andre skriver

USA sætter Johnson & Johnson-vaccine på pause

Illustration: Bigstock/Numstocker

Myndighederne i USA anbefaler, at man sætter brug af Johnson and Johnsons coronavaccine på pause efter tilfælde af sjældne blodpropper hos seks vaccinerede. Det skriver New York Times, der opregner seks tilfælde efter 6,8 millioner doser. Tilfældene er alle kvinder mellem 18 og 48 år. En kvinde er død, mens en anden er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Danmark har bestilt 8,2 millioner doser af denne vaccine, og den første sending på lidt over 38.000 vaccinedoser ankommer i denne uge til Danmark.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Iflg. en artikel på DR virker Moderna (M) og Pfizer-Biontech (PB) vaccinerne 94-95% af de vaccinerede, mens Astra-Zeneca og J&J kun virker 60-65%.

Umiddelbart skulle man så tro, at vi med M og PB-vaccinerne kan opnå samme befolkningseffekt ved færre vacciner. Altså måske kan DK og andre EU-lande nøjes med vaccination af ca. 50% af de 16-100 årige og stadigt genåbne samfundet og internationale rejser - med behørig forsigtighed, men trods alt åbent og frit igen.

DR-artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/professo...

Trods dyb respekt for samfundshensyn, savner nogle af os at rejse - som HC. Andersen sagde det.

  • 5
  • 0

Iflg. en artikel på DR virker Moderna (M) og Pfizer-Biontech (PB) vaccinerne 94-95% af de vaccinerede, mens Astra-Zeneca og J&J kun virker 60-65%.

Alle fire vacciner virker supergodt på alle vaccinerede, som bliver beskyttet mod alvorlig sygdom. (Her ses bort fra bivirkninger).

Den effektiviteten, som du henviser til, er faktisk en mindre vigtig størrelse. Den betyder, at kun 5-6 procent vaccinerede med de to af vaccinernere kan få symptomatisk corona. Med de to øvrige vacciner kan 35 procent blive smittet og få symptomer. (Tallet er vist i øvrigt opjusteret til en effektivitet på 80-85 procent, men lad det være - det gør ikke den store forskel).

Men det er faktisk ret ligegyldigt, da alle fire vacciner har vist sig at beskytte 100 procent mod alvorlig sygdom og død.

Eller sagt på en anden måde: Med AZ-vaccinen og J&J vil flere vaccinerede kunne få det småskidt i et par dage. Men de vil ikke blive alvorligt syge eller skulle indlægges; endsige være i livsfare. De vil næppe heller smitte andre ret meget, da vaccinen sikrer et meget mildt forløb med beskedne virusmængder i kroppen.

Derfor er effektiviteten, målt som symptomatisk smittede, i bund og grund mindre væsentlig. De fleste vil nok kunne leve med at få en småsløj dag eller to, når man samtidig har vished for, at det ikke kan blive alvorligt.

I øvrigt er den samme effektivitet ved den årlige vaccination af ældre mod influenza kun 50 procent eller endnu mindre. Men også her beskytter vaccinen næsten 100 procent mod alvorlig sygdom, og det er det væsentlige.

  • 6
  • 2

Vi stopper en vaccine efter at 1/1.000.000 har fået en blodprop.

Et mere korrekt udsagn er, at vi vælger at kigge nærmere på vaccinen og dens bivirkninger.

Ved AZ-vaccinen er der dukket langt flere tilfælde af usædvanlige bivirkninger op, efter at landenes sundhedsmyndigheder begyndte at kigge efter dem.

Så et nærmere studium kan være ret fornuftigt. Vi er nogle, der er gamle nok til at huske thalidomid. Der var der også kun ganske få tilfælde - i begyndelsen.

  • 9
  • 1

Gør det frivilligt om man vil tage chancen, eller sidde fast i Corona restriktioner til der er vacciner nok til alle af alle typer.

  • 1
  • 5

Gør det frivilligt om man vil tage chancen

Det er samfundet, der betaler. Det er samfundet, der vaccinerer. Det er samfundet, der behandler eventuelle bivirkninger. Det er samfundet, der betaler patientskadeerstatninger, hvis noget går galt.

Så er det også samfundet, der bestemmer, hvornår fordelene ved en vaccine til raske mennesker berettiger risikoen.

Men ingen kan vel forhindre dig i at rejse til andre lande og købe en vaccine der. Så er det bare helt dit eget ansvar.

  • 2
  • 1

Skrev du lige at Thaledomid, som var et kvalmedæmpende præparat, brugt i 1950 ern, har den fjerneste relevans til en Covid 19 vaccine?

Har Hindenburg luftskibets brand relation til en Boeing 737-Max problemer med stabilitet, efter montering af en større motor?

  • 0
  • 7

Skrev du lige at Thaledomid, som var et kvalmedæmpende præparat, brugt i 1950 ern, har den fjerneste relevans til en Covid 19 vaccine?

Nej, men jeg skrev, at man ved thalidomid var uopmærksom og uforsigtig i forbindelse med bivirkninger - og i begyndelsen forsøgte at "overse" dem, fordi det nok slet ikke var så galt. På grund af denne manglende forsigtighed, som var generel den gang, fødtes tusindvis af børn med misdannelser i Europa.

Thalidomidskandalen var således den direkte årsag til, at sundhedsmyndigheder verden over fik meget større fokus på bivirkninger og på at lægemidler - ikke mindst til mennekser, som i forvejen er raske - skal vurderes med stor forsigtighed.

At "kloge" mennesker i dag er så historieløse, at de ikke ved det, er bare sørgeligt. Måske skulle de - som du selv ofte advokerer for - nøjes med at kommentere på emner, de har forstand på.

Har Hindenburg luftskibets brand relation til en Boeing 737-Max problemer med stabilitet, efter montering af en større motor?

Pladderargument. Men Hindenburg var faktisk årsag til, at man ikke længere var så vild med at bruge brint i luftskibe - på grund af en ret alvorlig bivirkning. Branden kunne faktisk være undgået, hvis man forsigtigt havde konkluderet, at risikoen ved at bruge brint var for stor i forhold til fordelene.

  • 5
  • 0

wow... Den slutning om hvad Jan mente med at nævne thalodomid tror jeg ikke andre end dig gjorde! Selvfølgelig skal et præparat, og specielt da et der er udviklet på rekordtid, granskes ved den mindste mistanke, og med så stor gennemsigtighed som muligt, netop i et forsøg på at mane eventuel mytedannelse i jorden.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten