn mfl. bruger ikke meget strøm, og meget mindre strøm, der kan styres. Mange vil have et forbrug pænt under 2000 kWh/år

Det er stort set kun fryseren, der hos disse grupper kan slukkes i kortere perioder. Lys og fjernsyn batter ikke meget. Når frikadellerne skal steges og kartoflerne skal koges, så kan og vil de fleste af os ikke vente til efter klokken otte.

Elbiler kunne nok give lidt styrbart forbrug, men igen er det ikke let at styre især ikke for biler parkeret på offentlig gade.
Derudover er elbiler først modne til en større udbredelse om 10 snarere 15 år.

Lars :)

  • 1
  • 1

Der er mange flere muligheder for at regulere strømforbrug en bare at flytte vasken. F.eks. falder Kwh prisen for strøm til under prisen for fjernvarme, skal jeg da nok få gang i et par varmeblæsere, og regulere ned for fjernvarmen. Hvilket så har den yderligere fordel at kraftvarmeværket ikke skal producere så meget varme, og dermed heller ikke så meget af den strøm der på det tidspunkt er i overskud. Flere eksempler i mit indlæg ovenfor.

  • 0
  • 2