Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Venstre-valgtog startede ti naturbrande i Jylland

Illustration: Kristian Pihl Lorentzen

En valgtradition for Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen tog en uventet drejning, da hans lejede damplokomotiv startede ti naturbrande på strækningen mellem Struer og Langå søndag.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR Nyheder 15. okt 2019 07:51
Robot-edderkop skal kravle på Månen i 2021
via Energistyrelsen 14. okt 2019 09:27
Styrelse gør 5G-test billigere
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu havde trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen jo efterspurgt økologisk kul til turen, siger han til EB :-)

Citat fra EB:
- Så er der det med kullene, det er da knap så grønt. Jeg bad om, at der skulle bruges økologiske kul. Men jeg må indrømme, at der kom noget sort røg op af skorstenen. Men det går nok en enkelt dag.
- https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/va...

Det er squda underholdning her på en kedelig mandag!

  • 14
  • 0

En trafikordfører i et brænder fossilt kul af i et forældet transportmiddel mens han sætter landskabet i brand.

Og da han stiller op for Venstre forsvarer han sig naturligvis med "alle regler er overholdt."

Så kan symbolpolitikke da vist ikke blive tydeligere...

  • 38
  • 2

Måske er der en lokomotivkyndig ingeniør, der kan svare på, hvorfor sådan et lokomotiv ikke har et effektivt gnistfang? Jeg tænker i min barnlige hjerne på den der spøjse forlængelse på skorstenen, vi kender fra Lucky Luke tegneserier. Jeg kan dårligt forestille mig, at man indtil 1950'erne havde naturbrande ved hver togafgang i sommerhalvåret?
Med venlig hilsen.

  • 12
  • 0

Måske er der en lokomotivkyndig ingeniør, der kan svare på, hvorfor sådan et lokomotiv ikke har et effektivt gnistfang?

Den tør jeg godt byde ind på.
Jeg er i min fritid fyrbøder på et damplokomotov af nogenlunde samme størrelse.
Vi bruger altid økologsike kul, da vi simpelhen ikke kan skaffe andet.
ved godt lastet tog kan vi bruge omkring 1 ton kul i timen.
Det giver, et slag på tasken, 10.000 - 30.000 m3 røg i timen.
Ganske meget og der er mange partikler, støv og uforbrændt kul i røgen.
Et effektivt gnistfang vil meget hurtigt blive tilstoppet.
Gnister fra skorstenen er derfor umuligt at undgå.

Der kan også komme gnister eller glødende slagger fra askekassen, som er monteret under forbrændingsristen.
Problemet her er at der på samme sted skal kunne tilføres forbrændingsluft. Selvom der er lukket for luft bagud, kan det ikke undgås at der slipper gløder med den vej ud. Disse lægger sig dog ofte mellem skinnerne, i modsætning til gløder fra skorsten som spredes vidt omkring.

  • 21
  • 0

Dengang man havde damplokomotiver i almindelig jernbanedrift, blev græsskråninger, langs skinnerne brændt af regelmæssigt. Det var en del af det almindelige vedligeholdelsesarbejde af skinnenettet. Så opstod brandene ikke ude af kontrol på tilfældige steder og tidspunkter.
I 50erne og 60erne blev skinnerne inspiceret på skinnecykel dagligt for at opdage fejl og svagheder i skinnerne og ballasten i god tid.

  • 17
  • 0

Jeg kan dårligt forestille mig, at man indtil 1950'erne havde naturbrande ved hver togafgang i sommerhalvåret?

Der var bestemt også problemer den gang.

Der er stadig enkelte steder i landskabet hvor man kan se de rækker af "gnistpoppler" som DSB plantede langs banelegmet hvis der lå stråtækte tage for tæt på skinnerne.

I nogle enkelte tilfælde betalte DSB ligefrem udgiften ved at flytte huse og gårde længere væk fra banen.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten