Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Uddannelsesministeren vil have en ny karakterskala

Illustration: Tom Ingvardsen

7-trins-karakterskalaen skal laves om, mener uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som synes, at det nuværende karaktersystem fokuserer for meget på fejl, og at springene mellem karaktererne er for store. Hun vil gerne have en model, der ikke er bygget op efter antal fejl i elevernes præstationer, hvor udgangspunktet er 12, og eleven bevæger sig nedad på skalaen, jo flere fejl der er. Ministeren har endnu ikke et bud på, hvordan en helt ny karakterskala skulle se ud, men hun afviser sin forgænger Tommy Ahlers' forslag om at tilføje karakteren 12+.

Emner : Uddannelse
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR 19. sep 2019 07:42 23
Øresundsbroen vil have permanent fartkontrol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu ved jeg ikke hvordan den nuværende karakterskala ser ud, men er overrasket over at den kun består af 7 trin. Hvorfor beholdt man ikke bare den gamle skala, som vel hed: 0, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 - hvis jeg husker rigtigt. Det var vel en udmærket skala, med 10 trin. Hvorfor man ikke har 1, 2, 4 og 6 ved jeg ikke men måske fordi der ikke er nogen grund til at fininddele de dårligere karakterer under 7, fordi det er relativt uinteressant.

  • 4
  • 0

Fordi man ikke synes den var god nok...

Men det er umuligt at lave en fornuftig skala. For det hele bygger på en antagelse om at man nogenlunde objektivt kan presse forskellige menneskelige præstationer inden for komplekse situationer ned på en absolut skala. Og endda sammenligne på tværs af fag.

Den antagelse er ikke i overenstemmelse med virkeligheden, ligesom man ikke løber 100 meter-konkurrencer hvor den ene deltager skal løbe op i Rundetårn og den anden rundt på Råbjerg Mile, og dermed bliver det hele, ligesom firmalogoet, et cirkus af meninger på lerfødder.

Hvis man f.eks. forsøger at gøre skalaen mere objektiv, ved at tælle fejl i stedet for at kigge på helheden, ender man, ligesom de fleste metrikker, med ikke at fange det som faget egentlig går ud på. F.eks. kunne en fyr som ham her

https://www.youtube.com/watch?v=oqSulR9Fymg

ende med et syv-tal.

  • 0
  • 0

(følgende er et udtryk for min personlige mening som mangeårig eksaminator og censor. Andre kan have andre, og valide, opfattelser)

Der var flere grunde, både officielle, gode og ..... ahmmm .... grunde, der måske er en følge af bagvedliggende ændringer i både lærings- og system-syn?

  • Én grund var ønsket om at harmonisere generelt med den europæiske ECTS skala. Dels i antallet af trin, dels i definitionerne. Det var ikke specielt let at oversætte meningsfyldt fra den gamle danske skalas trin til ECTS skalaen.

  • En anden grund var problemerne med at håndtere 13-tallet i forhold til andre landes systemer. I det gamle system var det en særlig karakter, der kun blev givet i undtagelsestilfælde. I mange andre lande er skalaens højeste trin netop "bare" det højeste trin, og almindeligt anvendt. Det betød, at danske studerende så "dårligere" ud fordi de fik den næsthøjeste karakter for det, der ville have udløst den højeste karakter i andre lande.

  • En tredje grund var et ønske om en større differentiering mellem karaktererne. Den gamle skala var meget finkornet, og fx forskellen mellem 8 og 9 kunne i praksis være vanskelig at definere eller forsvare. (den nye skala gik så direkte over i den modsatte grøft - efter min mening).

I min opfattelse var der også nogle læringsmæssige ting ved overgangen, som jeg har en del problemer med (en sammenhæng med centrale ændringer i hele synet på hvad læring er)

  • Fokus på mangler. 7-skalaen er defineret ud fra graden af mangler. Den studerende vurderes ikke på hvad hun/han kan bidrage med, men hvad hun/han mangler (det er min største anke mod skalaen)

  • Større fokus på læringsmål. 7-trins skalaen er eksplicit defineret ud fra fra mangler i forhold til de nedskrevne læringsmål. Studieordninger og fagbeskrivelser kommer til at være mere styrende, i forhold til hvad den enkelte studerende faktisk lærer at kunne.

  • Ændret syn på viden. Den studerendes læring bliver målt i forhold til en kanon af viden, der er fastlåst i læringmål. Der kommer mere styr på, hvilke specifikke mål faglighed er defineret som - og det giver magt til den, der definerer fagligheden. Til gengæld fjerner det noget af incitamentet for udvikling.

Endelig, og her er det i højeste grad kun min personlige mavefornemmelse, så er der også noget omkring synet på studerende

  • Målopfyldelse fremfor selvstændighed. Skalaen sikrer fokus på, at studerende opfylder forud fastsatte målbare (?) faglige mål. Pensum kommer i fokus. Til gengæld tager det toppen af graden af selvstændighed.

  • Straf fremfor feedback. Man graduerer "dumpet" i to karakterer, og lader den ene være negativ, så det gennemsnitlige resultat påvirkes dobbelt. Essentielt siger en -03 karakter, at du, som person, er en dårlig studerende - hele dit resultat bliver påvirket fordi du gjorde det rigtigt dårligt til én eksamen. Til gengæld siger gradueringen ikke noget om, hvad du skal gøre for at blive bedre: kun at du skal lade være med at lave den "helt uacceptable præstation".

/Bo

  • 7
  • 0

Jeg må hellere lige tage et forbehold, efter at have læst, hvad jeg selv skrev:

Jeg prøver ikke at antyde, at der har siddet nogle skumle personer i et mørkt baglokale og besluttet, at man ville bruge en ændring i skalaen til at fratage studerende selvstændighed eller indføre (mere) central styring af mål.

Jeg har den opfattelse, at disse ændringer slog igennem i skalaen, fordi de var en del af et generelt ændret syn på læring, der var fremme i den periode (hele debatten om PISA og ekstremt detaljerede læringsmål i folkeskolen, kanoniseringen af John Hatties læringsopfattelse m,m.)

/Bo

  • 2
  • 0

Det lader til at der er brug for to skaler.
En skala der representere 0-100% rigtige, som er veleget til opgaver der ikke kan løses bedre end 100% rigtige. (Feks. en 0 til 10 skala.)
Og en skala der representere 0-130% som giver mulighed for at belønne en opgave der er løst væsentligt over det man kan forvente af det pågældende klassetrin. (F.eks. en 0 til 13 skala)
Når karaktere så skal oversættes kan vi så vælge at afrunde 130% skalaen således at alt over 100% giver 100%. (F.eks. 13 bliver til 10, eller A i den amerikanske system)

  • 1
  • 0

Lineær [0 til 10] floating point skala med opløsning efter behov fra karaktergiver. En helt ekstraordinær præstation kan evt. præmieres med en kortfattet skriftlig udtalelse i stedet for at spolere selve skalaen.

Pædagogikken omkring selve karaktergivningen bør trækkes ud af skalaen og diskuteres og fastlægges uden at skifte skala hver gang vi skifter regering.

  • 0
  • 0

Man skal være opmærksom at skalaen er relativ som beskrevet på Undervisningesminiteriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-t...
" Når man sammenligner ECTS-skalaens karakterfordeling for beståede præstationer med 7-trins-skalaen, forventes det, at af de eksaminander, der på landsplan og over tid består en given prøve, får:

  10 procent karakteren 12  
  25 procent karakteren 10  
  30 procent karakteren 7  
  25 procent karakteren 4  
  10 procent karakteren 02."  

Når man i praksis giver karakterer, sidder man jo ikke og tæller fejl etc. Det er altid klart om eksaminanden har bestået eller er dumpet.
Det er også klart om det er en rigtig god præstation eller en rigtig dårlig præstation - så kan man diskutere henholdsvis 10 og 12 eller 02 og 4 - den store mellemgruppe får 7.
Den gamle skala var alt for finkornet omkring midterkaraktererne.
Mht -3 gør det jo ingen forskel om skalaen går fra -3 til 12 eller fra 0 til 15. Karakteren -3 gives i praksis kun hvis eksaminanden overhovedet ikke kan sige noget som helst fagligt, f.eks. i matematik ikke kan løse en ligning som 2x + 3 = 7

  • 0
  • 0

Til skriftlige prøver tildeler censorerne hver opgave et antal point.
Dvs. at eksaminanden f.eks. får 100 ud af 200 mulige point.
Ud fra en prøverettelse laves der så en omsætningstabel, så karaktererne for dem der består, så vidt muligt svarer til karakterfordelingen i 7-trinsskalaen. Dette blandt andet fordi sværhedsgraden af opgaverne kan svinge år for år.

I teorien betyder dette at man hverken for mundtlige eller skriftlige karakterer kan sammenligne karakterer mellem forskellige årgange.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten